^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

282 St. Severin.

lerne, Odoakers Fjender; det gjenfindes hist og her hos

Tidens Forfattere.

Besynderligt! der er en af dem, som

vover at bebrejde Odoaker hans lave Byrd i Sammenligning

med Amal^rne*), som om det havde været en stor Ære

for Romerriget at dø under dette Vildmand s-Aristokratis

Fødder. Odoaker, som tog sin Lykke i ramme Alvor, gjorde

paa sin Side Krav paa Ejendomsretten over de romerske

Byer i Noricum. De sidste Begivenheder i Faviana, Plyn-

dringen af Severins Kloster, Munkenes Undertrykkelse, ja

de blodige Stridigheder i den rugiske Kongefamilie, alt op-

fordrede ham til at vise sig nord for Alperne, for at gjen-

oprette Italiens Overherredømme der; det kan ogsaa være,

at den Fornøjelse at lade sine Landsmænd, som miskjendte

ham, se sin Styrke, har bidraget meget til hans Beslutning.

I alt Fald dulgte han ikke for sig selv, at en Krig mellem

Rugerne og ham vilde- blive en Krig paa Liv og Død, som

rimeligvis vilde udstrække sig til Nabofolkene, thi disse

vilde vistnok foruroliges ved atter at se den romerske Fane

plantet paa Donaus Bredder. Han samlede derfor saa stor

en Styrke, som han formaaede, og tog selv Kommandoen

over den.

I Foraaret 487 trængte han ind i de juliske Alper med

en Hær, som bestod af Italere og barbariske Hjælpetropper,

Herulere, Turcilinger, Alaner og Rugere. Feletheus Fava

prøvede ikke paa at forsvare sig hinsides Floden, han trak

sig tilbage med sit Folk ved Odoakers Komme og samlede

sig i Rugiland. Hvad de romerske Byer angaar, da mod-

toge de disse Italere og Lejetropper,

Fædrelandets Navn , som Befriere , og

der kom til dem i

for Haabet om et i

Fremtiden helt romersk Liv forsvandt Mindet om de tid-

ligere Ulykker. Da Donaus højre Bred var bleven fuld-

stændig renset for sine barbariske Herrer, gik

Odoaker over

paa den anden Bred ind i det egentlige Rugiland, og her

*) Den østgothiske Kongeslægt.