^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

274 St. Severin.

stillede han hos sig selv følgende ejendommelige Be-

tragtning :

»Denne By formaar ikke længe at gjere Modstand og

vil snart falde i Hænderne paa grumme Fjender, som ere

opsatte paa at ødelægge den. Jeg tvært imod frelser den,

naar jeg tager den; jeg sikrer disse Romere, som jeg elsker,

mod Døden og skaffer mig med det samme rige og vind-

skibelige Undersaatter, som ville befolke mine Donaubyer og

hele Nabolaget.« Efter saaledes at have forliget sig med

sig selv, rykkede

han med en stor Hær mod Laureacum

for at flytte Befolkningen, Mennesker og Fæ, over til Ru-

gernes Skattelande. Man tænke sig Indbyggernes Skræk

ved denne mærkelige Nyhed; alle som én ilede hen til

Severin, deres Raadgiver, deres Tilflugt, deres Haab, og

Severin, som selv var opfyldt af Uro og Bekymring, thi han

vidste, at intet var vanskeligere at bekæmpe hos disse indskrænkede

Mennesker end Begjærlighedens Sofismer, begav

sig strax paa Vej, ledsaget af nogle Præster. Han higede

efter at naa til Fava, inden Synet af Laureacum endnu

mere havde vakt Vindesygen hos denne Konge og hans

Krigere.

Han rejste hele Natten uden at standse, og

ved Sol-

opgang saae han Barbarernes Lejr udfolde sig for sine Øjne

en 4— 5 Mil fra Laureacum. Han lod sig strax føre til

Kongen. Da denne saae ham paa saadan Tid og i saadant

Optog, bedækket med Støv og Sved, raabte han forvirret:

»Hvad er det dog, du Guds Tjener? Hvem fører dig saa

hovedkulds til os?« — »Fred være med dig, gode Konge!«

svarede Severin med Rolighed, »det er Kristus, som sender

mig for at bede dig om Naade for sine Undersaatter. Husk

paa de Velgjerninger, han uafladelig overvældede din Fader

med, saa længe han levede; ja. Gud holdt sin Haand over

ham, fordi han ikke gjorde noget uden at spørge mig til

Raads, og

fordi mine Paamindelser vare ham en Lov. Hans

Regerings stadige Lykke har klarlig vist alle, at det baader

More magazines by this user
Similar magazines