^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

Gustav Vasa i Dalarne.

'

343

de ikke vare vante til Kræsenhed, men kunde, naar Xoden

fordrede det, lade sig neje med Vand og Barkbrod. Med

Forbavselse borte Biskoppen disse Ord, og mismodig lod

han følgende Ytring falde: »Et Folk, som æder Træ og

drikker Vand, tvinger ikke Fanden, end mindre noget

Menneske. Bredre, lader os drage herfra.« Sagnet lader

de Danske herpaa berede sig til Opbrud. Enten det nu

var af Frygt, eller fordi de vare for meget udsatte for

Fjendens Pile, droge de sig noget tilbage, og

da Svensker-

nes Anfører bemærkede deres Beslutning om ikke længere

at blive ved Brunnbåck, efterlod han en Del af sine Folk i

Lejren for ej at vække Mistanke og skyndte sig

ved Natte-

tid med den øvrige Del af sin Hær til Utsunds Færge,

forbi Øn, Jularbo, Viddersbo, Lund og Kongsgaarden.

Denne Omvej er 1 —2 Mil lang. Efter ved Utsund at

være gaaet over Elven paa de Baade, som i en Hast kunde

skaffes til Veje, fortsatte Hæren Marchen til den danske

Lejr, som laa mellem Elven og Sonnbo. Her opstod nu

en heftig Kamp, som faldt ud til Svenskernes Fordel, især

da det efterladte Mandskab uden nogen Hindring var

kommet over Elven og bragte deres Kammerater Hjælp.

Største Delen af den danske Hær faldt, mange styrtede

hovedkulds i Elven, og andre toges til Fange. De, som

vare heldige nok til at undslippe med Livet, droge sig

tilbage til Vesterås og bleve forfulgte lige til Hemmingsbo

By i Flåckebo Sogn i Vestmanland.

Dette Slag stod enten i Slutningen af Marts eller i

Begyndelsen af April under Gustavs Ophold i Helsingland

eller Gestrikland. Nogen bestemt Dag opgives

ikke i de

ældre Krønniker; men man kan med god Grund sætte det

til et af disse Tidspunkter, da det er sikkert, at Gustav

den 23de April mønstrede sin Hær ved Romfartuua Kirke,

og ældre Kronniker omtale, at han ved sin Tilbagekomst

fra Færden til Norrland en Tid lang daglig har indøvet

More magazines by this user
Similar magazines