^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

St. Severin. 277

saaledesV« — »Jeg er intet andet end en stakkels Synder,«

svarede han, »og skal snart træde frem for Herrens Aasyn;

men jeg forsikrer eder og beder eder begge indstændig om

at holde eder fra Uret og at krone gode Handlinger med

vil Gud bestemme

gode Sæder. Efter eders Gjerninger

eders Kegerings Lykke.« Efter disse Ord sagde han dem

Farvel.

Dernæst lod han Frederik komme; til ham især gjemte

han sin Strænghed og sine Trusler. Denne Flaccitheus's

yngste Søn havde af sin Broder Fava faaet Faviana med

Omegn i Eje til stor Fortvivlelse for de ulykkelige Provins-

boere; han skulde være deres Beskytter, men de fandt

ikke andet i ham end en umættelig og grusom Herre.

Severin havde, endog medens han var i sin fulde Kraft, haft

Møje med at kue Begjærligheden hos dette Menneske, som

ofte undslap ham ved sit hykkelske Kryberi; hvad vilde det

blive til, naar han, den eneste, som kunde tæmme ham, var

borte? hvad vilde der da blive af Klosterets Oplag, disse

med saa stor Møje samlede Kjærlighedsgaver, hvortil Trangen

voxede i samme Forhold som den offentlige Elendighed?

Denne Tanke pinte Munken paa hans Sotteseng, og det var

derfor, han lod Frederik kalde til sig. Da han saae ham

træde ind, sagde han til ham: »Vid,

at min Dødsstund er

nær, og at jeg snaii gaar til vor Herre; her mig derfor

med Opmærksomhed og Villighed. Vogt dig, jeg siger dig

det forud, vogt dig for at røre ved de Oplag, som ere mig

betroede ; det er de fattiges og Fangernes Ejendom, og hvis

du skulde vove at lægge Haand derpaa, vil Himlens Vrede

ikke tøve med at tugte dig.« »Du Guds Mand,« svaiede

Frederik, forvirret ved den truende Tone, »hvorved have vi

fortjent dine Bebrejdelser? Det er saa langt fra, at vi

eftertragte din hellige Skat, hvis Anvendelse alle kjende, at

vi fremfor alt ønske at forege den med vore egne Gaver.

Desuden vilde vi saa gjærne.« tilføjede han i en sodlig

Tone, »ligesom vor Fader Flaccitheus nyde godt af dine Berner,