^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

276 St. Severin.

med deres Gods, Kvinderne toge deres smaa Børn paa

Armene, og hele dette Folk sagde sine Arner Far-

vel. I ingen som helst Tidsalder har Menneskeheden

fristet haardere Skæbne; men heller ikke har den maaske

nogen Sinde set større Dyder komme for Dagen. Severin

var for disse ulykkelige et levende Billede af Gud selv.

Efter at have, saa at sige, lejret sig med dem ved Favianas

Porte, vedblev han at være deres Støtte i Øjeblikket, deres

eneste Haab i Fremtiden. Stundum, naar han gik forbi

deres Boliger, raabte de til ham med udstrakte Arme, i

Fortvivlelsens Tone: »Hellige Fader,

ere vi da fordømte

til at dø i dette Ægyptens Land? Vil vor Befrielses Time

da aldrig slaa?« — »Vær ved trøstigt Mod!« svarede han;

»eders Trældom skal faa Ende; 1 skulle alle gjense Italien,

hvor eders Fædres Ben hvile!«

Sygdom,

Henimod Slutningen af Aaret 481 faldt Severin i en

som lod ham ane hans nærforestaaende Død. Da

lod han Kugernes Konge og hans havesyge og grusomme

Hustru Gisa kalde til sig, for at give dem den sidste Paa-

mindelse i Himlens Navn. Med nogle kj ærlige Ord opmuntrede

han Kongen til at herske med Mildhed og Ret-

færdighed over de Folk, som vare ham underlagte. »Opfør

dig imod dem,« sagde han, »som om Gud hver Dag vilde

kræve dig til Regnskab for, hvad du gjør til deres Bedste.«

Dernæst vendte han sig mod Dronningen, pegede med sin

magre Haand paa Koqgens Bryst og sagde med Varme:

»Gisa, hvad holder du mest af, Guld og Sølv eller den

Sjæl, som bor i dette Bryst?« — »Jeg sætter min Ægte-

fælle højere end al Verdens Rigdomme,« svarede Gisa for-

bavset. — »Nu vel,« vedblev Munken, »hør da op at under-

trykke de uskyldige, at ikke deres Skrig

skal naa til Herrens

Øre, og eders Magt spredes som Røgen for Vinden, thi det

er dig, som ofte forvender Kongens gode Forsætter.« —

»Guds Tjener,« afbrød hun ham ængstelig, thi Frygten be-

gyndte at komme over hende, »hvorfor modtager du os

More magazines by this user
Similar magazines