^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

62 Pave Julius II og Kirkestatens Grundlæggelse.

Kejserens Plan af tre Skrivelser, den første fra Aar 1507,

de to andre fra 1511; naar imidlertid tyske Forfattere have

været tilbejelige til at opfatte den hele Plan som en djærv

Spøg, maa hertil bemærkes , at Samtiden ingenlunde havde

denne Opfattelse, det venezianske Timandsraad vidste senere

fuldstændig Besked med alle Enkeltheder, det vidste, at

Kejseren havde vundet Ferdinand den katholskes Samtykke,

det drøftede for fuldt Alvor alle de politiske Forandringer,

som maatte følge af Planens Realisation, og ansaa den for

alvorlig nok til at meddeles den nye

Pave Leo X. Det er

jiu vistnok højst tvivlsomt, om Julius II i 1507 havde nogen

Kjendskab til Maximilians Grille; men under alle Omstændigheder

maatte det være ham meget ubehageligt, om

Kejseren virkelig vilde gjøre Alvor af sit Kroningstog til

Rom, som det var vedtaget paa Constanzer-Rigsdagen , da

dette Tog kun kunde gjøre Kløften mellem Frankrig og

Maximilian endnu dybere og hindre Pavens kjære, stadige

Tanke: Forbundet mod Venezia. Paven tilbød at lade Kro-

ningen foretage i Tyskland ; men trods alle sine Betræbelser

og Gesandtskaber lykkedes det ikke Julius II at standse

Maximilians Tog. Kejseren lod sig skuffe af den opblus-

sende Begejstring paa Rigsdagen i Constanz, han troede at

have en kraftig Folkevilje bag sig, der vilde støtte ham

til det yderste i Kamp mod Frankrig, og satte derfor frejdig

alt paa Spil. »Hvis I ikke,« saaledes tiltalte han truende

Venezias Sendemænd, »ville forene eder med mig eller i

det mindste love Nevtralitet, siger jeg ikke et Ord mere;

jeg stiller en Hær mod eder, en anden mod Franskmændene

i Milano; ^det er min og Rigets Vilje.« Denne Trusel drev

Republiken afgjort over i Frankrigs Lejr; thi Frankrig var

en Magt i Italieil, om Kejseren derimod virkelig kom til

Italien, var dog altid endnu et Sporgsmaal. Markusrepubli-

ken fastholdt derfor ufravigelig sin Beslutning; man vilde

modtage Kejseren med Gjæstfrihed , hvis han kom fredelig

og uden de 4000 Mand, han havde omtalt, man vilde

More magazines by this user
Similar magazines