^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

404

General von Døbeln.

vente til om Eftermiddagen. Jeg fjærnede mig og fik

Kl. 4 et egenhændigt Brev til Adlersparre, hvorhos han

bad mig glemme den uhøflige Modtagelse og paaskynde

min Afrejse*)«.

I Hovedstaden indgav Døbeln strax en Beretning om

sine Forhold og Stillingen ved Grrislehamn, ledsaget af —

en Del gode Kaad. Hans Bekymring over Tilstanden i det

hele syntes aldeles at have undertrykt

Tanken om hans

egne Forhold. Han fik Foretræde hos Rigsforstanderen, ved

hvilken Lejlighed det kom til haarde Ord fra begge Sider,

formodentlig om Revolutionen, Ålandsaffæren o. desl, »Jeg

og Vegesack,« skal ban have sagt, »ere de eneste Generaler,

som due af dem, Sverige har tilbage, men vi smage

ikke visse Folk og have ikke deres Tillid.« Han raadede

til snarlig Fred og kom med mange bitre, maaske over-

drevne Bemærkninger om bestemte Personer og Anskuelser,

som hans opbrusende Sind lettelig foranledigede ham til, og

ganske vist ikke behagelige at høre paa

eller til Baade for

det Forhold, han stod i til dem, som nu havde Regeringen

i Hænde. Aarets Hændelser viste, at han havde Ret, i det

mindste med Hensyn til Krigen.

Med Sorg og Smerte lærte nu Døbeln Forholdene at

kjende. Hovedstaden var nemlig delt mellem Tropperne i

to Lejre. Først fandtes der kun en lille Del af Garnisonen

i Staden under General Adlercreutz, senere kom, som bekjendt,

den vestre Armé fra Norge under sin selvvalgte Anfører

som havde Hovedkvarter i det

Oberstløjten. G. Adlersparre,

nuværende Akademihus, beskyttet af stærk Vagt og ladte

Kanoner. Hemmelighedskræmmeri og Spioneri i Klubber

og Selskaber sattes snart i Gang, og dette tillige med

Uenigheden naaede sit Toppunkt ud paa Sommeren, efter

at Rigsdagen havde været samlet i nogen Tid. Med

*) Se C. A. Adler sparre: „1809 års Revolution och dess

Man." 2den Del, p. 63.

More magazines by this user
Similar magazines