^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

324 Gustav Vasa i Dalarne.

skjultes, var et farligt Tidens Tegn for Modpartiet, og der

behøvedes øjensynlig blot en Bekræftelse paa de løbende

Kygter for at sætte alt i lys Lue. Et Folk, som

senere under Daljunkerens Oprør vovede at vægre Kong

Gustav Vasa uden Lejde eller med større Følge, end det

tillod, at fare over Elven ved Brunnbåck, og som i tidligere

Tider stedse havde lagt for Dagen en ømtaalelig Friheds-

attraa og en stræng Retsfølelse, kunde ikke med Ligegyldighed

se paa de Efterforskninger, der gjordes efter den

fædrelandssindede Mand, som søgte Beskyttelse og Bistand i

dets Bygder.

Et talende Bevis herpaa gave Rattviksbønderue paa den

Tid, Gustav opholdt sig i Mora. En Dag fik man nemlig i

Råttvik til sin Forbavselse at se en velbevæbnet Skare af

henved 100 Ryttere komme ridende over Siljan hen mod

Kirken. Strax begyndte man at klemte med Kirkeklokkerne

for derved at tilkjendegive for de omliggende Egne, at en

virkelig Fare truede Egnen. Den fjendtlige Skare, som an-

førtes af Tord i Rydsta og Otto Nielson i Holm, tog

ind i

Præstegaarden. Den havde ikke hørt Klemtningen, da det

blæste fra Sønden, og Vinden førte Lyden op i Sognet, og

begyndte først at ane Uraad, da den fandt Præstegaarden

omgiven af en Mængde bevæbnede Bønder, som med store

Bjælker sprængte Porten til samme. Flere Ryttere toge da

deres Tilflugt til Kirketaarnet, men bleve ogsaa der haardt

forfulgte af Bønderne. Blot ved Bønner og højtidelige

Løfter om ikke at tilføje Gustav noget ondt, lykkedes det

den fjendtlige Trop at faa frit Tilbagetog. Den ytrede, at

den kun af Tvang havde foretaget denne Efterforskning,

og sagde, at den lige saa vel som Dalkarlene selv ønskede

Gustav Lykke og Fremgang. Efter denne Dagtingning fik

Rytterne Lov til at ride bort, og

mere end 100 Aar efter

saae man nogle ved denne Lejlighed afskudte Pile sidde i

Kirketaarnet i Rattvik.

More magazines by this user
Similar magazines