^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

Landevejens Børn. 159

hen drog, hvem der vilde optages iblaodt dem, han maatte

kæmpe med fire af Mestrene og derpaa i en offentlig For-

samling tage imod Udfordring af enhver, der vilde kæmpe

med ham. Bestod han Prøverne, blev han slaaet korsvis

over Lænderne med Paradesværdet, maatte sværge Lavs-

eden og lægge to Guldgylden paa Sværdet; derfor fik han

Broderskabets hemmelige Kjendingstegn og

Ret til at

undervise i sin Kunst og holde Fægteskole, det vil sige, at

foranstalte offentlige Kamplege. I lang Tid vare disse

Kamplege en Fornøjelse for F\Tster og Borgere, de opmuntrede

efter Slaget ved Miihlberg den fangne Kurfyrste

af Sachsen under den store Rigsdag i Augsburg. At Frankfurt

var den eneste Stad, hvor man kunde blive Mester af

Sværdet, var i Folkets Ojne

Fægternes Optog og mange

et stort Fortrin, den besad.

af deres Skikke minde

endnu levende om de romerske Lege, om end Kampen

sjælden fik et blodigt Udfald; thi Fyrsterne og Stæderne

hvervede hele Fægterbander, der optraadte ved Skyttefester

og andre store Festligheder. De rekruterede sig paa den

Tid iblandt Drabanter, Haandværkere — ofte Bundt-

magere, — og gave hele det sextende Aarhundrede igjennem

ogsaa af egen Drift offentlige, ikke farefri Forestillinger

, ved hvilke Skare kæmpede mod Skare , og Mand

imod Mand.

Disse Fægterlav overlevede Trediveaarskrigen ; de mi-

stede de gamle Benævnelser for dens Kunsthug, de faldt

ikke længere ud efter Oxen, Vildsvinet, Plov og Tag, men

efter franske Kunstudtryk; men de holdt sig i de større

Stæder til Trods for de fremmede Fægtemestre. I Xurnberg

blev dens offentlige Kampleg forbuden kort før Aar 1700;

men Folket tog endnu længe lidenskabelig Parti for den ene

eller anden af de to Afdelinger, der fandtes i Byen

ikke en

Dreng, som ikke stred enton for Marxbredrene eller for

Fjederfægterne, og hyppig gave de Forestillinger i private

Huse. En af de sidste Kamplege blev 1741 foranstaltet i

More magazines by this user
Similar magazines