^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

278 St. Severin.

thi det er din Hellighed, som han har haft at takke for sin

Kegerings Lykke.« Severin agtede ikke paa disse fejge

Smigrerier, hvis Falskhed han kjendte, men holdt fast ved

sin Tanke og sagde: »Ja, naar som helst du trænger ind

i mit Kloster og plyndrer mine Forraadskamre , skal du i

selv samme Øjeblik føle Guds Hævn, og senere skal den

igjen komme over dig. Frederik, jeg ønsker det ikke; men

jeg advarer dig derfor!« Barbaren udbredte sig i højtidelige

Forsikringer og Løfter, som paa Grund af hans Skræk maaske

i Øjeblikket vare oprigtig mente; derpaa begav han sig

tilbage til Faviana.

Den 5te Januar 482 følte Severin en heftig Smerte

i Siden; den 6te og 7de blev det værre dermed, og

Helgenen mærkede, at hans sidste Øjeblik var kommet.

Han samlede sine Disciple ved Midnats Tid, og efter at

have omfavnet dem alle hver især, sagde han til dem:

»Brødre, husk paa Patriarken Josef: Gud vil besøge eder

efter min Død og fore eder fra Fangenskabet i Ægypten

til sine Forjættelsers Land; før da mine Ben med eder;

gjor det for eders egen, ikke for min Skyld.« Som om et

eller andet skrækkende Syn foer igjennem hans Sjæl, raabte

han med Liv: »Dette Land, som vi bebo, disse dyrkede

Marker, disse Byer skulle snart kun være en øde Ørk, hvor

Barbarerne, naar de søge efter Guld og ikke mere have de

levende at plyndre, ville gjennerarode de dødes Grave!«

Dette var hans sidste Bekymringer i denne Verden; nu

rettede han alle sine Tanker imod Himlen og udaandede om

den hun-

Dagen den ottende Januar, i det han fremsagde

drede og halvtredsindstyvende Salme: »Lover Herren i hans

Helligdom!

« Efter at have lukket hans Øjne ned-

lagde hans Disciple Liget ubalsameret i en Klippegrav.

Det fromme Samfund vedblev at bestaa under Præsten Lu-

cillus's Ledelse ; men Severins Herskergave, hans heltemodige,

næsten guddommelige Aand, hans Indflydelse paa Barbarerne

var stegen ned i Graven med dets Stifter.

More magazines by this user
Similar magazines