^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

136 Julianus Apostata som Augustus.

mere Hævntørsten mod den anden; raan drog skarevis til

Ærkebiskoppens Palads, bemægtigede sig hans Person og

kastede ham i Fængsel. Ikke tilfreds hermed, vendte man

den følgende Dag tilbage, trak ham ud af Fængslet, satte

ham paa en Kamel, overvældede ham med Forhaanelser og

førte ham i dette Optog gjennem Alexandrias Gader. Til

sidst naglede man ham paa et Kors, traadte haus blodige

Levninger under Fødder, brændte dem og spredte dem for

Vindene. Ved Efterretningen om dette Folkeoprør følte

Julian en heftig Fortr3fdelse og svor i sin Vrede at tugte

Morderne: men hans Vrede var mere levende end dyb.

Den myrdede Georg var Kristen, Kejserens Venner fore-

stillede ham, at Athanasius's Tilhængere maaske havde

Andel i det forefaldne, og Athanasius's Navn var nok til at

bringe Julians Retfærdighedsfølelse til Tavshed. Athanasius,

den hemmelighedsfulde Athanasius, som nu allerede paa

sjette Aar levede i Ørkenens Ensomheder,

for dér at af-

vente det gunstige Øjeblik til paa ny at tage sin gamle

Værdighed i Besiddelse, den kristne Kirkes kjækkeste

Stridsmand, hvis Dygtighed, Kraft og Energi Kejseren alt

for vel kj endte til at frygte ham som Gudernes værste

Fjende. Julians Vrede faldt hurtig, og han nøjedes med at

sende Alexandrinerne en vel udarbejdet Epistel, som paa en

Gang dadler dem og skjænker dem sin kejserlige Tilgivelse.

Efter at Urolighederne havde lagt sig, troede Athanasius, at

Øjeblikket var kommet, vendte tilbage fra sit Skjul til

Alexandria og satte sig igjen paa den ærkebiskoppelige

Trone. Man mærkede snart hans mægtige Haand ikke

alene i hans Provins Ægypten, men i hele den kristne

Kirke, hvis Brost hans skarpe Blik kjendte, og som han

søgte at føre tilbage fra sii Splid og

indvortes Usam-

over for

drægtighed til Sammenhold, Kraft og Enighed lige

sin farlige Modstander. Ægyptens Primas havde allerede

stemt Galliens, Spaniens, Italiens og Grækenlands Gejstlighed

gunstig for Modtagelsen af hans kloge Forholdsregler og