^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

382 General von Døbeln.

kymring i Munsala, hvor Uroen og Forvirringen var grænse-

løs ; Døbelns Ilbud opvakte derfor en Fryd uden Lige blandt

alle Mennesker. Montgomery fortæller, at en Kone raabte

til Ordonnansen: »Hjælp os i vor Angest og sig, hvorledes

det er gaaet!« — »Des værre,« svarede han, »eders Søn er

falden.« — »Ak, det var ikke derom; men hvorledes gik

Fægtningen?« — »Jo, vi sloge Russerne.« — »Gud være

lovet!« svarede den ulykkelige Moder og græd nu over

Sønnens Død.

Ved Sejeren ved Jutas var den finske Hærs videre

Tilbagetog til Gammel-Karleby betrygget, og Adlercreutz,

hvis Opgave det kun var at standse den forfølgende Ka-

menskis Angreb paa Arrieregarden, havde ikke behøvet at

vove et unyttigt Slag mod Russernes store Overmagt; men

Kamenski, der var ærgerlig over, at hans Modstander var

sluppen ud af den Fælde, han saa snildt havde lagt for

ham, besluttede nu at erobre Oravais, som den finske Hær

havde inde, og om muligt ved et afgjørende Slag at slutte

Felttoget, som ellers Aarstiden, Soldaternes Udmattelse og

Sygelighed truede med at afbryde. Adlercreutz modtog

Slaget, tabte det, — og med dette Slag kæmpede den

Klingspor'ske Hær sin sidste større Kamp, den blodigste

og mest afgjørende i Finland, hvis endelige Skæbne snart

bestemtes af dens Udfald. I en Maaned havde den finske

Hær saa godt som Dag ud og Dag ind kæmpet mod Over-

magten, ofte med Held, altid med Ære, nu var dens Modstand

brudt. Fra nu gjaldt det kun om at redde Resten af

Hæren. Slagen, træt og sørgmodig marcherede den om

Natten gjennem Munsala til Ny-Karleby, hvortil den kom

Morgenen efter Slaget, svagt forfulgt af den ligeledes ilde

medtagne Fjende.

Imidlertid havde Døbeln, som stadig havde været util-

freds med Klingspors slette Krigsførelse og havde forudset

et Tilbagetog ligesom den forrige Vinter, men denne Gang

gjennem et udspist Land med en slaaet, udmattet og mod-

More magazines by this user
Similar magazines