^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

410

General von Døbeln.

Døbeln fik det sergelige Hverv at udtale det uerstatte-

lige Tab, som Sverige havde lidt ved denne Fred, der af

ham og de andre herværende Finner betragtedes som »en

Dødsdom — Jammerens og Elendighedens Grav.« Nord-

Armeen skulde opløses, Svenskerne hjemsendes, og de finske

Batailloner omdannes ved nye Hvervninger; de syge og

haardt saarede i disse tillige med dem, der af Længsel

efter Hjem og Slægtninge ønskede det, skulde sendes tilbage.

Til denne sørgelige Afskedsfest havde Døbeln bestemt den

8de Oktbr. paa Kirkepladsen ved Umeå, en Søndag, en mørk,

stormfuld Eftermiddag, da mange Mennesker vare samlede

efter Gudstjenesten. De i Umeå og der omkring liggende

Tropper bleve opstillede i en aaben Firkant; paa

den ene

Side stode de Svenske, velklædte — Livgrenadererne, som

nylig vare ankomne, — ja endogsaa glimrende Tropper,

paa den anden de finske Levninger i slidte, lasede Klæder,

med udmagrede Legemer, mørke vejrslagne Ansigter og

saarede, gjennemskudte Lemmer. I Midten holdt Døbeln til

Hest, han lignede Finnerne i den graa blodbestænkte Over-

frakke, omgivet af sin tarvelige Stab. Da Døbeln var bleven

hilst med begejstrede Fryderaab, og den højtidelige Stund

var indledet med Kanontorden, flagrende Faner og klingende

Spil, blottede han sit Hoved med det sorte Baand om den

gjennemskudte Heltepande og søgte med sin gjennem-

trængende Stemme at overdøve Stormen,

i det han med

sorgfuldt Hjærte og taarefyldte Øjne holdt sin mærkværdige,

vemodsfulde Afskedstale :

»Soldater! Jeg har samlet Armeen for at tilkjende-

give, at der er afsluttet Fred imellem Sverige og Kusland.

Denne Fred slutter en ødelæggende Krigs Ulykker. Det

bør visselig være et lykkeligt Budskab, især da Sveriges

udtømte Kilder ikke tillade Fortsættelsen af en Kamp, der

er begyndt ved en politisk Fejl, og som i to Aar har ud-

marvet alle Landets Kræfter.

More magazines by this user
Similar magazines