Araberne og deres Kultur i middelalderen

booksnow1.scholarsportal.info

Araberne og deres Kultur i middelalderen

20

og- som Gjenstaud for denne nævnes Adam og Eva, men

særlig Abraham. Dyrkelsen af sidstnævnte træffer

man sporadisk over hele Forasien, saaledes hos Idu-

mæerne under de hellige Terebinter ved Hebron. I

Damaskus, hvor Abraliam gjaldt for den første Konge

og Stadens Grundlægger, var der endnu under de sidste

romerske Kejsere et Alter for «den høje Fader, » og

norden for Staden er der endnu et højtæret Valfarts-

sted, Masched Ibrahim. Sablerne i det nordlige

Mesopotamien ærede en Gud Abu- Rom og en Gud-

inde Sarah, af hvis Liv alle Guder vare fremgaaede;

de havde som Jøderne foreskrevne Bønner, bestemte

Regler for Fasten og Uddelelse af Almisser. Tnder

Xedkastelse og Bøjninger skal Bønnen fremsiges tre

Gauge om Dagen ;

men

ingen uren faar Lov til at

deltage deri. Deres hele Renselseslov, Forbud mod

flere Slags Spiser samt Bestemmelser om Fasten ere

ganske efter Ordl3'den gaaede over i Islam.

Ved Siden af Herosdj'rkelsen fandtes en betydelig

Trækultus. Egen, Terebinten, Tamarinden og særlig

Palmen betragtedes som hellige ; man

troede nemlig,

at der fra den Stjærne, til hvilken de vare indviede,

udgødes guddommelig Kraft over dem. Dette gjaldt

ganske særlig om Palmen. Dens oprindelige Navn

var El, altsaa det samme som Semiternes Gud bar,

0^ den var Livstegnet i Ørkenen ; thi hvor den voxede,

var ogsaa Vand og Føde.

Det er rimeligt, at saa vel Adam og Eva som

Abraham ere blevne dyrkede i Kaabatemplet. Om

dettes Oprindelse fortæller Sagnet, at Adam 200 Aar

efter sit Fald bad Herren om at faa et Alter at bede

More magazines by this user
Similar magazines