Araberne og deres Kultur i middelalderen

booksnow1.scholarsportal.info

Araberne og deres Kultur i middelalderen

96

For hver af Kaabas fire Sider lii^ger en lille Byg--

iiing, og- i hver af disse stiller sig en Imam af en af

de fire Sekter, der regnes for rettroende, for derfra

at lede sin Menigheds Bønner. Naar Valfarten er

til Ende, rager Pilegrimmen sit Hoved og drager ud-

mattet af Faste, Bøn og den besværlige Vandring

hjemad. Han modtages med Ære ved sin Hjemkomst,

og mange fortjene deres Brød ved at foretage denne

Valfart for andre, der ere hindrede deri^

Den Del af Koranen, der omhandler lietsviden-

skaben, kaldes Figh, medens den Del, der omhandler

Troslæren, kaldes Din. Den Mængde Bestemmelser om

borgerlige Forhold, der findes her, ere alle urokkelige, da

de ere Guds Bud. Ligesom Islam ikke har Præster, men

enhver kan kaldes til at bede eller holde Prædiken i

Moskeen, saaledes blive ogsaa Retfærdighedens Haand-

hævere valgte, idet Koranen og Suna ere Grundvolden

for alle Afgjørelser. Den Adskillelse, som Kristen-

dommen forsøgte at indføre i Modsætning til Heden-

skabets Sammenblanding af Kirke og Stat, er der ikke

Spor af; Muhammed er saa vel det højeste gejstlige som

det verdslige Overhoved. Dette var en Støtte for De-

spotiet , der

i Følge Østerlændernes Mening var saa

ubetinget, at Herskeren ejede alle Jorder med gud-

dommelig Bet og saa efter Forgodtbefindende kunde

overlade dem til Undersaatternes Brug.

Den borgerlige Lovgivning hos Islam er en Efter-

ligning af den jødiske; den har som Grundlag føl-

gende ti Bud:

^ Se om Pilegrimsfarterne det fortrinhge Afsnit i Vam-

béry, Kulturskildringer fra Orienten. Kbhvn. 1877.

More magazines by this user
Similar magazines