Araberne og deres Kultur i middelalderen

booksnow1.scholarsportal.info

Araberne og deres Kultur i middelalderen

89

ti Gange; men beg-aar Mennesket en Synd, siger den

gode Engel: « Undlad i syv Timer at skrive den op;

maaske han beder og angrer den og erholder Tilgivelse.

Naar Mennesket dør, underkastes det et Forhør

i Grraven af to Engle Xekir og Mon kir, der ere

sorte og have blaa Øjne; dette Forhør er meget pin-

ligt, idet der maa gjøres Rede for alle saa vel gode

som slette Handlinger ^

Harut og Marut vare tidligere Himlens Vogtere.

De fik en Gang Tilladelse til at vandre ned paa

Jorden i Menneskeskikkelse, men trods det gud-

dommelige Forbud lod de et Menneske vide Løsenet,

hvorpaa de selv glemte det; til Straf herfor bleve de

hængte ned i Brønden ved Babel med Fødderne opad, og

der skulle de blive til den yderste Dag. Men derfra

lære de Menneskene alskens Hexeri og Trolddom.

Vi forbigaa en Mænde andre Engle, om hvilke

Overleveringen har meget at fortælle, og vende os til

de onde Aander. Den øverste af dem hedder Schei-

jathin, hvilket Navn erindrer om den jødiske Satan;

han erholder sædvanlig Prædikatet: « den stenede ». Da

^ Denne Tro er direkte gaaet over i Islam fra Jode-

dommen. Talmud har følgende: «Efter at Mennesket er

skilt fra denne Verden, kommer Dødens Engel og sætter sig ved

hans Grav, strax gaar Sjælen ind i Legemet og lader det

staa paa sine Ben, og i Englens Haand er der et Ris, hvoraf

den halve Del er af Jærn, den anden halve af Ild, og dermed

pisker han Manden. Ved den første Piskning loses

hans Lemmer, ved den anden spredes hans Ben; men saa

kommer Englen og samler dem. Derfor bede Joderne i

deres Bøn særlig: Fri os fra alt ondt, fri os fra Fattigdom

og Foragt, men mest dog: fri os fra Straffen i Graven !» —

»

More magazines by this user
Similar magazines