^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

390

General von Døbeln,

sikkert benj^tte sin Overlegenhed til med nogle Kolonner at

gaa over Havet til Sverige ved Grislehamn. Den Styrke,

han kunde raade over, bestod kun af et Par Hundrede Mand

af Garden til Hest og 4500 Mand Fodfolk med 50 Ka-

noner. Desuden fandtes 2200 i Sygehusene og Land-

stormen c, 2500, hvoraf dog næppe en Tredjedel kunde

bringes

under Vaaben. Der var i det forløbne Aar stillet

store Fordringer til det stakkels Folk ved Indkvarteringer,

Arbejder, Kjørsler osv., Huse og Boliger vare afbrændte for

ikke at give Fjenden Støttepunkter under et Angreb, kun

Kirkerne stode tilbage, og da Indbyggerne med deres Ejen-

dele vare sendte over til de store Øer, henlaa Åland selv saa

øde som en Ørken. Døbeln udviklede strax en storartet

Virksomhed, Forsvarslinier bleve udstukne, og Støttepunkter

bestemte, Officererne mindedes om Aarvaagenhed , Ro og

Hurtighed. Den Nød, som herskede p^aa Øerne, søgte Døbeln

at lindre paa alle Maader, de fattige og Flygtningene bleve

understøttede af de militære Forraad, og han søgte at undgaa

at benytte Almuens Arbejde og Heste. Landstormen

gjorde ham mange Ærgrelser, og det var til dem, han sagde:

»Jeg hedder Døbeln, og jeg skal ta' mig tusan »døble« Jer,«

ligesom han sagde til nogle mindre udholdende Afdelinger:

»Har I hørt Tale om Bjørneborgerne, vide I, hvorledes de

have kæmpet, hvad de have udstaaet og

udrettet osv.?« De

trufne Foranstaltninger vare af den Beskaffenhed, at Øerne,

dersom blot de lovede Forstærkninger vare ankomne, næppe

uden stort Blodtab vare blevne besatte af Fjenden.

Det var den mærkværdige 13de Marts, — den Dag,

det tildrog sig, at en svensk Konge blev fængslet i sit eget

Slot*), — at Fjenden endelig gik over og samlede sig paa Øen

Kumlinge for at begynde sit store, saa længe og godt for-

beredte Foretagende mod Hovedstaden og Landet ved Ålands

ludtiiGfelsc. I Fovbindelse hermed slculde c''.cr e'oves to

*) Se Hist. Archiv 1876, II, 101 og flg.