^^w •

booksnow1.scholarsportal.info

^^w •

Pave Julius II og Kirkestatens Grundlæggelse. 65

virkelig ikke i strængeste

Forstand overholdt sin Forbunds-

pligt. Alle de evrige Deltagere havde derimod ikke den

ringeste Skygge af Grund til at ponse paa

Venezias Under-

gaug, hvis Statsstyrelse ganske vist var havesyg og sam-

vittighedsløs, men dog altid bedre end andre samtidige Re-

geringer. Saa var der den berygtede Ferdinand den ka-

tholske: han havde da i hvert Fald ikke paadiaget sig

nogen Forpligtelse over for Venezia; han vilde gjenvinde

nogle Havnestæder, som Republiken havde beholdt fira den

Tid, Kong Ferdinand II og Frederik fordreve Franskmændene,

og hvis Besiddelsestagelse Spanien

hidtil stiltiende

havde fundet sig i. Men hvad skal man nu sige om

Kejser Maximilian og Pave Julius II? Den forstis Troskabsbrud

ligger klart for Dagen; han havde nylig med Haand

og Segl sluttet en treaarig Vaabenhvile; naar han nu brød

sin højtidelige Forpligtelse, handlede han af Hævntørst over

de nylig lidte tunge Beskæmmelser; men den Undskyldning

havde hans Hellighed ikke; ogsaa han havde for tre Aar

siden lovet Republiken ikke i sin Levetid at forulempe den

for Besiddelsen af Faenza og Rimini, og han havde senere

gjentaget dette Lofte: men Julius II var mere forsigtig

end Maximilian, han vilde gaa og gjælde for ordholdende,

han havde ikke givet — noget skriftligt Lefte.

Ved denne Tid havde Pavens Forbitrelse mod Venezia

naaet sit Højdepunkt, og Timandsraadet havde maaske ogsaa

nogen Skyld, for saa vidt det ikke ængstelig undgik alt,

hvad der maatt« ægge den øverst« Pontifex's Harme; men

paa den anden Side kunde man dog ikke, som Julius H

forlangte, give Afkald paa Rettigheder, der vilde umuliggjøre

enhver Stat.

More magazines by this user
Similar magazines