^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

460 Rudolf al Wcrdenberg.

Øjeblikket var nu kommet for den tyske Konge

til at

optræde som Fredsstifter. Kong RuprecM erklærede, at

Forbundet mellem Befolkningen ved Bodenseen (»der Bund

ob dem See«) stred imod Rigets Forfatning; men medens

han oploste dette Forbund, forbød han samtidig at gjen-

opføre de ødelagte Borge uden hans særlige Tilladelse og

opfordrede

Herrerne til at sikre deres Undersaatters Friheder

og glemme det skete. Selve Appenzellerne vilde vistnok være

kommet slemt fra det, hvis ikke den mægtige Greve af

Toggenburg havde sluttet et midlertidigt Forbund med dem

mod Østerrig, hvorpaa det lykkedes den kjække Befolkning

1 1411 at slutte sit første Forbund med selve Edsforbundet.

Det lille Kanton var nu sikker paa sin Frihed, og pukkende

herpaa forkastede det med Haardnakkethed ethvert Forsøg

paa billigt Forlig med Abbediet, Kampen fornyedes snart,

og først tyve Aar senere kom det til en endelig Fred.

Hvilken Rolle Rudolf af Werdenberg spillede under

disse lange Tvistigheder, er ukjendt. Besynderligt nok er

der ikke mere Tale om ham efter Toget til Tirol ; man véd

ikke engang, om han var med ved den ulykkelige Belejring

af Bregenz; maaske trak han sig tilbage til sine gjenvundne

Borge og sogte der en velfortjent Hvile efter sine mange

Besværligheder. Hvis man kunde fæste Lid til Len, skal

efter denne Forfatters »Helwetisches Lexikon« hans Navn

endnu forekomme i Aaret 1414; men det er dog rimeligt,

at han allerede er død 1410, ved hvilket Aar vi vide, at

Appenzellerne under visse Betingelser overdroge Altståtten

og Rhindalen til hans Broder, Grev Hugo. Skjønt Rudolf

har Hi-

bidrog saa mægtig til Appenzells Uafhængighed,

storien altsaa hverken bevaret Mindet om hans sidste Leve-

aar eller Død; han udførte sit Hverv, og da hans Livs-

gjerning var endt, forsvandt han ubemærket fra Historiens

Skueplads.

F. G.