^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

288 St. Severin.

ved Udbruddene af den almindelige Glæde paa en besynderlig

Maade blandede sig med Ligbegængelsens alvorlige Pomp.

Liggende i en Kiste syntes han en Triumfator, som vendte

tilbage til sit Rige efter mange Sejre. Biskopperne kom

ham i Møde paa Grænsen af deres Byer; Vejene, Gaderne,

Torvene, ja endog Husenes Tage vare opfyldte med troende,

som stode og ventede Dag og Nat. Man lagde de syge

rækkevis paa Senge langs med Vejene, for at de kunde se

ham, naar han kom forbi. Lykkelige de, som kunde komme

til at røre ved Vognen eller lægge sig under den,

naar der

blev gjort Holdt! En rig Senator, som plagedes af utaale-

lige Smerter i Hovedet, opnaaede den Gunst at raaatte

støtte sit Hoved paa Kisten og gik helbredet bort. Man

var uudtømmelig med Fortællinger, den ene mere vidunderlig

end den anden. Barbaria modtog Eelikvierne paa Slottet i

Lucullanum, som hun ejede en Del af. Der blev bygget et

Kloster til Munkene nær ved de Haver, hvor Orestes's Søn,

Eomulus Augustulus, den sidste vestromerske Kejser, sluttede

sit epikuræiske Liv; en Kirke, som blev indviet til og op-

kaldt efter St. Severin, rejste sig paa Skrænten og gav

Landsbyen sit Navn. Eftermælet om den stakkels Munk,

der imidlertid var stor ved sit Hjærte og sin Kjærlighed til

Fædrelandet, beherskede fra nu af Vigen ved Bajæ med

dens Øer, som vare berømte ved saa mange andre Minder,

Glemselens Nat den anden

og indhyllede i en og'^samme

Kejsers (Tiberius) Udsvævelser og den sidstes Ulykker.

O. A. Hovgaard.