^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

General von Døbeln. 431

Dg — sivjent han ikke naaede de højeste

Trin af det Æres-

tempel, han eftertragtede, eller fik Lejlighed til at udøve

større og varig Indflydelse paa sit Fædrelands Skæbne og

Tilstand, — var han alligevel inden for sin Virkekreds

nnægtelig en af Landets mærkeligste Mænd og maaske »den.

hvis Billede staar skarpest tegnet i denne Sveriges sørge-

ligste Periode« i dets nyeste Historie.

Allerede hans Udseende og Holdning var mærkelig og

imponerende. Under det sorte Bind, som næsten bedækkede

den brede Pande og klædte ham godt, glimrede aabue,

strænge, graablaa Øjne, der skarpt betragtede og ligesom

gjennemskuede enhver. De lyste over et stort, grundærligt,

paa hans gamle Dage noget magert og blegt Ansigt med

faldkommen regelmæssige og ædelt formede Træk. Haaret

var rigt, kreUet og brunt. Han var bredskuldret, slank og

næsten tre Alen høj. Som ung Mand var han bekjendt for

sin Styrke og Behændighed, og endnu som ældre kastede

han sig i Sadlen med et let Spring og kunde med sit

svage Helbred udholde haarde Strabadser. 1 Almindelighed

var han meget barsk og myndig i sit Væsen, men yderst

artig og venlig imod Damer, Barskheden udartede aldrig

til Raahed; men derimod des værre ofte til Voldsomhed

og Ustyrlighed, naar hans Taalmodighed længe blev sat

paa Preve, eller hans emme Sider bleve bererte. Hans

Klædedragt var lige saa ligefrem som hans Væsen ; men paa

Kampdagene vilde han gjærne være pudset og fin for at

blive bemærket af sine Tropper. Den store trekantede Hat

bar han paa tværs.

Vi have omtalt hans Artighed mod Damer; men ban

var dog fast i Karakter over for dem, som i alle andre

Forhold. Da en Dag — omtrent 1804 — hans unge

Slægtning, Fru von Utfall. for hvem han nærede en varm

Hengivenhed, i en lille Selskabskreds gjorde Lejer med

Debeln om en Sag, der bererte ham ilde, bad han hende

holde op dermed eller tilstaa, at hun ikke mente, hvad

More magazines by this user
Similar magazines