Ordbog over det danske sprog, grundlagt af Verner Dahlerup; med ...

booksnow1.scholarsportal.info

Ordbog over det danske sprog, grundlagt af Verner Dahlerup; med ...

^^e late


ORDBOG

OVER

DET DANSKE SPROG


ORDBOG

OVER

DET DANSKE SPROG

GRUNDLAGT AF

VERNER DAHLERUP

MED UNDERSTØTTELSE AF

UNDERVISNINGSMINISTERIET OG CARLSBERGFONDET

UDGIVET AF

DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB

TYVENDE BIND

SKÆR — SORRIG

un^

V.Vr^^5>V 5

KØBENHAVN 1941

GYLDENDALSKE BOGHANDEL

• NORDISK FORLAG

TRYKT I BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S


Redaktionen af nærværende bind er udført af Johs. Brøndum-Nielsen, Paul Diderichsen,

Jørgen Glahder, Aage Hansen og Holger M. Nielsen (om fordelingen af de enkelte

afsnit se oversigten bag i bindet).

Gennemlæsningen (se forordet til bind XVIII) er udført af H. Juul-Jensen samt

Jørgen Glahder og Aage Hansen.

Ordbogens udgivelse forestaas af H. Juul-Jensen som ledende redaktør.

t^R4|

^ AUG 4 1965

996821

d^.,£o


Skær Skær

I. Skær, en. [sgæV] (dial. Skære. jf.

BornhOS.). flt. d. s. (D&H.). {cenyd. -skær

i ssg. engeskær (se Engskær^, sv. skåra, f

skårda; besl. m. lY skære, snarest afl. af

æda. skarth, indsnit (se II. Skaar^, og navnet

p. gr. af de indskaarne blade; jf. ty. scharte

i sa. bet. (egl.: indskæring) samt det lat.

navn serratula, af lat. serra, sav; sml. Skærsøde

4) ^ plante af slægten Serratula (af de

kurvblomstrede); især om engskær, farve- lo

skær, S. tinctoria L. (der tidligere anvendtes

som farveplante). Viborg.Pl.(1793).160. Lange.Flora.359.

\\ om andre planter, i ssgr. som

Engel-, Pragtskær (s. d.); (dial.) om farvereseda.

Reseda luteola L. BornhOS. sml.

JTusch.196. Esp.355.

n. Skær, et ell. en (i bet. 3: Adr.1761.

166. Høegh.AJ.84. jf. Feilb. f i bet. 1: Kletten.NyTrencher-Bog.(overs.l747).80).

[sgæV]

(i bet. 3 ogs. Skære, et. ['sgæ-ra] OecMag. 20

III.325. Rask.FynskeBS.52. OpfB.*III.14.

LandmB.1.160. Saaby.' Thorsen.170. UfF.

Feilb. som fk.: MylErich.DenjydskeHede.

jf.

(1903).367. UfF. jf. Moth.S427. Feilb. sml.

best. f. skæren. Junge. Skjoldb.A.46). flt.

Skær ell. (i bet. S) -e (OpfB.*I.578. Sal*

XX.281) ell. (til dels til formen Skære; i

bet. S) -er (EMikkels. B. 6. Landl)O.III.819.

IY.6. jf. Feilb.). {ænyd. skær i bet. 1 (i ssgr.

som tørveskær^, sv. skår, hak, indsnit; egl. 30

vbs. til lY skære; i bet. 3 (ænyd. skære (i

plogsskære^, (best. f.) skiærren, glda. skæær,

no. skjer, n., og skjere, m.) foreligger en ældre

afl. af (roden i) lY skære, jf. oldn. torfskeri,

tørvespade, ty. schar, plovjæm, sml. ogs. jy.

(barnespr.) 8kjær(e), kniv (Feilb. 111.276),

no. dial. skjera, segl, sv. skåra, ty. schere,

saks (se lY Skærj)

I) skaar, snit med skærende redskab.

I.l) i al alm. (ofte m. overgang til bet. I.2J. 40

Sætter man Kiiiven (0: forskærerkniven) an

hos Skaftet (0: knivskaftet), saa skiærer man

et langt sterk Skiær: men jo videre derfra,

jo svagere du sHæreT.Kletten.NyTrencher-

Bog.(overs.l747).12. navnlig (jf. bet. 2; iscer

fagl.) i udtr., der angiver, hvorledes et instrument

skærer, ell. om den vinkel, et værktøjsstaal

har i forhold til skæreretningen (Thauhw.M.

1.240.273). Nogle Glarmesterdiamanter kunde

vel skære, men Skæret var meget variabelt 50

. . (nogle) var ubrugelige paa Grund af

mangelfuldt SkæT.Cit.l919.(OrdbS.). (leen)

sku (sidde rigtigt paa skaftet) for aa hae

it got Skær. KulsvierB.89. || til lY skære

alm. spr.) om hvad der fremkommer, er

frembragt ved at skeere osv.; især om indsnit,

fordybning, hul, frembragt med

skærende redskab; skaar (II.l). UfF. der

var „Huggeskær" (a: mærker efter til-

hugningen) i Granitstenen. ^a/Ttd. V» 2926.

Aft.3.sp.4. (sj.) om snitsaar. II

(gi. marineofficer:)

„For Skær og Snit, for Buler

og Stød . . bare bruge Bayrum !"PoI."/i«

1905.3.sp.7. om skraat afskaaren kant;

II

ogs. (jf. Mellemskær^ om af skaar en del eU.

(dial.) den ende af et brød olgn., hvoraf der er

skaaret skiver. Brødet skulde (juleaften)

ligge med Skæret . . op imod Bordenden.

Hedebo.66. Bl&T. \\ (jf. I. Skaar^ afhugget

stribe; udhugning. Rorkarlene fra Norfeld

havde slaaet nogle Skær (i rørene) for at

kunne stage igennem med Prammen i den

Tid, de bjergede 'Rør.AThorsen.Fragtmanden.

(1923).94.

2) om den yderste, tynde, skarpe del

(af jærnet, bladet) paa forsk, instrumenter,

navnlig paa bor, høvlejærn, mejsler, stæmmejæm;

ogs.: skærende kant; æg. Brunnich.

(VSO.). Borstaalet har 2 Ægge eller Skær.

Wagn.Tekn.241. File.63. (sj.) \\ æg paa le.

*Far maa meje Dagen lang, | og Trine hører

Leens Klang . . hver Gang han | hvæsser

Skæret] LCNiels.SmS.77.

3) (landbr.) skærende del paa plov; plovjæm;

navnlig (nu kun): den af plovens

skærende dele, der sidder paa plovfoden og

skærer jorden vandret; plov skær. Moth.S427.

Plov-Kniven maae altid sidde ^/» Tomme

dybere end Skieret, saa samme kan vogte,

at Skieret ey tager imod Steene eller

seye 'Rødder. JPPrahl.AC. 13. Plovjernet eller

Skjæret er en heel Jemplade. JPoiiidan.Møen.

11.(1824).224. LandmB.I.412. Mulden sprøj-

tede op fra Skæret.OlesenLøkk.NH.III.128.

om lign. indretning („kniv") paa andre

II

markredskaber, fx. paa radrenser (LandbO.

1V.6), paa roeoptager (SaU XX.281), paa

radsaamaskine (LandbO.lY148).

ra. Skær, et ell. en (Moth.S426).

[sgæ^r] fit. d. s. (ænyd. d. s. i ssgr. som bag-,

forskjær, fast og løs hammel, jf. ogs. cenyd.

armskær, armskinne (Kalk.I*.20); fra nt.

schirr (hinnen-, vorschirr), ty. (prov.) scherr,

2.1, om skadedyrs gnaven (og (jf. bet. I.2)

den herved forvoldte skade), se Muse-, Rotteskær.

til lY skære 3.3-4; dels om

II

mejning, høstning: skaar (I); dels om grav-

jf. hty. geschirr (se Geschir^) hammel (I.l).

Moth.S426. VSO. nu vist kun i ssg. Forskær

fse I. Forskær^, jf. dog (dial.) Skær(e)klemme

(0: overslag til hammel). UfF.

IV. Skær, et ell. en (VSO.VI.780).

(ogs. Skære. UfF.). flt. d. s. (fra nt. scher,

hty. schere, egl.: saks, jf. oldn. skæri, n. pi.,

eng. shears, til stammen i lY skære; sml.

Skærslipper og II. Skær; nu kun dial.) især

ning, fremstilling af tørv; ogs. om sted, hvor

noget udvindes ved skcéring; især i ssgr. eo

som Klyne-, Lyng-, Rør-, Siv-, Tørveskær,

jf. Opskær; om jord(lag), der kan udskæres

til tørv: Cit. 1792. (Ribe Amt. 1940. 144).

BerlTid.*/il940.M.13.sp.2. 1.2) (1. br. i

XX. Bentrykt »/, 1940

i best. f., om to stykker træ (stangarme) i forakselen

paa en vogn, hvori vognstangen anbringes;

ogs. om mellemrummet mellem starigarmene;

saks (5.2). Viborg.(VSO.VI.780).

MilTeknO.106f. UfF. i flt.: Ved Forstillingen

vises . . hvorledes Vognstangen sidder i


8kær ISkær

Skiærene. Mechlenhurg.Feldt-Artillerie.(1786)

15.

T. Skær, et. [sgæV] skjær. Høysg.AG.

36.127.138. flt. d. s. ell. f -e (Slange.ChrlY

290.1350) ell. f -er (smst.342. Thurah.B.121.

EPont.Atlas.III.219). {glda. skiær (SjT.70),

oldn. sker (gen. flt. skerjaj, jf. eng. (laant fra

nord.) skerry samt ty. schåre; til TV. skære

og egl.: noget indskaaret)

!) (især

SV. og no.

4> ^^^- om bornh. (Esp.76.183), {o

forhold) lille, nøgen klippe,

der skyder op af havet; ogs.: klippe,

der Uge rager op over ell. ligger skjult af

havets overflade og er en fare for sejladsen

(jf.

II. Rev samt blindt skær ndf.); under-

tiden (især hornh.) om udskydende (undervands)

parti af klippekyst (JNPanum.Bornholm.(1830).67.

Danmark. Rejsehaandbog.^II.

(1879). 162); ofte i flt. i hest. anv., om samling

af saadanne klipper, der ligger (i en ring, 20

som en vold) uden for en klippekyst: skærgaard

(navnlig i forb. som inden ell. uden

for skærene; jf. inden-, udenskærs^, de hallandske

Skær. JensSør. 11.33. en Østers . .

laae paa et Skiær, og gabede. Holb.MFbl.124.

Rev og Skier, Blinder og Grunde. OeconT.

Y59. *Kjølen for knusende Skiær maatte

briste. Pram.Stærk.lOl. de frygtede, at de

skulde støde paa Skiær (Chr.VI: u-jævne

steder).ApG.27.29. (kong Hans) landede just 30

i Stokholms Skjær, som Slaget stod paa.

Allen. 1.152. Vi drog . . en Milsvej fra Bergen

ud tilhavs . . vi naaede de yderste Skær.

Bang.UA.7. Ertholmene . . bestaar af 3 Øer

. . og nogle mindre omgivende Skær. Trap.*

III.648. blindt (se bUnd 6; ell. (1. br.)

skjult skær (Mynst.Betr. 1.230. VSO.),

klippegrund under vandets overflade, undervandsskær

(jf. Fiskeskær^, mods. Overvandsskær.

II i videre anv. *(isbjørnen) plumped 40

ræd under Isens Skiær. Oehl.XXIX.139. spec.

(nu sj.) om sten- ell. sandrevle. Moth.S421.

Kutteren har fundet sin Skæbne paa Søren

Jessens Sand (ved Fanø) og er forlist paa

dette farUge Skær. PoU^/d923.8.sp.5.

2) i sammenligninger ell. billedl., om hvad

der som en (undersøisk) klippe i havet

volder ulykker, fortræd ell. hemmer,

standser noget. Holb.Hh.I.390. Regjeringens

Viisdom, der forstod at styre saa godt 50

forbi alle truende Skiær. Hauch. MfB.148. en

Aandens Noblesse, som bar hende ren og fri

over alle Teaterlivets Skær. NatTid.''*/iol920.

M.lO.sp.5. jf.: Disse er Skærene (1819:

Skampletter) ved eders Kærlighedsmaaltider,

fordi de uden Undseelse fraadse med og

pleje sig selv. Judas.l2(1907). || især i forb.

som klare skærene, komme over vanskelighederne;

klare pynten. Tit klarede (teaterchefen)

Skærene ved en snild Diploma- e'o

tik. Schand.0.11.188. LindskovHans.NH.31.

strande paa et skær olgn.: JBaden.Horatius.1.55.

*Lad os ej strande paa Særhedens

^k\ær. Grundtv.PS. V.520. han strandede strax

.

paa Grammatikens mindste Sk\ær. Schand.

TF. 1.40. Forfatteren besidder en filosofisk

Dannelse . . som hjælper ham over de første

Skær, paa hvilke Flertallet med ophøjet

Koldsindighed sidder fast i et fælles Skibbrud.

Brandes.XIII. 7.

"VT. Skær, et ell. (nu dial.) en (Nv

Haven.Orth.159. JSneed.II.129. RasmWinth.

8.140. PhysBibl.XIX.66. CReimer.NB.51.

jf.

Moth.S419 samt u. Morgenskær^. [sgæ'r]

flt. d. s. (ænyd. skiær, om øjets glans, samt i

ssg. dageskær, dagskær, oldn. skær, lysglimt,

lysning, jf. oldn. skæra, skumringslys; til

VIII. skær; jf. skjare)

i) (jf. VIII. skær l.i^ skin ell. lys, især

forholdsvis svagt og ofte (jf. bet. 2) rødligt;

ogs.: lysning; dels om svagt skin fra et himmellegeme,

navnlig om lys(ning) ved aften

ell. morgengry ell. ved maaneskin; dels om

lys, skin (ell. genskin) fra ild (brand) ell. fra

en kunstig lysgiver, ofte af en flakkende,

usikker karakter. Moth.S419. Der kommer

Hun, Østens Purpurklædte Dronning (o:

morgenrøden) . . En rødlig guldblinkende

Skiær glimrer rundt omkring Hende. JSneed.

11.129. *Nu tabte Dagen sit sidste Skjær, |

Og Natten løfter sin Yinge. Heib.Poet.X.334.

*De jernklædte Kæmper opløfted deres

Spær, Saa vog de den Herre ved Fuld-

I

maanens Skjær. Hauch.SD. 11.86. *Ei hun

Det stærke Skjær,

(0: natten) taale kan |

naar jeg (0: Aurora) min Fakkel svinger.

PalM.(1909).I.413. et ildrødt Skjær viste

sig paa den mørke Himmel, og strax efter

hvirvlede Flammer . . op. Holst.FF.16. Julelysets

Skær. JVJens.Di.^85. \\ (jf. Sildeskærj

om blink, glimt fra blanke, skinnende genstande;

især m. h. t. blikket: der var et Skjær

af Taarer i hendes Øine.Budde.F.66. Disse

store blaa Øjne som kigger paa én med et

lysende Skær i sig fra ukendte Dyb. Johs

Wulff.T.5.

2) (jf- VIII. skær 1.2^ om svag farvetone;

ofte om nuance, der kun ses i visse

belysninger; undertiden ogs. om livlig, navnlig:

rødlig, farveglans (jf. Rosenskær). Dette

tøy har en deylig skær. NvHaven.Orth.159.

Skiællens Farve har en Skær af Grai,&t. vAph.

Nath.Y481. Tøiet har et rosenrødt Skiær.

MO. den synkende Sol lægger et Skær som

af smeltet Smør over hver Vandpyt og

Grøit.Pont.Sk.4. jf.

bet. 1: *Hun (0: Freja)

har to runde Hænder, En Rose vel i hver,

|

"De tvende Roser brænder Med et livsaligt

|

Sk]ær.Oehl.XXIX.100. \\ (jf. VIII. skær I.3;

om hud-, haarfarve. (den sorte hest) var besatt

med Blommer (0: mørkere, runde pletter,

sml. blommet 2 slutn.), hvilcke ogsaa var

Sorte, men hafde en anden Skiær end det

andet Sorte. RasmWinth.S. 140. Haar, som

vel bør kaldes bruunt, men dog har et rød-

ligt Skiær. Blich.(1920).XX.6. Hun . . sjippede

energisk. Hendes blege Ansigt fik et

svagt Skær af rødt. ErlKrist.DH. 192.


ISkær skær

smst.III.314(jf. Skærsommer^. *0, at jeg

tør favne dig, skære Dag (o: morgengryet).Jak

Knu.(HøjskBl.l891.sp.379). Feilb. jf.: Maaske

Minna alligevel skulde gaa lidt, faa noget

af den skære Luft i Dag, føle Solskinnet lidt

nærmere. ZyaMesen.ilfF.67. billedl.: De tusinde

Afskygninger fra det skæreste Lys til den

mørkeste Skygge i det store ubestemmelige

Rige, der hedder Forholdet mellem Mand

10 og Kvinde. EGad.S. 47. (sj.) m. tilknytning

||

til IV skære 2.2 og 13.i, om skarpt lys. middagssolens

skære lys. Herdal.Bisser.(1933).45.

1.2) om farve: klar; lys; navnlig om hvidlige

ell. svagt grønlige farver; ogs.: helt

adj. ell. præp. afj. *Jeg (o: ræven) tog efter

ham . . Jeg har det altid i min Magt At

|

I

give mig om kun et Skjær Af hver en Ting,

|

Jeg kommer ndir.Winth.II.128. Grossereren

selv var baade dygtig, rig og brav, men der

var et Skær af Latterlighed over ham. JP

hvid, lys p. gr. af fuldstændig renhed; om

ting: med lys, fin farve; ofte om sne: hvid

og skinnende; ogs.: af en (næsten) gennemsigtig

hvidhed, glans. Gram.Nucleus.817 .

Den lysere og skierere Farve. CFarg.Farye-

20 Bog.(1773).71. en Række Tænder, saa skjære

som østerlandske Opaler. Winth.IX.142. *Nu

fyger Sneen skjær og Yi\iå.sa.D.20. om Aftenen,

naar en eneste Stjerne lyser over de

skære, grønlige Farver fra den svundne Sol.

Breum.HH.154. Georgette og Chiffon i skære

Nuancer. TidensS:wnder."/62929.27. jf. bet.

2.2: Bjærgsiden var saa glat og hvid, som

var den klædt med det skæreste Silkestof.

Jac.II.397. jeg vil

af at ville narre

ikke have mindste Skær Madelung.F.163. \\ skært hvid, (jf.skæren-

Dig.VollquMrtz.P.WS. se 30 de hvid (u. V skære 1), skærhvid; dial.) skin-

Fremtiden i et rosenrødt Skæi.D&H.fjf. nende hvid. BornhOS. \\ m. særlig forestilling

Rosenskær^, et forsonende skær, se for- om gennemtrængelighed for lys, gennemsigtigsone

2.3. (sj.:) *Jed ved, at hvad der saa hed; dels om tøj, stof, se bet. 2.2 ; dels (dial.)

end skal hænde, kun Skær og Skin er om | æg: hvori ingen mørke pletter ses, naar det

al Elende. Thuborg. Vejfarende. (1929). 35.

klares (2.5); frisk. Thorsen.170. 1.3) om

Vn. ISkær, subst. i forb. skærs gavn, udseende; især om (ansigts)huden: klar og

se I. Skærv 3.

frisk; blød, glat og fin; spee. om børns og

VIII. skær, adj. [sgæ'r] skjær. 5ø!/s^. ganske unge menneskers fine, glatte hud; ogs.

AG.127. intk. -t ell. (nu dial.) d. s. (VSO. om levende væsen: med klar, frisk hud ell. af

VI.374(u. Skiøre;. Feilb.). {peda. sk(i)ær, 40 ganske, lys blond farve; ofte om blomster,

sagesløs, renset (Lund.Ordb. 126), uskyldig

(Harp.Kr.184. Fragm.8), ren, klar, gennemsigtig

(Harp.Kr.22.110.192 ofl. AM.), oldn.

blade: med fine, bløde farver; ogs. (jf. bet. b)

m. bibet. af sarthed, ømfindtlighed. *Før bliver

Morian saa skjær og blank at skue. LTAura.

skærr, eng. (til dels fra nord.) sheer, i aflyds- Poet.33. *Mangt Æble . . rødt og skiært . .

forhold til oldn. skin, ren, ty. schier, got. Var heel modbydeligt for

|

Smagen. Tode./.

skeirs; til roden i II. skinne; jf. VI. Skær; 330. naar jeg børster mig . . saa bliver jeg

saa glat, og saa sMær, og saa faver, og saa

fiin, som der hverken var Nykke eller Tykke

ved mig. Rahb.Tilsk.1795.124. *Lilien . . hvid

50 Og sMær. sa.PoetF.II .50. *hver, som bader

ham maa al Sygdom

3) overf. 3.1) det stemningspræg, den

glans, nimbus, der omgiver, er knyttet

til noget; ogs.: udstraaling, afglans af noget

skjult, indre egenskaber, han skulde lede

hver guldfarvet Stemnings Skær ind i hendes

unge Bryst. JPJac.1.120. Som en Følge af

hvad der er skildret i det foregaaende Kapitel,

vil der falde et Skær fra nyere Tid

over alle Navne (o: stednavne), der have

eftersat Aitikel. JohsSteenstr.IS.22. den nu

uddøde Gejrfugl . . en Fugl, der nu staar

for os i Eventyrets Skær.SoT.*/.5i7. || i forb.

m. af, om afglans af, vidne om, løfte,

varsel om noget, med et gled der Skæret af

en Anelse hen over hendes Træk. EEn'cTis.

TM.95. til Gengæld glimtede der frem i hendes

Blik et Skær af det dulgte Sværmeri.

Pol.**/iol920.6.sp.2. 3.2) om den maade,

hvorpaa noget fremtræder ell. opfattes; skin

(1.3); belysning, hvori noget ses; præg;

undertiden om noget tilsyneladende, indbildt

ell. noget skuffende, falsk, (navnlig i forb. m.

i da. dels sammenfaldet m. et andet ord, jf.

bet. 5 og kuldskær, dels m. folkeetymologisk

tilknytning til IV skære, navnlig i udtr. som

skært kød (se bet. 2.2^ og skær modsætning

(se bet. 4), jf. Festskr.VilhThoms.259ff.,

ligesom de enkelte bet. ikke altid lader sig

skarpt adskille \\ ofte, navnlig i bet. 4, i

forb. som ren og skær || uden for .bet. 1.3

og 4 og enkelte fagl. anv. u. bet. 2.2 næsten kun

poet., højtid., jf. dog Feilb.)

I) skinnende; lys; klar; ren. I.i) om

lys; navnlig om det klare (men som regel:

ikke stærke) lys ved aften-, morgengry og i

de lyse nætter; ogs. om sollys i foraars- og

sommermaanederne med klart og varmt vejr.

LTid.1733.533. *Af Høiheden oprundet er |

En Morgen-Røde klar og skizdx.Grundtv.SS.

1.261. *Nu har vi Sommer skær og blid.

sig i den Aa, Fra |

vige, Og om hans Isse er askegraa, Hans

|

I

Kjød bliver skært mige.Grundtv.SS.IY137.

Vandet driver ned ad hendes bare Ben, og

hun træder med de skære Fødder i det

bløde, kolde Dynd. JPJac.1. 4. en kjøn UUe

Dreng med . . trods Sol og Vind, den skjæreste

Rud. Budde.F.155. Hun var velskabt

og skær i Ansigtet. JFJens. D.i53. || i sam-

60 menligninger. et par Hænder . . skjærere

end Alaha.steT.Ew.(1914).IV51. *Hans Datter

var . . Som Rosen rød, som LiUen

I

skiær. Oehl. XXXII. 147. dunkelaaret som

skære Blomsterblade (var) de fine Tindinger.

1*


skær skær

JPJacJ.60. 1.4) uegL, om lyd, stemme:

klar (3); navnlig: ikke stærk, men tydelig og

yndefuld. *en Røst saa skjær og M&r.Aarestr.

SS.Y44. (sangen) lød saa skært og foraarsmættet.

Bangf.fi'H.liS. Det var . . en ung

Kvinde, der sang, og skjærere Røst har jeg

aldrig hørt. Den var spæd (men) klokkeren.

Baud.GK.273. jf.: Fugletoner saa rene og

skære, at de ikke vilde glemmes, saalænge

der var dansk Sprog og Literatur til (o: om i"o

visse af Baggers digte). Ploug.(Fædrel.1847.

sp.99).

2) ren; uforfalsket. 2.1) uden fremmede,

uvedkommende bestanddele; fin; pur; ogs.:

renset; ren; om vædske (jf. bet. 1.3J; uden

grums; klar. Moth.S419. * Østens Vise

offred der . . Guld, Røgelse og Myrrha skiær.

|

Grundtv.SS.1.347. Skier (hyppigere: skieret)

Honning o: reen og renset fra Yoxet.VSO.

Det rene, skiere Guld. smsf. Hestene fik 20

skær Havre (paa juleaftensdag). TroelsL.VII.

19. det drikker vi en Punsch paa — en Arrak

af den skssre. Bang.UA.116. skært Smør.

S&B. *skænk op den skære Miøål ThøgLars.

Edda. 1, 1.94. jf.: I er da meget lykkelig, min

dyrebare Frænke? Livsens Drik er for Eder

da skær og insk?JPJac.I.176. 2.2) i forsk,

spec. anv. \\ {jf. ty. schieres fleisch samt

Mellemskær(t) ; sml. lY skør (l.i); især kog.,

slagt.) om kød: uden ben og sener (og fedt). 30

Skiere KiødsMver. GMuller.Koge-Bog.(1785).

25. et Begjær i Øjnene, som i et Rovdyrs,

i hvis Bur der bliver kastet et mægtigt

Stykke skært Kjød inå. Schand.TF.11. 360.

skjært, fedt Flæsk kan have en vammel

Smag, naar man fylder Munden stærkt åermed.

JakKnu.GP.180. jf.: *Derpaa sætter

jeg Tand i et ungt og skært Stykke (0:

smørrebrød) med Steg. JFJens.Di.54. (jf.

Mellemskær(t)j substantivisk: det kogte Okse- 40

bryst i tynde, møre Skiver, „skaaret paa

langs" . . med Fedt og Skært i øm Forening.

Nathans.MP. 56. *Slagteren tit Ben os gi'er,

mens hans Venner faar det skære. Blækspr.

I

1936.2. II (fagl.) om træ:

udsøgt; ogs. om stamme:

knastfrit; fint;

hvis fibre ikke er

vredne; retgroet. det Træe, som de brugte

til Ilden, var skiært og reent.Holb.Hh.il. 14.

Den lille Liigkiste . . er gjort noget plump

af skjær Eeg.NBlich.(Læsefrugter.XXVI. 50

(1824).425). SpalteUgheden er størst, naar

Træet er skært eller ret groet.VareL.^799.

i i (f


-skær skære 10

Modsætning til Polyhistoriets Tid for et

Par Aarhundreder siden. JohsSteenstr.HN.92.

(dial.) om person, i forb. som en skær

tosse, en ren taabe. UfF. \\ nu navnlig i

forb. som ren og skær. var det den rene,

skjære Jalousi, fordi jeg ikke var hende

mere, end enhver af de Andie.Sibb.1.103.

reen, skær Durnhed.CBernh.VI.43. Referatet

er docerende, reent og skært docerende.

Kierk.VII.233. det var et rent og skært Til- i'o

fælde, at jeg ikke kastede mig i Søen.KLars.

Ix.25. det er den rene, skære sandhed j

om person: Man er Halunker af Lidenskabelighed

og Uvorenhed; rene skjære Halunker

er man. Sibb. 11. 167. rene, skære Hedninger.

VBeck.LK.1.25. \\ (nu sj.) i andre forb. m.

adj. af lignende bet. Af lutter skier Forbauselse

giorde jeg et YeYltrm. KbhAftenp.

1784.Nr.42&43.3.sp.l. det var ved Gud af

den bare skære KæiUghed. CEw.Æ. VI1. 56. 20

om person: efter første Fierdingaars Forløb,

saa heder det ikke længer „min sødeste

Kone , . jeg beder dem" saa er det den

skiære ægte Huusbonde, som siger mig reent

ud: Madame! jeg vil ikke . . at man foragter

hvad jeg sigeT.Wand.(Skuesp.IV17). jf.:

Kamma . . saa' blidt alvorlig ud for ikke at

komme til at tvivle paa, at hun jo var

Medlidenheden i egen skære Person. JPJoe.

11.289.

5) (tidviklet af bet. I.3 ell. af ssg. kuldskær

(hvis 2. led er et forskelligt ord); sj.} som

ikke godt taaler noget, er ømfindtlig

for noget, jf.: (hun) skjalv . . hudskær for

den svageste Liiftning. ThitJens.PN. 49 samt:

mod Lyset,

Mit Sind sig skært har vendt |

du udfolder, — Septemberkvæld ! /S'fticfc.iS'.

|

15.

-skær, en. hsgæ^r] I) til lY skære; se

Skærer. 2) i forsk. zool. betegnelser; se Rød- 40

skær sand Havskær(e) (hvis 2. led vist er

sa. ord som no. skjære, skade (II), no. dial.

skjer, ;/. oldn. skjor (se Skørandj; anvendelsen

i ssg. Havskær skyldes vel lighed i kropsfarverne,

sml. Skade sp.l28^*^).

Skær-, i ssgr. oftest udtalt ['sgæ*r-] (jf.

dog Skær-slipper, -sommer, -torsdag samt

Skærsødej. (sjældnere Skære-, se u. Skærbaad,

-græs, -klappe, -kæde, -slipper^, især til

V Skær (se Skær-baad osv.) og VIII. skær (se 50

Skær-dug, -grøn, -gylden, -hudet, -hvid,

-klappe, -lærred, -sommer, -søde, -torsdag^;

ogs. til lY skære, se Skær-græs, -uld,

navnlig til lY skære 7(3) og 14(3), se

Skær-gang osv.; om Skær- som sideform til

Skære- se Skære- i ssgr. -baad, en.- [V] ff

Skære-. Argus.l771.Nr.20.4). (ænyd. d. s.;

foræld., især om sv. og no. forhold) mindre

fartøj til indenskærs fart; navnlig: fladbundet

halv- ell. heldæksbaad med aarer og sejl, ar- eb

meret med kanoner, tidligere brugt til krigstjeneste

ved kysterne p. gr. af sit ringe dybgaaende;

ogs. om baad anvendt i toldvæsenets

tjeneste (jf. Stub.107). Holb.DNB.480. dend

Russiske Gesandte (blev) af nogle Svenske

Skiær-Baade o^p&sset. Slange. Chr IV 56. I

Formiddags kom en liden Skjærbaad fra

Kalleboe, og holdt et Stykke ned ad Dragøe

til, saa nær Grunden som den troede sig.

ACHansen.Kbh.'sLeirkrands.(1807).28. [| hertil

bl. a. Skærbaads-flaade (VSO. jf. Skær-

flaadej^ -folk, -mandskab (spec. om toldvæsenets

folk. Stub.107). -bregne, en. {vel

til II. Skær 1 og navnet p. gr. af de indskaarne

blade; jf. 1. Skær samt Haandbregne)

Sf almindelig mangeløv, Aspidium Filix mas.

JTusch.29. VSO. nu kun (apot., foræld.) i

Skærbregnerod (0: bregnerod). FolkLægem.III.97.

-dag, en. se u. Skærtorsdag.

-dag, en (VSO.) ell. et (Moth.S419).

^Skæver-, smst.). (ænyd. skierdug (og skeuer-,

skøuerdug^, fsv, skårduker, jf. sv. skir(duk),

mnt. schir(en)dok, hty. schiertuch; til VIII.

skær, jf. skær dug (u. VIII. skær 2.2J;

m. h. t. Skæverdug sml. sdjy. skjævdug,

hovedklæde for kvinder (Feilb. jf. nt. scheefdook.

Mensing.Wb.IV304) , der vel hører til

Y. skæv, samt(?) ænyd. skæver (Kalk.III.

863); nu kun arkais. (sj.), jf.: „forældet."

MO.) fint, gennemsigtigt, klart stof (fx. flor,

gaze, linon, jf. VSO.). Moth.S419. Gram.Nur

deus.108. 1673. (hun er) hvid som Skiærdug.

ThitJens.AB.41.

I. Skære, en. se I. Skær.

II. Skfere, et ell. en. se II. Skær.

m. Skære, et. se IV Skær.

IV. skære, v. ['sgæ-ra] skjære. Høysg.

AG.29. II præs. skærer ell. (nu 1. br. i skrift;

spec. (dagl.) i bet. 14.4j skær [sgæ'f] (jf.

Høysg.AG.65.93). sml.: skær (brudes) ofte

for jeg skærer. NvHaven.Orth.158. I Omgangssproget

. . skær. Mikkels.Sprogl.209

samt Kort.166. || præt. skar [sga^r] ^skår.

Høysg.AG.93.138) ell. (nu dial.) skaar

(Pamela.I.135. Borrebye.TF.160. jf. Univ

Bl.1.392. Thorsen.89. Feilb.); nu sj. (uden

for dial. (jf. Feilb.) vist kun som rent ortografisk

form, sml. Brøndum-Nielsen.GG.lI.

315) skjar (Rahb.Tilsk.1799.437. Oehl.Øen.

(1824).IV228. Blich.(1920).XIV126. Hrz.

KRD.46. Goldschm.Hjl.il.592. jf. gjennemskjar.

IstedMøller.HugoStelling.(1893).247);

t (jf. dog Feilb.) skjaar (Biehl.DQ.III.293.

TBruun.VI.526) || part. skaaret ['sgåraf]

ell. (især som fk.) skaaren; svarende til

skjar, skjaar (se ovf.) forekommer (sj.)

skjaren ('Skiaren-Halm. Tode. SS. 74) ell.

skjaaret (Hrz.SvD.72.85. sa.D.1.39. jf.

Feilb.); som part. til dannelse af de m. have

sammensatte tider er skaaret nu det alm. i

rigsspr., mens skaar en navnlig er jy. (jf.

Høysg.AG.93. Feilb. samt Flemløse.60); i anv.

som præd. og attrib. ved ord af fk. er brugen

vaklende, idet skaaren er alm. i bogspr. (og

deraf og af jy. paavirket talespr.), medens

skaaret foretrækkes i østda. (kbh.) talespr.,

se navnlig u. bet. 16; skaaren bruges ogs. (nu

især i jy.) efter være m. subj. i intk. ell. fif.


11 skære skære 12

samt attrih. ved ord af intk.: Holb.Paars.206.

sa.Er.1.4. Høysg.S.21. Seidelin. 48. Chr

Flens1).DM.I.78. FBauditz. Tiden,der svandt.

(1911). 43. Feilb.; hest. /. og fli. skaarne ell

(især kbh.) skaarede (Tilsk.1936.L271. Fine,

skaarede (o: udskaarne, parterede) Torsk. FrederikshavnsAvis.^''

/iil938.7 .sp.4) \\ vis. -else

(s. d.) ell. -(n)ing (se Skæring^, jf. IL

Skær, Skæreri.

{æda. skæra, sk(i)æræ, run. (præt.) skar

(Wim. Aarb.1917.197), oldn. skera, eng.

shear, meje, klippe, ty. scheren, klippe; i bet.

14.2 og 31.5 foreligger mulig sammenblanding

m. andre (hesl.) eng. og ty. ord; jf. I-II.

Skaar, I. Skare, I. Skarn, II. skarre, I.

Skramme, Skurd, I. Skure, ML, IV-Y

Skær, lY skør, Y. skøre samt Rødskær)

I) gøre et indsnit i noget med et (med æg,

skarpe kanter forsynet) redskab; navnlig:

gøre snit i noget med kniv ell. knivlignende

redskab. I.l) (jf. bet. l.a) om person, (m.

den ell. det, som kniven rettes mod, som obj.

ell. betegnet ved præp. i), skjære med en

Kniy. Høysg.S.109. De store Søsterkager

staae der alt | Og

give Lyst til strax deri at

skære. Hauch.SK.71. *lad mig skære (o: Vølunds

haser over).Drachm.VS.68. *skær djherel

smst.69(jf. ndf. sp. 12^^). Med en skarp,

stærk Kniv skærer man langs Rygbenet (af

laksen). Const.Kogeb.^(1920).57. skære i Glas

med en Diamant. DÆH. i videre (spøg.)

anv., m. h. t. tæt røg, taage: Der var en Tobaksrøg

. . der gjorde Luften saa tyk, at

man fik Lyst til at skære i den med en Kniv.

Schand.F.429. Røgen blev tættere. Man

kunde næsten skære i åen.Gjel.GL.306. \\

Løget" ved at bibringe det nogle Snit i

Rodenden, og saa dybt, at „Hjertet" bliver

skaaret i Stykker, saa Blomsten ikke bliver

i Stand til at udvikle sig, og Løget derfor

maa anvende al sin Kraft paa at danne

nye Løg. Tidsskr. f Havebrugets Fremme. 1929-

30.133. jf.: man maa kun „skære" i Fromagen

med en Ske, ikke piske. Bagning.88. spec.

.

(garv.): d. s. s. II. skave 1.2. OrdbS. m.h.t.

person: klippe; skære haaret paa; vist kun

i talem. skære over een kam, se I. Kam 1.

II (jf.

bet. 2) billedl. ell. i sammenligninger.

han havde ingen Ro paa sig. Han led virkelig.

— „Ved Gud — det er ligesom Nogen

skar med en Kniv inden i mig." Schand.BS.

323. jeg kan jo nok gætte mig til, at han

har skaaret Bevillingen saa nær, han kun-

10 de.GyrLemche.BD,126. skære i levende

kød, se II. levende l.i. skære dybt olgn.,

især (jf. Drachm.VS.69; se ovf. sp. IV): tage

haardt fat; undersøge, kritisere lidenskabeligt,

til bunds; ofte om radikal ændring, udrensning.

(Pope) hjalp at sætte Skik paa (den

gamles digte). Venskabet mellem dem var

ikke uden Rivninger; den gamle Kavaler

blev stødt, naar det unge Menneske skar for

dybt i hans J)igte.NMøll.VLitt.III.241. der

20 maa skæres dybt, hvis man vil have balance

paa regnskabet skære gennem noget,

j

(jf. u. bet. 13.1 j trænge igennem; ogs.: fjerne;

overvinde. Hun skar . . gjennem alt Skin og

Maskevæsen, som hun opdagede hos sine

Omgivelser. Markman.PB. 148. skære igennem

Vrøvlet. Dcfeff. (Luther) skærer . . igennem

alle Uvæsentligheder ind til Kernen.

OFriis.Litt.236. i forb. m. paa, som udtr.

for, at man søger at skaffe sig ulovlig gevinst

30 (egl. ved at snitte i, file kanten af noget? sml.

file 3); navnlig i forb. som skære paa kurserne,

Y om vekselerer: skaffe sig ulovlig

provision ved at opgive urigtige kurser; file

paa kurserne. PoU/iil912.7. *(vekselereren)

var saa rar, med sikker Haand paa Kur-

|

serne han skar. AaHermann.S. 13. man kunde

(jf.

bet. 2) m. fremhævelse af den skade, det ubehag,

et snit kan volde. *(barber) S. sæber ind .

faa det Indtryk, at Eksportørerne uden

Hemninger havde „skaaret" paa deres Virk-

og skær han Slagt'rens Kind, det er af bare somhed. PoL"/82935.20.sp.4. 1.2) m. tings-

j |

Mod. KBecker. S.II 1. 63. skære i dugen om

j 40 subj., om redskab (ting) med skarpe kanter;

selvforvoldte saar (olm.: skære sig i, paa noget, især om værktøj med æg, navnlig knive, (ofte

se bet. 10j. Ane skar sin Ymger.FalkRønne. i forb. m. adv., der betegner redskabet som

ISologBlæst.(1936).19. han skar sin fod paa godt ell. daarligt). Veiens Flintestene skar

en flintesten (nu sj.) i forb. m. adv., præp.- min Fod. Bagger. D.65. *lav mig en Kniv,

\

led, der betegner beskadigelse, ødelæggelse som skær' gennem S>ten. Drachm.VS.115. til

(drab, død). *Det er en Lyst og Længsel hver eneste Kunde sagde (barberen): „Skær

|

At følge Dig, om Trængsel Mig end til den godt," naar han tog de første Strøg med

|

Døde sk]æT'\ Kingo. 44. skære ihjel, (jy.) Kniven. AarbTurist.1934.141. (jf. I. bide 3;

slagte (med kniv). Feilb. skære til skamme, spøg.) om sløv kniv: den Kniv . . var saa

se Skam 3.3. || (jf.

bet. 5; især fagl.) give en 50 opædt af Rust, at den skar snart ikke meer

vis behandling v. hj. af snit. Strandkaal. end den saae. Grundtv.Saxo.il1. 4. om plov-

Stilken beholder de fineste Blade paa, skæ- (skær): *Det Plovjern skar saa skarpt, de

res af ens Længde.Const.Kogeb.'(1920).208.

Man bruger i Holland to Metoder at formere

Løgene paa, den ene kaldes for at „skære",

den anden for at „hule" . . Man „skærer

Tyre droge Saa wæl^gen. Bagges.NblD.296.

|

IRaunkiær. ID.7 7. hans plov skærer godt,

se Plov 2.2. om haarde, stumpe genstande.

II

*I Møllen gaar den (o: hesten) rundt og

|

Bidslet skjærer Munden. Kaalund.399. Taskeremmen

skar ham i Skulderen. CFMorfens.

EF.16.

60 billedl.

II (jf. bet. 13.1J i sammenligning ell.

*Som bitter Medicin en sund Co-

Som mædie er, |

en Chirurgisk Kniv, der

heeler, naar den skiær. Holb.NP.A4^. hendes

Tunge skar som en Ragekniv. Tode.ST.II.66.

hver Lyd skar igennem ham som Knive.


13 skære skære 14

Rønberg.GK.132. talem.: nye knive skærer

(altid) bedst, se I. Kniv 2. 1.3) (fagl)

arbejde med sav; save. Esp.293. FagOSnedk.

skære for fod ell. fode (Feilb.), save

(lYl.i) for fod; save med fodsav. FagOSnedk.

skære paa (ell. ior) gering, se Gering.

skære sav (ell. skære med sav, Esp.293.

II

jf. Krist.BRL.29), save. jf. III. Sav 2. sml:

fire Mand, der skar Langsav. AarbFrborg.

1918.32. i videre anv., som betegnelse for lo

bevægelse(r), der minder om savskæreres, dels

om heste, der ikke kan blive enige om at trække

(UfF.), dels som navn paa en børneleg (Krist.

BRL.29ff.). II (sml. bet. 1.2^ m. redskabet

som subj. Tænderne (paa en sav) vender

altid den lodrette Kant fremad i Forhold

til Arbejderen, saaledes at Saven skærer,

idet man støder den fra sig. Haandv.135. jf.

u. bet. 11.1 : Ved Baandsaven ses ofte kun

nogle Tænder udlagte; disse har saaledes 20

den Rolle at skære Bladet iiit.Sal.^XX.

1019. talem.: saven maa smøres, hvis den

skal skære, se I. Sav 1. || (m. overgang til

bet. 3) m. obj., der dels betegner det, der oversaves:

tilforn skaar de Tømmer med Hænderne

(0: med haandsav).Borrebye.TF.160.

Stammen er færdig til at skæres. DSt.1918.

71. dels m. obj., der betegner resultatet: 4

Pommerske Bielker, som S. af Broens Inventario

skal have taget eller udlaant, tU 30

at skiære Planker så. Stampe.II.234. skære

Bræder. FSO. den sædvanlige Maskinstørrelse

(0: af baandsave) kan . . ikke skære

noget synderlig højt STåt.Sal.'XX.1021.

skære brænde, save (IV2) brænde. Argus.

1770.Nr.8.4. VSO. Esp.293. UfF.

2) overf.: forvolde skade, ubehag, smerte.

2.1) skade, forringe, ødelægge (paa en

maade, der minder om skæring); især (nu

navnlig dial.) om skadedyr (rotter, mus): *o

ødelægge ved at gnave. *En Rose . .

|

Som Bræmsen aldrig stak, og Ormen aldrig

skaiT. Helt.Poet.54. (man) maa svøbe (træerne)

vel ind . . at Rotterne ikke skal komme

til at skiære dem. LTid.l757.91. Der er nu

saa slemt med store Dyr derhenne paa Kunsten,

de skærer os (0: farverne) baade Uld

og Tvist. JPJOC./.38. Gravl.E.32. Feilb. Fr

Grundtv.LK.158. om møl: VSO. finere Linnedvarer

bliver sjeldnere „skaaret" af Møl, 50

men det kan dog hænde. IngebMøll.KH.252.

II (jf.

bet. 19.2; sj.) m. h. t. vin: (ødelægge

ved at) forskære (II.3). Fy for Satan, hvor

den Vintapper har „skaaret" den Vin!

Drachm.III.325. 2.2) volde legemlig ell.

aandelig smerte, (ofte upers.), gammelt øl

skær i maven. Moth.S424. det var jo kold

Vinter; Alting udenfor laae med lis og Snee,

og Vinden blæste saa at det skar i Ansigtet.

HCAnd.(1919).II.293. i et Spring havde hun m

kastet sig mod Døren . . og drejede om paa

Nøglen, til det skar i hendes Haand.JPJac.

11.225. II især om ubehagelig paavirkning

paa syn ell. hørelse ell. om stærk indre uro,

smerte. *det (mcui) hende skiære | I Syn og

Smd.Graah.PT.II.159. *Nu plat forstemt

den (0: harpen) klinger. Det skær ham | i

hans Bryst.Oehl.XXIY139. Hvor maa det

dog. Naturens Aand, dig skære | til Marv

og Ben, at se den golde Strid . . | imellem

dem, som fødtes Dig til Æse.Drachm.GG.37

Jeg strøg hendes Haand. Det skar i mig,

at hun græd. Bu£hh.UH.222. især i forb. som

skære en i hjertet, i øjnene, ørerne, se

Hjerte 2.2, Øje, Øre. 2.3) gøre til genstand

for ubehagelig behandling; forvolde gene,

ubehag; dels (nu dial.): saare, krænke med

bidende bemærkninger; tale ondt om. hvor

skiærer de og sliider ikke hin andens ærlige

Navn og Rygte? JLodberg. Manderup Due.

(1711).46. *I Folk! som Penne skiær, paa

det I Folk kand skiærelGraah.PT.II.Ul.

Blich.(1920).XXX.199. VSO. MO. Feilb.

II

dels (nu vist kun i forb. blive skaaret, se

ndf.; jf.: „i dagl. Tale." JtfO.;.- behandle

daarligt; spec.: narre; snyde; trække op.

Reenb.II.240. 1. Vert: „Det er Carnalier,

som siger at jeg skiær Folk." Holb.Pants. 11.2.

Klevenf.RJ.9. ofte i forb. som blive skaaret.

Hånd bléf herlig skåren (0: fik prygl).

Moth.S422. vil de behage, at logere hos mig,

skal de blive langt anderledes betient, og

langt fra ikke skaaren saa meget som her.

Holb.Pants.II.2. Skuesp.V.177 . nu kun (til

dels som forkortelse af udtr. skaaret ned, se

bet. 24.2; jarg.) i forb. som der blev du vel

nok skaaret, der blev du godt skaaret. (nu

næppe br.:) „alle vender mig Ryggen." —

„Da est du ilde skaaren arme Dievel,

har du da ingen Yennei?" Holb.LSk.II. 2.

ChrFlensb.DM.1.78.

3) føre et snit helt igennem noget, saaledes

at dette kløves, ell. saaledes at en del deraf

fraskilles. 3.1) (1. br. uden for forb. m. over

(se bet. 21)) snitte, klippe over; overskære

(2). *Hans Sværd skar i Jernet, som Saxen

skærer TTeLad.Hauch.SD.II.281. *Min Haand

og Kniv skar hende Struben overtværs.

ThorLa.(StSprO.Nr.l00.27). ThøgLars.(Isl

Sagaer.III.277). skære en plombe, se

Plombe 1. II (jf. bet. l.\) uegl. efterdi Raia

paa adskillige Steder havde skaaret (0: gennembrudt)

Veien, som er et høit Dige . .

maatte han . . bie der saa længe Regnen

varede. Holb.Hh.II.278. jf.

bet. 22.2 slutn.:

*Af mandige Stemmer skæres | Luften saa

lun og hlød.Schand.SD.91. (jf. Overskærelse

slutn., Overskæring 2.2; metr.) f ^^

(en verslinie) ved cæsur. Versene (i Peder

Paars) ere formeget skaarne. Holb.Paars.)(8'.

t om afbrydelse af forhold, virksomhed (mulig

m. tanke paa symbolsk overskæring af dug

ell. klæde, jf. u. I. Klæde 2 og Kalk.1.397.

VSO. samt DgF.VIII.132.143ff.): *Da bedre

eengang døe og over tvert at skiære, End

|

mellem Død og Liv at løbe Fastelavn.

Wadsk.76. SJt) dele noget i større ell. mindre

stykker (skiver) ved overskæring; udskære

.


15 skære skære 16

i skiver osv.; ogs. (jf. let. S.s): løsne et ell.

flere stykker fra noget; m. h. t. madvarer, der

udskæres i passende stykker: naar jeg har

faaet den hjemmelavede Pølse direkte fra

Landet, saa vil jeg skære den selw. ErlKrist.

DH.106. Da vi naaede til Osten, vilde hun

partout have, at G. skulde skære til hende.

Bjarnhof.LE.53. m. h. t. brød: Høysg.S.21.

Brødet var skaaret og det meste sendt op,

da Budet kom. ErlKrist.DH.234. brødet lo

er tyndt skaaret for ham, se I. Brød l.i.

skære mel, (dial.) som navn paa en leg.

JakKnu.GS.27(se u. Mel 1). sml. endvidere

Krist.BRL.664. || (jf. bet. 3.5) i forb. m. i,

der angiver, hvortil det afskaarne bruges.

skære brød i øllet (o: ituskære brød og komme

det i øl til øllebrød). Moth.S424. jf. Feilb.

samt: (han) fandt en vild Ranke og samlede

deraf sit Klæde fuldt af vilde Græskar, og

der han kom, da skar han dem i Gryden til 20

en Ret (1931: skar han dem itu og kom dem

i GTjåen).2Kg.4.39. Naar Dejgen er rørt

færdig . . tilsættes de stiftpiskede Hvider,

som ikke maa røres i Dejgen, men „skæres" i.

Bagning.l2. || m. h. t. ting, der deles i smaapartikler,

findeles, hakkes. Derinde, i Loen

stod (han) og skar Halm paa et gammeldags

Skæreværk. Skjoldb.KH.6. de smaa som Hakkelseskærekister

formede Tobaksknive, paa

hvilke Bonden skar sin Tobak. SprKult.11 . 30

94. skære ost, (fagl.) tilberede ostemassen

ved at udskære den (med harper, lyrer) i smaa

terninger. LandmB.II.493. BerlKonv.XVI.

338. skære skraa (0: om tyggefejl hos heste),

se u. TV. Skraa. m. overgang til bet. 6: skære

hakkelse olgn., se Hakkelse, hertil vist ogs.

skære foder, i forb. han kan nok skære

sit foder (0: han spiser meget). Gadeordb.^

(se 1. Foder 2). UfF. \\ (nu 1. br.) m. h. t.

jordoverflade: gennemgrave, -fure, udgrave i 40

stykker, flager. *Sædemanden skier sin Jord

i svangre Furer (0: ved pløjningen), |

. .

paa Sanketiden

Og

\xiTeT.Bull.(SkVid.VIL18).

at skiære for Ilden (0: opgrave lyngtørv for

at standse ilden). Blich.(1920).XXn. 34. jf.

bet. 3.4: saadanne Muldarter skiæres til Torf

(0: tørv). Brilnnich.M. 118. 3.3) m. h. t. ting,

hvorfra kun en del fjernes (medens resten

bliver siddende); dels m. h. t. haarvækst, negle

olgn.: fjerne med kniv ell. saks; nu især (m. 50

overgang til bet. Q) m. h. t. generende udvækster

(som ligtorne), hun skal lade sit Hoved rage

og skære sine Negle. 5Mos.2i. 22. skære hår.

Moth.S422. PAHeib.E.57(se u. Ligtornj. i

syv Aar maa du . . ikke to dig og ikke rede

dig og ikke rage dig og ikke skære enten

Haar eller Skjæg eller 'Negle. SvGrundtv.

FÆ.11.229. *Hvo ei rede la'r sit Haar, |

Sine Negle skjære, |

Han

til Spot, som Kon-

rad, gaaei. Bastian.nr.10.1. dér var jeg (0: eo

en ligtorneoperatør) saamæn ude at skære til

Hofbal igSLBir. Wied.TK.166. \\ dels m. h. t.

korn, der høstes (egl.: afskæres med seglen, jf.

Feilb.); ogs. m. h. t. andre planter. Hold dine

Øine til den Ager, hvor de skære paa (1931:

hold Øje med, hvor de høster paa Marken^.

Ruth.2.9. *(hun) fløj med Trin saa lette |

I Marken ud, hvor Jacob Sæden skar. Haste.

(NytaarsgaveforDamer.1797.109). *han stun-

Sin Foldekniv | Og

dom af Lommen taer

skiær sig

|

en Haandfuld (0: kornblomster) . .

Og blander os i en Sæl-hunds Pung | Blandt

I

Røgtobak. Oehl.XIX.160. Ane stod (i haven)

og skar Grønkaal . . Hun havde Forklædet

fuldt af Blaiåe. JPJac.(1924).L303. med Seglen

skar man Korn, med Leen slog man Hø.

Hatt.L.73. skære havre: Aakj.EE.166.

spec. som navn paa en sangleg, se Havre 1.

skære lyng, rør, siv, se I. Lyng 1 osv.

(efter ty. honig schneiden, bienen schnei-

II

I

den; jf. skære honning ud u. bet. 31.i) f

indsamle honning ved borttagelse (udskæring)

af vokstavlerne, paa visse Tider om Aaret

skiere (biavlerne) endeel af Biernes Kager

med Honning og alt fra dem. Fleischer.B.

429. jf.: skiære Bikuben. vAph.(1759). 3.4)

m. h. t. den enkelte del (skive, stykke), der

afskæres af en større helhed. Jeg skulde skiære

et stykke Flesk for at komme i Suppen.

Eolb.Bars.lI.12. Skær mig et Stykke Steg.

VSO. et stort, grønt Træ, hvor man kan

gaa hen og skære sig en grøn (j;xen..Gelsted.

JVJensen.(1938).36. (helleflynder) sælges i

Stykker, som skæres tværs over Fisken.

Const.Kogeb.^(1920).51. m. overgang til bet. 6:

*Han skar en Stav i Skovens Yraa. Oehl.

XX1V.346. Paa sine Ture . . skærer han sig

hver Gang en god Hasselkæp. ^arfeS'orø.

1928.71. (jf. skære paa kurserne u. bet. l.i^

billedl.: En og anden smart Mand har da

ogsaa tidt skaaret sig en fin Fortjeneste paa

Teatrets Bekostning. Pol.^''/d922.2.sp.4. den

faktiske Byrde blev lagt paa disses arme

Rygge, mens Haraldslunds Ejer ikke blot

slap fri, men endog skar sig en Smule Fordel

åerYeå.AarbAarh.1931.48. \\ (m. overgang til

bet. h) i forb. skære tørv, se Tørv. 3.5) bet.

^3.3 og) 3.4 i særlige forb. m. præp., adv.

(sml. ogs. bet. 17 ff.) og præd. \\ i forb. m. af.

Stat op og skiær en Green af den første

Birck, du finder paa din venstre Haand.

Holb.Ul.IY5. jeg har faat ham til at bære

om sin Hals et gammelt Kaaberstycke, som

jeg . . skar af en af Fars gamle Spende-

BøgeT.sa.Jean.IYl. *David skjar en Flig af

Saulus Kappe. jffr3.ZJKD.46. *Saare behændig

Stykker han skjar af et uhyre Vildsviin.

sa.D.1.83. H. skar Spidsen af en (cigar).

KLars.Ci.51. (jf.

bet. h) m. resultats-obj.:

Istedet for et Spanskrør, skiar jeg mig en

Vandringstav af en Hasselbusk. Oe/ii.Øen.

(1824). II.27. *(til) den UUe RolUng der! Af

|

en Green en Kjephest %k\æT\ Aarestr.S8.III.

66. Rich.1.48. skære brede remme af en

andens ryg olgn., se I. Rem 1. om drab,

lemlæstelse: Kongen blev vred og (bød) at

skære Tungen af den, som havde ført Ordet.

2Makk.7.4. Hvad er Dette, Dreng! skær du


17 skære skære 18

skares fra hinanden (Oehl.Y133: man skar

Legem grumt itu^ | Med Bøddel-

I Hans

knive. Oe/iLC.f'iSiij.iaS. (1. Ir.) Ulledl. ell. i

sammenligning: som en Væver sammenrulled

du (o: gud) mit Liv og skar det fra Traaden 20

(1871: fra Traadene afskæres \eg).Es.38.12

(1931). jf. bet. 2.3: Hovedmaterien i de fleste

Sælskaber bestaae gemeenligen deri at skumle

over andre . . og at skiære Hæder og Ære fra

Folk, fordi de ere fattige. (S'A;M€sp.y/.55. ||

i forb. m. i, især i udtr. som skære i stykker,

hun (kom) \

Med Biørne-Kiød paa Brikken,

skiar det i Stykker smaae. Oehl.HK.(1828).49.

Nej, du skal ikke bryde dig om noget, Jane,

jeg skal nok skære i Stykker for lille Søren. 30

Korch.LL.16. Sværen skæres i Terninger.

Const.Kogeb.'(1920).82. Mandlerne smuttes

og skæres i Strimler paa langs. Bagning.72.

(han) stirrede paa Asjetten (med pølserne),

som var det hans egen Tunge, der var

skaaret i Vaalæg. ErlKrist.DH.106. skære i

skiver, se I. Skive 1. || m. obj.-præd. ell.

adv. Til Bøf maa Kødet ikke skæres for

tyndt.Const.Kogeb.'(1920).101. skære noget

kortere (o: beskære). Bl&T. skære løs, 40

løsne (ved afskæring). Moth.S422. Skiær

eller skrækker nogen andens mands creatur

løse med fri vUlie, bøder han hver

gang 1 mark 8 sk. Cit.l805.( Vider.11. 332).

Naar Tarmen er løsnet, skæres Gællerne

løse fra Eo\edet.Const.Kogeb.'(1920).44. jf.

(sj.): (han) fremførte sit Kæremaal over

deres Frafald fra Troen, krævede sig skilt og

skaaren løs fra Sambaand med dem. GSchutte.

0K.119. skære smaa(t), se smaa.—m.adv., 50

der betegner fuldstændig deling, ødelæggelse;

især i forb. skære itu: Oehl.Y133 (se ovf.

1.16). 2Kg.4.39(1931). skære (i)sønder,

se sønder.

4) (jf. bet. b) m. scerlig tanke paa de

ved indsnit frembragte fordybninger i en genstand.

4.1) i al alm. Jeg . . skar med en

Lugespade Linien efter den strammede Snor,

og hun . . lod Ærterne falde ned i Furen.

PMøll.(1855).II.98. skære en Skure i Bor- eo

det.D&H.(jf. ogs. u. I. Skure l.ij. Man

skærer først et Kors i den spidse Ende af

Kastanierne. Const. Kogeb." (1920). 203. sml.

bet. 10: Nogle skierer sig dybe Skrammer i

Armene og Brystet. Lrid.i727.239. skære

fure(r) olgn.; jf.: Ploven skar sine Furer

udi Jordens 'Ryg.Slange.ChrIY102. sml. bet.

Haanden af dig og veed ikke selv af det.

Ing.EF.XIII. 144. *tag deres Liv — . | .

skær Hoved af 'RalsQn.Drachm.VS.llS. skære

halsen af (sig), se I. Hals 2.i. skære

næsen, ørerne af, se Næse 1, Øre. —

uden obj.: Moth.S422. *Moer en Kop Kaffe

ham sk] enke vil | Og skjære af Julekagen

deTtil.JKrohn.PetersJuul.*(1870).19. hun skar

4.2: *Ikke skær jeg (o: Robinson) meer |

min Fure daglig i min Træcalender. OeAi.

XIV233. skære hul: Man skærer et Hul

nedenfor Ryggen (paa kalkunen) og udtager

(indvoldene) derfra, Const.Kogeb.'(1920).87.

af Brødet. ErlKrist.MM.281. \\ i fori. m. jf.: et af de Huller, Aaen skærer hvor den

fra, navnlig om fraskillelse af større dele. lo die]eT.AndNx.PE.I.77. skære hul paa no-

Skjære et Seil fra Raaen.FtsÆer./SøO. En get, spec. (jf.

bet. 3.2; dagl.): begynde at for-

stor Slethvarre . . flaas, Fileterne skæres fra

Benene. Const.Kogeb.'f1920). 53. om lemlæbruge

af (ved afskæring af skiver olgn.).

skære hul på brødet. Moth.S425. VSO.(se u.

stelse: Skjære Armene fra Kroppen. 5øi/s^.

S.90. *hans stærke Mandhaftige Lemmer

[

I. Hul 4.5^. *Naar Fa'er skær Hul paa Gaasen

saa, Han løfter mig, jeg kigge maa |

|

XX. Eentrykt »'/. 1940

Til Svedskerne derinde. [JKrohn].PetersJul.

[1866J.II. Ludv. II m. overgang til bet. 5, »

udtr. som skære gevind, lug, se Gevind 1,

L Lug 1. II billedl.; i forb. som skære sig

vej, (1. br.) bane sig vej. Saa skærer Toget

sig Vej gennem et grønt Hav af bølgende

GTæs.Jørg.OF.48. VØsterberg.M.66. 4.2) m.

h. t. mærker, tegn af en vis betydning, skrifttegn,

kunstfærdige figurer olgn.: udskære.

skære merke i noget. Moth.S424. Oehl.Øen.

(1824). 11. 79 (se u. Navnetræk^. Jeg skiar

Ordet: „Elskede" i Træet, smst.231. det

samme Træ, hvori jeg for ti Aar siden skaer

mit Navn./St66./.29. Hrz.VI.62(se u. Rune

1). Skovl . . paa . . Skaftet skaaret H. F.

PolitiE.KosterbU*/il923.2.sp.2. \\ (fagl.) uden

obj.: udgravere; udskære. Skiæren i Staal

og Messing. FrSneed.1. 533. S. tilhørte en

gammel Slægt af Vaabensmede og Medaillører

og var (fortrolig) med den Kunst at

skære i Jern. Tilsk.l938.II.137. skære i Glas.

Bl&T. Ud af Tørveblokken triller en lille

Benfigur. Nordostrundingens Veniis! Det er

en Kunstner, der har skaaret i den gule

R\ahosta.nd.BerlTid.^V*1939.Aft.8.sp.3.

5) (jf.

bet. å) forfærdige, tildanne

noget ved af-, udskæring. 5.1) i al alm.

Manden sad . . Og skar en Træsko med

|

sin Kniw.Winth.SS.51. Hist . . Skjære den

|

Bønderne Skeer og Boller.

lange Dag |

Holst.D.II.103. skjære . . Propper. Letnn.

Som Dreng skar jeg Skibe. JVJens.JB.7.

en fireleddet Lænke skaaret i Træ. Poi.*/n

1938.5.sp.l. skære Skruer. BJÆT. jf. bet. 3.5:

af Basans højeste Ege skar (1871: gjorde^

de dig k&rer. Ez.27.6(1931). skære en pen

olgn., se 1. Pen 2.1. || m. h. t. (hylde-, pile)fløjte:

OehU.263. det er Pilefløjternes Tid:

hvert Gærde paa en Sten |

bagved sidder

I

en Dreng og skærer sig én.SophClauss.P.35.

i talem, se u. 1. Fløjte 1. || billedl. det var

Uret at anlægge en Maalestok, skaaret efter

Europas Tilstande paa Betragterens Tid.

JohsSteenstr.HN.3. jf. bet. 4.2: Har Nattefrosten

dækket dine Ruder med lutter Blom-

|

ster, skjaame i Chiysta.Uer.nrz.D.1.39. sml.

bet. 8.1, m. h. t. person: han er til Sømand

skaaren og ej til noget andet. Drachm.PT.23.

om naturforhold: Smaaskove, skaame i Al-


19 skære skære 20

leer. FrSneed.1. 473. paa venstre Haand har

man . . Bakkeskrænter, yndefuldt skaarne.

Markman.MF.53. 5.2) m. h. t. klæde, tøj

olgn.: tildanne til et vist formaal efter udskæring;

ogs. (og især) m. h. t. brugsgenstand,

navnlig klædningsstykke: give form ved klip-

ning, skæring. *Tage du saa mit Skarlagenskind,

Af Fløiel det vel maa være; Alt

|

I

til et Alterklæde skiønt Du snildelig saa

\

det skære.Oehl.XXIV158. Skære (o: tilskære)

et Seil.Scheller.MarO. \\ m. h. t. (del

af) klædedragt. *Alle lod de dem Klæder

udi Graamunkes Lige. DFU.nr.25.2.

skære |

I (skal) lade jer Kiær skiere efter den Mode,

som min gamle Syster Magdelone bruger.

Holb.Jul.5sc. Vinterfrakke . . skaaret og riet

sammen men ikke sjet. PolitiE.KosterbU^ /lo

1924.1. sp.2. Ta'r de (o: firmaet) da ikke Spor

af Hensyn til, at Du har skaaret for dem i

seks Aar. Du er da ikke nogen helt alminde- 20

lig TUlskæTer.LeckFischer.M.S. „klippe!"

„skære!", m. henblik paa en skæmtehistorie,

se III. klippe l.i. talem.: skære kaaben,

kappen efter vinden, se Kaabe 1, II.

Kappe 1.4. skære en sine klæder ret (0:

give en overhaling), se 1. Klæde 3.1 (sp.724^*).

skære en en narrekappe, se Narrekappe.

— i talem., der hentyder til forskellen mellem det

ydre og det indre: det er ham i kødet baaret

og ej i klæder skaaret, se II. bære 5.i. jf.: 30

*Hun kiendte Hroar: Saa langt var Haaret,

Trællen var ham i Klæderne skaaret.

Kun I

Oehl.XXX.74 samt: *Hvis mine (o: en

præsts) Klæder kun som andres skaaren

var, I

I visselig af mig for saadant fik et

par (0: lussinger). Holb.Paars.206. \\ m. h. t.

læderfodtøj; i udtr. som skære alle (sko)

over een læst olgn., se I. Læst 3 (og l.i^,

I. Sko 2.2. 5.3) (jf. bet. 3.2 og 3.4^ m. h. t.

brød, der afskæres i skiver, som der kommes 40

smør (og paalæg) paa; især i forb. som

skære mad, smørrebrød, lave, smøre

smørrebrød. *Han alt bevæbnet med en liden

Frokost var, |

Som

Klockerinden ham paa

Sengen nyelig ska.T.Holb.Paars.258. *(han)

Skar sig et Smørrebrød, og gav sig til at

æde.Tode.I.157. skære Mellemmad. DÆH.

Arbejdet med at skære de vældige Fade

Smørrebrød. PoV/M34.8ønd.l4.sp.4. (han)

skar sig selv noget Mad ude i Spisekammeret. 50

TomKrist.SE.53. ofte i forb. skaaret mad,

smørrebrød, se bet. 16.3. || i videre anv.

skære en madpose, se Madpose, jf.: forstaa,

hvordan den pose skal skæres, se I.

Pose 1.2.

6) underkaste (en del af) et levende væsen

en behandling med kniv olgn.; især: behandle

sadledes, at en del af et legeme bortskæres.

6.1) (dagl. (lidt gldgs.) ell. dial.) gøre et indsnit

for at fjerne aarsagen til en sygdom; 60

operere, (navnlig i forb. m. for, der angiver

det (sygdommen), der opereres for), skære for

sten. Moth.S423. *Det (0: føllet) var sygt,

han lod det skiasie. HMikkels.D.154. kunne

skjere for S^pat. Lommebog f.Kudske.(1786).

23. Jeg rejser ind til Kjøbenhavn, for at

lade mig skjære for en Gevæxt. PilføM.

(1855). 11. 176. en stor mængde af de mødte

værnepligtige (var) som børn . . blevet

skårne for hiok.JySaml.4R.III.430. Hvorledes

gaar det hos Dommerens, er Fruen blevet

bedre. — Hun skal ind og skæres. LecA;

Fischer. Tedora.(1928). 61. skære for pip,

se II. Pip 1. skære for tungebaand,

se Tungebaand. billedl.: (Jeppe) er skaaret

for alle hæderlige og prydelige Fornemmelser.

//finx.Z)Z).7i. Satirikeren brænder og

skærer ligesom Lægen. BilleskovJ.H.1 .128. ||

m. h. t. sygdommen, det af sygdom angrebne

sted. Bylden maa skæres. F^SO. skære Brok.

smst. Doktor M. . . havde skaaret Mors

Benedder i Fingren. Ham var hun ikke

bange ior.KMich.LL.175. (patienten) er beroliget

ved (at have) faaet at vide at . . det

næppe er noget der skal skæres i. Tilsk.1937.

11.220. 6.2) (især landbr. og dial.) navnlig

m. h. t. hannen hos husdyr: kastrere, skære

heste, kalve, grise. Moth.S422. Dragon-Hesten

skal skiæres. Reskr.^'/iil768. §3. MøllH.

11.370. *Han (o: dyrlægen) vadsked Kvæg

med Arsenik, |

og Plage skar. JFJens. FL.42.

Feilb. II (sj.) m. h. t. mennesker. Ingen gilding,

enten hånd er knust, eller skaaren

(1871: enten han er bleven det ved Knusning

eller ved Snitj, maae komme i Herrens

forsamUng. 5Mos. 23. 1 (Chr. VI). Krist. JyA.

III. 131. 6.3) (gart.) m. h. t. planter: beskære

(1. 1.1). Moth.S422. Manden sværmede

for (at gaa) i Haven og skære og pode, ympe

og \Sinde.RudBay.EP.III.45. Vinstokken

(taaler) en meget stærk Beskæring . . den

lykkes bedst, naar den skæres stærkt. BeH

Tid. Kv. Vi 1919. 2. sp.2. ABruun.Frugthaven.

(1921).63(se u. bet. 23.ij. (pilebuskene) skal

vokse uhindret i 4 Aar og derefter skæres

fuldstændig i Bund.Tidsskr.f. Havebrugets

Fremme.1929-30.143.

7) (jf.

bet. 3) som betegnelse for (virkelig

ell. tænkt) bevægelse, hvorved noget (ligesom)

overskærer noget andet. 7.1) bevæge sig gennem

noget andet; især om linie: dele en anden i to;

krydse; ogs.: passere under bevægelse. Den

franske Dampskibslinie fra Marseille til Constantinopel,

skjærer ved Øen Syra Dampskibslinien

mellem Alexandrien og Piræus.

HCAnd.ML.238. to brede Gange skjære

hinanden . . ligesom i en korsdannet Kirke.

Goldschm.NSU.VII.145. Han slentrede langsomt

op ad Vejen. Vejen fra Søen skar

Vejen til Landsbyen. Tops.//.57. Efter Politivedtægten

maa De ikke køre (paa cykle)

paa Hoved-Ruten Halmtorvet—Kongens

Nytorv, men det anses ikke forbudt at

skære Ruten f . Ex. ved GI. Torv. Cyclehb.43.

Parallele Linier kan ikke skære hinanden.

Geom.29. (jf. bet. 4.i slutn.) m. obj., som

betegner bevægelsens retning: Vi havde Valget

mellem at køre Vejen paa den sikre Is helt


21 skære skære

inde under Land eller ogsaa forsøge paa at

skære (alm.: skyde^ en Genvej tværs over

(bugten) paa usikker ls.KnudRasm.GS.il.

186. II m. forestilling om modstand, der overvindes

under bevægelse; især i udtr., der angiver,

at man under bevægelse kløver en vandflade,

(løbene (II.8.1) hos svømmefugle) ere

korte og som oftest sammentrykte paa

Siderne, saa de skiere Vandet let.Cuvier.

Dyrhist.1.289. *Skibet skjærer de skum- 10

mende Y3inde.Blich.(1920).III.124. Fisker.

SøO. Skjøndt jeg svømmer med megen Færdighed,

var det mig dog umuligt at skjære

den (0: strømmen). Kofoed-Hansen.LD.152.

DagNyh.**/il925.6.sp.l. m. obj., som betegner

bevægelsens retning: ligesom Skibet paa

samme Tid, som det ved Seilet farer let

frem for Vinden, skærer dybt den tunge

Vei gjennem Havet.Kierk.VIII.SOG. (jf. bet.

1.2) uden obj.: *brusende dens (0: fregattens) å)

Kjøl i Søen skjar. flr2.Z).//.i22. 7.2) berøre

(i et enkelt punkt); dels (mat.) om flade: have

en linie ell. et punkt fælles med en anden. Julius

Petersen. Elementær Plangeometri. (1870).

11. II dels {efter fr. couper; jf. kupere 4;

billard.) m. h. t. bal: berøre paa siden med

en anden bal; snitte; tangere. Spillebog.

(1786).186. Erz.D.1.190. 7.3) lade noget bevæge

sig, passere gennem, krydse noget andet;

dels 4> w». h. t. line (ende, gie, løber osv.): å)

føre (..vise") den gennem en blok, kovs olgn.

SøLex.(1808). saa faaer vi en (kugle), der

skyder Ratlinien og Grundtallien bort; jeg

. . faaer en nye skaaret. Cit.l864.(HistMKbh.

3R.II.207). mellem en Kovseheks paa Nokken

af Sprydet og Kovseheksen i Vaterstaget

skæres et Taljereb af Staaltraad,

hvormed Vaterstaget sættes. Bardenfl.Søm.

1.78. KuskJens.Søm.65. skære (en jolle)

dobbelt, enkelt, faa til at fare („skære", 40

jf. bet. U.S) dobbelt, enkelt (sml. dobbelt 2.i

slutn., enkelt 2.i slutn.). Scheller.MarO.

skære fuldt, føre en løber (sytov) gennem

alle skivgatterne (hullerne) i blokke (jom-

fruer). Bardenfl.Søm.1.116. \\ (vcev.) m. h. t.

kæde: sætte paa væv; trende. OeconJourn.

1758.204. TeknO.

8) i udtr. for, at noget ordnes, indrettes paa

en vis maade. 8.1) (nu ikke i rigsspr.) i udtr.

for fordeling, uddeling; egl. om bespis- 50

ning, hvorved man afskeerer stykke for stykke

navnlig: paa let, overfladisk maade; klare;

ordne; især i forb. skære den, ordne den;

lave den. CMøll.PF.316. saadan skal en

Landlov skæres! her har jeg fundet min

Kæreste. Norman-Hans.SB.57. Kusken . .

fortsatte: Naa-aa . . har vi skaaren den saa

langt (0: i daarligt vejr med hest og vogn),

saa skær vi den vel Resten med! — Og vi

„skar" den! Igennem tykt og tyndt gik det,

indtil vi langt over Midnat naaede Byen.

BedstemodersManuskript. Udg.afWied. (1897).

165. Det skulde (ikke) hedde sig ude i Byen,

at Didriksens ikke vidste, hvordan et Bal

skulde skæres. EmilRasm.F.78. Se, det kunde

kaldes at have „klaret den" — skaaret den

fint — lige op til Stiegen. NatTid.*/il923.

Sønd.5.sp.2. siden „Tyven" har faaet sin

sidste Plads, mangler vi aldrig rygendes

Varer . . Jeg kan bare ikke begribe, hvor

længe du kan skære den, uden at de mærker

\Jia3Ld.Borregaard.VL.I.55. \\ spec. m. h. t.

dans: udføre paa rette maade, med fart, liv.

vi (skulde) vise alle disse hersens Springfyre

hvordan en rigtig Hamborreskosk skulde

skæres. PeersEjertebanken.[1849] .4. *Vil Du

jeg skær'en med

holde mit Ravrør, | mens

Dagmar ! Cit.1892. (DanmViseb. II. 34). man

(fandt) ham i en Dansesalon, hvor han netop

„skar" en sagte Vals med sin Gine. Pol. *'/»

1895.3.sp.l. De er jo Mand for at skære en

Trippevals saa Gulvet gynger, véd jeg.

EErichs.N.127 . (han) skar den inde i Dansesalonen

efter aUe Kunstens australske Regler.

FrNygaard.SF.120. (jf. avet sp. 967", forkert

sp.565^:) Melodien (var) en af de rigtige

københavnske Trippe-Valse til at „skære

den foTkert"'.ChKjerulf.(ArbejderensAljnanak.

1918.48). *(hun) skar den avet om. B.T.'h

1931.20.sp.3. skære løs paa noget, II (jf.

u. bet. 13.2j tage kraftigt, energisk fat; tidføre

noget (især: dans) med kraft, humør.

Skærer I løs paa en Hamborger-Skotsk | i

Sommernat under „Bøgenes" Kroner? Ploug.

1.71. (violinspilleren) skar løs paa en landlig

J)&ns.Drachm.II.224.

9) om bevægelser af dele af legemet, der paa

en ell. anden maade minder om skasren. 9.1)

(7/' ^V' gesichter, kapriolen schneiden samt

eng. cut caper, figure, jokes, oldn.

hpfub i lign. anv.; maaske egl. til bet.

skera

5, om

handling, der sammenlignes m. træskærerens

til den, der bespises: skære en et stykke i

næven. Moth.S424. Du har din gode Madammes

Spisekammer at vraase i, jeg maae

nøyes med, hvad man skier mig i Haanden.

fremstilling af figurer) m. h. t. mine, gebærde,

hvorved ansigtet fortrækkes som i smerte, ell.

hvorved man tilsigter at forskrække, spotte en

anden, skære ansigt(er), grimasse(r),

KbhAftenp.l784.Nr.39.2.sp.l. \\ (jf. brødet

er tyndt skaaret for ham u. I. Brød l.ij

miner, se Ansigt 2 osv. (sj.:) W. skar et

ondskabsfuldt Svcui.GjelR.104. sml. bet. 5.1

m. h. t. hvad der er betinget af forhold, om- et Smil, som megen overstaaet Smerte havde

stændigheder: Tiden er mig alt for knap skfk3,Tet.Tilsk.l939.I.186. \\ (jf. u. bet. 8.2;

skaaren til at acquittere mig af bemeldte m m. h. t. bevægelser af lemmerne, kroppen ell.

min Pligt efter Ønske. Gram.Breve.228. m. h. t. løjer, sjov. skære kaprioler, se

||

skære (o: skifte) lyd imellem, se I. Lyd 4. Kapriol 1. i udtr. for at haane, narre, true:

8.2) (jf. bet. 5; dagl., næsten vulg.) m. h. t. skære gækken med, se IL Gæk 2. skære

arbejde, vanskelighed olgn.: komme over, knep for en, for ens næse, se I. Knep 3.2.

:


23 skære skære 24

(nu næppe Ir.) om frembringelse af sang(to-

II

ner). *Den Forskiæl gives kun, skiønt Røsten

disse Kunstler (o: kunstler)

10) refl., svarende til bet. l.i: tilføje sig et

snits aar med vilje (nu ofte: skære sig selv.

jf. MO.) ell. (navnlig) ved uagtsomhed, uheld,

uforsigtighed; komme til skade ved snit,

skaar af skarpe ell. haarde genstande. Sigurd,

som skravede sine Nægle med en Kniv,

skar sig i Fingerbenet uden at mærke dertil.

Suhm.Hist.I.571. kom mig ikke for nær: jeg

skj ærer mig let (o: med ragekniven). PMøll.

(1855).Y.57. Tyven har skaaret sig paa

Glasskaar. PoZt7i£^."/8i922.4. talem.: skær dig

ikke i fingrene! olgn., vær ikke saa nærig! „siges

til kræmeren når hånd skær for knap."

Moth.S424. (jf. flg. gruppe) i billedl. udtr.:

Han (o: Marsk Stig) er en sleben Kniv med

dobbelt Eg, | Og griber man om Bladet, ei

Saa skærer man sig.Oehl.XII.

om Skaftet, |

51. II (dagl., især jarg.) billedl.: komme galt

fra et foretagende, et sammenstød olgn.; navnlig:

begaa en fejltagelse med noget; „brænde

sig paa". han forekom dem ubetydelig —

indtil de ved en eller anden . . Lejlighed

skar sig paa ha,m.Markman.S.29. (han)

hørte ikke til de Store i Aandens Verden . .

En Dag skar han sig usædvanlig slemt. Jac

And.Er.1.228. Den Maskine er der mange,

der har skaaret sig Tpa,a,.FlyvningHær.79.

1

1

)

refl., i forb. m. adv., præd. ell. præp.-led i

udtr., der egl. betegner, at man bevæger sig

frem ell. et sted hen ved at skære (1) ell. snitte.

Il.l) svarende til bet. 1.2, om skærende redskaber,

ting; især (haandv.) i forb. skære

sig fri, om sav: ikke komme i klemme under

At samme er, |

meer og tremulanter skiær. IfoZft.ilfetom.49.

||

{ænyd. d. s., jf. oldn. skera (sårliga) vi6, klage

sig (slemt); dial.) i forb. skære ilde ved,

være ked af; krympe sig ved; have afsky savningen. CollO. FagOSnedk. \\ (jf. bet. 23

for. Kværnd. UfF. 9.2) i forb. skære tæn- i forb. m. ind. Et Par Haandjern klikker,

er (nu dial. skære med tænder. Marc.9. de skærer sig ind i Huden. LindskovHans.

18(1907: skærer Tænder). Helt.Poet.81. Ew. 10 NH.264. 1 1.2) (jf. bet. 7.i og U.i) om bevæ-

(1914). 1. 130. Bagges. Ungd. 11.89. Winth. gelse, hvorved noget krydses, passeres: bane

lY 61. Lunde. Midsommerbarnet. (1898). 47. sig vej. Af og til skærer en Barnevogn . .

UfF. skære paa tænder(ne). Feilb. UfF.), sig gennem Yrimmelen. EmmaKraft.Sommer

(ænyd. skære tænder (tand), glda. skæræ met ogVinter.(1893).69. \\ i forb. m. adv. Des-

tender; vel til bet. 1; jf. lign. udtr. u. gnirre 2,

gniske, gnisle 1, gnisse 2, II. gnistre 2,

knirke 1.2, knirske, lY skure 2.1, II. skærpe

1.1 ;/. tænderskærende samt u. bet. 13.i)

;

lade tænderne gnide haardt mod hinanden,

værre har Billedet haft væsentlige Beskadigelser,

især ved en Revne gennem Træpladen.

Den har skaaret sig ødelæggende

ned gennem et Stykke af Figurens Krop.

KMads.(KunstmusA.1926. 60). Lyset fra den

sadledes at der fremkommer en skurende lyd; 20 aabne Dør skar sig i et skarpt, favnende

bide tænderne haardt mod hinanden; navn- Felt ind i Mørket. HansPovls. HF. 5. tæt ved

lig som udtr. for raseri, forbitrelse. *Hand Skibets Agterende blev Vandfladen brudt,

flisked, flesked og skar Tand. Schandrup.KP. Overkæben af en granvoksen Blaahval skar

(han) skar tænder af lutter forbittrelse.

Dumetius.III.93. Jeg . . skiar Tænder, Medlidenhedens

. . Taarer strømmede mig ned

sig hem.PoU^/tl939.Sønd.3.sp.l. \\ uegl.,

om udstrækning. Ude fra Havstokken skar

en bred Eng sig ind i Landet mellem tørre,

ad Kinderne. Oehl.Øen.f1824).III. 14. „For

Satan!" — fnøs han, skj ærende Tænder i afmægtig

B.a.rme.JHugo.HM.IY159. OBloch.

nøgne Bakker. Pont.SM.3. JohsSteenstr.DS.

53. skære sig ud, se bet. 31.5.

II

12) (oldn. skerast, koagulere; om oprin-

D.U.161. (nu kun bibl.) i udtr. for at op- 30 delsen se ZeitschriftfUrvergl.Sprachforschung.

II

træde truende mod en, vise tænder ad en. LXI.(1933).10; jf. I. Skør, III. skør; vist

Ville de dog Tænder skjære Til at knuse kun no., | jf. dog bornh. sjæra frå, sjæra ad-

ham hans Been, Han har Gud i Syn og sjilt, løbe sammen. BornhOS.) refl., om mælk

|

Sind. Kingo.205. Den Ugudelige optænker (og andre vædsker): løbe sammen; skilles,

Skalkhed imod den Retfærdige, og skærer TrondhSelskSkr.V121. S&B. Larsen. || i vi-

Tænder imod ham (Chr.VI: skær med sine dere anv. Kullene begynde at skiære sig

tænder over lo.&Tn).Ps.37.12.

(fortæres)

III.429.

og synke i Midten. Landhuushold.

1 3) (ofte m. overgang til bet. 2) om foreteelse

40 (naturfænomen, sanseindtryk olgn.), der minder

om et skærende redskabs virksomhed; navnlig:

være af en ubehagelig virkning; være bit-

ter, skarp, gennemtrængende. I3.i) i al

alm. Vinden skiær (blæser stærkt). vAph.

(1759). Kulden skar til Marv og Ben. i^ørd.

Vi.7. om lyd(indtryk) : Sporerne skare klirrende

mod SteenQiserne. CBernh.IY12. Gh

Kjerulf.FE.43. jf.: Tonen (i en bog) skærer.

Rode.R.24. (sml. bet. 9.2J om lyd af tænders be-

50 vægelse: Den Lille stampede . . af Raseri . .

og hans Tænder skar imod hinanden. JP

Jac. 1.55. han sidder godt her i lugten af

hø og ko og mælk; det skærer fra mange

muler; de, der ikke kan skære, de brøler,

men blir snart stoppede og skær med de

dundre. Hjortø.HH. 34. \\ om smerte. Skiæren

i Vandet eUer . . blodig Urin. Tode. 77.297.

Jeg føler saadan Skæren i mit Bryst, |

Ret

som et Spyd der %?kd.PalM.AdamH.I.228.

60 Feilb. II m. overgang til bet. 14, m. forestilling

om bevægelse, (han) hørte en Svale skære

med Vingen i Vandet. Jørfif.LT.24. især i

forb. m. (i)gennem: Vinden skar koldt

gjennem de tykke Klæder. HCAnd.(1919).

j


25 skære skfere 26

III.395. gjennem Marv og Been han følte

skære Hiin Smerte. PalM.AdamH. 1. 184.

|

Lynglimtene skærer gennem Kanonrøgen.

Rønning.(Ing. Digte. (1919). 36). Fra snart

alle Sider skar Raabene om Hjælp gennem

Mørket. Pol.'/. 2939. 4. *p.l. || (1. Ir.)

hilledl. Gaarde med ny Ejere eller, hvor

det skærer lidt paa (o: kniber). KBecker.VY

11.162. (sj.) staa i skarp modsætning. Imod

den (o: humoren) skærer Heines Ironi, i'o

VilhAnd.Litt.IY818. 13.2) (jf. bet. 2.3 beg.;

især dial.) bruge skarpe, haarde ord; navnlig:

give stikpiller; skose; snerte; især i

forb. som skære til (ell. efter. Feilb.) en.

skære til hinanden med skeldsord. Moth.S

425. han skar til os ved sine anførte Exempler

og skodsede os. RasmSør.ML.182. UfF. \\

skære fra sig (Hørup. III.176), skære

fra leveren (AndNx.DM.II.128) ell. skære

fra (Gravl.BysensBedste.(1929).52), angribe 20

ell. forsvare sig med hvasse ord; tage bladet

fra munden; snakke fra leveren. || (nu næppe

br.) i forb. som skære løs imod ell. paa

(til. Moth.S425), angribe (i ord); kritisere.

Moth.S425. denne skar idelig løs mod Kongen

og VdiT\a,mentet.EPont.Men.II.320. *i

blind Forhærden | De AUesammen skare

løs paa Verden, |

Som paa en ond og fjendt-

lig Potentsit.PalM.IV210. \\ (sj.) som ytringsverbum.

Det ender galt med dig, skar P. 30

MartinAHans.K.lO.

14) (jf.

bet. I.i) om bevægelse, fart. 14.1)

(jf. bet. 11.2^ bane sig vej; bevæge sig

rask frem. (især i forb. m. gennem}. Svalerne,

som skjære i lav Flugt hen ad Veien.

Høyen.(Fædrel.l852.338.sp.3). han skar afsted

i strakt Karriere. Dracftm.PTTiS^. Saa

skar de (o: i en droske) omkring Siegessåule.

Wied.Kna.lll. jf. bet. 14.4 : Jeg har faaet en

ny Kane, og Du kan tro, hun kan skære. 40

Budde.F.516. lade skære, (jf. lade klø u.

III. klø 2.3; dial.) lade (hest) løbe (af alle

kræfter). Krist.JyF.VI.13. \\ i forb. m. over:

krydse; passere. HCAnd.SS.II.146. Jeg løb

henover Plainer, skar over Gangene, bugtede

mig frem henad Stierne. Drachm.EO.200.

Om Eftermiddagen skar jeg i Løb over et

Hjørne af Fælleåeii.AndNx.LK.157. \\ (jf.

bet. 14.2J om fartøj. *See, hvor Skonnerten

skiddr I Meisling.B.37. Skære gennem Vandet. 50

Scheller.MarO. \\ uegl., om udstrækning, retning

olgn. Denne Stenrevl . . skar over en

Del af den Mark (han) havde kjøbt.GoWsc/im.

VG.29. Smedien laa . . i Udkanten af Byen,

netop dér, hvor Vejen skar forbi. Drac^wi.

PY16. Kjæret, som skærer tværs over Øen,

er et gammelt Sund, som har delt den i to

J)e\e.AchtonFriis.DØ.III.306. \\ skære ud,

se bet. 31.5. 14.2) (til bet. 14.i, men vel paa-

virket af (det maaske besl.) eng. sheer) ^ 60

forandre kurs; styre bort fra en kurs.

(især i forb. m. adv., navnlig ud (se bet. SI.5)).

Larsen. Klods ind til Kutbanken .. til tre

Palmer over eet med Bambuskrat, saa

skæres. OttoLutken. FatakisGiftermaal. (1928).

47. hvis vi bare vil sejle ind om Langgrunden

og saa skære sydover, vil vi faa fire Tusind

Sæler paa tre Dage. Pol. »/•i934.24.sp.3. || om

fartøj; navnlig om skib, som svajer uregelmæssigt,

ikke lystrer roret: Paa Ankervagten

maa der passes paa, at Ankerlanternen

brænder godt, at ikke andre Skibe kommer

for nær, at Skibet ikke driver eller skærer

den gale \e]. KuskJens.Søm.371. jf.: En af

de vanskeligste Manøvrer med Redningsbaaden

er at gaa tilbage til Kysten med høj

Sø agterind, idet Søen er tilbøjelig til at

kaste Baaden tværs (at skære). Parden^.

Søm.1.281. 14.3) (jf. bet. l.z) 4f om line

(gie, løber osv.): fare, løbe, vise gennem

en blok osv. (især i forb. m. i, (i)gennemj.

SøLex.(1808). (skipperen) prøvede, om Skødet

ogsaa skar villigt igennem Blokkene.

Drachm.SS.89. Løberen skærer ikke godt.

Scheller.MarO. naar den halende Part skærer

i et af de yderste Skivgatter, faar Blokken

en Tilbøjelighed til at kantre noget (hænge

skævt), hvorved Løberen kommer til at fare

mindre godt paa S\d\erne. KuskJens.Søm.65.

skære dobbelt, enkelt, se dobbelt 2.i,

II. enkelt 2.i. || (nu næppe br.:) En Skive

i en Blok, Pullert ell. a. desl. siges at skære

i Grund, naar den, formedelst Kraften,

der anvendes paa samme, afviger fra sin

lodrette Gang, og hælder til een af Siderne,

hvorved den slider Sidetræet af Blokken,

eller af det Sted, hvor den er anbragt. FSO.

II skæreihus, (jf. Hus 13^ skamfile, komme

i bekneb i blokhuset p. gr. af daarlig visning.

Fisker.SøO. Scheller.MarO. overf. (ogs. i forb.

skære i hus sammenj, om personer: være

uenige; have et sammenstød. OrdbS. 14.4) (jf.

skære den u. bet. 8.2; dagl. ell. jarg.) om

handlings forløb, i forb. som den (sj. det.

ZakNiels.NT.105. JVJens.D.96. dial. hun.

Wied. Silhuetter. (1891). 16. Korch. Godtfolk.

(1920). 118. jf. Esp.294.474) s kær (er), det

gaar rask, livligt; der er fart i foretagendet;

ofte: det lykkes; spec, i spørgsmaal som

hvordan skær(er) den ('en), om helbredstilstand,

almindelig tilstand: hvordan gaar

det? det var gemytlige Dage . . naa da!

Ja jeg siger ikke Noget . . men den skar

ordentlig. (Sc/iond.TP.7.i3S. Saa Du, hvor

den skar mellem den unge Vang og . . Din

B&tter? sa.VY301. *man maa ta', hvad man

Sgu lige kne-

kan faa, for det er nutildags |

bent nok, at den kan skasre. Blækspr.1894.33.

Naa? spurgte M. Vodden skær 'en! — Alt

ved det gamle, sagde Hestehandleren. Tandr.

HS.60. 1 de gode, gamle Dage drak man til

Festmaaltiderne et anseligt Antal Dramme,

12—13 Stykker, foruden Bajerskøl til at

lægge for med — og siden skar den med

utalte KaSeipviTiser. AchtonFriis.D0.il.360. \\

(jf.

bet. 8.2 slutn.) m. h. t. dans. (han) tog

en Pige om Livet og valsede ud. Alle de

Armkræfter, han havde, brugte han, og det


27 skære skære 28

skar lysteligt. JVJens. D.96. Korch.Godtfolk.

(1920). 118.

15) præs. part. skærende som adj.; især i

flg. anv.: 15.1) til bet. 1.2; om ting, navnlig

redskab: som er i stand til at gennembore,

frembringe en aabning (hul, spalte) i en over-

flade ved et snit; som kan skære (I.2); ogs.:

hvormed noget kan til-, udskæres. Alle sk j serende

Redskaber og alle Vaaben forfærdigedes

nu af Jern istedetfor af Bionce.Wors. {q

D0.99. Læsionerne . . skyldes Slag med et

stumpt (ikke skærende) Redskab. PoUtii^.

^'/iil924.3. skærende værktøiei. Thaulow.M.

1.258. skærende Gewind. Bl&T. \\ i videre

anv.; især i forb. som skærende flamme,

iltflamme, hvormed jærn (staal) kan

gennemskæres; skæreflamme. OpfB.^III, 1.99.

Med en saadan skærende Iltstraale kan man

gennemskære tykke Panserplader. sws


29 skære skære 30

OMads.VV.134. dels om persons ansigtstræk,

legemsbygning ell. (overf.) cuindelige anlæg:

dannet, formet paa en vis (nærmere angivet)

maade. Øinene vare store, blaae og dertil

meget vel skaarne.fl^a«cft.¥7. Trods de . .

indialdne Kinder havde hun . . kraftig

skaame FoTmeT.Schand.TF.I.20. Selv var

(Amalie Skram) en meget stærkt skaaren,

meget intelligent og meget temperamentsfuld

Dame.DJa^obson.KK.136. især i ssgr. {q

som bredt-, fir- (2), grov- (2), skarp-, smaat-,

storskaaren (og usammensat forb. som bredt,

skarpt, smaat, stort skaaret (skaaren), se

bred sp. 1127*^, III. skarp 3, smaa, stor^.

II (jf.

bet. b.2) om klæde, stof; dels: tilklippet

paa en vis maade, jf. hel-, rundskaaren samt:

en bred og ligeskaaren Lærredskrave.

JPJac.(1924).I.3. dels (nu næppe br.) om

fløjl olgn.: opskaaret (se opskære 1.2 slutn.).

Skaarne uldene Tøier . . Hertil henhører 20

Plyds, M&nchesteT.Hallager.SS. \\ (jf. bet.

b.B) i forb. som skaaret mad ell. (nu især)

smørrebrød, afskaaret, smurt brød (med

paalæg). Hånd kand æde en skeppe skåren

m&d. Moth.M3. de fick intet andet end en

Pibe Taback, et Glas 011, og et skaaren

Smøne-BTøå.Seidelin.48. Skynd Dig alt

hvad Du kan omkring til alle Byens Conditorer

og opkjøb de skaame Smørrebrød. Oversfc.

Com.III.222. (hun) satte skaaren Frokost 30

paa Bordet. RasmSør.ML.188. man spiste

Fesperkost, skaaret Mad med Snaps og 01 til.

AndNx.DM.II.53. 16A) til bet. 6; navnlig

dog mundskaaren; især landbr. og dial.)

bringelse af line (gie, løber) i blok osv., i ssgr.

som enkelt-, fem-, fir- (I.2), seksskaaren.

17) skære af (jf. afskære J[. 17.1) forkorte

ell. fraskille ved skæring; dels (nu

1. br.) til bet. 3.1 : kløve; overskære; dele,

forkorte ved overskæring, skære et Træ af

med en Sav. FSO./.SP. jf.: skære noget

knapt, rundt, glat, etc. ^i.smst.lOO. (fagl.)

uden obj.: Jeg trak Rækken færdig og skar 50

af i Saksen (o: om børstenbinderarbejde).

(1920).63. denne Slave . . har faaet sin

Næse og sine Øren skaaret zi.IsakDin.FF.

437. skære en blomst, et par roser af j (nu

1. br.) m. h. t. negle, haarvækst olgn.: *De

skjønne Lokker skjares af.Ing.DM.^193.

hvert et Hoved er skaldet, alt Skæg skaaret

af (1871: aifskå&Tet). Es.l5.2(1931). m. h. t.

korn: afmeje, skære Komet af med en Segl.

MO. hans Arm skærer Aksene af (1871:

høster Aksene). Es.l7.5(1931). 17.2) overf.:

hindre; afspærre; (jf. bet. 3.1 slutn.; nu

kun i enkelte anv.) m. h. t. vej, adgang ell.

(i videre anv.) tilførsel, hjælp: skære dem

vandet af i en hy. Moth.S423. skære fienden

underholden slL smst. skære (en) passen

af, se III. Pas 1.2. (jf. flg. gruppe; 0:)

GUderen skærer . . af for Dampen. iSfct'fts

Mask.83. || m. obj., som betegner din ell. det

udelukkede; dels (1. br.) m. h. t. modstander.

Pol.**/il940.1.sp.2. dels i forb. som skære

dampen af, lukke af for dampen. Rambusch.

L.78. SkibsMask.47 . dels (dagl.) m. h. i. talende

person: afbryde brat. Nej, skar han hende

af. OBang.Byen.(1924).130. WNorrie.Enung

Mand.(1931).89.

18) skære bort (jf. bortskærej. 1 8.1) (til

bet. 3.5 og G) fjerne v. hj. af et skarpt

redskab. Moth.S423. Kirtleme skæres om-

hyggeUg hoTt.Const.Kogeb.'(1920).67. jf.:

det korte Onde er det bedste Onde, |

Og

dette gamle Saar (3: en strid) vil aldrig

læges, Før en frimodig og veldædig Kniv I

|

Har skaaret Edderbylden bort, som buldner.

Oehl.lV.49. II m. tings-subj.; uegl. (jf.

(jf.

til bet. 6.2: gildet; kastreret. En skåren

hest. Moth.S429. da fægtede du . . som en

skaaren Plag mellem Hingste, med Hælene.

Grundtv.Snorre.il1. 168. talem. (sj.): Skaaren

Væder har godt ved aa præke (0: den

bet.

13.1; især ^) om vandstrøm: Strømmen

skærer . . Sandet bort under Skibet. Bardenfl.

Søm. 1. 288. LokomotivT.1938.114.sp.2. ||

overf.: fjerne; borttage; afskaffe; ophæve.

VSO. Hvad der ligger forud (for Gustav

gamle, aflægs kan sagtens prædike

Wied.TK.212. 16.5) 4> til bet. 7.3,

moral) I 40

om an-

Vasa) har (forfatteren) skaaret

arbejde). HistTidsskr.10R.lV.151.

bort (i sit

al ekstraordinær

Arbejdsløshedsunderstøttelse blev

skaaret hort.JernbaneT .^/i.ol938.4.sp.3. 18.2)

(jf. II. bort 2 slutn.; nu næppe br.) forbruge,

forøde ved (af)skæring. skære en Tørvemose

hoTt.VSO.1.467. 18.3) intr.; fx. (^) til

bet. 14.2. (baadene) skærer bort fra Skuden

med Harpunereren i Stævnen. EMikkels.N. 38.

19) skære for.

svarende til IV for

19.1) (jf.

18.8; dels

I. forskære^

til bet. 1.3

og 4.1: gøre de(t) første forberedende, vejledende

snit ved savning, udskæring olgn.

Spindelen driver 2 Fræsere, hvoraf den ene

skj ærer for og den anden gjør Tanden tærdig.VærktMask.89.

FagOSnedk. \\ dels til

Bjarnhof.LE. 219. billedl.: *ei skal Fortvivlelse

skiære For (o: | før) Tiden min Levetraad

af.Rahb.PoetF.I.155. jf.: din Ende

er kommet, den Alen, hvor man skærer

dig &f.Jer.51.13(1931). \\ dels til bet. 3.4:

fjerne, fraskille ved snit; afskære (l.i).

de kom indtil Escols bæk, og skare der af

(1871: afskare der) en viin-qvist, og een

bet. 3.2, m. h. t. mad (steg); se IV for 18.8.

19.2) (sj.) til bet. 2.1, m. h. t. vin: forskære

(II.3). da han . . engang var ved at skære

Rhum (0: rom) for, fik han Lyst til at lave

yiindrue-klase. 4Jfos.23.23(C;ir.y/>. Førend eo sig en meget stærk til

jeg lar mig hverve, før skiær jeg min Tom- 218.

eget Brag. Lau£sen.S.

mel-Finger åf.Holb.Mel.I.l. skære et Stykke

Brød ai.VSO.1.99. Man skærer eller klipper

20) skære fra, (jf. fraskære^ til bet. 3:

fraskille, fjerne ved at snitte, klippe.

Finnerne af (0: af klipfisk). Const.Kogeb.' Moth.S426. de (havde) skåret et stort stykke


81

skære

kjød fra inåyendig. Knst.JyA.VI.16. Er Torsken

(stor), skærer man Hovedet og Halen

h&.Const.Kogeb.'(1920).54. \\ billedl. Høysg.

Anh.25. teksten viser, at det ikke er så helt

let at skære dette afsnit fra (o: som senere

tilføjet). AOlr.DH.II.204. || skære fra (sig),

se bet. 13,2 slutn.

21) skære i (jf. iskærej. 21.1) sætte noget

i forbindelse med noget andet ved skæring,

indsnit olgn.; indskære (3); fx. (bødk.) til lo

bet. 4.1, m. h. t. bund i tønde: indsætte.

UfF. li 4> til i^t- 7-3.

'>^- ^- t- tovende osv.:

stikke gennem en blok, sadledes at tovet vandrer

om skiven i blokken; indskære f3

slutn.); iskære (2). S&B. KuskJens.Søm.

177. 21.2) intr., til bet. (l.i og) 14 og egl:

bane sig vej ved skæring, snit; om skarpe,

haarde ting: trænge ned i et underlag og fure,

kløve det; navnlig om vognhjul: trænge igennem,

synke ned i vejoverfladen. Hiulet skær 20

dybt i.Moth.S424. Ploven, Vognen skærer i.

VSO. KulsvierB.104. UfF. || (jf. bet. U.i)

overf.: tage kraftigt, haardt fat; begynde

energisk; sætte i. i samme Nu skærer Hornorkestret

og Trommen i med Musik i Stormtakt.

JFJens.iV£r.35. SjællBond.154. navnlig

(dagl.): begynde at skænde ell. skrige

op. Generalen . . skar i med en frygteUg

Straffeprædiken. RasmHans.M.88. pludselig

skar Helene i med nogle vilde Skrig. Buchh. 30

Su.1.39.

22) skære igennem (jf. gennemskærej.

22.1) trans.; navnlig til bet. 3: kløve ell. dele

noget ved skæring; gennemskære. Moth.8

426. Saugen kan ikke skære Brændet igiennem,

førend det bliver kløvet. FS'O. Med en

skarp, stærk Kniv skærer man langs Rygbenet

(af laksen); ogsaa Hovedet skæres

igennem. Const.Kogeb.^(1920). 57. \\ uegl. ell.

overf.; dels (nu sj.) til bet. 7.1, om linie, vej: 40

der vare i alt 60 Gader, som skare hinanden

lige igiennem.Holb.JH.1.497. dels (dial.) til

bet. 2.3: udskælde; gennemhegle. Jeg blev

da ogsaa gal og skar hende dygtigt igjennem,

da jeg fik det at wide. AntNiels.(Folkekal.

1865.124). 22.2) intr.: bevæge sig rask,

hurtigt igennem noget, (han) svømmede i

store Tag øieblikkeUgt udad. „Der gaaer

han!" sagde en af Selskabet, „han veed godt

at skjære igjennem, det er en herlig Svøm- 50

meTV'HCAnd.SS.in.35. jf.: Gaaer Saaret

over i Suppuration, holde Suturerne ikke

mere; begynder de at skjære igjennem (0:

rive huden itu, rive ud), saa fjerne Saarrandene

sig fra hinanåen.Chir.(1845).I.49.

II især (jf. bet. 13.i^ om stemme: trænge

igennem (og afbryde en andens tale), hans

Stemme skar igennem, saa der pludselig blev

8tille.OlesenLøkk.NH.III.190. ogs. om person:

afbryde (sam)tale, diskussion. Else 60

brast igen i Graad, og saa skar hendes Mor

igennem og bestemte, at Kresten skulde gaa.

Buchh.K.34. JacAnd.Er.1.64.

23) skære ind (jf. indskære^. 23.1) trans.;

skære

til bet. 1: gøre indsnit i noget med kniv

olgn. Moth.S424. Bogbinderen har skaaren

ind i Skiiiten.VSO.VI.430. *I fører jo

Knive, som skær' ind til Ben. Drachm.VS.

115. (jf. bet. 2) billedl.: Penge-Vunden (o:

krigsskadeserstatninger olgn.) skærer end ikke

ind til Benet og volder ikke Død for Nationer.

EBrand.(Tilsk.l930.I.391). det skar ham

(lige) ind i sjælen olgn., se Sjæl 2.1 slutn. \\

(gart.) til bet.Q.s: beskære stærkt, skære Roser

ind paa to eller tre Øine. VSO. I Frugtavlstekniken

betyder „at skære langt" at man

kun skærer lidt af en Kvist og at „skære

kort" betyder det modsatte, at man skærer

Kvisten stærkt ind. ABruun.Frugthaven.

(1921).63. II (jf. bet. 4) m. obj., der betegner

skaaret, indsnittet: indskære (2). Moth.S424.

jf.: (vognens larm) skar en Flænge ind i Stilheden.

Dv.d.LyheZernichow. MajkensKærlighed.(1907)

2. m. h. t. bogstaver, navnetræk:

Hvert Bogstav er saa dybt, saa dybt skjaaret

ind I Æblets brændende Kind. Hrz.SvD.

|

72. jeg skar vore Navne ind i et Blommetræ.

VKorfitsen.KF.4. \\ (fagl., nu næppe br.) gøre

et indsnit, hvori noget andet skal indføjes, indpasses,

skiære ind for Traaden (hos Skoma,gere).vAph.(1759).

„Hos Snedkerne og

Tømrerne." F/SO. || (fagl.) d. s. s. bet. 21.i;

især u£gl.: bringe, føre, lede et sted hen. Dette

(o: at skibets master hænger fast i kystens

træer) hændes, fordi Skibet ofte negter at

styre i Strømmen og af denne skjæres ind.

WMariboe.Skizzer.(1860).16. da han havde

9 Points, skar han en Bold . . ind (0: kom

han til at dreje den ind med boldtræet) i

sit Gærde. Kricket.l930.56.sp.l. 23.2) refl.;

se u. bet. 11. 23.3) intr.; til bet. 13.i og 14.i:

bane sig vej ind. Østenvinden skar skarpt

ind fra Bugten. PoUyd935.13.sp.2. „Sleipner"s

Stævn skar to Meter ind i „Artemis".

smst.^/\il938.2.sp.5. (jf. bet. 11.2^ om udstrækning:

CBernh.III.lO. Mellem den sydlige og

nordlige Del (af Samsø) skærer to Bugter ind.

Trap.*II.572. || (jf. bet. 13.ij om stemme:

trænge ind; ogfs. d. s. s. skære igennem (se bet.

22.2 slutn.). nogle Mandsstemmer . . skar ind

mellem hverandre. Lunde.F.35. han skærpede

og uddybede hendes Svar, naar han skar

ind med et Spørgsmaal. PLet;m.LiV.255. ||

4). til bet. 14.2. DendanskeLods.(1850).221

(se u. bet. 31.5^.

24) skære ned (jf. nedskære^. 24.1) til

bet. 1.1: bringe, tage noget ned ved overskæring

af det, hvormed det er fast-

gjort; spec. m. h.

dan Leilighed |

t. hængt person: *ved saa-

Jeg og en stakkels Tyv skar

ned. Bagges. TJngd.1.184. CLembcke.Patrouille-

øvelser. (1910). 129. || skære flæsk ned, se

Flæsk 1.1 slutn. 24.2) til bet. 3: gøre kortere,

lavere, mindre ved beskæring,

kapning olgn.; fx. (vet.): Hornvæggen (i

hestehov) skaaret ned i Plan med den ydre

Rand af Hornsaalen. Grunth. Besl. 29. (jf.

bet. 6.3 og 23.1, 30; gart.:) efter denne Be-


83 skære skære 34

skæring (kan man) opnaa kraftige Skud fra

de Knopper, hvortil man skærer ned.

ABruun.Frugthaven.(1921).47. || overf.: formindske

i størrelse, omfang, værdi; nedskære

(3.2); spee. m. h. t. indkomst, løn:

afknappe. Et andet Projekt er en direkte

Kopi af Frue Kirke, blot skaaret lidt ned

og med en besynderlig Apsis. PoZ.*V»i92J.S,

sp.S. L.s bror var bankfuldmægtig, hans

svoger tjenestemand. Deres lønninger var lo

skaaret ned. MKlitgaard.MS. 8. (jf. iet. 2.3;

dagl.) m. h. t. person: nedsætte i indtægt,

løn; nedsætte i andres øjne, sætte til

vægs, ydmyge, give en dukkert, „pille

ned" (ved kritik, skarpe, saarende bemærkninger,

fyndigt svar paa tiltale olgn.). Netop

som man tror, at Mennesket er Midtpunktet

i hele Tilværelsen, bliver man skaaret ned

til ingen Ting. DagNyh.'/il925.1.sp.l. En far-

lig Modstander var paa Spil, der i Tide 20

maatte bremses og skæres ned. PDrachm.D.

124. Forsøgte han at tage til Genmæle, blev

han øjeblikkelig skaaret ned. Bers.G.270.

24.3) (jf. bet. 4:) foretage et indsnit, en indskæring

(nedefter) i noget; fx. (skibsbygn.):

nedskære (2.i). Bundstokkene og Zitterserne

skæres (svales) ned over Kølen til

Spundingens Ovexksint.KuskJens.Søm.70. \\

(jf. bet. 3.5; dial.) partere; m. h. t. slagtet

dyr: UfF. \\ refl.; se u. bet. II.2. || (jf. bet. 30

14.1 ; sj.) om klædningsstykke: være nedskaa-

ret. den lyseblaa Sommerkjole . . var lidt

fyldig over Brystet, men skar smukt ned for

den blottede Baxm.AndNx.PE.ni.245.

25) skære om (jf. omskære^. 25.1) (nu

sj.) udføre et snit rundt om, langs randen

af noget (hvorved det beskæres). Moth.S425.

(dial.) m. h. t. træsko: beskære kanten paa.

UfF.(sdjy.). II t

bortskære forhuden paa

mandslemmet; omskære (I.2). *mange Per- 40

sisk Folk, som Hedninger var fødde, | De

lood sig skære om, og ville blive Jøde.

Kyhn.PE.68. 25.2) (jf. omskære 3; 1. br.)

til bet. 5: forandre (formen, snittet paa)

noget ved ny behandling med kniv olgn.

Stemplet til dette sidste Relief (paa medaljen)

blev imidlertid skaaret om. Pol.**/8l936.

ll.sp.6.

26) skære op (jf. opskære^. 26. r) underkaste

noget en behandling med kniv osv., 50

saaledes at der fremkommer en aabning, et

hul osv.; opskære (1). Moth.S426. skære et

Dynevaar op. FS'O. De svalede Glas toges

frem, skares op med et gloende Jæin.Tidsskr.

f. Kunstindustri.1892. 57 . Hun skar febrilsk

Konvolutten op.KBirkGrønb.SF.141. spee.

m. h. t. (hæftet) bog: adskille de (i randen)

sammenhængende blade v. hj. af (papir)kniv.

Moth.S425. Han gav sin Boghandler et lille

Honorar for at turde læse de nye Bøger, eo

det vil sige, have Lov til at skære Bøgerne

op paa langs, men ikke paa tværs, thi da

kunne de ikke sælges som nye. ECAnd.

(1919).Y314. JVJens.Di.*138. || (jf. bet. I.2)

XX. Kentrykt "/, 1940.

uegl. Isbjerget om Natten i Taagen der skar

Skibet (0: „Titanic") OTp.JVJens.RT.128.

Lyden af et Plovjern, der skærer Furen op.

Elkjær.HF.63. spee. (jærnb.): d. s. s. opskære

1.3. DSB.Banebygn.24. || m. h. t.

menneskers ell. dyrs legemer; tidligere ofte:

operere ell. dissekere; nu især m. h. i.

slagtet dyr: aabne for at udtage indvoldene,

(der er) ikke eet Riim at finde i (poeternes)

heele Legeme, om man end vilde skiere dem

op, og lede efter dem under deres Kallun.

Holb.DR.II.l. Bylden maa skæres op. F50.

Fisken var . . kommet op i Kjøkkenet, hvor

Pigen skar den op med en stor Kniv.HC

And.(1919). 1.206. Det var en Løvinde, og

da vi skar den op, trillede to s maa blinde,

men levende Løveunger ud i Græsset.

Buchh.FDK.99. m. overgang til bet. 26.2, t

udtr. som skære op for en skinke, (fagl.)

begynde udskæring af den; tage hul paa den.

OrdbS. II ijf. opskære I.2 ; fra no. (sml. (an-

givet som norskhed): skære en Pen op (o: tilskære

en pen). S&B. Larsen.) ell. oldn. skera

upp) tildanne ved skæring, udskære (og udskikke

som budskab); vist kun i udtr. som

skære hærorf, hærpil op, se Hær-orf,

-pil. 26.2) til bet. 3: behandle noget med kniv

osv., saaledes at det helt deles ell. kløves;

dele i smaastykker ved skæring; ogs.:

skille stykker fra noget, indtil der ikke er mere

tilbage; opskære (2). skære (0: hakke,

plukke) kød, steg op.Moth.S425. Vi skare

en halv Ost op. VSO. hver Eftermiddag skar

(pigerne) 4 Rugbrød op til Meldmader.

HPHansen. De gamle fortalte—. (1939). 24. \\

(jf. bet. 1.3; fagl.) save op; opskære (2.2).

(brædderne) har kastet sig. Dette hidrører

fra, at Træet ikke har været fuldstændig

tørt, da det blev „skaaret OTp".Haandv.l46.

Stammer . . skæres op tU Bjælker. HFB.

1936.623. II (jf. bet. 3.2 slutn.) om tørveskæring,

det ca. */* Al. tykke Lag Tørvejord

var skaaret op til TøTy.AarbSorø.1925.

^^' II (if' ^^^' ^•^) "*• ^' ^' afgrøde: høste;

nu spee. (jf. Opskær; dial.): høste færdig

(Feilb.). Slaar mand anden Mands Eng op

imellem Eg og Ende, eller skær hans Korn

op paa Ageren imellem Eg og Ende. DL.

&—15— 5. skære urter OTp.Moth.S425. Huset

tækkedes med Langhalm og Rør, som blev

skaaret op i Søen. Nystrøm.S.189. (jf. opskære

2.3J i videre anv., m. h. t. vandløb:

oprense (ved afskæring af vandplanter).

Feilb. UfF. 26.3) (;/. ty. auJscheren i lign.

anv.) til bet. 7.3; dels (^) m. h. t. tov: samle

i ordentlige bugter; skyde op. Roding. 1.178.

FæstningsartMat.(1914).4. \\ dels (jf. ænyd.

opskære, spænde op (Kalk. II1. 360); væv.)

m. h. t. kæde: gøre i stand før indsætningen.

UfF. 26.4) (sj.) til bet. 9.1, i forb. som skære

ansigter op, (alm.:) skeere ansigter. [EWolle]

. Brudstykker af en jy. BorgermandsDagbøger.

(1873).68. (de) skjære haanlige eller fortrædelige

Ansigter op ad hver den, som modsiger


36 skære skære 36

dem. smst.72. 26.5) (vel til let. 26.2; nu Mal.)

afbryde; bringe til ende. skære tretten op.

Moth.S425. skære legen op. smsf. || navnlig

uden obj.: afbryde virksomhed, samkvem olgn.;

holde op; i forb. m. med: bryde med. Danmarks

Beliggenhed . . henviser os til . . at

skiære op med Hamborg og knytte varig

Forbindelse med Lonåon. Grundtv.Dansk.il.

20. de Danske (o: i flaaden) begyndte slemt

at knurre, og sagde, at der kom bestemt lo

ingen Nordmænd. Der var da ikke andet

for end at skære op og lade hver gaa til sit.

sa.Snorre.III.225. UfF. 26.6) ivist efter ty.

aufschneiden, jf. opskære 3; egl. til bet. 26.2:

udskære mad og diske op med den; nu næppe

br.) fremkomme med løgn, pral; lyve; overdrive;

prale, om hånd enten er en god Almanaktrykker,

der veed færdig at skiære

op med Løgn, eller en god Sandsiger. £føfn.

Moral. 11.18. *Jeg kand ej skiære op, Jens 20

Peersen aldrig praler. Hot6.Paars.267. sa.

Jean.I.l. Uden at gjøre nogen Forskjel spørge

de (o: syge folk) den første, den bedste Barbeer

eller Bader til Raads, naar han blot

kan skjære brav op for dem, og love dem, at

han vil gjøre store Ting.PhysBibl.il1. 18.

m. obj.: skære Løgn op. FS'O. 26.7) (sj.) til

bet. 13.1, om stemme: lyde skingrende; skingre

op. En skingrende Kvinderøst skar op over

nogle a,ndTe.PLevin.LN.119. 30

27) skære over (jf. overskære^. 27.1) dele

i (flere) stykker ved (gennem) skæring paa

tværs, midt over; ogs.: fraskille ved saadan

skæring; fraskære. Moth.S425. (han) gik

fra den ene Vogn til den anden og skar

Skaglerne oveT.Goldschm.Hjl.I.17. Tomaterne

flaas, skæres over en Gang paa tværs. Consf.

Kogeb.^(1920).50. Dejgen . . udstikkes i

runde Kager, som skæres midt over.Bagfning.45.

\\ i udtr. for (forsøg paa) drab, selv- 40

mord éll. lemlæstelse, skære Pulsaaren over

(paa sig selv). BicfeT. skære haserne over,

se L Hase. skære halsen, struben over,

se L Hals 2.i, Strube. || (jf. bet. I.3J m. h. t.

træ: oversave, skære en Mast over. Jens^ør,

II.3. Kakkelovnsbrænde bør skæres flere

Gange over. 75*0. || (jf. bet. 6) behandle, tildanne

ved skæring, klipning; dels (nu næppe

br.) m. h. t. tøjer: overskære (3). vAph.

(1759). dels (skræd.) om tilskæring af klæd- 50

ningsstykker: Vesten skal være skaaret lige

ower. PoUVd934.Sønd.31.sp.2. 27,2) uegl. ell.

overf. Stykket er i fire Acter, men da det

. . vilde blive for langt og trættende . .

havde man . . skaaret det midt over, saa

at man den ene Aften saae de to første

Acter, og den næste Gang de to sidste.

HCAnd.SS.VIII.77. \\ (jf. bet. 7.i; nu sj.)

m. h. t. linie: krydse; overskære (2.2).

Veiene, Gaderne skære her hinanden over. e'o

VSO. II i udtr. for (pludselig) afbrydelse af

virksomhed, ophævelse af forhold, tilstand.

Atropos skar Livets Traad o\ex.Clitau.PT.5

Livstraadj. Enhver kan se, at Estrup

(jf.

skar Retten over, der holdt alle sammen.

HarNiels.SP.44. skære klædet over mellem

to, se 1. Klæde 2. skære knuden

over, se 1. Knude 2.2. 27.3) intr., om afbrydelse,

ophør; dels (jf. ovf. sp. 35"^; nu næppe

br.) om person, i forb. m. med: afbryde sit

forhold til; bryde med. (blot) Biskoppen vil

. . bede Kongen . . skære plat over med Degnen

(0: give ham løbepas).Cit. 1752. (Kirkehist

Saml.6R.II.401). \\ dels (jf. bet. 13.i; 1. br.)

om stemme: knække over. Stemmen skar

over et Ø]eh\ik. PoU''/iil922.8.sp.2.

28) skære sammen. 28.1) (jf. bet. 4 ogf 7;

tøm., snedk.) sammenføje (to) dele v. hj. af i

hinanden passende udskæringer; forbinde

ved sammenskæring (2). Karmen (til

mistbænken) fremstilles sædvanlig af 20 cm

brede, uhøviede Fyrrebrædder, ca. 3Va cm

tykke, de skæres sammen paa den Maade,

at Endestykkerne med deres halve Bredde

griber ind under Langsiderne, fl^^'emmef. "/s

1929.38. 28.2) (jf. bet. II.2 og 28.3; sj.) refl.:

støde sammen, mødes i eet punkt, (huset)

udmærker sig ved den maleriske Maade,

hvorpaa de murede Kviste og de forskjellige

Taglinier skærer sig s&mmeTi.ESchiødte.Gl.

kbh.Huse.(1894).44. 28.3) (jf. bet. 14.i, 28.2

og Sammenskæring 1; fagl. ell. tO) intr.:

krydses, mødes, støde sammen i eet

punkt. Den Maade, hvorpaa (tværmuren)

skærer sammen med det underliggende Murværk.

fiis


37 skære skære 38

dem til, en anden med at sye dem sammen.

Junge.39. *hvad om vi Lod Tøiet skjære

|

til og sye. Hr2.KP.45. Søiberg.KK.II.49. ||

tiegl. Hvor spændende, hurtigt at skære

dem (0: begivenheder til brug for et dagblad)

til, saa de passede til begge Sider, paa den

ene til Kendsgerningerne, paa den anden

til Læserne. Cavling.J. 51. I de mellem- og

sydamerikanske Stater var Forfatningen

ligeledes skaaret til efter amerikansk For- 10

hulede. VerdenGD.IV,2.52. || (jf. ty. zugeschnitten;

1. br.) i perf. part., om persons

legemsbygning. Han var rund og svær og

groft skaaret tU.SophClauss.L.189. 29^) tage

kraftigt fat ved skæring; udføre skæring

med kraft, energi; især i imp.: skær til!

D&H. Feilb. 29.3) t udtr. for at bruge

skarpe ord, skændes; dels (1. br.) til bet.

13.2: fremkomme med skarp(e) bemærkning(er);

„bide". Snak, skar hun hidsigt til. 20

AlbDam.B.141. \\ dels (nu næppe br.) i pass.

m. reciprok bet.: komme op at skændes, kives;

„skære sammen". Der gaaer sædvanlig mange

Aar før det vil træffe sig, at et Par Familier

kan leve saaledes sammen i Tredie-Mands

Huus, uden at skiæres tU, eller ønske hinanden

paa J)ønen.Cfrundtv.B.II.125.

30) skære tilbage (jf. tilbageskære j;

især (jf. skære ind, ned u, bet. 23.i, 24.2;

gart.) til bet. 6.3: beskære (en gren) stærkt 30

(saaiedes at den kun beholder en del af sin

oprindelige længde); foretage kortbeskæring.

ABruun.Frugthaven.(1921).64. Kvistene

(er) skaaret tilbage til 15 cm. Havebr

L.*II.122.

31) skære nd (jf. udskære^. 3 i. i) ^t7

bet. 3: løsne, udtage ved skæring; ogs.:

dele i stykker ved skæring. Moth.S427.

Oehl.Øen.(1824).IY285. Saarlægen maatte

skære Kuglen ud. "F-SO. Dette . , Brev . . 40

maatte skæres ud . . af Bogen.CSPet.Litt.

222. (jf. bet. e) m. h. t. (dele af) levende

væsen: Jeg er . . bleven skaaren ud af Moders

IAx.JRPaulli.SB.36. Hogne . . ler trodsig,

da man skærer hans Hjærte XLå.AOlr.NA.44.

skære struben ud, se Strube. || m. h. t.

varer ell. (navnlig) levnedsmidler: udskære,

partere i mindre stykker til fordeling, salg;

ogs. m. h. t. de enkelte stykker: afskære til

fordeling, salg. (spækhøkerne paastaar) at de 50

paa hvert Lispund, som de skiære ud, taber

et V\md.Denforhex€deSideFlesk.fl771J.9.

skiære et Stykke ud af Tøiet. FiSO. (hun)

stod i Spisekamret og skar Steg nå. Bang. T.

153. ERode.JM.18. skære et Dyr ud.Bl&T.

II (jf. bet. 3.3 slutn.) f m. h. t. honning: indsamle

ved borttagelse af vokstavlerne. Det

Navn Zeidler er egentlig et Ober-Saxisk

provincial Ord af Zeideln, og betyder en,

som skier Honning nd. Fleischer.B.778. \\ (jf. éo

bet. 4.1 og 31.2; fagl.) m. resultats-obj. Skære

en Kanonport nd.Scheller.MarO. 31.2) til bet.

5.1: tildanne, udforme ved skæring,

gravering olgn.; dels m. obj., som betegner det

frembragte, tildannede, dels uden obj. i forh.

m. i, der betegner materialet. Moth.S426. unge

Drenge, som . . have beflittet sig paa at

skiære ud i Træ. Thurah.B.40. skære Figurer,

Billeder, Navnetræk ud, f. Ex. i Steen,

Metal eller Træ. VSO. Glassets Tildannelse i

Mønsterstykker skete paa et Bord. (Glasstykkerne)

skares ud med et glødende Jern.

Tidsskr.f.Kunstindustri.1892.57. (mesteren)

tegner Billedet med Gravstikken, skærer

det ud med 'KmNen.Es.44.13(1931). \\ (jf.

bet. 4.1 ; 1. br.) m. tings-subj.; om strøm:

udgrave; udhule. Vort Fartøj gaar nær op

til Kysten, thi Strømmen skærer Løbet

dybt nok nd.FaUcman.FraDanmarksFar-West.

(1879).31. II i sammenligning ell. billedl., især

i udtr. for stærk (tilfældig ell. tilstræbt) lighed

med et forbillede, den Modedukke, der paa en

Prik er skaaren ud af den sidste Modejournal.

Hr2.///.i4. nogle højst komiske

Spidsborgermadammer, der baade i Udtryksmaade

og Sprog var skaame lige ud af

„Genboernes" Omgangskreds hos Hostrup.

KBokkenh.lJ.145. ligne en, som han var

skaaret ud af hans øjne, se Øje. 31.3)

til bet. 6; dels (nu kun dial.) m. h. t. (hus)dyr:

gilde; kastrere. Moth.S427. skære Føl,

Grise nd.VSO. Feilb. \\ dels (nu næppe br.)

i forb. som skære en pige ud, beligge,

besvangre en pige. Moth.S426. VSO. („en gammel

og lav Talebrug"). 31.4) til bet. 7.3:

lede, føre noget et sted hen; især ^ m. h. t.

ende osv.: tage ud, fjerne fra en blok osv.,

hvorigennem den er vist. SøLex.(1808). Paa

længere Rejser skæres Linerne (0: flagliner)

ud, naar SMbet kommer i rum Sø, og skæres

først i, kort før de skal hxnges.KuskJens.

Søm.177. II (vel egl. til bet. 4, m. h. t. gravet

rende, fure) f rn. h. t. vand(løb), sø: skaffe

afløb (gennem en gravet rende), skære en

dam, sø nd. Moth.S426. VSO. 31.5) refl. ell.

intr.

II

Graad

(jf. bet. 13.i ; sj.) om stemme. Konens

skar ud til dem. AndNx.PE.III.67.

smst.240. (iscer a^) til bet. 14.1-2, t uiUr. for

II

sejlads (spec.: hvorved man aftner fra kursen).

*Saa skjød jeg ud min Snække . . | skar

af Fjordens Lukke og |

staL3L.Rich.I.206. Man bærer derpaa af langsmed,

denne Kyst (0: Sjællands), men skærer

atter lidt ud fra den, for at undgaae den . .

med en Kost mærkede Stammenakke. Som

Mærke herfor bringes Kallehave Kirke udenfor

Petersværfts Bro, og skærer man da

atter tættere ind imod Siælland.DendonsJkc

Lods.(1850).221. jf. flg. gruppe: saa satte vi

os paa Tofterne og stemmede Fødderne mod

Spændholdteme, og saa skar hun jo ud i

Strømmen. Drachm.KK.84. (sml. bet. 14.2^

om fartøj: Et Skib, der har mistet Roret,

er vanskehg at bugsere, da det let skærer

ud til Siderne. KuÆJens.Søm.260. smst.236.

II ^ til bet. 11.2 og 14.3, om tov (line,

lod

ud

mod Sønder

ende): løsne sig fra det sted, hvortil det er

fastgjort. Brasen har skaaret sig nd. Seheller.

3*


89 skære !§ikærebænk 40

MarO. Almindelig Knob . . bruges ofte . .

til at hindre Enderne i at skære ud af Vej-

visere eller Blokke. KushJens.Søm.ll. || (til

dels efter ty. (sich) scheren (heraus-, hinausscheren),

der maaske er af anden oprindelse)

t i forb. skære sig herud (Helt.Poet.73)

ell. skære herud, om person: forsvinde;

pakke sig. (især i befalinger, trusler). *hand

ey er vandt at lide Ham |

nær, giør nogen sig til Knud |

nogen kommer

timen lo

Paa

hedder det, du Lymmel skiær herxiål Helt.

Poet.210. Henrick, skier her ud paa Døren

saa længe, her bliver icke en Discours som

du maa høie.JRPaulli.Kandest.Fé^.

32) skære under (jf. underskære^; spec.

4;^ til bet. 14.1-2, om ting, der trykkes ned

under vandets overflade; dels om baad (paa

slæbetov): Baaden skar under med Boven.

Larsen. D&H. dels i pass., om ankerbøje:

For senere med større Lethed at kunne 20

finde Ankeret, saafremt Bøjen skulde være

skaaret under, bør man lægge Mærke til,

i hvilken Retning fra Skibet, Kæden viser

ud i det Øjeblik, der hekses fra. Barden/?.

Søm.II.14. Scheller.MarO.

33) skære væk, (dagl.) dels m. omtr. sa.

bet. som skære bort (se bet. 18.i^. D&H. jf.:

Madam Viums Kost var der ingen, der saa

ned paa. Der blev skaaret væk fra den brede

Ende (0: man spiste af alle kræfter). Baastrup. 30

MinDagbog.(1927).60. \\ dels omtr. d. s. s.

skære til (se bet. 29.2;. D&H.

V. skære, v. ['sgæ-ra] -ede. {ænyd.

(part.) skærende (i forb. skærend-hvid^;

til VI. Skær 1 ell. VIII. skær l.i; jf. fsv.

skæra, gøre lys, oplyse; sml. skjare; nu dial.)

I) give skin, skær fra sig; glimte; lyse;

straale. MDL. Feilb. det var blevet ud paa

Natten, jeg antager, Klokken var omkring

to, for det begyndte at skære af Morgen. 40

Bregend.HH.II.182. (han) kom ud i Gaarden

og tog Maal efter Stalden, hvis smaa

Ruder skærede svagt ud i Mulmet. Elkjær.

Sejer.(1921). 38. om morild: UfF. part.

||

skærende, skinnende; i forb. skærende

hvid, (jf.

skærhvid;

skært hvid (u. VIII. skær 1,2),

i rigsspr. opfattet som IV skære

16.2^ skinnende hvid; snehvid. Moth.8420.

Drachm.SF.107. BornhOS. 2) se et skær ell.

glimt af; skimte. MDL.

VI. skære, v. ['sgæ-ra] -ede. {æda.

sk(i)æræ, gøre klar, rense (AM. Harp.Kr 32.

170), spec.: rense (sig) for beskyldning (Lund.

Ordb.), SV. skåra, rense; til VIII. skær; jf.

SV., no. dial. skira, oldn. skira, rense, døbe,

got. gaskeirjan, forklare, oplyse; sml. Skærsild,

Skærsten; nu kun dial.) I) (jf. VIII.

skær 1.2 slutn.) m. h. t. æg: lade æg gennemskinne,

belyse for at se, om de er friske, om

der er kyllinger i dem; klare {\l.2.h).Thor- eo

sen.170. Feilb. 2) (jf. VIII. skær 2) befri for

urenheder, grums, fremmede bestanddele; klare;

rense, skære 'homujig.Moth.S420. skære

vm.smst. Feilb. m. h. t. smør: MDL. VSO.

(jy.). Feilb. || i sa. bet.: skære (honning,

smør) af. Rask.FynskeBS.52. 3) (videre udvikling

af bet. 2 ell. til VIII. skær 1,2; f m.

h. t. mur, væg: overstryge med kalk; pudse;

hvidte. Moth.S420. VSO.

Skære-, i ssgr. (ogs. Skær-, se u. Skære-

kasse, -kiste,

især (navnlig

-lo,

fagl.,

-mølle;,

ø; til

(sml. Skær-;

IV skære 1

og 3 (jf. dog Skæretragt;; saaledes ogs.,

foruden de ndf. anførte: Skære-bevægelse,

-egenskab, -evne, -hastighed, -kraft, -apparat,

et. apparat til skæring; ogs.: skærende

del(e), organ(er) i forsk, maskiner; fx. om

fingrene og knivene i slaa- ell. mejemaskine:

OpfB.^III.33. om apparat til skæring af

papir: PapirL.375. -arbejde, et. I) udskæring

af brædder ell. tømmer af træstamme.

FagOSnedk. 2) [IV4, 6] kunstfærdig udskæring;

billedskærerarbejde. FagOSnedk. jf.:

Indlægninger med Guld og Sølv (i vaaben).

Jernskærearbejder af alle Slags. Tilsk.

1932.11.347. -baad, en. se Skærbaad.

-bakke, en. skærende metalkæbe, bakke

(V) i klup. PoUtiE.KosterbU'/d924.3.sp.l.

TeknO. -blad, et. (jf. -æg samt I. Blad 2.i;

om skærende del af forsk, redskaber ell. værktøjer,

(den) Flække, der danner Skærebladet

(paa kornseglen). JohsBrøndst.DO. 1. 179. \\

om del af skæret (1 1.3.2) paa en radrenser.

LandbO.lV.6. -blok, en. blok (1), hvorpaa

noget kan skæres (ell. hugges); dels (nu næppe

br.) om kødblok til køkkenbrug. Moth.S426.

VSO. dels II (jf. -pæl; smed.): blok ell. pæl

med spændplader foroven, hvori arbejdsstykker

ved gevindskæring fastspændes. Nationalmus

A.1937.80. UfF. -bor, et. (jf. -jærn 3, -tøj

1; smed., foræld.) jærnredskab til gevind-,

skrueskæring (sml. Gevindstaal, Skrueblik;.

Moth.S426. VSO. -bord, et. bord, plade,

hvorpaa noget overskæres; fx. i sukkerfabrik:

Naar Tørringen er endt, føres Sukkerpladerne

til Skærebordene, hvor de ved

Hjælp af Rundsave deles i nøjagtigt lige

brede Strimler, der saa igen i Skæremaskinerne

tværdeles.iVa


41 Sikærecylinder Skæreolie 42

skæres; dels (nu næppe hr.) om hakkelsekiste.

jf. VSO. II dels om lign. apparat, fx. til ituskæring

af roer (se Roeskærebænk^, til skæring

af tobak (Den gl.By. 1932-33.58). 3) (nu

næppe hr.) spøg. omdannelse af Charabanc.

KNyrop.SVS.il. -cylinder, en. (jf. -skive,

-valsej skærende del, der er cylinderformet;

fx. om roterende cylinder med skarpe skinner

i maskine til overskæring. Sal.*1.894. -diamant,

en. diamant, der anvendes til skæ- {o

ring af glas; glarmesterdiamant. Christ.Kemi.

105. -flamme, en. skcerende flamme i

skærebrænder. Gaslnd.5. -foder, et. (landbr.)

havrestraa olgn., der skæres til hakkelse; straa-

foder. MøllH.I.260. Feilb. -græs, et. se

Skærgræs. -lialm, en. (jf. -foder, -havre;

iscer landbr.) halm, der skæres til (og iblandes)

(heste) foder. Feltart.VII.A.26. -havre,

en. (jf. -foder, -halm; landbr.) havre, der

bruges til skærefoder. TJfF. -hjul, et. skæ- 20

rende hjul, fx. i fræse. IngBygn.l940.25.sp.2.

-horn, et. (sko., foræld.) beskærehorn. Amberg.

-hoved, et. (valselignende) del af

skæremaskiner olgn., hvortil de skærende dele

(skærebakker, -knive) er fastgjort. SaUXXI.

670. Thaulow.M.I.371. -høvl, en. (bogb., foræld.,

jf. VSO.) beskærehøvl. Moth.S427. -ilt,

en. (jf. -brænder, -fiammej ilt til autogen skæring.

Bildsøe.Smedebogen.(1928).139. -jærn,

et. spec. (foræld.): I) d. s. s. -kniv. VSO. 30

især: hakkelsekniv. Moth.S426. 2) art stiksav

brugt ved udskæring af tænderne paa grove

kamme. Hallager. 139. 3) (jf.

-bor; smed.)

apparat til skrueskæring. Moth.S426. MR.

1832.158. -kaal, en. (gart.) kaal, der dyrkes

med afskæring af blade, hoveder som formaal

(og ikke til avl af frø). Gartner-Tidende.

1933.253. -kant, en. (jf. -rand; især

tandl.). Fortændernes Skærekant. /Sai.'ZZ/TT

107. -kasse, en. fSkær-. se u. Gering^. 40

(jf.

-lade 1; snedk.) kasse med savsnit til

gering; geringskasse, -lad. Haandv.183. FagO

Snedk. -kiste, en. (nu dial. Skær-. Cit.

1707.(AarbPræstø.l925.91). jf. Feilb.). (jf.

-bænk 2, -tøj 3, -værk; landbr., næsten

foræld.) aflang kasse, kiste (1.2.2), hvori hakkelse

blev skaaret med en skærekniv; hakkelsekiste

(1). Sort.Poet.78. JPJac.(1924).I.277.

Den nye Hakkelsemaskine . . kaldte ligeledes

paa Interessen hos alle dem, der kun 50

var vant tU at se de gammeldags Skærekister.

Strange.P. 11.104. SjællBond.37 . -klappe,

V. se skærklappe. -kniv, en. {ænyd. skær(e)kniv)

I) kniv, der benyttes til skæring (af

mad), snitning, beskæring olgn. (jf. Beskærekniv^.

GldgsSkæmt.24. mangen en halvvoxen

Dreng tager ey i Betænkning med en Skiære-

Kniv at snitte sig en Finger væk, at han

ey skal blive Soldat i Tiden. Argus.l771.Nr.

16.3. Grundtv.Saxo.n.207. JohsBrøndst.DO. to

III. 131. spec. om baandkniv (FrGrundtv.

LK.45), apoteker-kniv (Cit.l784.(AarbVejle.

1936.40). ZakNiels.GV42. Apot.(1938).14),

om et smedeværktøj (MR.1832.158), om potte-

magerredskab (Feilb.), om klinge til opskæring

af fløjl (Sterm.Textil.(1937).157). || knivlignende

redskab til tørveskcering. ErlKrist.St.

127. II om skabende maskiridel; fx. om skærecylinder.

Bl&T. 2) (landbr.) hakkelsekniv i

skærekiste ell. (nu) i hakkelsemaskine. Sort.

Poet.77. Olufs.Oec.VII.375. Rask.FynskeBS.

52. FrGrundtv.LK.50. AarbFrborg.1918.74.

jf.: „Ørholms Le- og Skæreknivefabrik"

(som det hed). Nystrøm.NØ.566. 3) (jf. Plovkniv

1; nu næppe br.) plovskær; skær (II.3).

LTid.l754.151. -kæde, en. se Skærkæde.

-lad, et. (jf. III. Lad 4.i-2j I) (nu næppe

br.) savlad. Moth.S426. VSO. 2) (iscer dial.)

d. s. s. -bænk 1. MøllH.V250. FortNut.XII.

188. SjællBond.40. -lade, en. (jf. -lad samt

III. Lade 1^ I) (snedk.) d. s. s. -kasse.

Haandgern.26. 2) [IVT.a] (jf. -bræt 2; væv.,

foræld.) d. s. s. -ramme. Skær-: Penia.1806.

380. -lo, en. (dial. Skær-. Hjortø.Kr.96.

jf. Feilb.). (landbr.) den del af loen, hvor der

skæres hakkelse, hvor skærekisten (hakkelsemaskinen)

staar. Cit.l820.(AarbPræstø.l925.

69). MDL. FrGrundtv.LK.257. CReimer.

NB.450. SjællBond.37. Foderloen (Skæreloen)

foran Hestebaasene var paa to Fag,

AarbKbhAmt.1930.24.

Skærelse, en. (sj. SkærseL t bet. 2:

OeconJourn.1757.182). vbs. til lY skære (jf.

Skæring^. I) (uden for ssgr. som Af-, Ind-,

Overskærelse sj.) som vbs. Moth.S427. hl

lY skære 6.1: operation. LTid.1743.69. 2)

hvad der er skaaret. Moth.S427. \\ især (landbr.

og dial.): hakkelse, smst. UfF. jf.: den

saakaldte Havreskærelse, der er Straa

med paasiddende Aks og Kærner skaaret

som 'lisLkkehe.Feltart.VII.A.23.

Skære-løn, en. {ty. schneidelohn ; nu

næppe br.) betaling for skæring. vAph.(1764).

fx. for savning (jf. Savskærerløn^, for kastrering:

VSO. -maskine, en. (jf. -værkj

maskine, hvormed itu-, sønderskæring ell. beskæring,

udskæring foretages; fx. om pølsemaskine

(Landbo.111.853), maskine til skæring

af tobak (OpfB.*III.93), til beskæring

af papir (PoU*/iol939.6.sp.5), til tværdeling

af sukkerstrimler (NatTid.*^/il923.Sønd.l4.

sp.l; se u. -bordj, til sønderdeling af rodfrugter

(OpfB.*I.644. jf. Rod-, Roeskæremaskine),

ell. maskine, hvormed tandhjul

udskæres, hjulskæremaskine (Den gl.By. 1934.

71). -metal, et. betegnelse for meget varmebestandige

metalsorter, der egner sig til skcerende

værktøj. Thaulow.M.I.258.II.621. -mølle,

en. I) (nu sj.) savmølle. Kaper. Skær-: Amberg.II.487.

2) [IV7.3] (væv.) d. s. s. -ramme.

VareL.*840. -møtrik, en. møtrik til skrueskæring,

der indsættes i skrueblik. OpfB.*III,l.

141. -naal, en. I) naal med skarp, opadvendende

æg, der tidligere anvendtes ved fabrikation

af opskaaret fløjl. OpfB.WII.539. 2) koldnaal.

Sal.X.748. -olie, en. olie, hvormed

(skæremaskine og) arbejdsstykke indsmøres ved

skæring i metal. KBecker.B.334. TeknEngM.


43 Skærepasiser Skærf 44

75. -passer, en. fasser, der han bruges til

udskæring i pap, træ olgn., idet det ene hen er

forsynet med en skærende del. Paparbeideren.

(1835). 10. Mohr&Nissen.Ty.-da.Ordbog.II.

(1904).529.

skærepresse.

-perse, en. (bogb., foræld.) be-

Moth.S427. VSO. -planke,

en. skærebræt ell. -bænk (1) brugt af sadel-, skomagere

ved udskæring af læder. TelefB.1939.

sp.6826. -pude, en. (foræld.) guldpude.

Moth.S426. VSO. -pæl, en. (smed.) d. s. s. i'o

-blok slutn. NationalmusA.1937.80. UfF.

Skærer, en. (som 2. led af ssgr. undertiden

["isgæ^rer, -|Sgæ'(r)j]; i enkelte tilfælde

-skær. se Bad-, Feltskær samt u. Bartskærer^.

flt. -e. {glda. skærær(æ), person, som

høster (Postil.77.80), samt i ssgr. -skær(ere)

(se Overskærer^; til TV. skære) I) om levende

væsen, som skærer (jf. Blad-, Rosenstokskærer^;

især om person. Moth.S428.

uden for ssgr. kun i faa (fagl.) anv., fx. 20

om savskærer: Blich.(1920).XXVII.195. spec.

om person, som tilskærer, udskærer noget:

Diamantsliberne dele sig i tre Slags Arbeidere,

nemlig Skjærere, Slibere og Po-

lerere. HwnerMp.jMV.306. Glasset afskæres i

Ruder af Skæverne. Bille-Top.31. om billedskærer,

person, som skærer træsnit: Kunstmus

A.1926.194. Bl&T. jf. ssgr. som Jærnskærer

(foræld.; billedskærer, der skar i jærn.

Tilsk.1932.II.438) samt Knap s kær (sj., 30

som nedsæt, betegnelse for en skrædder. Chr

Borup.PM. 190). \\ (nu kun (foræld.) i ssgr.

som Heste-, Hingste-, Orneskærerj til lY

skære 6: person, som kastrerer husdyr. Moth.

S428. II (sj.) til lY skære 2.3: bedrager; optrækker;

snyder. Klevenf.RJ.202. 2) (undertiden

sammenblandet m. II. Skær 2-3; fagl.)

skærende (del af) redskab. Skuffejærnet

. . er forsynet med et langt Skaft og dobbelt

SkæTeT.HavebrL.'^I.408. mest i ssgr. som 4o

Bakke-, Glas-, Oste-, Roe-, Rørskærer.

Skære-ramme, en. [IY7.3] (holl.

scheerram; jf. -bræt 2, -mølle 2; væv.) ind-

retning, hvoroverdetraaden lægges, vikles

for at udmaales inden vævningen. OeconJourn.

1758.204. SaVXXV.499. -rand, en. (jf.

-kant, -tand; især tandl.) skarp, fremstaaende

rand paa en tand, hvormed noget kan overbides

(jf. Bideflade; mods. Tyggeflade^.

Frem.DN.454. SaVXXIY107. \\ (zool.) om 50

del af fugles næb. Undernæbbet (hos ædel-

ord olgn. * Fortropperne (0: i en strid mellem

de lærde) vi see jo mynstret offentlig: |

Skields-Ord, Bebreidelser og nedrigt Skiererie.

C/irFZens6.Z)M.//.242. 2) konkr., om

virksomhed, værksted, hvor skæring foretages;

især om sav-, træskæreri, du (kan) gå

med ned i skæreriet og se en ny rundsav.

Hjortø.FS.12. Ugeskr.fRetsv.l915.A.559. jf.

Finér-, Korkskæreri.

Skære-saar, et. (1. br.) snitsaar.

(ulven) skar tungen (paa kniven). Men i

kulden mærkede den ikke skæresaaret, før

det var for sent. Freuchen.S. 167. -skive,

en. (jf. -cylinderj skiveformet skærer (2);

skiveformet, skærende del af fræse, kutter (II).

Larsen. SaUXX.724. -sliber, en. se Skærslipper,

-staal, et. staal, der er del af skæreapparat.

Gaslnd.29. fx. om tand i fræse:

OpfB.*III.84. -tand, en. (anat.) tand med

skærerand (jf. Bidetand^; især: fortand.

Moth.S426. Anat.(1840). 1.148. Drachm.DG.

124. VoreSygd.III.81. -traad, en. (1. br.)

streng, traad (af staal), der bruges ved overskæring.

Leret (maatte) spaltes i Lag med

den fine SkæietT&did.ORung.PS .265. -tragt,

en. (til II. Skær 3 slutn.; landbr.) nedløbsrør

til skærene i en radsaamaskine. Sal.^XX.732.

-toj, et. skærende redskab(er). I) (jf. -bor,

-jærn 3; nu næppe br.) redskab til skrueskæring,

brugt af trædrejere. Moth.S427. 2)

skærende del(e) af maskiner, værktøj; fx.

paa skrueskæremaskine: OpfB.WII.216. \\

(landbr.) paa mejemaskine. UfF. 3) (dial.)

hakkelse-, skærekiste. AarbHolbæk. 1915.146.

NordsjællF.YWO. UfF. -torv, en. (jf.

S kurtørv^ tørv, som skæres (i moser) med

en særlig spade i firkantede klodser (jf. Klods-,

Klumpetørv^ og lufttørres, men ikke yderligere

forarbejdes. Tørvene (skal) have eens Størrelse,

hvilken de endog som Skiæretørv

magelig kan faae, naar de skiæres med den

. . holstenske Tørvespade. iV^Lwnd. C/nderrefningomTørvemoser.(1809).22.

vi forsynede

Kakkelovnene, ikke med Skottørv (o: skudtørv)

eller Skæretørv men med Æltetørv.

Aakj.BT.193. Hage.'891. -valse, en. (jf.

-cylinder, -skive^ skærende valse, fx. i sømmaskine:

OpfB.WlI.209. -værk, et. skære-

maskine. MO. nu vist kun (landbr. ell. dial.)

skærekiste, (han) skar Halm paa et gammeldags

Skæreværk, saa Hakkelsen fløj i smaa

Styrt fra Kni\en.Skjoldb.KH.6.

(foræld.) om maskine, hvormed

Feilb. \\

jærnstænparakitter)

med bred Skærerand. TFiese.T./.

ger, stangjærn overskæres. Brilnnich.(VSO.).

-værktøj, et. værktøj til skæring. Tekn

EngM.lO. -æg, en. (især arkæol.) æg paa

360.

skærende redskaber. SophMull.DanmarksOld-

Skæreri, et. flt. -er. (vbs. til lY skære; sager.Stenalderen.(1888).2. Forskellige Red-

sj. uden for ssgr.) I) (især nedsæt.) som vbs., skaber (af flint) med Skrabe-Æg bødede paa

se fx. Billedskæren. || til lY skære 3.3. Manglerne ved Flækkens Skj ære-Æg. sa. 70.

*(en) Har nylig sat sig ned, som Stands- 29.

Folks Negle skier. Han ved det Skiererie

| i. Skærf, et ell. f en (Pflug.DP.612.

skal vinde store Yenge.ChrFlensb.DM.I.182. LTid.1749.406). [sg^rf, J^rf] skærf. Eøysg.

til lY skære II 2.3, om bebrejdende, spottende eo AG.36. ('t Skærfe/ vAph.(1759).404. f

Scherf(e). smst. MR.1820.10. f Skærv.

MR.1802.196. jf. u. AkselskærfJ. p. d. s.

ell. (nu sj.) -er (Moth.S279. Slange.ChrlV.

785. MR.1812.403. Gjel.VG.64) ell. (nu næppe

:


-

45 Skærf Skærhed 46

br.) -e (Prahl.ÅH.IY.78). {ænyd. (ilt.) skierf- bogb.). BibUotH.*471. -maskine, en. [II.l]

fer; jra ni. scherf, ænht. scherf(e), j/. nht.

schårpe ; vel sa. ord som fr. écharpe, armhind,

livbaand, eng. scarf; jf. skærfet) stykke tøj

ell. bredt baand (især af silke, jf. Purpurskærf.

Aarestr.SS.II.172), oftest med besætning

(navnlig guld-, sølvtraade ved enderne),

(jf. Skærpemaskine; sko., bogb.). TelefB.1939.

sp.4367.6826. Skærfer, en. flt. -e. (jf.

I. Skærper; sko., bogb.) arbejder, der udfører

skærfning (1) af læder og skind. Bl&T.

jf. S kær ferske. Socialdem.^*hl920.9.sp.2.

Skærferi, et. flt. -er. (sko., bogb.) det at

der bæres fra skulderen til hoften (navnlig fra skærfe (II.l) ell. (især) virksomhed, fabrik,

højre til venstre, tidligere ofte som gehæng for der udfører skærfning af læder, skind. jf.

værget) ell. bundet om livet; liv- ell. skulder 10 Kappeskærferi. TelefB.1930.1.497.

baand, baaret (nu kun i enkelte lande) som skærfet, adj. ['sgBffaf, '/?ff3


:

47 skærhndet ^kæringisoinraade 48

Kvinderøster, hvis ikke dette bestemte

„noget", en Skærhed, en Timbre, pludselig

forraadte, at det ikke er det. KMich.fPol.

*Viol926.12.sp.4). 2) (nu 1. Ir.) til VIII.

skær 2: klarhed; renhed; ægthed. vAph.(1764).

S&B. II til VIII. skær 2.2. det samme Kød,

stegt paa Pande eller i en Gryde, har mistet

60 pCt. af sin Velsmag og Skærhed. Tidens

Kvinder. ^'/sl927.28. 3) (sj.) til VIII. skær 6:

følsomhed. Jeg begynder at have de Dødsdømtes

Skærhed for alle Fornemmelser.

Zeppelin.E.122. -liudet, adj. [VIII] (nu

sj.) skær (VIII.l.s) i huden. Moth.S419.

Éøysg.S.337. (hans) korte, skærhudede Hals.

Leop.EB.335. \\ (jf. VIII. skær 5) overf.

skiærhudede (o: ømtaalelige over for kritik)

FoTi&ttere.LTid.l761.3. -hvid, adj. [VIII.

1.2] (jf.

ogs. skærende hvid u. V skære 2;

sj. uden for dial.) helt hvid; snehvid. Folk er

lige saa lidt onde eller gode som skærhvide

eller k\i\soTte.AHenningsen.PD.249. (bordets)

Plade var dækket af en skærhvid Damaskdug.

CFMortensen. LarsVrist. (1926). 15.

BornhOS.

-skærig:, adj. (til IV skære l.i,3.3; jf.

mnt. einscherich, ty. ein-, zweischiirig ; nu

næppe br.) om faar ell. uld: som klippes et

(ved 1. led angivet) antal gange om aaret;

i ssgr. som en-, toskærig (s. d.).

SSkæring:, en. [sgæ-rerj,] (nu kun dial.

Skærning. Tode.ST.II.72. BornhOS. jf. u.

Indskæring^, flt. -er. (ænyd. d. s. (i bet. 3

samt i ssgr. til bet. 1 som tørveskiæringj; vbs.

til IV skære; jf. II. Skær, Skærelse, Skæreri;

nu navnlig O og fagl., jf.: „Skæren, Skæring

. . det sidste sieldnere." MO.) især i flg.

anv.

l)til IV skære 1-3: det at snitte i ell. afskære,

overskære noget, naar man skiær den i

Stykker, bliver af hvert Stykke et fuldkommet

Dyr. (Heraf følger) at dette Djt,

Polypus . . maa være sammensatt af utallige

andre smaa Polypis, hvilke ved Skiæringen

løses fra hinanden. Holb.Ep.1. 399.

Skæring (af metaller) adskiller sig fra Klipning

derved, at der kun er én Æg virksom.

Wagn.Tekn.176. Autogen Skæring (Flammeskæring).

Hannover. Tekn. 287. om savning,

skærearbejde (1), BornhHaandvEr.79. jf.:

Baandsav-, Rundsavskæring. FagfOSnedA;. ||

om (forberedende) behandling ved snit, over-,

udskæring. Ostemassens Skæring, der . . paabegyndes

. . efter Sammenløbningens Indtræden,

udføres nogle Steder med en stor, langskaftet

Ostekniv af TTæ.LandmB.II.481.

(garv.) skavning. VareL.*529. \\ til IV skære

3.3-4, m. h. t. tørv olgn. den Forsigtighed,

Tørvemosernes retteste Behandling kand udfordre

for (o: før), ved, og efter Skiæringen.

OecMag.VI.288. Skæring af Græstørv. Landft

0.1Y.259. II billedl.; fx. til IV skære l.i slutn.,

i ssg. Kursskæring (o: det at skære paa

kurserne). HGreen.KrigenogKurserne.(1919).

346.

2) til IV skære (4-)5, om forfærdigelse,

tildannelse ved af- ell. udskæring. Det

meste Børne- og mindre Fodtøj blev lavet af

de Stykker, der blev til Rest efter Skæringerne

til Fodtøj til Yoksne. Dengl.By.1930-31.51.

jf. Sejlskæring. Fisker.SøO.109. Scheller.

MarO.48. \\ navnlig om kunstfærdig udskæring,

især billedskæring; ogs. (1. br. i al alm.

spr.) om de udskaarne mønstre, billeder ell.

10 genstande. Skæring eller Cicelering (ved guldog

sølvarbejde).OpfB.^II.408. et Mangletræ,

der i Stedet for Skæringer . . har brogede

Plantedekorationer. Forii^M]f./Z.2i5. De øvrige

Snitværker (har) været henført til et

Køge-Værksted . . Det har ogsaa leveret

Skæringer til andre sjællandske Kirker, saaledes

Prælatsædet i og Monstransskabet fra

Store lledinge.AarbTurist.1939.149.

3) (nu sj.) til IV skære 6: operation.

20 Silchmiiller. Ædende-Saar. (1769). 86. Vandbrok

(hæves) ved Skiærning.rode.


49 ISkaerins^spnnkt Skærm 50

forskellige videnskaber som historie og økonomi.

HistTidsskr.lOR.IYlSl. -punkt, et.

punkt, hvori skærende Unier, flader mødes; ogs.

m. h. t. krydsende veje, tandløb olgn. JuliusPetersen.ElementærPlangeometri.(1870).

2. Bille.

Italien.1.49. korsvej eller andre skæringspunkter.

40Zr.Z)5.//.272. II Ulledl. (Michelangelos)

ypperste Aandsværker opstaar i det

Skæringspunkt . . hvor Hellas i hans Sind

krydser Palæstina. Brandes. MB.13. disse Jø- lo

der er opstaaet paa et Skæringspunkt, hvor

mange Folkeslag mødes. Tandr.ProfetenJonas.

(1937). 251. jf. -dag: Øxneaaret gaar

fra marts til marts og falder derfor ikke

sammen med det almindelige skæringspunkt

i godsregnskaberne 1. ma.]. HistTidsskr.

10R.III.90. -vinkel, en. vinkel ved et

skæringspunkt; spec. (jf. II. Skær l.i ; snedk.):

vinkel mellem en høvls saal og det indsatte

høvlejærns forside. FagOSnedk.

ISkær-ising:, en. [V] \ fiynderfi^ken

Pleuronectes cynoglossus (der kan forekomme

ved stenrev); undertiden ogs. om haaising

(Krøyer. II. 361). smst.338. Spårck.ND.72.

-kasse, -kiste, se Skære-kasse, -kiste,

t -klappe, V. [VIII.2,2] (ogs. skære-;.

(jf. klappe sp.464^) m. h. t. vasketøj: gøre

fin, glat, skinnende ved stivning olgn. Skærklappedt

lerred. Moth.SéW. vaske,

klappe og stryge fine Kniplinger og

skier-

Kam- jmj

merång. Adr.^*/tl762.sp.ll. *Saa hvid er ey

det hermelin | Og skiære-klapte klæde,

Som hans opngtighed. Sort.(SamlDanske

I

Vers.WI.178). -kreds, en. [V] (nu næppe

Ir.) kredsformet skærgaard. VSO. -kæde,

en. (i bet. 2 Skære-^. i) [V] (nu næppe br.)

skærgaard. VSO. 2) (jf. -gang osv.) 4^ kæde

af lign. anv. som skærline. Skære-: Barden fl.

Søm.1. 108. 11.71. -lade, en. se Skærelade.

-line, en. (holl. scheerlijn; jf. -gang osv.') 40

4>- kort line, der forbinder, samler noget.

Moth.S426. især om jolle, line til vant, der

er slapt (SøLex.(1808). Harboe.MarO.) ell.

om køje-skærline (MR. 1832. 84. Scheller.

MarO.). -lo, en. se Skærelo. f -lærred,

et. [VIII.2.2] (;/. -dug og ty. schierlaken)

tyndt, klart lærred. Fruentimmerne (har) en

Dragt paa Hovedet af fint, hvidt Skjer-

Lærred. Cit.1825. (JySaml.3R.I.432).

iSkærm, en ell. (nu næppe uden for so

dial.) et (Pftug.DP.630. Ew.(1914).V205.

Bagges.DYXI.59. Politievennen.1798j99.617.

Foersom. Hamlet. 134. PalM.TreD.387. jf.

Feilb. BornhOS. samt Levin.Gr.1.55). [sgBr'm]

(\ Skirm, et. vAph.(1759).404). flt. -e ell. (nu

næppe br.) -er (i bet. 1.2 slutn.: Oehl.XI.

352.XIV.229.XVIII.258). (ænyd. sk(i)erm

(skørm), glda. skerm i bet. l.i (Mariagerleg.

326), fsv. skårmber (skirmber); vistnok fra

mnt. scherm, jf. nht. schirm, oht. scerm, eo

scirm, beskyttelse, ogs.: skjold; sml. skærme

samt Skærmydsel)

I ) ting, indretning (del, parti af noget), der

kan beskytte, dække, værne noget. 1,1) /især ^)

XX. Eentrykt »7, 1940

genstand, indretning, der (som et skjold)

beskytter noget mod angreb; dels (foræld.)

om forskansning (tømmerkonstruktion

olgn.), bag hvilken man skærmede sig, dækkede

sig under et angreb. Gram.Nucleus.1289. saakaldte

Skjærme eller Angrebsværker, som de

Svenske tidligere havde opført mod Slottet.

Allen.1.352. „Skærmbrækkere" . . vare virksomme

nok mod hin Tids Tømmerforskans-

ninger eller „Skærme". OpfB.'II.122. jf. bet.d:

Dannevirke! En kraftig |

Skierm for Riget.

Skade kun, At dette Led har |

aldrig sluttet

ret For Yangen.Oehl.VII.206. I || dels (jf.

Dæk-, Fyr-, Krudt-, Panserskærmj om (staal-,

panserplade olgn., der yder) værn mod beskydning

ell. ved skydning. MilTeknO.296. nu

især om forsk, dækningsmidler (skjolde)

skyts: Scheller.MarO. jj dels (foræld.)

ved

om

(del af) rustning. Ing.VSt.160. jf. Næseskærm

(s. d.) samt Hage-, Kindskærm (Sal.*

XI. 569). 1.2) tag- ell. vægformet indretning

ell. redskab, der kan beskyiie mod vind, vejr

ell. anden skadelig fysisk paavirkning, give

ly, læ mod sol, regn olgn., dække for træk ell.

gemme, skjule noget; læ skærm; nu ofte om

skærmbræt. Vi stege i Baaden og satte os

under SMæimet. Bagges.DVXI.59. Balconen,

som hvilede paa Søiler, tilbød en Skjerm

mod Ilegnen.Gylb.IV287. sætte en Skierm

. . for Ovnen. MO. Skærm (mod Vinden) paa

en Kommandohro. Scheller. MarO. *Hvem

sidder der bag Skjærmen . . ? Det er saa-

|

mænd Jens Yeimand.Aakj.RS.120. || i forsk,

spec. anv., fx. om beskyttelsesmiddel mod indtrængende

jord (MilTeknO.), sne (Sal.*XXI.

839. sml. Sneskærmj ell. vand (Scheller.MarO.

jf. Bølgeskærmj ell. (jf. Rørskærmj om skraa,

taglignende afslutning paa plankeværk, der

ved hus under bygning beskytter (personer paa

fortovet) mod nedfaldende sten olgn. Vgeskr.f

Retsv.l923.A.692. BerlTid.^Vi2l939.M.12.sp.

4. (holl. scherm; nu næppe br.,

II

jf. dog

bet. 3 slutn.) kulisse (2.i) paa teater. *Jeg

af Theaterlivet er mæt . . Jeg overlader

|

dig uden Sorg de brogetmalede Skierme.

Oehl.X.187. smst.XIV229. Hauch.III.390.

jf.:

spillet:

*Det gaaer paa Jorden, som i Skue-

Man trænger tU Forandring. Nye

I

andre Scener for os voxne

Skiermer Og |

Børn, Indtil det sidste sorte Tæppe falder I

I

Oehl.XI.352. 1.3) om dækkende indretning

(plade, rør) paa apparat, maskine;

fx. paa cykel, automobil. TeknO. Pol.'^/it

1939.14.sp.4. ofte i ssgr. som Bag- (Duelund.

N.52), For-, Kæde- (s. d.). Sideskærm (se

Sideskærm 1). || beskyttende del paa maskine.

Larsen. TeknO. || magnetisk skærm,

(jf. Skærmvirkning; fys. eU. ^) anordning,

fx. bestaaende af en hul jærnskal, der anbringes

ved et kompas for at hindre uvedkommende

magnetiske paavirkninger. Scheller.MarO.

MKnudsen.Fysik.(1923). 376. 1.4) (jf. Regn-,

Solskærm; nu sj.) genstand, der kan beskytte

(en enkelt) mod regn; især: paraply; ogs.:


61 ISkærm j^kærm 52

beskyttelsesmiddel mod sol; parasol. Pflug.

DP.630. *da jeg aldrig bruger Skjerm mod

Regnen, Saa maa jeg sagtens blive gjennem-

|

hløåt.Heib.Poet.111.433. *Med Lynets Hast

den lille Parasol For Kinden og for Øiet

|

op hun førte, Og dækket af sit (PalM.

|

AdamH.II.204: densj Skjerm som af et

Skjold, skjælvende nu Milles Udraab

I

Hun

hørte. PalM.^YlOS. EChristians.0.1.244. 1.5)

indretning (af Mik, porcelæn, tøjstof, pergament

osv.), der paasættes en lysgiver

for at beskytte den ell. (især) for at faa lyset

til at falde paa et bestemt omraade, hindre

det i at skære i øjnene olgn. Meszing Lyse-

Stager . . med grøn Skierm.LTid.i724.864.

Heib.Poet.VI.47. Blusset er ved Skjærme

dækket saaledes, at ingen Lysstraale falder

h&gud.Bogan.II.23. olierede Skærme over

Lamperne paa Skrivebordene. JFJens.ÆF.

140. (en) Haandlygte . . med aftagelig

Skærm med blaat GlBiS.BerlTid.^''/iil939.M.

2.sp.2. jf.: Om Aftenen gik han ud paa sin

Altan igjen, Lyset havde han meget rigtig

sat bagved sig, for han vidste, at Skyggen

vil altid have sin Herre til Skiæim. HCAnd.

(1919).II. 255. 1.6) indretning, der kan beskytte

øjnene mod for stærkt lys; dels om

læse-, øjenskærm: Moth.S279. Det var en

gammel Frøken med meget svage Øine,

hvorfor hun ogsaa altid gik med grønt

Skjerm. PalM.IL. 11. 625. i Skjorteærmer som

de (amerikanske redaktører) sidder, med en

grøn Skærm ned over Øjnene. JVJens.Gutenberg.(1939).63.

\\ dels (nu dial.) om skygge

paa hovedbeklædning: *glat Søridderhue |

Foruden Skjerm og Fjær. Ing.VSt.170. Larsen.

Feilb.

2)om hvad der ved form ell.anbringelse

minder om en skærm (1). 2.1) i al alm.

*jeg (løftede) Hænderne, for ret at skue, |

til Brynets Rand, saa jeg en Skierm mig

danned |

Mod Glandsen af den altfor stærke

'Lvie.CKMolb.Dante.II.165. Over det pudrede

og kreppede Haar rejste Fontangen sin

stive Skærm.GyrLemche.S.III.148. jf. bet.

1.1 : Efter halvanden Times Kamp havde

(krigsskibet) lidt saa meget Skade, at det

under Dække af en Røgskærm (o: skjulende

røgmasser) maatte trække sig ud af

Kaimpen.BerlTid.^*/xd939.Aft.2.sp.l. || som

forkortelse for Faldskærm. PoV/t,1938.4.sp.5.

den behørige Lye og Skier m.Fleischer.HB.3.

2.3) om del af plante, der minder om en skærm

(1); især (bot.): blomsterstand, hvis stilkede

blomster alle udgaar fra eet punkt (Umbella);

ofte i forb. som enkelt, dobbelt, sammensat

skærm, om forsk, former. CGRafn.

Flora.1.54. De stolte Pinier reiste deres

altid grønne Skjærm op i den rene, blaa

Luft. HGAnd. SS. IV258. * Hyldens tætte

10 Skærme skygger for en nattebleg Jasmin.

|

Drachm.SB.34. * Kørvel breder Skærmen ud.

JVJens. (PoV/i,, 1935. 11). Rostr. Flora.I.^*

(1925).288.458. || ofte som 2. led i plantenavne,

jf. Brænde-, Burre-, Halv- (2), Klase-, Kærskærm.

2.4) om (skærmlignende) legemsdele;

fx. (zool.) om kraveøglens (Chlamydosaurus

kingi) halskrave (der har en vis lighed med

en paraply). Brehm.DL.^II,2.50. \\ {jf. lign.

anv. af ty. schirm; dial.') om hoppens ydre

20 kønsdele. VSO.(jy.). Kværnd.

3) O billedl.; især: beskyttelse; værn;

forsvar, (ofte i forb. til skærm^. *Til

Skiærm for det venlige Ansigt Bar hun

|

en StT2iah3it.Riber.II.53. *min er denne

Dolk: Til Skjerm i Nattens Eensomhed

I

jeg har åen. PalM. II. 42. *Saa spredte Adam

ud det lune Skind, Til Skjerm for Abel

|

imod Sol og Yinå.smst.VII.55. Gelsted.JV

Jensen. (1938). 7. der (skal) være et Dække

. . til Skærm (1871: Lyj og Skjul mod

Skybrud og Hegn. Es.4.6(1931). || om hjælp,

støtte, beskærmelse. *Du eene Gode . . Som

|

gav mig i dit eget Skiød, | Et Skierm for

Fare, Synd og I>øå\Ew.(1914).V205. *Ved

gamle Loves Skiærm og gammel Hævd betrygget.

CFnm.Poef.8. *han gaaer jo i Strid

under Skjerm af en Guddom. Wilst.Il.XVII.

v.lOl. min Dreng, der nu havde udviklet

sig raskt, var mig til Støtte og Skærm

40 i mere end een Henseende. Drachm.EO.292.

hun . . krøb tæt ind til ham, som søgte hun

inderligt om Skærm og Støtte. EErichs.TM.

33. II om person ell. guddom: beskytter. *Vor

Tillid og vor Skierm er Gud. CFrim.SE.127.

gjennem hele

*En Ven jeg havde, Som |

var mig Skjold

Livet stod mig bi. | Han

og Skjerm i hver en Faxe. PalM. T. 149.

Ploug.SD.447. || (1. br.) om hvad der dækker

over, tilslører noget; dække (L4). (eden) kan

50 ikke da (o: i den tyske rettergangsorden)

2.2) om bevoksning, der danner ly ell. læ for

tjene til et saadant Skjærm for Uredelighed

og Forurettelse, som den vilde frembyde,

noget; ofte m. overgang til bet. 2.3 og 3. LTid. naar den blev ført over i den danske og

1727.282. *(træets) Blade som Palmer Hvæl-

|

ver en hyggelig Skiærm (Oehl.Fr.79: Kæmpeskiærm;

over os.Oehl. Digte. (1823). III. 314.

Der kan du sidde ret i Mag, I Skjerm af Løv

|

norske Vroees.ASØrsted.Eunomia.III,(1819)

533. *Hans Ro var Skjermen for en Ild, |

Der fra sit Skjul ei røbes sknXde.Winth.XI.

222. bag skærmen, (jf. holl. achter de

foroyen.Heib.Poet.VIII.244. de Foryngelser

under Skærm af gamle Træer, der giver den

schermen, bag kulisserne; sml. bet. 1.2 slutn.;

sj.) bag kulisserne; uofficielt. Officielt eller

sundeste og værdifuldeste Ungskov (er) ofte 60 bag skærmen, saa gik det dog saaledes, at

meget smukke SkoyhiWeåer. NatTid.^V7l936. der i dag ikke findes en eskimo i det danske

6.sp.6. *AhI vilde Popel-Piil ved Bekken mig Vestgrønland, som man tør paastaa er af

tillade, At nyde |

Skjul og Skerm fra sine ren ublandet race. Freuchen.(GadsMag.l921.

friske BUdel LThura.SA.158. (træer) kan give 269).

.


53 Skærm- skærme 64

Sikærm-, t ssgr. ['sg^rm-] f'Skænne-, se

u. Skærm-bræt, -plade ; især til Skærm I.5, fx.

Skærme-fabrik, -stel. TelejB. 1940. sp. 5771). til

Skærm, -aks, en. [2.3] 3r slægt af græsfamilien

(hirsegruppen) med q/lindrisk, tætblomstret

dusk, Setaria Beauv. Lange.Flora.58. MentzO.

Bill.IY147. italiensk skærmaks, kolbehirse,

S. italica Beauv. Rostr.Flora.1.17. -arve,

en. [2.3] % slægt af nellikefamilien (fladstjerne-gruppen)

med skærmformet blomsterstand;

Holosteum L. Rostr.Flora.*(1873).276.

iglda. d.s., mnt. schermbreker ; jf. -bøsse; foræld.')

et i 15.-16. aarh. anvendt belejringsskyts,

indrettet til bagladning; serpentine (1). Aarb.

1872.246f. Skattegraveren.1888.1.164. Sal*

XXVI.968. -bræt, et. [I.2] (nu næppe br.

Skænne-. Graah.PT.I.135.136). flt. -ter ell.

(sj.) -te (Bang.L.377) ell. (1. br.) -brædder

(H0yen.Breve.49. JVJens.S.39. Pol.*/it

1939.Sønd.6.sp.4). {ænyd. d. s., jf. glda.

skermbret, om et vaaben (Skraaer.I.641.11.

579); sml. -væg 2 ) træ- ell. tøjbeklædt ramme,

der opstilles til værn mod træk, stærkt lys

olgn. ell. for at hindre beskuelse, skjule synet

af noget; nu især om flerfløjet møbel, bestaaende

af sammenhængsiede rammer med udspændt

stof. Moth.S279. Hvor der er Plads til To,

er der ogsaa til Tre . . Vi dele Værelset med

et Skærmbræt. /n^.L5.//.49. ECAnd.BC.V.

463f. Lagenet op over Ansigtet (paa den

døde). Skærmbrætterne omkring Sengen, et

vist koldt Ceremoniel. J7Jens.fii?'.7. || efter

præp. bag, især i udtr., der angiver, at man

gemmer, skjuler sig. der er Mester Bonifacius

(a: barberen), nu bliver her Klammerie af,

løb Anne (0: en signekælling) bag Skiermbretet

i en h&st.Holb.Bars.III.3. Sheridan.

BagtalelsensSkol€.(overs.l788).124. krybe bag

Skiermbrettet. FSO. Wied.TK.82f. (jf.ndf.)

billedl.: Majestæt. Et Skjærmbræt, bag hvilket

Skjælmere drive deres Spil ustraffet.

PAHeib.US.560. den gamle Fabrik . . er

skrevet af en Mand, som sad i Mørke bag et

Skærmbræt (0: var blind). Bergs.HI.288. \\

(jf. Skærm 3^ billedl. ell. i sammenligninger.

*Een intet skilled (0: skelnede) for sit tycke

stridigt Haar, Som øjnes |

Skierm-bredt var.

Holb.Skiemt.C5^. disse hule Øyne ere Skjærmbrædderne

for den varmeste, fyrrigste Sjæl.

Høyen. Breve. 49. især om paaskud, som man

skyder sig ind under, ell. om person, bag hvem

man søger at dække sig: lad . . en Anden

være Skjermbræt for hendes strafværdige

OpiøTseUHeib.TR.nr.72.17. De gjør Kur tU

Baronesse P. . . og fordi jeg er med Baronessen,

faar jeg som Skærmbrædt min lille

10 Andel Goldschm.V1. 299. Republiken i Frankrig

er kun Skjærmbrædt for et regjerende

Coterie af kåvocater. Brandes. Br.IY83. Det

varede ikke længe, før han kunde traktere

hende alene, uden andre damer til skærmbræt.

HyoWø.DG. 2 03. -bøsse, en. [l.i] {ty.

Lange. Flora. 669. -beToksning, en. [2.2]

(jf. -træ; forst.) bevoksning, der giver læ for

opvækst af unge træer. ForstO. -blad, et.

[2.1] (bot., sj.) højblad.

Maan€dsbilled€r.(1888).3.

NJAndersen.Bot.

-blomst, en. schirmbiichse, mht. schirm-, schermbiihse

[2.3] (sj.) skærmformet blomst;

skærm, den grønliggule Angelica

Skjærmblomster. lng.EF.lY.43.

blomster-

med sine

-blomstret,

adj. [2.3] (jf. Parasolblomst samt skyggedusket;

bot.) om plante: hvis blomster sidder

i skeerm. VSO. skærmblomstret vintergrøn,

3» Pyrola umbellata L. Lange.Flora.426.

substantivisk: (de) skærmblomstrede,

II

om ordenen Umbellifloræ; ogs. (jf. -plantej om

familien Umbelliferæ. Drejer. Bot Term. 231.

Rostr. Flora.^ (1860). 138. Warm. Frøpl .338.

Raunkiær. Flora.*205. -brækker, en. [l.i]

(s. d.). {vel dannet i da. til Skærm (3) ell.

beskærme, jf. dog ty. schirmen; i nuværende

bet. vist først hos Moth.S279; i ænyd.

30 (endnu hos Moth.S280) og glda. skierme,

skirme m. bet. „fægte, koempe", sml. mht.

schirmen, (øve sig i

(sig) mod angreb; jf.

at) fægte, egl.: værne

Skærmydsel || m. den

sml. -brækker; JaJ, foræld.) et slags skyts (med

skærm). Jahn.DH.445. -dannet, part. adj.

(jf. -formet ; nu 1. br.) af form som en skcerm.

20 MO. spec. [2.3] (bot.): (hyldens) skiermdannede

Blomster. VSO.II.693. -dus, en.

[I.1-2] (jf. -tag 2, -telt; ^, foræld.) stykke

lærred olgn., der udspændtes som skærmtag

ved skarpskydningsøvelser. MilTeknO.296.

skærme, v. ['sgisrma] -ede ell. (nu

dial.) -te (jf. Moth.S279. Feilb.). vbs. -else

(ell. det), hvorimod nogen (noget) beskyttes,

betegnet ved (i) mod ell. (sjældnere) for

(Hetb. Poet. VIII. 281. CKMolb. Dante. IL

106); i anv. uden obj. (se især bet. I.2J m.

den ell. det, der værnes, beskyttes, betegnet ved

om ell. for (Schand.UM.190. Drachm.

dog UnivBl.1.362

(nordsjæll.). Feilb.), sml.: „I Prosa usædvanligt."

MO. samt: „i Prosa i høi StU." Levin.,

nu ret alm., navnlig i bet. I.2)

I) m. person-subj.: beskytte (1); sikre;

værne. 1.1) (jf. Skærm l.i og S) forhindre,

at en lider skade og overlast; sikre mod fare

ell. skade; beskærme (1). Moth.S279. *som

40 VT.3) II navnlig O (jf.

Ridder kjæk (du) \

Skjermed

hendes Ære.

Winth.SS.9. et Ulle Barn, man vil skjær-

50 me mod OyeTlast.Schand.F.498. \\ navnlig

om højere magt, forsynet olgn. Bagges.

V.107. *Gud! skjærm vor Konges Huus!

Oversk.(Sange tilSkolebrug udg.afAPBerggreen.

IY.(1839).56). »Kongernes Konge! Ene Du

kan I

Skjærme

vort elskede Fædreneland!

ARecke.6. * Livets Gud mig skj ærmer, jeg er

hans Barn. JakEnu. (HøjskBl. 1891. sp.379).

Katek.(1909).§57(se u. beskærme 1^. uden

Trolddoms

Vor Madonna, dig!

Heib.Poet.II.98. Skjærmer og værner om den

obj.: *0 du, som skjærmer Mod |

60 Svig, Bøn sig nærmer, I

|

danske Litteratur og det danske Sprog. Da

have I Fiemtiå\Mart.L€vnet.III.151. jf. bet.

2: Miskundhed og Sandhed stode ved (kon-

;


55 8kærine- ^kærmlille 56

gens) Side som skiermende Engle. Mynst.Fr

VI.25. 1.2) (jf. Skærm I.2) m. afsvækket het.:

heskytte mod, dække for noget ubehageligt;

ogs.: søge at værne mod noget uønsket; danne

en skærm om ell. for. (ofte uden ohj.). *Taus

Øie

sad hun der, med Haanden . . | Sit

skjermende for Lysets Skjær.PaZilf.J.dam£r.

11.19. *Jeg ligger paa Lidoens Strande | Og

skærmer mod Solen mit Wik.Drachm.SH.

123. Mændene . . skærmede med Haanden 10

for Munden, naar de spyttede. sa.FT.3. spec.

m. h. t. flamme ell. lys: (han) strøg en Svovlstik

af , . og skærmede for Flammen med

B.3i&nåen.Schand.UM.190. Med Haanden

skærmende om Lyset . . skred jeg over

Gaarden. Høm.AA.233. Det hvide Lys . . kan

føres i en fast anbragt Lanterne, men i saa

Tilfælde skal denne være saaledes indrettet

og skærmet, at den kaster et ubrudt Lys

over en Bue af Horisonten paa 12 Kompas- 20

Stiegex. Anordn.Nr.4^Vil897.Art.lO. 1.3) refl

heskytte sig; forsvare sig; ogs. (jf. bet

I

1.2):

ung,

dække sig; skjule sig. *var jeg .

Jeg skulde mig selv nok skiærme

CFrim.AS.122. *(han) Eied nu intet Til

flugtssted, hvori Han kunde skjerme sig

|

for Blæst og Regnskyl. Hauch.G.48. *et Hug

af Partheren kløver Med et tordnende

|

Brag Skjoldet, Du skjærmer Dig hag. Holst.

11.155. Idet han passerede hende forbi, hvi- 30

skede han: De er blændende smuk . . Hun

skærmede sig med Yiiten.Drachm.T.168.

2) m. tings-subj.: udgøre et værn for; give

læ for; dække, (ofte uden obj.). *Busken

for Stormene skieTxaeT.Oehl.XXIY248. mod

hans Glavind intet Pandser skiermer. Hauch.

Lyr. 145. * Kamppladsens Gitter | Reiste sin

skjærmende Mur nu mellem dem og hans

Sværd. Holst.II.153. Klæder, der kunde skærme

mod Kulden. LeckFischer.Tedora.(1928). 40

38. II (jf. bet. 1.1 slutn.) uegl. * Frygt ingen |

Fornærmelse. Vor Konges Fred jer skiærmer.

Æa/iJ.Jd'J..262. (himmel)BTe\e, som sat

i Glas og Ramme kunde skærme mod Lynnedslag,

Ildebrand og meget andet. FrHeide.

Midtsjælland.(1919). 177.

Skærme-, i ssgr. til skærme ell. (især)

Skærm (se Skærm-j. -brev, et. [l.i] (foræld.)

bekærmelsesbrev. Orundtv.P8.III.269.

det kongelige Skærmebrev foran i Bogen (0: 50

hibeloversættelsen). Brandt. CP. 317. -bræt,

et. se Skærmbræt.

i§ikæriiielse, en. (vbs. til skærme;

ænyd. skermelse, fægtning, er vbs. til ænyd.

glda. skerme, skirme, kæmpe (se skærmej,

jf. sdjy. skermels, hjertestød, ublid behandling

(MDL.484) II O, 1. br.) beskærmelse;

beskyttelse. Moth.S280. Ville mon vore

lystige unge Hofmænd . . lade ukrænket

slig en stakkels Pige . . naar ikke I, Herre, eo

tager hende under eders Skærmelse (orig.

11.112: Besk]^xmel%e)7 HFEw.VT.''(1892).

11.74. Zakmels.Gy.63. \\ især til skærme 2.

Dem blottede Klinger |

Var

Skiærmelse

nok.Grundtv.Saxo.il. 161. Hun bar en sort

stramtsiddende Kjole . . og til Skærmelse

bar hun et stort blaat 'Forklæde. Woel.DO.

151.

fskærmenisere, v. se skærmydsere.

JSkærme-plade, en. se Skærmplade.

JSksermer, en. p. -e. (^7 skærme; jf.

ænyd. skermer, glda. skærmeræ, skyrmær

(GldaKrøn.78.146), fægter, kæmpe, til ænyd.

glda. skerme, skirme, fægte \\ sj.y 1) til skærme

1.1, om person (ell. højere magt, gud, forsynet)

: beskytter; beskærmer. Moth.S280. Frank.

SD.31. jf.: Skovskærmerske J)iana\Vilh

And.Horats.1.39. 2) til skærme 2, om ting,

som beskytter, skaaner ell. dækker noget; i ssgr.

som Skjorteskærmer.

skærmesere, v. se skærmydsere.

skærmet, (part.) adj. ['sg'grmaf; som

2. led i ssgr. -jSg'Br'maf] (til Skærm (ell.

skærmej; 1. br.) forsynet med skærm; især til

Skærm I.5, om lampe: et Par smaa, vel

skærmede l,a,m])eT.VortHj.IV,1.24. en stor,

gulskærmet lamipe. Hørlyk.UT.176.

ISkærm-flade, en. spec. [2.2] (forst.)

om det omraade, et træs krone dækker over,

beskygger; skyggeflade. Kronen (paa en eg)

har Fylde, og dens Skjærmflade er i Gjennemsnit

60 Fod. CVaupell. S. 132. ForstO.

-formet, adj. (nu sj. -formig. Lange.

Flora.^(1851). 258). skærmdannet; spec. [2.3]

(bot.): skjærmformede Blomsterstande.Lan-

ge.Flora.Li. -fugl, en. [I.4, 2.i] (foræld.)

\ parasolfugl, Cephalopterus ornatus. Sal. I.

696. -glas, et. [I.5] (sj.) lampeskærm af

glas. Foran sig sendte (lampen) gennem et

firkantet blaat Skærmglas en mørk Skygge

vid.Gjel.GL.283. -gran, en. [I.4] 2^

d. s. s. Parasolgran. OGPetersen.TræerogBuske.(1916).50.

-grenet, adj. [2.3] (bot.) med

grenet blomsterskærm; i forb. skærmgrenet

vortemælk, Sf Euphorbia helioscopia L.

(med 5-grenet blomsterstand). Rostr.Flora.I.

192. Sal.XVI.194.XVIII.414. -hat, en.

I) [l.e] (ænyd. d. s., ty. schirmhut; nu næppe

br.) hat med bred skygge. Moth.S279. VSO.

II faldehat til børn. SSB. Larsen. 2) [2.3] 2(

paddehat af slægten Pluteus. Rostr.Flora.II.*

(1925).274. pudret skærmhat, se pudre 1.2.

-holder, en. [I.3] (fagl.) d. s. s. -stiver.

PolitiE.Kosterbl.^Vxol923.2.sp.2. -kasse, en,

[I.3] kasselignende skærm; navnlig paa

dampkedel: SkibsMask.57. -kvast, en. [2.3]

(bot.) blomsterstand med midtpunktflyende

udspringning og flere end 2, i en falsk ell.

ægte krans stillede, sideakser. Warm.Bot.581.

-lampe, en. [I.5] (sj.) lampe med skærm.

Pont.MH.42. -lilje, en. [2.3] (jf. Skønlilje

j 2( slægt af lUjefamilien med blaa blomster

i skærm; Agapanthus L'Herit; især om

A. umbellatus L'Herit. Hempel.Flora.(1836).

141. HavebrL.U.17. -lille, en. [2.3] (dan-

net af Viborg.Pl.(1793).58) Sf ældre betegnelse

for sumpskærm, Helosciadium Koch; især

om svømmende sumpskærm, H. inundatum


57 Skærmljgte Skærmydsel 68

(L.) Koch (med en af to smaaskærme sammensat

skærm). OHMynst.Pharm.1.267. Lange.

Flora.549. -lygte, en. [I.5] (1. br.) lygte

med skærm, hvormed lyset kan indstilles ell.

hUendes. Bl&T. -net, et. [I.2] (1. br.) kanenet.

Wied.Fæd.180. -ovn, en. [l.s] kakkelovn

med skærmplade, der forhindrer for stærk

udstraaling ; kappeovn. HFB.1936.43. -palme,

en. [I.4] Sf palme af slægten Corypha,

spec. om skyggepalme, C. umbraculifera L. (hvis 10

blade af de indfødte anvendes som solskærme).

OpfB.WII.399. TypeAtlas.(1881).tvl.x.

-plade, en. [I.3] fSkænne-. IngBygn.1939.

194). beskyttende plade, dækplade; fx. paa

fyrdør. TeknMarO. -plante, en. [2.3] (bot.)

plante af familien Umbelliferæ af de skærmblomstrede.

Drejer.BotTerm.270. Warm.Bot.

579. Selleri, en smuk Skærmplante. JFJens.

RF.48. II

hertil bl. a. Skærmplante-frugt

(om skcermplanters to-delelige spaltefrugter. 20

BilleGram. Farmakognosi. (1927). 106), -mel

(møl af slægten Depressaria, der gør skade paa

skærmplanter. LandbO.IV.260. HavebrL.^II.

358). -plantning, en. [2.2] (gart., nunæppe

br.) Icéplantning. OJNMørch.Anviisningtilat

ordneTræer.(1838).6. -rand, en. [2.2] (gart.,

nu næppe br.) yderkant af hegn i læplantning.

Have-Tidende.1843.317. -raps, en. [2.3]

(landbr.) raps med nedhængende grundl)lade,

der danner en skærm over rodstokkene. Møll 30

E.Y.33. 'Tør, et. [I.3] skærmende rør,

der omgiver noget. Et Skærmrør uden om

Pakdaasen beskytter mod Trosser o. \. Skibs

Mask.98. -sejl, et. [I.2] (1. br.) om læ-,

solsejl olgn. Agterude var der udspændt

Skærmsejl over Dækket, saa at den stikkende

Solvarme ikke generede. Hus ogHjern.

1912.517. sp.l. -stillet, part. adj. [2.3] (bot.)

om smaaskærme hos planter af skærmplantefamilien:

samlet i skærm. Warm.Frøpl.340. 40

-stiver, en. [I.3] (jf. -holder; fagl.) stiver,

støtte for en skærm; spec.: hver af de to stivere

mellem akserne og for- og bagskærmene pau en

cykel. Cyclehb.tvl. ErlKrist.K.49. -tag, et.

{ænyd. d. s. i bet. 1 (PJColding.Etymologicum.

(1622).1444), ty. schirmdach) I) [l.i] (jf.

-væg 1; foræld.) en af vidier, tømmer bygget

flade, dækket med raa huder olgn., hvorunder

angribere kunde nærme sig en fæstning; gravsvin

(2); stormtag. Moth.S279. VSO. Aarb. 50

1867.104. II om lign. forskansning paa krigs-

skib. Reiser.IIL71. 2) [I.2] (især fagl.)

skærmende tag. VSO. fx. om tag over indgangsdør,

bislag olgn. TroelsL.II.lOO. (bygn.)

om murtag, afdækning (3): Gram.Nucleus.792.

Ugeskr.fRetsv.l940.A.231. || dække (hjælmtag)

over hø-, kornstak. MO. FDyrlund.

(Dania.IV.152). \\ (jf. -dug, -sejl, -telt; om

lettere overdækning med sejldug olgn. Bl&T.

spec. ij^ om overdækning over skytte-, løbegrav: eo

Feltarb.6. \\ (jf. Skærm 2.2^ Ulledl. Daddelpalmen

løftede sit Skjermtag høit op, som

om den vilde være Solsk]eTm. HCAnd.(1919).

111.281. -takt, part. adj. [I.2] (sj.) dækket

med skærmtag (2). skærmtakte Udbygninger

(0: Uslag). TroelsL.II.lOO. -telt, et. [I.2]

-dug, -tag 2 slutn.; 1. br.). S&B. om telt

(jf.

brugt ved løvejagt: Lehm.I.202. -træ, et.

[2.2] (jf. -bevoksning, -plantning, -rand;

iscer forst.) lætræ. Have-Tidende.1843.317.

Sal.*XXI.713.

Skærmndsel, en. se Skærmydsel.

{^kær-mus, en, {fra ty. schermaus,

egl. om muldvarp, til ty. dial. scher, muldvarp,

oht. scero, besl. m. II. Skær; betegnelsen,

fordi dyret ligesom skærer sig gennem jorden;

zool., foræld.) alm. spidsmus; skovspidsmus;

Sorex vulgaris. S&B.

Skærm-virkning, en. spec. [I.3]

(fys.): virkning af en magnetisk skærm mod

tilfældig virkning af andre magneter. MKnudsen.Fysik.(1923).376.

-væg, en. I) [l.i]

(foræld.) d. s. s. -tag 1. D&H. 2) [I.2] (nu

sj.) d. s. s. -bræt. Amberg. MO. D&H.

Skærmyds, en. flt. -er (VSO.). {ænyd.

skær-, skarmy(t)s; fra ty. f scharmiitz; se

Skærmydsel; nu kun dial.) d. s. s. Skærmydsel,

Moth.S280. II {jf. SV. dial. (blekingsk)

skårmyss, trætte) billedl., om snakken i munden

paa hinanden. UfF.(jy.). skærmydse,

v. -ede. {ænyd. skær-, skarmytse

ofl,., jf. SV. dial. (blekingsk) skårmyssa,

trætte(s); fra mnt. schermiitsen, hty. scharmutzen;

til Skærmyds; nu næppe br.) d. s. s.

skærmydsere , skærmydsle. skarmydse.

Leth.(1800).153. Skærmydsel, en. [sg?r-

'mvs(9)l] f't Sk^nnudsel. (flt.:) Skermutzler.

H6lb.DH.III.438. f SchermytseL LTid.

1732.779. t SkarmydseL Holb.Heltind.I.304.

FrSneed.I.159. Leth.(1800).153. jf.MilTeknO.

252. Skarmytzel. Holb.DH.III.213. Slange.

ChrIV552. t

Scharmytsel. JBaden.FrO.

353. jf. Meyer. ^531). flt. skærmydsler ell.

t -er (Holb.Heltind.I.304. SUnge.ChrIV.655).

{ænyd. skær-, skarmytsel; gennem mnt.

scharmutzel, hty. scharmutzel (mht. ogs.

schår-, schermutzel ofl,.) fra ital. scaramuzzia,

scaramuzzio; af ital. schermare, schermire,

der igen stammer fra germ. (mht. schirmen,

oht. scirman, se skærme^, egl.: forsvare

sig med skjold, kæmpe, jf. (fra ital.) fr. escarmouche,

eng. skirmish; sml. Skærmyds osv.)

I) (især ^) krigerisk sammenstød, navn-

lig mellem lette tropper (infanteri, rytteri);

nu iscer: forpostfægtning, skydefægtning

ell. tilfældigt sammenstød, en Courier . .

berættede mig, fredden imellem Tsaren og

Tyrken efter en lang skermiitzel at være

slnttet. JJuel.404. hans Forsæt var . . at

svække de Svenske ved smaa Skarmytzler.

Holb.DH.III.213. De have sielden en Hær

over femtenhundrede Mand; hvorudover de

holde meget mere Skarmydsler end Krige.

Reiser.IV13. jeg har været i elleve store Batailler,

og i fem og tredive Skjermydsler.

Blich.(1920).XIII.79. Bevægelserne (o: hærenes)

er begrænset til Træfninger og Skærmydsler

i et Stykke Ingenmandsland, Po/.


69 skærmydsere skærpe 60

**/»1939.1.sp.l. 2) (især talespr.) Ulledl.; oftest

i flt., navnlig om smaastridigheder , skænderi.

Academiske Exercitier havde været

længe forvandlede til reelle Skermutzler.

Holb.DH.III.438. et Ørefigen, som den

skiønne Amme havde givet ham i en Kiærligheds

Skiermydsel. Tode.ST.II.66. han nødte

ham til at opgive denne Skjærmydsel med

Citater og at retirere bag sine Theoriers

Forskandsninger. Chievitz.F0. 110. Skærmydsler.

C^'feZ faa proverbe i)Wied.TK.61. nogle

smaa Skærmydsler med Svigerfaderen. Homo

S.VD.7. jf. Smaaskærmydsler. Le/im.//.

113. JernbaneT.^Vi2l936.4.sp.3. skærmydsere,

v. [sgBrmy'seJra] (dial. skærme(n)sere,

se u. bet. 2. f schermussere. Enny

lystigViseEllerOpmuntringTilDanskeSoldater.

(1711).v.4.smst.v.l0. f skarmydsere. Peder

Witt. GudsVognborg. (1700). 43. Leth. (1800).

153. skarmytzere. Slange. ChrIV.531. scarmutzere.

Holb.Intr.1.449. f scharmytsere.

JBaden.FrO.353. scharmusere. MR.1828.

124). -ede ell. (nu sj.) -te (jf. Moth.S280).

vbs. (nu sj.) -ing (vAph.(1764). KSelskSkr.

X.78). {ænyd. skærmy(t)sere, -musere, skarmy(t)sere

og schermesere (AarbKult.1894.7);

II

skjermensere.i^eii6.///.267. skærmyd-

sle, V. [sg'gr'mysla] -ede. (ænyd. d. s. og

skærmytzele, skarmytzele, jf. ty. scharmiitzeln;

til Skærmydsel; sml. skærmydse)

I ) (nu 1. br.) d. s. s. skærmydsere 1. Primon.

Lexicon.(1807). AKohl.MP.III.143. 2) (især

dagl.) billedl.; især: kives; strides; smaaskændes.

Tops.1.382. (jeg) skærmyslede

med de kære Husdyr (o: væggetøj). JVJens.

M.I.64. (han) kendte (aldrig) Forskel paa

at blive rigtig vred paa en Lærer, og at

skærmydsle med ham. KNordent.JL.il. 238.

i pass. m. reciprok bet.: vi skærmydsledes

noget, men kom saa tilsidst overens. Vejrup.

KM.211.

Hkær-mølle, en. se Skæremølle.

Nkærning, en. se Skæring.

I. ^kærp, et. se I. Skærpe.

II. iSkærp, et. [sg^erft] flt. -er. {no.

skjerp; til III. skærpe; bjergv., vist kun om

no. og SV. forhold) d. s. s. Skurf(e). 50 Gruber

og Skiærper. Brunnich.KongsbergSølvbergverk.

(1826).146. VSO.VI.339. S&B. Larsen.

{ænyd. (best. f.) skierpen i bet. 2.i (DMatras.

Nomenclature.(1643). 446), jf. oldn. skerpa,

haardt anfald af smerte, ty. schårfe; til III.

skarp;

skærpe)

sml. I. Skarp, I. Skarpe samt II.

1) (sj.) det at være skarp; skarphed \\ til

III. skarp 8.2, om ætsende, bidende egenskaber,

virkning hos stoffer. Skeevand (kan) gandske

betages sin suure Skærpe ved Kræbs-Øyne.

10 Agerbech.FL.241. \\ (jf. bet. 2.i slutn.) billedl,

til III. skarp 6 og 7, om skarp forstand,

tankeklarhed ell. hvashed, bidskhed. istedenfor

den tidligere konventionelle Behandlingsmaade

øver her et ungt Sprog og en ung

Tænkning sig i Smidighed og Skærpe.

VVed.Dante.(1892).53. Viddet vender sig . .

med forøget Skærpe og dristigere Adresse

mod al Slags Middelalderlighed. sa.Hi2.266.

Plesner.Elia.(1933).14.

2) konkr., om hvad der er skarpt ell. skærpet.

2.1) (især fagl. ell. dial.) skarp, skærende kant

paa kniv, økse osv.; skarp (1.1); æg; spec.

(arkæol.) om skarpt flintstykke olgn., hvormed

et primitivt vaaben ell. redskab er udstyret.

Høysg.Anh.l9. VSO. (skivespalterne kan)

have været anvendte som Skærpe for Strids-

fra ty. scharmiitzieren ofl,., til scharmiitz, se og 3a,^t\dia.hen. SophMull.V0.31. mine fingre

Skærmyds(el) ; ;/• skærmydse, skærmydsle; fandt en le, der sad med klingen ind i taget.

nu 1. br., jf.: „ikke . . meget brugeligt." Jeg fandt skærpen, rørte ved den og fik den

Levin.) I) svarende til Skærmydsel 1: holde 30 til at gi, hvad tone den havde. Hjortø.SvS.43.

kamp; især: udfægte smaakampe; holde for- Valkeren (havde) løftet sin Spade og hugget

postfægtning, begge Arméer vare hinanden den med Skærpen i Ansigtet paa For-

. . saa nær, at Rytteriet begyndte at skermytzere

med hina.nden.Holb.DH. II. 719. Mil

TeknO.252. 2) (dial.) billedl.; navnlig: trættes;

skændes, skærmesere. OrdbS.(sjæll.).

i videre anv.: gøre ophævelser; ræsonnere.

valteren. GyrLemche.S.III .198. JohsBrøndst.

DO.I.28. UfF. jf. Flint- (NaturensV1917.

153. JVJens.NG.48), Pile- (DTidsskr.1901.

636. Tilsk.1935.1.378), Sten- (Aarb.1903.

215), Vaabenskærpe (Tilsk.l937.1.140).

II (jf. I. Skarp 1 samt bet. l.i slutn.) billedl.

Mest vendte han Skærpen ud og latterlig-

40 gjorde i Fabler og satiriske Rimbreve å la

Voltaire lærde Pedanter, Præster, usle Rimsmede

osv. FFed.-Sfi.22. Strax da (Lessing)

traadte frem som Kritiker, viste han en

voldsom Lyst til at slaa med Skærpen.

Tilsk.1929.1.96. 2.2) (sml. I. Skærpning 1.2;

smed., vet.) spidst ell. knivdannet stykke

jærn ell. staal, hvormed hestesko skærpes

(II. 1.2), navnlig ved at de skrues ell. stikkes

ind i (bag) skoen (jf. Skrue- (I), Stik-

so skærpe;. IdrætsB.II.783. SaUXXI.714. 2.3)

(jf.

I. Skarp 1 slutn.; til III. skarp 3; dial.)

skarp kant ell. rand; dels (jf. Tagskærpe^;

tagskæg. JySaml.IX.343. Skattegraveren.

1887.1.235. Feilb. \\ dels: skygge paa hovedbeklædning

(kasket). Sogneraadsformanden

tog sin Hue af . . Naalekræmmeren tog et

lille Ryk i Skjærpet af sin. Aakj.VB.13.

*Kaskj ettens (o: den blinde jægers) Skjærp

er sænket saa underlig dyht. sa.UA.22.

|

60 2.4) (jf. II. skærpe 3.4 og I. Skærpning 3.2;

I. {^kærpe, en ell. (sjældnere) et (i bet. om isl. forhold) vindtørret fisk ell. kød (jf.

2.1 : Aarb. 1934.128. JohsBrøndst.DO.1.33. jf. Skærpekød;. Moth.S281. sml. VSO.

ogs. bet. 2.s). ['sg'Bjia] (jy., i bet. 2.3: Skærp, n. skærpe, v. ['sg^yJa] -ede ell. (nu

et. Aakj.VB.13. jf. Feilb.). flt. (i bet. 2) -r. dial.) -te (jf. Moth.S254 samt Esp.152 u.


61 skærpe skærpe 62

Ijnnsjarpaj. vhs. -else (VSO. især i het. 4:

Holb.Staat.154. EPont.00.41. Kxerk.XlV.161.

FBraruU.SK.292) ell. -(n)ing (se I. Skærpning^,

{ænyd. skærpe, hvæsse, ogs. (m. h. t.

jord) : udpine (Kalk.III.770.Y914), æda. (vist

i bet. d.i) skærpæ (Harp. Kr. 55. 76.78. jf.

MKrist.Fr.24), sv. skårpa, fsv. skårpa, om

sko: klemme, trykke, no. skjerpe, oenj. scierpan

(sml. eng. sharpj, ty. schårfen; til III. skarp;

egl. sa. ord som II. skærfe; jf. III. skarpe;

sml. hvæsse)

I) gere skarp (III.l), navnlig ved tilfiling,

tilspidsning, tilslibning. l.t) m. h. t. skærende,

stikkende redskaber: tildanne ved slibning,

strygning, udhamring olgn., sadledes at de

(let) kan trænge gennem noget; gøre skarp(ere)

paa æg, skær ell. od; hvæsse;

spec. m. h. t. sløvt redskab: opskærpe.

Hver kunde faae sit Plovjern og sin Hakke

og sin Øxe og sin Spade skærpet (1931:

hvæsset). lSam.13.20. for at skjærpe dem

(o: knivene), maa man besidde ret udsøgte

Søhestene. PMøll.(1855).11.93. *l fører jo

10

(han) skærpede Tænder som et rasende Menneske,

at. 1793. (JCJessen. Flakkebjerg HerredersSkolehist.(1938).33).

En Mus gav sig til

at gnave inde under Vinduespanelet. Han

vidste så, at Klokken var Et. Det lille Dyr

. . begyndte hver Nat på den Tid at skærpe

Tænderne (Pont.DR.1.73: skærpe Tænder^.

Pont. (Tilsk. 1910. II. 348). JVJens. JB. 90.

1.2) (især smed., vet.) m. h. t. hestesko:

gøre skarp v. hj. af hager, brodder, saa at

hesten ikke glider (i glat føre); m. h. t. hest: forsyne

med skærper; ogs.: brodde. Moth.S254.

For at give Hesten sikker Gang paa lis og

glatte Veie skiærpes Skoen.Viborg&Neerg.

HB.87. Velskoet var Hestens Hove, skærpet

vel med Søm.Oehl.XXXI.206. Omsider

var det os umuligt at ride længer. Hestene

vare slapskoede, de fleste af dem hverken

skærpede eller braaddede. ChrAHoffmann,

20 Erindringerfral864.(1892).148. skærpet Beslag.

Grunth.Besl.84. II (især dial.) m. h. t.

fodtøj, navnlig træsko: forsyne med skarpt

beslag, der forhindrer glidning. Du maa lade

Knive, som skær' ind til Ben! Skarpere

|

vil I dem! — Godt! jeg skal skærpe. Dmc/im.

VS.115. Filen . . bruges til at skærpe Tæn-

dine Træsko skærpe. VSO. Feilb. UfF.

2) (jf. III. skarp S) give en skraa form

ell. stilling. 2.1) (fagl.) afskære skraat,

derne (paa saven), naar de ere blevne slidte give skraa endeflade (fx. ved træarbejde);

ved Brugen. OpfB.*II. 197. Saa skærper han af skraa {1); spec: tildanne noget sadledes, at

^6ar&er-^ Bladet lidt mod Haandfladen. Z/tnd- det løber ud i en tynd kant; skæfte (II.3.2).

skovHans.NH.20. \\ i sammenligninger ell. ^ Sal.1.284. Trærør brugtes i ældre Tid ofte til

billedl.; spec. i udtr. for at udruste sig til Vandledninger. De fremstilledes ved Ud-

strid. Dersom de ikke viUe omvende sig, da boring af Træstammer , . Senere gik man

skal han skærpe (1931: hvæsser han^ sit over til at støde stumpt . . og indlægge en

Sværd. Ps.7.23. Paa idel Skade arbeider din skærpet Svejsejærnsring til Tætning. Suen-

Tunge, som en skærpet Ragekniv (1931:

hvas som en Kniv^, du, som øver Svig!

son.B.II.177. UfF. jf. Feilb. \\ spec. (sko.,

bogb.) m. h. t. læder: skærfe (II.l). Skomagb.

smst.52.4. *Odde og Egge . . | Skærpet vi har 24. Naar Ryggen (til bogbind) er skærpet

til en Dyst.Grundtv.SS.II.398. vi holdt af paa alle fire Sider, er den færdig til at sættes

ham (o: en københavner), han var et Pant paa. floandt'.ifi. Man bruger den tyndeste

paa Styrken i vor Provinsegenart, paa ham 40 Pap, som skæres til i en Strimmel, hvis

skærpede vi vore Vaaben, saa vi en Dag Ender skærpes ud med en Kniv. floand-

kunde møde København med vort fundergern.388. 2.2) (jf. skarpt braset u. skarp

somme Fiovmssmil. AaseHans.DG.lO. jf. bet. sp.275^*) ^ m. h. t. raa(sejl): give (en

4.3: Ligesom man i Natur-Videnskaberne, mere) langskibs retning ved at hale i bra-

ved at skærpe Instrumenterne, forøger Opserne; ogs. m. h. t. line, skøde: stramme.

dagelsernes AiitaA.Kierk.VII.123. \\ m. h. t.

aridre (skarpe) ting. *Med FUd skærpes

Skerpe seilene.Moth.S254. Øieblikkelig han

(o: en mand, der var kommet i klemme ved

Flint, Spær hærdes før Fangsten. JFJens. læ storskøde) var frie, skjærpede jeg agter,

I

Di.*128. jf.: Naar forlængedes Arm og Haand braste om foi. JJPaludan.Er.107. endnu

med Grenen, naar skærpedes denne, det før- 50 samme Aften gik Vinden vestlig, og vi

ste Vaaben, med et Stykke Flint ?FrPoulsen. maatte da til vort gamle kjedsommelige

UrtidensKunst.(1923).15. spec. m. h. t. sten Arbeide, atter at skjærpe og hale Bugliner.

til slibning, malning: Mølleren . . sad og StBille.Gal.1.76. „Skærp Skøderne overalt,"

skjærpede en Møllesten. G'7ei.M.222, Naar kommanderede Manden ved Roret. DracAm.

Stenen (i en slibestol) er bleven sløv, lader

man Rullen (o: skærperullen i skærpeapparatet)

rulle en Gang mod dens Overflade

KK.6. Raaen er skærpet. Bardenfi.Søm.1.96.

haardt skærpet, se haard 6.2. || skærpe

an (ell. op. Pol.*/»1930.3.sp.4), d. s. skærpe

under Rotationen,

pes", d. V. s. nye

hvorved Stenen „skær-

Kvartskorn kommer tU

haardt a,n. Scheller.MarO. Naar Braserne er

rundt og Halsene nede (o: under vending),

Syne paa Overfladen. Hannover&Smith.Pa- 60 hales Stor- og Fokkeskødet an, og hver

pir.75. (sj. i alm. spr.) m. h. t. dele II af legemet.

Diævelen, som ganske sikkert venter

Vagt stiller sine Braser rigtigt, skærper

bedre an og haler tot til LuyaLrt. KuskJens.

jer, Alt skærper KløeT.Oehl.XII.307. m. h. t.

I

Søm.255.

tænder; spec. (nu næppe br.): skære (IV9.2). 3) cendre kvaliteten, forandre egenskaben af


68 skærpe skærpe 64

noget, især saaledes, at det faar en stærkere

virkning, ell. saaledes at det omdannes stærkt,

forstærkes ell. forringes. 3.1) (jf. II.

skærfe 2; nu næppe Ir.) m. h. t. stof, vædske:

gøre mere bidende, ætsende; gøre stærk. Af

velbrændt Kalk bliver det (ildfaste ludsalt)

skærfet. Brilnnich.M. 125. Et halvt til to

Quintin tilbereedt Strandløg settes til Clisterer,

for at skierpe åem.Aaskow.A.62. det

røgede skarpsaltede Flesk skierper (bonden) lo

endnu med nyt Sa\t.Junge.20. PhysBiU.

XVI.27. 3.2) (nu 1. br.) m. h. t. vejrlig; især

i pass., om vind, kulde: blive hvassere,

skarpere; ogs. (jf. bet. 4,3j; blive strengere,

haardere. kulden skerpes. Moth.S254.

vinden skerpes. smsf. VSO. Stormen holdt

ved, og Kulden skævpedes. Rørd.Vi.9. 3.3)

(nu næppe br.) m. h. t. jord: gøre mere

skarp (III.9), mager, ufrugtbar. Skerpe

\oxåen. Moth.S254. VSO. 3.4) (jf. skarp sp. ip

274^^^; kun om no. og færøiske forhold)

m. h. t. kød: indtørre i vinden. De sædvanlige

Fødemidler (paa Færøerne) ere: i Luften

indtørret (skjærpet) Kjød af Faar, Hornqvæg

og nogle Delphinarter samt Fisk.

BiblLæg.IY.18. 3.5) (jf. III. skarp 4; sj.)

gøre tydelig, klar; m. h. t. lyd: gøre

skarp (III. 4.2). jf.: Trema'et " . . fjerner

e-Lyden i i'et og faar en Dansk til straks

at læse rigtig, naar skrevet staar: „Han har 30

lidt meget", hvis i'et blev skærpet med

Trema. PoU'/d922.4.sp.2.

4) (især Q3 ell. fagl.) billedl. anv. af bet. 1

og 3. 4.1) m. h. t. legemlig evne: forbedre;

gøre sikrere; opøve; forhøje slag-, virkekraften

af. vor første Befolkning havde Redskaber

og Vaaben alene af Sten, og (forstod

kun) at skærpe Haanden med dette ene

Ma,ten3ile. JapSteenstr.T.12. spec. (jf. bet. I.2;

smed., vet.) m. h. t. hestes fodfæste: D&H. 40

Hovunderlag . . bidrager til at skærpe Hestens

Yoåidi&iQ.Grunth.Besl.dl. \\ skærpe

tungen, (jf. skarp tunge u. III. skarp 7.3;

1. br.) berede sig til at bruge hvasse(re),

skarpe(re) ord. De have skærpet (1931:

hvæsser^ deres Tunge som en Slange. Ps.

140.4. Hauch.SD.1.93. de vittige Hoveder

blandt Auditoriet skærpede deres Tunger.

Mantzius.SH.IY.88. \\ m. h. t. øje, øre ell.

Øre.Winth.II.lO. *Sorg skjærper Sjælens

0ie.Boye.Erik.39. Kan en Mand som De,

hvis Blik er skærpet i Speculation over Løsningen

af betydelige Spørgsmaal, oversee

en Lidenskab, der spirer og trives lige under eo

Deres Øine? Kofoed-Hansen.KA.1. 383. Først

da hans Syn langsomt skærpedes i Mulmet,

saa han . . en lille Firkant af Lyslinier.

SMich.Æb.37. det skærper Hørelsen. DÆff.

jf. bet. 2: *saadan skærped de imod os Bry-

net, I Som

gamle Skrædere mod Naalens

Øie. CKMolb.Dante.1.90. 4.2) m. h. t. fornemmelser,

følelser, livsvirksomhed olgn.: gøre

stærkere, livligere, bedre fungerende;

ogs. (jf. bet. å.s) m. h. t. forestilling, tanke:

gøre mere levende, vaagen. *Tab skierper kun

hans TmåG\y%t.Ew.(1914). 111.164. en idelig

vedligeholdt idelig skjærpet Frygt for Hel-

\ede.smst.Y180. Mennesket lader sig aldrig

advare; Advarselen skjærper kun Lidenskaben.

Kofoed-Hansen.L.380. Tvivl, som den

første Skuffelse skærpede. DracAw.Fi).22S.

skærpe appetitten olgn.: den lange Tur

i den friske Luft har skærpet vor Appetit.

Davids.KK. 114. en Morgentur skærper Madlysten.

DÆif. billedl.: Holb.Forv.7sc. De moderne

Stykker . . havde skærpet (skuespillernes)

Appetit for ogsaa at være med paa

det l\ilodeTne.Drachm.F.II.200. \\ især m. h. t.

forstand, intelligens, iagttagelsesevne olgn.:

opøve; udvikle. *Længsel efter Roos et

Hoved skiærpe kand. Falst.Ovid.135. nogle

Bøgger, som hånd læste udi sine visze Tiimer

om Dagen, icke for at skierpe sin hierne, og

forøge sin Skarpsindighed . . men til at

underviise sig selLDumetius.il1.45. adskil-

Uge grundlærde Mænd haver . . skiærped

deres naturlige Hukommelse paa det højeste.

LTid.1733.274. udvikle og skærpe sin Forstand.

Kierk.VII. 49 5. de danske Jurister har

faaet Tanken skærpet ved Studiet af Romerret.

OFms.Li


65 skærpe Stkærpning 66

skiærpes imod dem . . som arbeyde paa, at

udblæse det iblant Folk, som meest burde

skiules og ties. Overs.afHolbLevned.3. (præsten)

skierpede sin Tale mod Grumhed og

UndeTtrykkelse.Mall.SgH.135. || m. overgang

til bet. 4.4, m. h. t. tilstand. Samfundenes Velstand

undergraves . . og den sociale Ulykke

skændes. OBang.EK.II. 474. Dag for Dag

Pet.EB.60 .-laar, et. [II.3.4] (jf. -kød; om

færøske forhold) vindtørret faarelaar. D&H.

-maskine, en. [II.l.i] (jf. Skærfemaskinej

maskine til skærpning; fx. (jf.

skærpes Dyrtiden. PoL*V»i920.8.sp.2. Udviklingen

. . skærper Tjenesten for os alle.

LokomotivT.1938.281.sp.2.

emh.) m. h. t. behandling

4.4) (især jur.,

af, forholdsregler

over for andre: gøre strengere, haardere;

ogs. (nu

skærpe.

sj.) m. h. t. befaling, lud: ind-

Paven blev ved sit Forsætt, og

beordrede at hans Bulle skulde exeqveres,

og udi det Aar 1256 skiærpede den ved en

nye Bulle. Holb.Kh.737. Artiklerne (er dels)

blevne forandrede, og deels skærpede eller

foTvaHdede.LTid.1744.370. Da udgik der

skærpet Bud og Befaling om at pine og

dræbe Alle, der modsatte sig Kongens Bud.

Goldschm.VII.165. Kontrollen paa Værkstedet

skadTipes.FagOSnedk. \\ spec. m. h. t.

(udmaaling af) straf. Folk, som ingen Straf

troe efter Døden, søge naturligen at skierpe

Straffen udi dette Liy.Holb.JH.il.23. man

(kunde) neppe . . vente Dommen i denne

Post skærpet, om den og blev indstævnet

for 'H.øieste-'Ret.Stampe.II.234. skærpet Straf.

Sal.*XXI.713. skærpende omstændighed(er),

forhold, der bevirker, at der ved

udmaalingen af straf for en forbrydelse vælges

en forholdsvis høj straf (mods. formildende

omstændigheder, se formilde 4, Omstændighed

1.2^. Straffen (kan) under skjærpende

Omstændigheder . . stige indtil Forbedringshuusarbeide.

Lov^''/2l866.§228. LovNr.215**/t

1939.§266b.

in. skærpe, v. [hgvrbd] -ede. vbs.

-ning (CGRafn.(PhysBibl.XV.2). OpfB.UII.

-apparat)

til møllesten: OpfB.UII.258.

I. Skærper, en. flt. -e. (jf. Skærferj

person, der skærper, ell. redskab, der brudes

til skærpning; især i flg. anv.: I) til II.

skærpe l.i, i ssgr. som Knivskærper. 2) (1.

10 br.) til II. skærpe 4, overf. jeg (søger) at opmuntre

Sindet . . ved at læse lystige Skrifter

. . De som give sig ud for Religions Skierpere,

holde vel saadant Middel . . for at være

syndigt. Holb.Ep.II.305. jf.: et Par gode

Anekdoter, der fungerer som Stemningssk

ær p ere. HBrix.AP.III.229.

II. Skærper, en, flt. -e. (til III,

skærpe; bjergv.) skur fer. TopJNorge.29H.

168.

under skærpning. Mohr.L. -tid, en. [II.I.2]

(jf. -føre; smed., vet.) tid med glat føre, da

78). (sv. skårpa, no. skjerpe; omdannelse af ty.

schurfen (se skurfej; jf. II. Skærp; bjergv.)

d. s. s. skurfe. VSO. VI.339. Sal.HII.322.

Skærpe-, i ssgr. især (fagl.) til II.

skærpe, -ambolt, en. [II.l.i] (jf. -hammer,

-værktøj; smed., foræld.) lille ambolt til

hvæsning, skærpning. Amberg. -apparat,

et. [II.l.i] (jf. -maskine^ ^ apparat til

skærpning; fx. til slibesten (jf. ovf. sp.6V*):

Hannover&Smith.Papir.75. -fore, et. [II.

1.2] (jf.

-tid; smed., vet.) føre (isslag olgn.),

der nødvendiggør skærpning af hestesko.

Grunth.Besl.74. -liage, en. [II.I.2] (smed.,

vet.) hageformet skærpe (I.2.2) til hestesko.

Landbo. IV.260. -hammer, en. j;il.l.i]

(jf. -ambolt; smed., foræld.). Amberg. -jærn,

et. [II.l.i] (nu næppe br.) i) skærpestaal.

VSO. MO.II.741. 2) (møl.) bild; bildejærn.

Amberg. -kniv, en. [II.2.1] (bogb.) skærfekniv.

CollO. Værkt.75. -kod, et. (færøsk

skerpikjøt; til II, skærpe 3.4, jf. I. Skærpe

2.4; sml. -laar) om færøske forhold: vindtørret

faarekød. Pløyen.E.247. Trap.*IX.646. Nis

XX. Bentrykt "/« 1940

20 Skærpe-ret, en. [III] (bjergv.) ret for

enhver til at søge efter bjergværksmineraler,

ogs. paa fremmed grund. Sal.^III.320. -rulle,

en. [II.l.i] ^ rulle af hærdet staal

i skærpeapparat. HannoverSSmith.Papir.75.

-Staal, et. [II.l.i] (jf. -jærn 1; nu 1. br.)

hvæssestaal. JFBergs.G.29. VSO. -sten, en.

[II.2.1] (bogb.) flad sten, hvorpaa læder lægges

30 hestesko bør skærpes. Grunth. Besl. 74. 88.

-værktoj, et. [II.l.i] (jf. -ambolt, -hammer;

smed., foræld.). Amberg.

Skær-piber, en. [V] \. lille spurvefugl,

der holder til paa de yderste holme og

skær i skærgaarden; skærpiplærke; Anthus

obscurus. Kjærbøll.244. Spårck.ND.7.157.

AchtonFriis.D0.III.397.

Skærping, en. se I. Skærpning 3.2,

Skær-piplærke, en. [V] \ d. s. s.

40 -piber, Larsen. Spårck.ND.157.

I. Skærpning^, en. (-f i bet. 3.2 (s. d.)

Skærpingj. flt. -er. vbs. til II. skærpe; især

i flg. anv.: I) til II. skærpe 1. \.\) det at gøre

noget skarpt ved hvæsning, slibning olgn.

vAph.(1764). Slibning, Filning og Skærpning

af det Værktøj, der bruges ved Undervisningen

(i sløjd). VorUngdom.1925.348. || m.

h. t. møllesten. NordConvLex.1.552. OpfB.*

III.258. (nu næppe br.) om fure, rende, der

50 dannes i møllesten ved bildning: JFBergs.G.

69. 1.2) (smed., vet.) det at skærpe (II.I.2),

brodde en hests sko; ogs. konkr., om de midler

(skærper (I.I.2) olgn.), der anvendes hertil

(Grunth.Besl.84). Skiærpning kan skee i Hagerne,

Grebene og ved Braader. Viborg&

Neerg.HB.87. Feltart.VII.A.14. jf. Taaskærpning

(MR.1839.102) samt Skærpnings-maade,

-middel (Sal.*XXI.714).

2) til II. skærpe 2. 2.1) (fagl.) til II. skærpe

60 2.1: det at afskære noget skraat, give noget en

skraa form. UfF. jf.: Skærpningsvinklen

(ved støbejærnssvejsning) . IngBygn. 1939. 164.

II

(bogb.) skærfning. Skærpningen bestaar

. . i, at man med Kniven afskærer Kan-


67 ISkærpning Hkærislipper 68

terne i skraa Retning, saa de bliver ganske

fint udtyndede. Haandv.16. 2.2) 4>- '^^ Hskærpe

2.2: det at stille ræerne saaledes, at

de danner en mindre vinkel med skibets længdeakse.

SøLex.(1808). Scheller.MarO. ;'/. Skærpnings-mærke

(mærke(linie) ^or ræernes stilling,

naar de er tilstrækkelig skærpede. Harboe.

MarO.), -vinkel (YSO. Scheller.MarO.).

3) til II. skærpe 3. 3.1) (jf. II. skærfe 2;

iarv.) det at gøre noget stærkere, mere vir- lo

kende ved tilsætning, udbrugte Kyper, der

gaves særlig Skærpning ved Tilsætning af

ekstra K&Xk.OrdbS. 3.2) (//. færøsk skerpingur,

tør vind, isl. skerping, tørring af fisk

ell. kød) t d. s. s. I. Skærpe 2.4. VSO. Skærping:

Moth.S281. tørre Fiske, som de (o:

færingerne) kalde Skerping. P/?M5f.Z)P.37. 4)

(sj.) til II. skærpe 4(3): skærpelse. Skærpning

af Hukommelsen (Brandes. Shakespeare.

II.(1895).224: en mekanisk, mnemoteknisk 20

Methode).Brandes.VIII.409.

II. {Skærpning, en. vbs. til III. skærpe.

^kærisant, en. se Sergent.

skær-isat, part. adj. se -sætte,

(Skærsel, en. se Skærelse.

iSkærs-ild, en ell. t et (Tychon.AB.

13. RasmWinth.S.65). ['sgæ*(')rs-, 'sgærs-;

ogs. isgæ"(')r|Sir] (sj. skrevet Skerts- olgn.

Skierts-: Bagges.II.99. Skiertz-: Holb.

Anh.106. Skiærds-: sa.DH.II.616). ftt. 30

(sj.) -e (ThitJens.SK.II.80). {glda. sk(i)ærs

eeld, skyars eeld, skæræseld, fsv. skår(s)-,

skarsl-, skårsloelder ofl., jf. sen. oldn. skir-

slareldr; 1. led er ænyd. glda. skærels(æ), renselse,

fsv. skarsl, egl. vbs. til VI. skære; gen-

givelse af mlat. ignis purgatorius, til lat.

purgare, rense (se purgere^; jf. Fejefyr)

I) (især katolsk-kirk.) lidrende, rensende ild,

hvor de sjæle, der ikke har gjort sig fortjent

til straks at komme i himlen, maa lide straf 40

for deres synder, inden de befris (Purgatorium).

(Henrik VIII) forkastede Helgenes Tilbedelse

item Skiertz-lld. Holb.Anh.106. *Nu

seer mand Munken flye |

Land og Bye |

Af

Med Skiærs-Ild og sin ganske Aflads-Kram.

Clitau.PT.152. *hans Sjæl skal brænde |

I

en evig Skjærsilds Vme.Hrz.D.II.68. KMunk.

C.76. jf. Feilb. naar pengene i kisten klinger,

straks sjælene ud af skærsilden springer, se

u. I. Kiste 1.4, II. kUnge 1.3. || (jf. bet. 2) 50

hos protestantiske forf. m. afbleget bet., om

rensende, lutrende ild. Bagges.III.103. *I

Skiærs-Ilds Luer paa Herrens Ord, |

. .

straaler Livets KTone\Grundtv.SS.I.690. jf.

PalM.AdamH.III.233 samt SaUXIX.725.

II hertil bl. a. Skærsilds-flamme (PalM.

AdamH.III.233), -lue (Hauch.MS.56), -pine

(OFriis.Utt.102), -tro (smst.282). 2) bil-

rime). Reenb.II. 149. Holb.Heltind.I.326(se u.

Helvede 2.2^. *Nu skal det aabenbares, |

At gammel Kjærlighed I hver en Skærsild

|

klares, | Og er for Rust i Fred. Grundtv.PS.

VI.O. (han var) aldrig siden Skoletiden . .

gaaet gennem nogen Eksamens Skærsild.

JohsSteenstr.CJ .21. Den eneste af Oehlenschlægers

Operatekster, der er sluppet nogenlunde

uskadt gennem Aarhundredets Skærsild,

er Sowednkken. Skuepl.106. \\ i talem. og

ordspr. falde af skærsild i helvede, se

Helvede 4. Ond Kvinde er hver Dags

Skærsild. ilfaM.5i77. jf.: *Din (0: Sokra-

tes's) Qvindes Skiærs-Ild var dit Helved alle

D&ge. Stub.122. \\ især i best. /., som stednavn,

jf. Feilb. (u. skjærsilds-ledj. i gade-,

husnavne, se HMatthiess.Gader.117. som navn

paa kafeer, se Gadeordb.^121.

i^kær-slipper, en. [sgær'slibar] (ofte

(skrevet) -sliber, f "SHp. Falst.27.182. jf.

skærsliTp. Moth.S489. — sj. Skæresliber, jf,

VSO.). flt. -e. {ænyd. skærslipper (KbhDipl.

111. 505), (flt.) skjæsslipper, scheerslibere,

scherslib (i scherslib handtwerch. KbhDipl.

V571); fra nt. scherenslieper (scherslip), jf.

hty. scherenschleifer, til nt. scher, hty. schere,

saks (jf. TV. Skær^^ og nt. sliepen, hty. schleifen

(se sUbej || formen -sliber er alm. hos

Holb. (fx. LSk.II.l og MTkr.125) og foretrækkes

af vAph.(1759). Molb.HO. VSO.

Holst.R. S&B., -slipper findes fx. i JBaden.

OrtO. og er autoriseret gennem SvGrundtv. og

Saaby.^(1891).ff., jf.: „Skærsliber .. i Udtalen

endog . . Skærslipper." MO.) person,

som (uden egentlig haandværkeruddannelse)

ernærer sig ved at slibe sakse, knive olgn. paa

en slibesten (som er monteret paa en trillebør

olgn.). Jeg er kun en Skiærslihei. Holb.LSk.

V4. *en gemeen Skerslip og Kiedel-flikker.

|

Falst.(SamlDanskeVers.UI.132). *Nys kom

en fremmet Skiærslipper til Byes. Bagges.IV

221. MinSkr.Vid852. Gravl.EP.236. m. henblik

paa skærslippernes udraab (sang): *Her

er Skærslipperen, Skærslipperen! — Sakser

|

og Knive slives — Her er Skærslipper-

|

mand ! AndNx.DM.II.65. AJeppesen.Fra det

gl.Kbh.(1935).lll(se Saks 3;. || (jf. lign.

udtr. u. Børstenbinder 1; sj.) i sammenligning,

(jeg) var saa tørstig, som en Skiær-

slipper. ^M;.f'2924;.///.2S5. II

hertil bl. a.

Skærslipper-bør (VSO. PolitiE.KosterbUVr

1923. 2. sp. 1) , -dreng (skærslippers læredreng

ell. medhjælper. Holb. LSk.II.l. VSO.)^

-haandværk (smst.), -kone (Gravl.EP.50),

-lære (VSO.), -mand (skærslipper; i udraab,

rim olgn.: Cit.l892.(DanmViséb.II.131). And

Nx.DM.II.65 (se ovf. 1. 45). *Jeg er en

Skærslibermand, snurruruml kommen

| |

udaf fremmed Land, snurrurum. Børnerim.

|

ledl. ell. i sammenligning, om sted ell. tilstand,

hvor ell. hvori det er pinefuldt at være,

(navnlig) om tilskikkelser, prøver, som

ell. eo 111.10), -stol (nu næppe br.; Skiærsliberdet

Stoels Bænk til Slibe-Truget. vAph.(1759).

er yderst pinefuldt at gennemgaa, men som I.952.sp.2), -sæde (nu næppe br.: vAph.

kun er en overgang (jf.

Skiærs-Ild for min Tiid

Helvede 2). *En

og Pen (0: det at

(1759).405),

l.sp.2).

-vogn (NatTid.Vd911.M.TilL


69 Skærfiinin ISkærtorsdags- 70

ISkærsmin, en. se Jasmin.

Skser-isommer, en. [sgær'scomar]

(ænyd. d. s. i bet.: juni, ogs.: forsommer

(Kalk.IY41"t: Kingo.SS.II.86); til VIII.

skær, jf. NatTid."/»1937.7.sp.2f.; i rigsspr.

især poet., højtid, samt (i almanakker) som

foræld, maanedsnavn) den del af sommeren,

hvor dagene er klarest (skærest), lysest, længst;

navnlig om juni, undertiden ogs. om juli (jf.

-sætte, V. [V] (ænyd. (part.) skærsæt (Da

Viser.), no. dial. skjersett; egl.: efterlade paa

et skær, jf. isolere; ;t/.) i part. skærsat

^-8 æt. Moth.S421), i knibe, forlegenhed;

ilde stedt. MDL. VSO. Er der en Q vinde

med i Hemmeligheden, saa see Gud i Naade

til os; thi da ere vi Alle atter skjærsatte.

LMoUke.Overs.afScott: Qu£ntinDuru)ard.(1861).

574. Feilb. -søde, en. [sgær'sø-6a] {ænyd.

Midsommerj; som maanedsnavn: juni. Moth. {q skærsøde, lakrids(rod), æda. skærsøt(æ), Gen-

S419. Nu leger Skiærsommer Med duftiana j (Harp.Kr.45. 113. 152), no. dial. skjær-,

tende Blommer, | Og Fuglene fløite i Lund. skarsøte (-søta), G. purpurea L.; vel til VIII.

Grundtv.FA.4. Heib.Poet.III.425. *Saa kom- skær 2 (m. forstærkende bet.), 2. led til sød;

mer Juni, den kjære Skjærsommer, Med sine

|

tusinde Rosensblommer./'ZflWt


71 iSikærtorsdagisballe Skserv 72

torsdags-kampen (Hostr.SD.1.114), -slaget

(Grundtv. PS. VI. 410. BerlKonv. XIX. 456)

-bulle, en. (katolsk-kirk.) bulle med fordømmelse

af ugudelige og kættere (spec:

protestanter), der aarlig oplæstes skærtorsdag.

NordConvLex.Y291. KirkeLeks.lY.251.

-lieks, en. (jf. ovf. sp. 70'^*; sj.) kvinde, der

driver hekseri skærtorsdag, kan erkendes som

heks skærtorsdag; hemmelig heks. jf.: Hvem

var Edith? — Et Fantasivæsen — en ung,

barnlig, bleg, slank, skyldig-uskyldig Skærtorsdagsheks,

som Himlens Regioner ikke

havde Asyl for. Drachm.F.1.284. -kaal, en.

(jf. -suppe samt u. Kaal 1; nu især dial.).

Klokken fire var Slaget (paa reden) forbi . . Vi

vare alle glade og gik hiem for at spise vor

SkiærtoTsd3igskBial.Oehl.Er,1.159. NordsjællF.

iy.44. -suppe, en. (jf. -kaal; kog.) suppe

med forsk, hakkede urter og æg som ret skærtorsdag.

Køkken-Kalenderen.Nr.2.(1935).7O

jf.:

(han truede med) „at tærske hende

gul og grøn som en Skærtorsdagssup

p e". Powf.DÆ./-/.i52.

Skær-træ, et. (til lY skære 7(3), 14(3)

jf. -gang osv.; j^, foræld.) træstok til udspiling

af enderne af hængekøjer; spredholt. Harboe.

MarO.177.

!§kærts, iskærtise, se Skerts, skertse.

Nkser-uld, en. (efter ty. scherwoUe; til

lY skære 3.3) T affaldsuld, som faas ved overskæring

af klæde; ogs.: kradsuld. vAph.(1759).

Hannover. Tekstil.II.348.

I. Skærv, en. [sg-erV] (nu dial. Skær.

UnivBl.1.368. især i forb. skærs gavn, se

bet. 3. — tidligere ogs. skrevet Skærf olgn.

Holb.llJ.II.5. sa.DNB.598. ChrFlensb.DM.

11.85). flt. (især i bet. 1) -e ell. f d. s. (Høm.

MoraUI.90. Holb.Hh.1.69. Gram.Nucleus.

49). (ænyd. skerff, n., og skarf, skarffue, fk.,

glda. skerw, n., og (flt.) skærff, fsv. skarf,

n., skårver, m., sml. isl. skarfur (jf. I. Skar^;

fra mnt. scherf, jf. hty. scherf; vistnok sa.

ord som ell. sammenhørende m. I. Skærve

og egl. „lille stump" ell. (?) „overskaaret mønt")

I) lille mønt; navnlig (bibl.) om lille

kobbermønt af mindste værdi (egl. som gengivelse

af lat. obolus, gr. obolos (se Obol^

ell. gr. lepton ell. lat. (Vulgata) minutum;

jf. NationalmusA.1939.83); undertiden (men

urigtigt) som navn paa danske middelalder-

lige mønter (Holb.DNB.598.602). en fattig

Enke kom og lagde to Skierve udi (o: i tempelkisten),

som er en R\uå.Marc.l2.42.

Luc.21.2. EEwald.DenBibelskeConcordantz.I.

(1748).933. (jf. Daler sp. 455", •'^• sj.:)

*Skjærve gjør ej blot en Daler, De gjør

|

store K&]?itdi\eT.Grundtv.PS.VII.316. \\ (nu

1. br.) i forb. m. nægtelse; navnlig i udtr. som

ikke en skærv, ikke en skilling, jeg veed

den der har givet mange 1000de for en

Jomfrudom, som en Jøde dog ikke havde

tilhandlet sig for en Skiært. Holb.DB.1. 2.

mine Klæder . . ere jo ikke en Skiærv værde.

smst.IY3. *Dog tungt, saa arm at blive, |

.

;

At ej en Skjærv man hav. Grundtv.PS.IV449.

*At stjæle, det er nu dens (o: en hunds)

Erhverv; | den ejer jo aldrig en eneste

Skiærv. Kaalund.121. \\ betale til sidste

('yderste.

skærv olgn.,

Holb.llJ.II.5. Skuesp.IX.99)

(efter Luc.12.59) betale fuldt

ud, til sidste hvid (I), skilling (3.2). Mau.1.69.

Slange.ChrIV512. Træd frit paa de Ringes

Halse, og lad dem betale dig indtil sidste

10 Skiærv. NordBrun. HelligeTaler.I. (1797).187

Andre fik Byrder at bære |

digt betale |

I

!

og maatte blo-

til sidste, arme, forslidte Skærv

i Jordens graadige Dale.PlaCour.A.84.

i videre anv.: det (er) deres Pligt . . at ei

kræve den yderste Skierv af sin fattige

Næste. J/S'weed. ¥265. (gnieren) udsuer Enker

og Faderløse (og) berøver dem den sidste

usle Skierv. Birckner.Tr. 162. Tallotteriet er

et Svælg, der sluger den Arbeidendes sidste

20 Skiærv. PEMull.U1. 306. jf. bet. 2: Stuckenberg

naar sit livs højdemaal i de to smaa

digtsamlinger: „Flyvende sommer" og „Sne",

som blev hans sidste skærv til dansk kunst.

OGeismar.ND.103. || enkens skærv olgn.,

egl. om den fattige enkes sidste eje, som hun

ofrede i templets kiste (se ovf. sp, 7P^); i videre

anv., om et stort offer, en enestaaende gave

(fra en fattig person). Gud . . foragter ikke

Enkens tvende Skærf, hun lægger i Guds

30 Kiste. Hørn.Moral.II.90. Hun bad, så hun

blev smuk derved; sagtens for en kær dreng

ved fronten. Hun gav enkens skærv: Hele

hjærtet, alt NAJensen.Ventetider.(1926).15.

2) (især efter udtr. enkens skærv, se bet. 1

slutn.) Cp om lille bidrag, hjælp, understøttelse,

der svarer til ens evne. (især i udtr.

som give, yde en skærv/ Holb.Skiemt.B5v.

Folk giver Skjerven med større Fryd, |

Naar de har Vidner paa deres Dyd.PilføH.

Den usle Armod

40 (1855). 1. 49. tillad mig, |

først min Skjærv at offre! (han giver den

Blinde en Ski\\mg).Bredahl.I.141. Drachm.

VIII.533. PoV/id939.15.sp.3. \\ i videre, billedl.

anv. En Skjerv til Spørgsmaalets Afgjørelse.

Nyerup&Kraft.Litteraturlexicon. (1820).

433. *Til Glæden give Hver sin Skierv! |

Hver stræbe maa, som han kan bedst, j

At hædre Freiers Bryllupsfest. Oe/ii.XZ/Z.

244. en Attraa, jeg længe har følt til at yde

50 . . Suhms Minde ogsaa min ringe Skiærv.

Velsigner

|

Molb.Suhm.l. Sangeren . . |

sit Hverv, | Naar han en deilig Pige

høist

Tør

offre Sangens Skjærv. Winth.ND.113. den

Kongedyrkelse, til hvilken efterhaanden Tidens

større og mindre Digtere bragte hver

sin Skærv. CSPet.Litt.947. give, lægge sin

skærv med i laget, se Lag 5.4.

3) (1. br, i rigsspr.) overf. anv. af bet. 1,

om en ringe sum (jf. Nødskærv/ en ringe

60 mængde, en ubetydelig smule. Moth.S

279. jeg meente, at jeg med streng Tarvelighed

en Stund kunde friste mit Liv ved

Hjælp af en liden Skjærv, der dog endnu

var bleven mig levnet. Hauch.V11. 383. (jeg)

.


73 Skærv ISkærvehng^ger 74

sankede taalmodigt min Lykke sammen,

Skærv for Skærv. Stuck.111.46. hver skærv

af virkelighed, som den (o: folkedigtningen)

når at gribe på sin vej, bliver guld i dens

hoTg.AOlr.DH.I.187. || spec. i forb. som

ikke gøre skærvs gavn ^skærvsgavn.

D&H. skærs gavn. UfF.J, (jf. gavns gerning

u. Gavn 1 ; dial.) ikke udrette det mindste;

drive; være ørkesløs. Hertugen og hans

Folk gjorde nu ikke Skiærvs Gavn. GVwndft'. jo

Snorre.III.62. sa.Myth.455. AarbLollF.1933.

180. UfF.

n. Skærv, en. se I. Skærve.

in. Skærv, en. [sgBr'v] (nu næppe br.

Skærve. CollO.). {efter ty. scherbe (scherb),

egl. sa. ord som scherbe, skaar, lerkar, se

I. Skærve; fagl. (pott.)} om selve lermassen,

hvoraf glaserede lervarer (fajancer, porcelæn)

hestaar; bagmasse, (fajance-tingene) kom

ud af Ovnen som en temmelig klangfuld, 20

porøs, ikke gennemsigtig og i Reglen lysegul

Skærv, der da blev dyppet i den . . fortjTidede

G\asui.Sal.VI.279. EHannover.Keramisk

Haandbog.I.(1919). 307. jf. Lerskærv (NationalmusA.1934.44)

samt Fajanceskærv

(Tidsskr.f.da.Sygehuse.l933.228.sp.2).

IV. Skærv, et. se 1. Skærf.

Skærv-, t ssgr. se Skærve-.

I. Skærve, en. ['sg^rva] (sj. Skærv.

[sQBr'v] jf. Steenskjerv. Lmn. samt Flint- »3

skærv «. bet. 2 slutn.). flt. -r. (endnu ikke i

VSO. MO., entalsformen Skærve ikke i ordbøger

før HjælpeO.(1875), og endnu i S&B.

Saaby.' Mikkels.Sprogl.l68(jf. Arkiv.XI.190)

angives ordet som pi.; i bet. 1 fra ty. scherbe(n),

bet. 2 maaske dannet til Stenskærve ell. laant

fra SV. skårva (vistnok fra mnt. schervej; besl.

m. 1. Skar, II. skarre;

samt III. skærve)

jf.

I. og III. Skærv

1) (nu næppe br.) især i flt., om skaar af 40

knuste genstande; navnlig: glas-, potteskaar.

sønderslagen Glas eller Skiærver, rene

og sorterede. Tarif forGlas-Udsalget.(1783).6.

»Urnens Skjærver.i2€cAre.5B.35.

anv., om noget uægte, værdiløst.

t billedl.

i|

Skulde En

tro det . . at En, der har Indialands dyrbareste

Demantsperle, vilde agte den ringe

og løbe efter Skjærver af malet Glas (0: kulørte

glasperler)! Marie Grubbe og — Karen

FioUJPJae.(1924).I.177. 50

2) oftest i flt., om afbrudte ell. knuste stumper

af sten olgn. materiale (jf. Kalkskærver

(0: spidse kalkstykker i en mur), Drachm.

VD.328); nu især om smaasten, smaa

skarpkantede stenstykker, sædvanlig 2-5

cm. i diameter, frembragt ved spaltning ell.

knusning af naturlige ell. kunstige sten (fx.

mursten) og navnlig anvendt til vejbefæstning;

stenslag. Brosteen samt Skjærver og

Grundsteen. ^dr.»/tiS56. 2. Till. 1. sp. 3. frisk eb

paakørte Skærver, som Vinden havde fejet

Sneen væk ha. Drachm. VT.206. (han) stavrede

henad Vejen . . Træskoene skramlede

paa Skærverne. JFJen«.ffF.6i. Suenson.B.

III. 312. y/. Ballast- (SaUXXI.715), Blandings-

(9: skærver af granit, kalk og flint.

Suenson.B. III. 405), Flint- (SvGrundtv.

Retskritmings-Ordbog.(1870). Suenson.B.III.

404), Granit- (Sal.*XXI.715), Kalkstens-

(Suenson.B.111.404), Kampe- ^a; 0/ kampesten.

CollO. Kamp-: BerlTid.^*hcl854.M.l.

sp.4), Mur- (SvGrundtv.Retskrivnings-Ordbog.(1870).

Larsen.363), Murstens- (HjælpeO.

Suenson.B.III.405), Sandstensskærve(r)

(smst.404) samt Sten-, Vejskærve

(s. d.). II slaa (ell. hugge. TroelsL.XIII.135.

APhS.IX.193) til skærver olgn., knuse større

sten med skærvehammer ell. -knuser, (stenen)

stod som Ledstolpe (nu slaaet til Skærver).

JohsBrøndst.DO.I.351. slaa skærver olgn.

(jf. Skærveslager^; IstedMøller.HugoStelling.

(1893). 275. NSvends. H. 189. Aarb Frborg.

1939.75. jf.: i den Videnskab, jeg har valgt,

kan jeg ingen Bane bryde, jeg kan kun

saadan sidde ved den alfare Veikant og

hugge Skjærver til.Gjel.GD.189. || i sammenligninger

ell. billedl. *For Bjærge snubler

Ingen, men for SkæTyeT.Drachm.DJ.I.107.

Negle har du (o: strudsen) som Skærver.

JVJens.M.1.35. (maaske m. tilknytning til

I. Skærv; jarg.) som betegnelse for (smaa)penge:

„Op med Skærverne Far!" sagde

Pelle naar der blev gjort op; den gamle

havde tabt.AndNx.PE.III.157. \\ (efter sv.

skårva; arkæol., sj.) flække (III.2), spaan

af flint; flintflække; i ssg. Flint- skærv:

den Økse han huggede Brænde med til

nden, det var en ganske tarvelig Flintskærv

uden Form eller 'Eg.JVJens.Br.4.

smst.32.

n. Skærve, en. se III. Skærv.

ni. skærve, v. ['sg^rva] -ede. (til I.

Skærve 2; jf. nyskærvet; fagl.) belægge

(vej) med skærver, vejen skal skærves j

Skærve-, t ssgr. (sj. Skærv- ['sg^rv-j

se u. skærvelægge; endvidere: Skærvbunke.

Rist.FT.115). især (fagl.) til I. Skærve 2; fx.

(foruden de ndf. anførte): Skærve-bunke,

-dynge, -fabrik, -fremstilling, -fyld, -hugning,

-knusning, -lag, -masMne, -materiale,

-prøvning, -slagning, -størrelse, -ballast, en.

(jærnb.) lag af skærver som underlag for svellerne

paa en jærnbane; ballast (2.3) af skærver.

JernbaneT.^^lil937.1.sp.2. -bane, en. vejbane

af skærver. OpfB.*II.23. -belægge, v. vbs.

-ning (s. d.). skærve (III); skærvelægge.

Bl&T. -belægning, en. (1. br.) vbs. til

-belægge; ogs. konkr., om lag af skærver,

skærveballast olgn. Riget.^^/iol912.2.sp.2. Opf

B.*II.13. -beton, en. beton fremstillet af

skærver. SaUIII.132. Kbh.sSporveje.(1936).

69. -brolægning, en. chaussébrolægning

oven paa et (gammelt) lag af skærver. OpfB.*

11.23. -grus, et. usorteret blanding af smaa

skærver og skærvesmuld. Suenson.B.III.312.

-hammer, en. hammer, der bruges af skærveslagere;

knækhammer. Cit.ca.l910.(OrdbS.).

IngBygn.l939.Nr.ll.annonce. -kagger, en.


76 ISkærTekiiDseinaskine Skættefald 76

(1. ir.) skærveslager, en Skærveplads, hvor

Skærvehuggeren havde rejst en Halmvæg.

CESim.45. -knnse-maiskine, en. maskine,

hvori større sten knuses til skærver.

Sal.XVI.195. -knaser, en. I ) (sj.) skærve-

slager, jf.: Navne og Tal sprang fra (politikeren)

med en virkelig Skærveknusers Færdighed.

Pont.DR.^I. 112. 2) om maskine. 2.1)

skærveknusemaskine. DagNyh."/»1924.7.sp.5.

2.2) (jarg.) nedsæt, ell. spøg. betegnelse for en lo

(gammel, tung) cykle ell. (sjældnere) automoUl

(Pol.^*/d935.13.sp.2). Socialdem."/io

1920.5.sp.4. PoVVa939.5.sp.5. -lægge, v.

(nu sj. skærv-. Ugeskr.f.Landmænd.2R.IY

(1862).CLiv. Meyer.'486). vbs. -læg(ning)

(HjælpeO.). (1. br.) belægge med skærver;

skærve (III); ogs.: makadamisere. HjælpeO.

-mosaik, en. mosaikmønster (i havegang)

dannet af skærver. HavebrL.'lI.396.

Skærvensel, en. se Scherwenzel. 20

Skærve-plads, en. CESim.45 (se u.

-hugger^, -slager, en. person (arbejdsmand),

der slaar skærver. CEw.DY.47. ved

Vejgrøfterne sad Skærveslageren bag sin

Halmskærm. Kidde.AE. 1. 55. LdndskovHans.

NH.114. jf. (nedsæt.): Inspiration må . .

virke med i det daglige slid, om det ikke skal

ende i rent skærveslageri.(rrøn6.ZM.83.

-smuld, et. smuld, med en diameter af

under 2 mm., der fremkommer ved skærve- 30

slagning. Sal.^XXI.715. -vej, en. skærvebelagt,

makadamiseret vej. AErslev.Sommerferie.(1899).

114. OpfB.^II.23.

ISkjierviii(d)sel, en. se Scherwenzel.

skærv-lægge, v. se skærvelægge.

Skærvs-gavn, en, et. se u. I. Skærv 3.

Skær-v»eg, en. (ænyd. skierweg, jf.

nt. scherwand; til lY skære 7(3) og 14(3)

(sml. -gang osv.); jf. -værk; dial.) skillerum;

skillevæg; tværvæg. Kielderen har 3 Afde- 40

linger adskilte ved Skiærvægge. (7if.i8ii.

(AarbVejle.1926.73). EHHagerup.78. Feilb.

OrdbS.(Ærø). -værk, et. {ænyd. skerreværk,

nt. scherwerk; jf. -væg; dial.) d. s.

Moth.S426. Anno 1754 . . lod jeg legge nyt

Gulv og Lofft i Dagligstuen, sMldte dend

ad ved et Skiærværk . . af Breder saa ieg

baade fik Dagligstue og Sovekammer deraf.

at. ca. 1785. (AarbVejle. 1926. 67). Olufs.Oec.

VII.64. De 4 Fag Huus skal indrettes til 50

Beboelse med Fjelleloft . . og Hjald . . samt

Skorsteen, Skjærrværker. Cit.l814.(Kristel

DagbUhl929.11.sp.2). MDL. Kalk.III.860,

OrdbS.(Ærø).

Skæse, en. se Chaise ; ;/. u. Portechaise.

Skæt-fald, -hus, se Skætte-fald,

-hus.

skætle, V. ['sgædla] -ede. (afl. af Skættel;

sj.) skætte (II.l). (hun) maatte skjetle

Hør den hele udslagne Dag. MWinther. Da. eo

Folkeeventyr. (1823).94.

I. Skætte, en. ['sgæda] fit. -r. {jf. sv.

skåkta; til II. skætte) 1) (især fagl. ell. dial.,

men 1. br., jf.: „Bruges endnu i Fyen."

VSO.) redskab til skætning af (hamp og)

hør; skættehaand, -kniv (jf. Skættelj;

ogs. (dial.) som sammenfattende betegnelse for

skættefoden og skættehaanden (UfF.). Moth.

S225. Grundtv.PS.YII.379. OpfB.^YII.447.

AnkerLars.MM.6. 2) (dial.) om skætteblaar,

skættefald olgn. (ell. om skæver).

Dengl.KlokkeriFarum.(1928).20. jf.: fra Høraffald

fik man Skætten hvoraf der lavedes

Skættelagner. UfF. samt: Skette . . Emte,

kvne.JBaden.OrtO. II. skætte, v. ['sgædaj

-ede. vbs. -ning (Moth.S225. Blich.(1920).

XXIL168. MøllH.III.242. YareL.*361), jf.

Skætteri. {sv. dial. skjåtta (jf. sv. skåkta^;

afl. af roden i II. skage; jf. I. Skætte, Skæt-

tel. Skætter || ordet mangler i jy., der i stedet

for anvender skage) I ) (fagl. ell. dial.) m. h. t.

braget (brudt) hør (ell. hamp): rense, befri

basttaverne for de efter bragningen tilbageværende

træagtige dele af skengierne ( „skæverne"),

især: ved at slaa ned ad det fra skættefodens

indhak nedhængende bundt stængler

med skættehaanden ell. -kniven; skage (II.2);

svinge; ofte i forb. skætte hør. Moth.S225.

Hallager.32. Blich.(1920).XI.44. Hørren blev

knækket og brækket, skettet og heglet.

HCAnd.(1919).II.307. I Handelen skelner

man mellem den uskættede Raahamp . .

og den skættede Renhamp. Sal.YII1.423.

Hannover. Tekstil.1. 107. Trine Kogekone, som

kom og skættede hør og fortalte historier.

AnkerLars.MM.6. FrGrundtv.LK.265. Sjæll

Bond.62. Thorsen.170. 2) (dial.) i videre

(billedl.) anv., om virksomhed, der minder

om skætning: slaa (gnide, stryge) haardt

hen ad noget, (hvis man skulde slaa ild) maatte

man have Trøsketønden og Fyrstaalet

frem og skætte med Staalet, til man fik Trøsken

til at fænge. Halleby.80. || {jf. (?) skætte,

væggelus (Moth.S281), sv. skåkta, d. s.) om

hund ell. kat: klø, børste sig med poten

med raske tag. UfF.

Skætte-, i ssgr. (som gengivelse af dial.

Skæt-, se u. Skætte-fald, -hus^. især (fagl.

ell. dial.) af II. skætte 1 (svarende til ssgr.

m. skage, se Skage- sp.l66^); saaledes (foruden

de ndf. anførte) fx. Skætte-gilde, -kone,

-kvinde, -kælling, -pige. -blaar, pi. ell. en

(Moth.S225) ell. et (Blich.(1920).XXII. 168).

(jf.

Skageblaar^ grovere blaar, som falder af

ved skætningen (især: ved den anden skætning),

og som anvendes til grove stoffer som fx.

sækkelærred (jf. u. -iald). *som en høne, |

Der hildet er i %kQttQ-\AadiX.Sort.(SamlDanskeYers.WI.155;

jf. Blaar sp.753^'). Skjætteblaaret

(som udrystes af Affaldet fra Skjætningen).

Blich. (1920). XXII. 168. Hannover.

Tekstil.1.107 . -blad, et. d. s. s. -haand

slutn. MøllH.III.242. -bræt, et. d. s. s.

-fod. AarbKbhAmt.1930.26. -fald, et ell.

(sj.) en (Holst.R.). (ogs. Skæt-, se sp. 77"^^).

{ænyd. d. s. (i bet. 1)) i) det groveste affald

fra skætningen, bestaaende af skætteblaar og

skæver; ogs. d. s. s. -blaar. Moth.S225. YSO.


77 Skættefod SUæx 78

Thorsen. 170. SjællBond. 59. 62. Hannover.

Tekstil.!. 107. \\ hertil Skættefalds-blaar

(d. s. s. Skætteblaar. AarbSorø.1924.55),

hør foregaar (jf. Hørskætteri^. Hannover.

Tekstil.1.108. NatTid.**/tl937.12.sp.l.

ISkætte-spaan, en. d. s. s. -haand.

-garn (SjællBond.59). 2) garn, traad, frem- HofmanBang.Od€nseAmt.(1843).234.-stoU,

stillet af skættefald (1), ell. groft stof, vævet af

dette garn. MO. Man havde tre Kvaliteter

en.

I)

d.

d.

s. s. -fod. OpfB.WII.447. -træ, et.

s. 8. -fod, -stok. VoHHj.!II,1.70.

Hør. Af den fineste Traad blev de fineste

Ting lavet, men ogsaa Blaargarnet, en

Underkvalitet . . og Skættefaldet kunde

FrGrundtv.LK.265. SjællBond.62. 2) d. s. s.

-haand. VSO. „Vi har ingen Brug for Bissekram

her," var det barske Svar, idet hun

bruges. Skættefaldet dog kun til . . Tjeneste- lo paa en truende Maade hævede Skjætte-

folks Tøj og L&gneT.AarbKl>hAmt.l935.46. træet og baglænds trak sig tilbage. Bergfs.

gen. skættefalds anv. som adj. ell. som

II

1. led i ssgr., fx.: it Par sværtede Skjætte-

BR.IO.

-haand

Hannover. Tekstil.!.107. \\

slutn. smst.108. -tøj, et.

d. s. s.

sammenfaids

Bu'ser. Ant Niels. FL. 1.91. Skætteid.\åsi^gen.SjællBond.67.

Skætfalds-Særk.

Pont.SM.^22. -fod, en. (jf. -bræt, -stok,

-træ 1, -tøj slutn.) lodret staaende blok ell.

fattende betegnelse for skættefoden og skættehaanden.

UfF. ogs. spec. om skættefod.

II

Halleby.83.

I. Skæv, en. [sgæ^v] (dial. Skæve.

bræt med et vandret indsnit til anbringelse UfF. hertil flt. -r. smst.). flt. -e. (substanti-

af det bundt her (ell. hamp), der skal behandles visk anv. af Y. skæv; jf. III. Skæver) I) (vel

med skættehaanden; skagefod; svingelstok. 20 egl. videre anv. af bet. 2; især dial.) kroget,

Moth.S225. VSO. Thorsen.170. Hannover. krum, bugtet ell. skraa linie, ad hvilken

Tekstil.1.107. -haand, en. (ænyd. d. s.; nogen ell. noget bevæger sig; især (jf. u. bet.

jf. Haand 8.4 ; sml. -spaan, -træ 2 ) knivfor- 2-3^ t forb. slaa en skæv, slaa skæve.

met bræt med haandtag, hvormed bundtet af hør *0g ser du ej, hvor Ploven går, straks

|

(ell. hamp) paa skættefoden slcuis under skæt- Furen sine Skæve sI&t. FrNygaard.P.76. Han

ningen; skagehaand; skættekniv; svingelspaan. slog ikke en Skæve (gik fiilldstændig lige).

Moth.S225. VSO. Thorsen.170. VortHj.111,1. UfF. 2) i keglespil, om kast ell. kugle, der

70. SjællBond.62. \\ (jf. -blad, -træ 2 slutn.) ikke rammer forhjørnet ell. keglerne

om lign. indretning paa en skættemaskine. overhovedet, ell. om kegle(r), der væltes af

Ved Skætningen (o: paa maskine) kan Sla- 30 kuglen, medens forhjørnet bliver staaende.

gene udføres af Skættehænder, der er anbragt

paa Arme, som føres rundt af en Aksel.

Keglerejseren .

Udygtighed ved

. haanede de Spillendes

med de mest foragtelige,

OpfB.*III.337. -hus, et. (ud)hus, hvon

skætningen foregik. Om Efteraaret samle-

skjærende Vræl at brøle „Skjæ-æ-ve!" selv

om Kuglen paa Halvvejen gik ud af Løbet.

des Hvenboerne i saakaldte Skæthuse, CMøll.F.277. Den næste (ku^le) var ved at

hvor de skættede deres Røi.Cavling.RS.84.

-kniv, en. d. s. s. -haand. DaFolkekal.

følge sin Forgænger,

op paa Vejen og tog

men strammede sig

en „Skæv" med sig.

1841.102. VareL.*361.

Den tredje i Serien var to „Skæve", ffross.

Skættel, en. ["sgæd(3)l] flt. 8kæt(te)- Naverhistorier. (1926). 59. især (jf. u. bet. 1

ler. (ænyd. d. s.; afl. af II. skætte; ;'/. skætle 40 og 3j i forb. slaa en skæv ell. slaa skæve.

samt I. Skætte 1 og Hampesvinge(l) ; nu især Strejfe ligepaa Forhjømet og saa endda slaa

dial.) skættehaand; skættekniv. Moth.S Skjæve ! Lemb. Shak. XIV 37. CReimer. NB.

225. LandsbyeP.v.22. VSO. FrGrundtv.LK. 357. (billard.) om stød ell. bal, hvormed man

II

265. Skagekonerne mødte om morgenen hver vælter kegler, men forløber (5), ell. om de

med sin skagefod og skettel. SvendbAmt. kegler, man vælter paa denne maade, ell. de

1920.31. Halleby.83. Brend€rup.§40.

points, man mister herved („tossede"). Jac

S$kætte-lærred, et. (i. led til I. Skæt- Paludan.EV16. 3) (jarg.) overf. anv. af bet. 2,

te 2 ell. forkortet af Skættefalds-) lærred, frem- om fadæse; fejl; fejltrin; ogs. i udtr. for

stillet af skættefald. Hans (arvede) sin For- solderi, svir olg^n. *0g holler der en Slæver

gængers Skættelærreds Forklæde. GratI.Fe;V- 50 og tuder lidt for Stop, strags æ der no'ne

I i

billeder. (1908). 31. -mand, en. person, der Næver og smører no'et op. Og saa ska'

| |

(som erhverv) behandler (især: skætter) hør; Skæven klares, | for ellers faar je' Fur.

hørsvinger. LandmB.llI.104. UfF. -ma- Jernbane-Viser.I.(1900).44. man har sine

skine, en. (jf. Skagemaskine^ maskiT^e til skæve at loitryåe. AGnudtzm.TreSøskende.

skætning af hør og hamp; svingelmaskine. CG (1912).96. II (jf. u. bet. 1 og 2) især i forb.

Rafn. (Landhuushold. VII. 32). Blich.(1920). slaa en skæv, slaa skæve, (jæmb.) ogs.

XX.166. Hannover. Tekstil.!.108.

lave en skæv, lave skæve. 1. (især

ISkætter, en. flt. -e. (jf. Skættemand; jæmb.) begaa (en) fejl. Da Maskinen efter

nu sj.) person, der (som erhverv) udfører Rangeringen kom tilbage og kobledes tU

skcBtning. Moth.S226. VSO. Jul paa Bom- eo Stamtoget, kiggede han paa Perronuret. 32

holm.l934.28.sp.2. jf.: Skætters ke. Moth. — tabt 1 Minut. Ja, ja — men vi har ingen

S226. VSO. Skætteri, et. flt. -er. vbs. Skæve slaaet. Ohlsson.S.15. Jernbane-Viser.

til II. skætte; ogs. (og især) konkr., om fa- 11.(1923).39. 2. lave kommers, spektakler

brik, værksted, hvor skætning af (hamp ell.) olgn. ell. (især): svire; solde. Hver8.Dag.


79 Skæv skæv 80

1902/03.573. En flittig Arbejder havde han

. . været sin meste Tid, om ogsaa han slog

nogen skæve ime\lera.ThEw.FD.L98. *Jeg

og han slaar

har en Søn, en vild Krabat, |

Skæye.AaHermann.S.76. Jeg har lige saa

mange Penge, nu skal vi slaa en rigtig Skæv

s&mmen.AndNx.FL.121.

II. Skæv, en. se I. Skæve.

in. Skæv, en. se lY Skæver.

IV. Skæv, et (Moth.^S166{Skei). Levin.

Ordis.) ell. (sj.) en (MO.). [sgæ'v, i tryksvag

stilling sgæu] (ogs. Skæve, et. ['sgæ'va]

AarbHoll)æk.l934.65.71. OrdbS. — Ske, en.

VSO.VI.307. jf. OrdbS.). flt. -e (MO.). (af

usikker oprindelse; maaske besl. m. eng. sheaf

neg (oeng. sceafj, mnt. schof (holl. schoofj,

ty. schaub, jf. oldn. skauf (og skiifrj, om

dusk, kvast (af haar); maaske til ty. schieben,

skubbe, og m. grundbet.: noget sammenskubbet;

jf. II. Skæve, Skævtarm; slagt.)

sammenhængende bundt af (samtlige ell. vis-

se) tarme i et slagtet kreatur (en slagtet

okse) (som sælges samlet til pølsefabrikation)

ofte i forb. et skæv tarme f„ca. 10 Alen (opvundne

over k\\)UQn).''FDyrlund.(OrdbS.)).

Moth.^S166. „et Sæt af et Kreaturs Tarme

til Pølselavning, Bundtarmen og Krumtarmene

unåtsigne." VSO.VI.307. „de mindre

Tarme i et slagtet Kreatur, der ere omgivne

af Flommerne og Krøset."MO. (jf. OrdbS.).

Levin, hele den sammenhængende Tarmbunke

. . kaldtes for „et Skæve^.AarbHolbæk.

1934.71 (jf. OrdbS.). At „slaa et Skæve

af" er et Udtryk for at pille Fedt og Tælle

af Tarmene, smsf.65.

V. skæv, adj. [sgæ^v] skiéw.Høysg.AG.

136. (nu kun dial. sker. Sort.Poet.38. Holb.

Skiemt.C2^. sa.Paars.20. sa.Pants.Ll. Skev,

eller skids\.vAph.(1759). Flemløse.16. Brenderup.§32.

(jf. ogs. de tidligere alm. skrivemaader

skiev, skjev ved siden af skiæv,

skjævj. — t (skrevet) skef. Moth.M175 (jf.:

Skéf, eller Skeni.smst.S264). JRPaulli.SB.

64. jf. adv. skieft. Holb. Anh. 186). intk. og

adv. -t ell. (nu kun dial.) skæft (Blaum.StS.

37. jf. SBloch.Sprogl.288. UfF. samt: skieft.

Holb.Anh.186 (se ovf.). skæft (og fk. Skeefj.

JRPaulli.SB. 64) ell. (som adv.; nu sj. i

rigsspr.) d. s. (jf. u. bet. 1.3 samt Feilb.). || i

; ,

forb. paa skæve ell. paa skævs (se bet. 50 er du skæv, (jf. forb. som er du rund u.

2.3) foreligger analogiske former, skæve efter

(paa) skakke (se II. skakj olgn., skævs

efter (paa) kryds, skraas, skrævs, tværs olgn.;

jf. jy. skævs som adv. og adj., se MDL.486.

Feilb. (ænyd. skev, skeff, skjæff olgn., ogs.

skøff (jf. Feilb. Thorsen.l4), sv. skev (fsv.

skever^, no. skeiv, (sen.) oldn. skeifr, mnt.

schef (holl. scheef j; jf. (med et andet aflydstrin)

ty. schief; maaske besl. m. gr. skaios,

venstre, lat. scævus, venstre, skæv; jf. skeje

II

jf.

I. Skæv, Y skæve, III. Skæver, Skævl,

I. skævle, skævne, Skævning 3, Skævrik ||

om forb. vind og skæv se u. vind)

I) om linie (mods. Y lige 3.2^.- som ikke

er lige ell. ret, men danner en (især:

svagere og (ofte) uregelmæssig) bue ell.

kurve, er (uregelmæssigt) krummet ell.

(sjældnere) bugter sig (ud og ind), oftest

m. bibet. af unormal, urigtig ell. uheldig form;

vind; om figur ell. ting: hvis omrids helt

ell. delvis dannes af saadanne Unier, ell. hvis

to halvdele ikke stemmer overens; usymmetrisk,

(ofte m. overgang til bet. 2). I.l) i

10 al alm.; om linie ell. ting. *Han aad og

drak, var aldrig glad, |

Hans

Støvlehæle

gik han skieye. Wess.272. *der er . . et Ordsprog,

Som siger . . At ei fordi eet Træ

|

I

er skievt i Skoven, De |

derfor er det alle.

Oehl.I.153. Gaderne ere skie\e.Molb.UV327.

skjæve, dirrende Bogst&yei. Schand.BS.445.

enhver skæv Linie ml. 2 Punkter er længere

end den lige. D&H. Døren er skæv o: har

slaaet sig. smst. den skæve Teske, hun en

20 Dag havde traadt Tpaa,. LeckFischer.Tedora.

Vester-

(1928).6. *Der vokser en Pige paa |

bro. vokser sig lige i skæve Sko.

|

I

Hun

Garff.GyldneGrene.(1934).50. der er ingen

potte saa skæv, at den jo finder et laag, se

u. I. Potte 6.2. II (1. br.) om maaneskiven:

ikke fuld (ell. halv). Månen var begyndt at

bUve lidt skæv. Rørd.SF.ll. ThBarfod.Spot

ogSpe.(1919).19. \\ i faste forb. skæv bane,

(jærnb.-jarg.) en fra en bane udgaaende side-

30 bane. HolgerMadsen. Skovturbog. (1938). §28.

OrdbS. skævt blad, (jf. u. bet. 2.i; bot.)

blad af usymmetrisk form (som fx. hos begonie,

skævblad). Warm.Frøpl.259. Sal.^XXI.

715. skæv perle, (nu næppe br.) perle af

uregelmæssig (rundagtig) form. Holb.DH. III.

146. vAph.(1759).402. slaa skæve olgn., se

u. I. Skæv (1). 1.2) om menneskes ell. dyrs legeme

ell. om legemsdel.* Holger har slaget dem

(o: skrædderne) itu, Og skjeve, krumme, lam-

|

40 me.PMøll.(1855).I.13. Hun er ganske skiev

i Ryggen. FiSO. Flynderne er skæwe.D&H.

Der stod et ungt Pigebarn . . ved et Stoppested

. . skæv under Byrden af en stor Bylt.

JVJens.K.95. *hand sidder sig Ved Bogen

|

skev og kraaget, Hans Ryg bUr Fiddel-

|

bue \iig. Sort.Poet.38. han var bleven baade

krum og skjæy. NPWiwel.R.304. (spøg.:)

hun er hverken skæv eller pukkelrygget,

o: ganske præsentabel. DcfeiT. || talem.

III. rund 1.3; nu næppe br.) er du rigtig

klog! ogs.: tak, skæbne! olgn. Krist.Ordspr.

290. Er du skæv, Lars! — saadan og sidde

der og spille syensk\Stuck.III.270. jf. Berl

Tid.^'hol934.Sønd.l6.sp.4. det er ikke saa

lige en sag at være skæv, se Y lige 3.5.

II

i (mer ell. mindre faste) forb. m. subst.,

der betegner legemsdel (jf. de tilsvarende adj.

skævbenet osv.). Vor Capteen er fød med 2

60 skæve Been, kand man ogsaa kalde ham

Yelhaain? Holb.Mel.1. 3. *Min lille Hassan

med de skieve Beexi\Oehl.I.280. den skruttede

Gamling med de skæve Skuldre. LBruun.

SK. 202. Skævt (o: usymmetrisk) Bækken.


81 skæv skæv 82

KUniskOrdbog.f1921).226. Næsen skæv tilhøjre.

Poit


83 skæv skæv 84

med skæve øjne olgn., se skævt til (se ndf.).

Den Catholske Biskop . . saae paa Taussøn

med skæve ØinQ.LTid.1733.818. *andre til

dit Vers med skieve Øyne seer.Graah.PT.

1.256. enhver uden for hans Amt anseer

(bonden) med lige saa skieve Øine som man

paa andre Steder betragter de Fremmede.

Junge.lOO.JNPWiwelR.rO. Ethvert Forsøg

fra Arbejdernes Side paa at gøre sig person-

ligt gældende vil blive set paa med skæve lo II

Øine. HarNiels.(OadsMag.l921.209). faa ell. Bang. Les quatre diables.(1890). 3. jeg var kom-

have et skævt øje, skæve øjne til en, men lidt paa Skæv ind ad Døren. sa.L.5.

(nu sj.) blive ell. være uvenlig stemt, fjendtligsindet

over for en; se skævt til. De tvende

store sten, der dukkede op på (brøndgraverens)

vej ned efter, og som undertiden

Herregaardsskytter . . havde i længere Tid lå . . tåbeligt på skæv. Hjortø.LT. 37. Esp.

havt skjæve Øjne til hyerdinåre.Blich.(1920).

XXVII.67. han har et skjevt Øie til hele

316. Kronen fra Rejsegildet hang endnu

II

og dinglede paa skævs oppe paa sin Lægte.

Verden, men ganske specielt til Bem.Ing. Wied.BS.8. Hatten, saadan en Slags Muffe,

LB.III.76. Skoleforstanderen . . havde strax sad helt paa Skævs. VBergstrøm.HN.63. (han)

faaet et skævt Øje til mig. Hvor Fejl end 20 lægger Hovedet paa skævs. KAbell.E. 10. \\

fandtes . . skulde det gaa ud over mig. med Hovedet paa Skæve.OMads.Inga.lOl.

JMichaelsen.Fra minSamtid.I. (1890). 32. 2.2) Spurvene (sad) paa Tagryggene . . med

(m. overgang til bet. 1.3^ som adv. VSO.VI. Hovedet paaskæve (orig.: paa Siden^ som

342. Bordet] staaer skievt.lfO. Hold Tun- smaa, andægtige Tilhørere (til musikken).

gen li'e i Munden, UUe Manuel, ellers fejer Pont.LP. ^1.142. I hendes indsmigrende lille

Di skævtl Wied.Thum.23.

skævt. JVJens. D.64. hans

Lorgnetten sad

Øjne blev hæn-

Katteansigt , . sad de lysende vandblaa

Øjne yndefuldt paa skæve.Fleuron.K. 92.

gende vedjdet store Verdenskort, som altid 3) overf. anv. af bet. 1-2. 3.1) (jf. bet. 3.2;

hang skævt. Rønberg.GK.69. Maskinen var især [q) ikke rigtig ell. normal; fejl; for-

kommet' til at ligge skævt i Lntten. Flyvning 30 kert; gal. *Min Geist paa det som skevt og

Hær.él.'W se skævt. At see skievt med det kroget er at rette, Bemøyer aldrig sig.

|

ene Øie 0: at skele. F/SO. (jf. bet. 3) billedl.:

*i min blinde Iver, tog Jeg Hvidt for Sort

|

og mig bedrog; | Da saae jeg skjævt i Sandheds

Sipeil.PalM.VII.314. især i forb. se

skævt paa ell. (nuisær) til (sj. ved. Oecon

T.II.75), egl.: se (rette blikket) skraat til siden,

ud af øjekrogen; skæve; skotte; især (jf.se

paa med skæve øjne ovf.) i videre anv.: be-

tragte med uvilje, fjendtlighed, misundelse, 40

haan olgn.; skele (til) (2.i); være uvenligt

stemt over for, misfornøjet med, misundelig

paa olgn. (ofte: uden at give tydeligt ell.

direkte udtryk forede uvenlige følelser osv.).

Engeland haver altid seet skieft paa Holland.

£ro2&.4n^.286. den Slyngel gaaer dog

altid og^seer skevt paa mig i Huset, og lader

sig merke med, atjeg fik alle Midlerne med

hans Moei.sa.Pern.I.l. Sterkodder saae

sMævt paa Sendebudet, og svarede, at han 50

skulde have undgiældet det, om han ei

havde nævnet hans kiære Frode. Suhm.Hist.

1.254. B. gaaer omkring ham, og seer noget

skiævt til ]ia,m.Skussp.Y244. *Mange i Salen

saae skævt til mit Éelå.Grundtv.SS.II.165.

Eaadslaa ikke med 'den, som seer skjevt

(Chr.VI: tvert^^tU åig.Sir.37.10. Reformationens

Indførelse, der medførte, at Kirken

nu saa skævt til alt, hvad der mindede om

den katolske Helgendyrkelse. TroeisL. F/7/, eo

160. jeg skulde ikke se skævt til, om en ung

Kone satte den (0: væven) i Gang med

Tiden. Elkjær.HF.84. \\ slaa skævt, (jf.

slaa skæve olgn. u. I. Skæv 2; sj.) i keglespil:

slaa kuglen saaledes, at den ikke rammer forhjørnet

ell. keglerne overhovedet. *Her lad os

Kegler spille; det er gjævt; |

Men

Børn,

hvad er dog det? I slaae jo skjævt. /feift.

Poet.Y159. Hrz.XIY.324. 2.3) (jf. II. skak

2.2, VII. skraa 2; 1. br. i rigsspr.) i forb.

paa skæv(e) ell. paa skævs [sgæu's] m.

sa. bet. som adv. skævt (se bet. 2.2); ofte

m. h. t. hovedstilling (hældning til siden).

Duennaen, med en Kapothat paa Skæv.

Holb.Paars.20. en Misforstaaelse af Kun-

stens Natur, saadan som den nødvendigviis

følger af skjæv Cnltm. PMøll.(1855).V93.

Han havde . . Blikket . . aabent for alt,

som var ringe, vrangt og skævt i hans

Fødeby. TOppermann. Marstrand. (1920). 36.

skæv er og bliver nu engang den Tilstand,

at en arbejdsløs er en arbejdsløs uden Hensyn

til Graden af vedkommendes Arbejdsdne^g\ied.Tilsk.l939.U.242.

\\ i forb. komme

ell. være i en skæv stilling (til) olgn.

Grundtv.Udv.Y401. man har seet ham ved

Deres Side paa Ballet, derved har han bragt

Dem i en skjæv Stilling. Hauch.V11. 101. Jeg

gjorde min Pligt . . men meget ofte med

denne Bevidsthed om at være i en skæv

Stilling til det, jeg forrettede. MPonf.MO.

61. Han følte det Skjæve i sin Stilling.

Goldschm.Y111.27. \\ i forb. de skæve

helligdage, (post.-jarg.) om de helligdage,

der ikke falder paa søndage. OrdbS. \\ skæv

streg, (nu næppe br.) bedragerisk ell. urigtig

handling. Tyverier og skiæve Stræger af alle

Arter blive anseete ligesom uadskillelige fra

den offentlige Forvsiltning. PolPhysMag.YII.

473. II (ofte med overgang til bet. S.2) som

adv. Jacobi.(Skuesp.IY249). *Den Hånd-

værksmand, som kan sit Fag tilgavns, han

|

skønner en hel Del Ting, som Præst og

|

Degn kommer skævt omkring. Rørd.KI.127

3.2) (ofte med overgang til bet. 3.ij om forhold,

som falder daarligt ell. uheldigt ud:

daarlig; uheldig; ilde; i visse faste forb.

.


86 skæv skaevbladet 86

II

gaa sin (egen) skæve gang (sj. vej,

Graah.PT.I.118. Chr Borup. PM. 327. sit

skæve skud, se u. I. Skud l.i). 1. (jf.

Gang 3.5 og u. retlig 1; dagl.) om forhold:

forløbe ell. udvikle sig, som det bedst kan

(plariløst, tilfældigt); gaa paa bedste beskub.

*(fum) Verden lader gaa sin egen skieve

gAng. Holb.Paars.260. *alt gaar sin skjæve,

sædvanlige G&ng. Grundtv.PS. VI. 576. Den

Eenfoldige . , lader Alt gaae sin egen, skjeve i'o

G&ng.CBemh.NF.I.102. ADJørg.I.ll. (Kerenskij

lod) Tingene gaa deres skæve Gang.

Pol."/,1920.9.sp.4. 2. (jf. Gang 2.2; nu 1. br.)

m. afsvækket bet. af ordet skæv, om person:

være upaavirket af andre i sin maade at leve

ell. være paa (ofte m. forestilling om, at vedk.'s

levevis ell. handlemaade er lidt uregelmæssig,

paafaldende, ikke helt overensstemmende med

almindelig, menneskelig fornuft ell. sædvane

olgn.). *Een gaaer til venstre Haand, og m

!

urigtig; fejlagtig; vrang, (ofte m. bibet. af,

at vedk. anskuelse osv. hviler paa et urigtigt

grundUig, saaledes at den (trods konsekvens i

argumentationen) som helhed giver en urigtig

fremstilling, rammer ved siden af olgn.).

Bagges. L.I.XV (se Omdømme sp. 493**). en

haard, og efter de fleste Kyndiges Mening,

skiæv Kritik over mine Digte.Oehl.Er.I.208.

fylde hele Bind med falske Efterretninger

og skjæve AnskaeheT.Blich.(1920).XIV206.

Overspændtheden i den sørgende Luises

Forestillinger, saavelsom det Farlige og

Skjeve i mange af hendes sværmeriske

Drømme. Irig.EF.11. 167. *lutter skjæve, vinde,

falske Domme. PalM. VI52. om de end

vilde kalde mit Syn (o: paa en mand)

skjævt eller ensidigt, nogen Usandhed skal

de ikke kunne bebrejde mig.Schand.0.1.55.

Argumentationen (er) skæv.PoI.**/ii2539.

ll.sp.6. jf.: hans Efterretninger . . ere ganske

eensidige, og alt seet fra den skjæve

Side. PNSkovgaard.B.46. \\ som adv. PO

een til høyre frem, | . , udi Verden hver sin

skæve Gang spadserer, Hvor Grillen, som

|

hånds Kusk, ham styrer og regiærer. TTorm. Brøndst.RD.lO. *for en ærlig Sjæl | Er

Sat.35. Graah.PT.I.118. Blich.(1920).X.66.

aandelige Vanskabninger, som med de særeste

Manerer gaae, som man siger, deres

egen skjæve G&ng. PMøll.(1855).Y25. (man)

lod sine . . Medmennesker gaa deres egen,

Intet mere piinligt end at vide . . Hvert

|

Ord fortolket sk]æyt. Heib.Poet.IV259. hvad

De især skattede hos mig, var en vis mild

Ro og Klarhed . . ja. De overvurderede mig

naturligvis, men De saae ikke skjævt paa

skæve Gz.ng.JPJac.II.103. jf.: *min Pen mig, jeg havde Noget af alt det. Gjel.GD.190.

|

Gaaer paa Papiret alt sin skiæve Gang igien. 30 skæv-, i ssgr. ['sgæu-] isasr af V skæv

Bagges.Ungd.I.152. \\ det gaar skævt for (jf. skævt-^, navnlig i bet. 1-2; fortiden de

(sj. med. Hrz.XVI.36) (en) ell. gaar (en) ndf. anførte kan ncevnes en del let forstaaelige

skævt, ens forhold former ell. udvikler sig og mere tilfældigt forekommende ssgr. som

paa en uheldig maade; det gaar daarligt,

galt for en. „Det gick skæft dend gang." —

„Hvad er det du siger." — „Jeg siger, der

skæv-armet, -bøjet, -fodet, -hoftet, -hornet,

-knæet, -nakket, -næbbet, -rudet (se u. rudet

1), -rumpet, -slidt, -ægget (økse), -ag-

falder een Skeef gang paa disse gamle tig, adj. (nu sj.) noget (en smule) skæv.

Tøåer.'' JRPaulli.SB.64. *Gik noget skiævt,

hun flux i Flæng Kamifled Ægtemand og

|

Dreng. Rahb.Synt.4. *Det vidste jeg! | Det

Moth.S264. hans lOle skævagtige Krop.

Herdal. En lidt almindelig Historie. (1934). 56.

-ben, subst. i) (1. br.) skævbenet person; som

gaaer mig altid skjævt, naar jeg skal lyve.

Hrz.XVlSl. Minder staar klart om den eller

den, som det gik skævt i Alderdommen, saa

at vedkommende maatte opgive Hus og

Kiem.. NicHolm.LA.47. alt kommer til at

gaa skævt for os, og . . Nederlaget er det

tilnavn: Christen Sk\ævheen. Hostr.EF.I.ll.

2) som (spøg.) omdannelse af Skæbne (s. d.).

-benet, adj. {cenyd. d. s. (i bet. 1); jf.

naturlige i JA\et.IsakDin.FF.188. ogs.: det

gaar skævt (for en) med (noget). Luxd.

FS.IO. Det er gaaet skjævt for mig med

Hattemager-Professionen, og jeg har været 50

nødt til at sætte mig ned som Kaskjetmager.

Hr2.1.152. komme skævt (ind) paa

II

noget, paa en uheldig, bagvendt maade komme

ind i et forhold, saa at det ikke rigtig vil lykkes

for en. det bliver aldrig godt med mig mere

Aldrig mere! Jeg er kommet skævt ind paa

det nu, og jeg er altfor svag og træt i mit

Sind til at rette mig igen. SvLa.FruG.54. de

(o: folk paa et arbejdsherberg) var alle kommen

skævt ind paa Livet, og den ene havde eo

ikke noget at lade den anden høre. Borregaard.VL.1.393.

Bjarnhof.LE.82. 3.3) (især

m) om anskuelse, mening olgn.: som ikke er i

overensstemmelse med de faktiske forhold;

-ben)

I) som har skæve ben ell. staar skævt paa

benene (mods. ligebenet 2). Hvorfor heeder

een, som er fød skievbeenet, velbaaren?

Holb.Tyb.1.4. han har den Natxirfejl at være

skjævbenet. Hostr.EF.I.ll. Schand.AE.203.

om dyr: Abildg.&Viborg.F.34. en skævbenet

V\a^.PoU^liil939.10.sp.4. 2) (jf. pukkelrygget

(3), skeløjet (2.2) olgn.; spøg., jarg.)

om person, ting, forhold olgn.: daarlig; tosset;

ueffen; især i nægtende forb. som ikke saa

skævbenet, (det var) jo ikke saa helt

skjævbenet . . at hans Gaard laa lidt i Nærheden,

saa De kunde kikke lidt ud tU den

imeUem.Schand.BS.35. „Du har tænkt at

faa hende til at adoptere Ungen? !" — „Næ,

den Idé er skævbenet.'' Soya.Parasitteme.

(1929).59. -blad, en. ^ plante af familien

Begoniaceos (skævbladfamilien) ; isa^ om slægten

Begonia L. (med skævt formede (usymmetriske)

blade); begonie. Drejer. BotTerm.

275. MentzO.Pl.379. -bladet, adj. (bot.)

6*


87 skævboret skæTC 88

om plante: som har sJcæve Hade (se u. Y. skæv

1.1 og 2.1^. Hornemann.OP.19. Larsen, -boret,

fart. adj. ^ om løbet i en kanon: udhoret

saaledes, at kernelinien og skytsets akse

ikke falder sammen. Harboe. MarO.j /.; -boring,

en. MilTeknO.253. et Instrument,

til at undersøge Skiævboeringen i Kanoner.

MR.1840.89. -brænder, en. (især jarg.,

nu 1. br.) cigar, der brænder skævt. Ole (gik)

et halvt Skridt foran med en Skjævbrænder

af Cigar i et langt 'Rør.Baud.01.52.

I. Skæve, en. ['sgæ'va] (nu næppe br.

Skæv. NordBrun.HelligeTaler.II.(1798).67.

jf. u. best. f. ndf. samt vAph.(1759).402. Leth.

(1800) (u. Skjevrej. MO. Holst.R. — nu kun

dial. Skæv(e)r. vAph.(1764). 588. Rask.FynskeBS.52.

UfF. Skævre. JBaden.DaL.530).

best. f. skæven, udtalt [isgæ*v(8)n] ell. (i bet.

1.2 undertiden) [isgæJv(8)n] flt. -r. (ænyd. skeff,

skæff, skeve olgn., glda. skeff, skæff, sv.

skåva (fsv. (flt.) linskåffuorj; fra mnt.

scheve (nt. scheve, schåve olgn.; jf. mht.

schebe, nht. d. s. og schåbej; jf. VI. skæve,

skævet; besl. m. I. Skive og Skifer; grundbet.:

noget afskaaret, spaltet formen Skæv(e)r

\\

(Skævre) er snarest ftt.-formen anv. som ent.,

jf. dog det m. Skæve besl. mnt. schever (i sa.

bet.), hvorom se Skifer)

1) lille stump, flis, af træ, ben olgn.;

splint. I.l) (dial.) i egl. bet. Rask. Fynske

BS.52. Ens Ben bulner ud af Kroppen i

Stumper og Skæver. JPJae./.77. Feilb. Je'

fik en Skjæwr i min Finger. UfF. 1.2) (bibl.)

billedl. (efter Matth.7.3. se ndf.) om forholdsvis

ubetydelig synd ell. fejl hos en anden

ell. andre (mods. Bjælke 1 slutn.). hvi seer du

Skæven, som er i din Broders Øie, men

Bielken i dit Øie bliver du ikke vaer? Matth.

7.3. Holb.Philos.Y8(se u. Bjælke i;. Hvi ser

Du Skæven — Aksel Halcks Optegnelser.

KLars. (bogtitel. 1902). Aarb Turist. 1931. 98.

hertil: den finder ene . . Meen af Skæven

der har den i Øyeå.Sort.Tr.A3^. Nu giør

man Skiæv i Øyet til Bielke, og vil med

Vold uddrage den. Nord Brun. Hellige Taler.

Der

IL(1798).67. *en ægte Diævelinde, |

paa den arme Mand bestandig giorde Kaal

I I Velmagts Tid, men nu ham trak for

Skiæver ]

men Næver (o: mishandlede ham for ubetydeligheder).

Bagges. 1. 55. idet han saae, blæste

Djævelen ham en Skjæve i Øiet.ffC

And.(1919).IIL175.

2) (fagl. ell. dial.) navnlig i flt., om de

stumper af hampe- ell. hørstænglernes

træagtige dele, der falder af ved behandlingen

(bragningen osv.) af hamp og

hør. (jf. Hørskæve samt: Hampeskiever.

Begir.Sjæll.II.459). Moth.S431. vAph.(1759).

Høegh.AJ.335. (datteren fik) det fineste Hør

at spinde. Steddatteren derimod fik Blaar,

hvorfor de fleste Skjever faldt af hendes

Spind. MWinther. Da.Folkeeventyr. (1823). 36.

Feilb.BL.103. FrOrundtv.LK.265. SjællBond.

I Modgang, ikke blot med Ord,

61.62. Hannover. Tekstil.1. 103. Feilb. \\ i ent,

om hele den træagtige stængelmasse, hvorpaa ta-

ven sidder. Cit.l757. (Thott4°1416.7). Landm

B.I1I.98. i billedl. udtr. Biehl.DQ.IY43.

II

Bagges.IL10(se Kurre sp.823'''').

3) (sj. i alm. rigsspr.) om mindre stump

af halm ell. straa, avne, emte olgn. vAph.

(1764).588. MO. Levin. BornhOS. om skægget

paa hvede- og rugkerner: MøllH.V.340.

10 II. Skæve, en. ['sgæ-va] {af uvis oprindelse;

vel til 1. led i Skævtarm; slagt.)

betegnelse for visse af kvægets tarme, især

om tyktarmen og spec. om dennes midterste

del, stortarmen (der ligger sammenrullet i en

skiveformet spiral). Viborg&Neerg.HB.40. Viborg.S.40.

OrdbS.

III. Skæve, en. se I. Skæv.

IV. Skæve, et. se IV Skæv.

V. skæve, v. ['sgæ'va] (nu kun dial.

20 skeve. Moth.S265. vAph.(1759).402. Flemløse.165.

UfF.(sjæll.)). -ede. vbs. (nu næppe

br.) -ning (vAph.(1764).592). (ænyd. skeffue,

skæffue, sv. skeva; afl.

1) (nu kun dial.)

af V skæv)

gøre skæv (Vl-2).

Moth.S265. skieve Furen i Pløining. JBaden.

(MO.). VSO. spec. m. h. t. fodtøj: slide,

træde, gaa (det) skævt, skeve sine Skoe.

vAph.(1759).402. VSO. ogs. i forb. skæve

af ell, ud (Feilb.). skieve dem (o: sine sko)

30 af o: træde dem skieve. F/SO. UfF. || (jf.

V skæv 1.2J m. h. t. legemsdel, spec. munden:

fordreje (1.2); forvrænge. Moth.S265. VSO.

2) intr. 2.1) (nu dial.) have en skæv (kroget,

usymmetrisk) form; have ell. indtage en

skæv (fordrejet ell. hældende) stilling;

bøje (af) til siden. Hvor rumpen ey maa

staae til strids, | Og ryggen ikke skiæve.

Sort. (SamWanskeVers."- VI. 153). BornhOS.

Tsaren . . drejede med hovedet, skævede

40 med munden . . og sprettede for og bag

ud med beenene.JJMeZ.242. Qvinderne . .

giøre deres Skrit med stor Behændighed,

bukke Knæerne ofte, og skæve med Legemet.

Reiser.IV. 54. (muslingens Ze^emej 'bestaaer af

tre • . Toppe af ulige Tykkelse, hvoraf den

første staaer noget tilbage, og den tredie

skiæver ud til Siden. KSelskSkr.X.166.

MO. 2.2) (1. br.) gaa skævt (uregelmæssigt,

klodset olgn.) paa benene; ogs.: bevæge sig

50 skraat fremefter, til siden, i en skraa ell. lidt

kroget retning olgn. (og undertiden (jf. bet.

2.1^ med skæv, fordrejet stilling af kroppen),

BornhOS. skæve af : Moth.S265. See engang,

hvor han skiever a,t\VSO. refl.: Den skæve

mand var også kommet i drift. Han skævede

sig frem gennem mængden. S/ortø.

Kr.l08. II part. skævende anv. som adj.

Han har en skievende Gang. F/SO. 2.3) (jf,

„Talespr." Levin.J se (rette blikket, øjnene)

60 skraat til siden, ud af øjekrogen hen paa

nogen (noget) (ofte (jf, ndf.) som udtr, for

vrede, foragt olgn, ell, (nu især) m, særlig

forestilling om stjaalent, hemmeligt, listigt

blik olgn.); skele (I.2); skotte (III); ofte i


89 skæve ISkæver 90

forb. m. præp., især efter ell. til. de tviede

ad ham med deres Munde, de skievede ad

ham med deres Øyne. Hersl.Præd.22. Sporon.

Breve.II.35. A. . . vendte sig halvt hen imod

ham, og de Andre skjævede ligeledes over

til ha.m.Goldschm.FYI.23. Her skjævede han

til mig paa en listig M&3ide.Chievit2.FG.64.

Søren skævede arrigt hen til åem..JPJac.I.

272. Der drog sig en Skygge ned over Pers

Ansigt, idet han skævede efter hende over

sin Skulder. Pon«. LP. F//. 37. Opvarteren

skævede bestandig til deres tomme Bord.

JVJens.D.51. (spøg.:) „Er det dig, der i

Aftes har taget Sekspencen i min Pung?"

. . „Nej, jeg har ikke I Jeg har ikke saa meget

som skævet til din Fnng.''TomKrist.SE.56.

t

Staa du kuns icke og ski æv Øye til mig,

jeg er altfor Bitter. KomGrønneg.11.79. \\

hilledl., uden (tydelig) forestilling om blik;

især: betragte med uvilje, fjendtlighed, ringeagt,

misundelse; se skævt til (se u. Y. skæv

2.2). hvordan skulde du nu kunne taale

dem ved din Side, du skjævede til i din

Gai3i,rd\Grundtv.Saxo.III.182. *med Haan og

Had vi skæve til hinanden, |

om Næven ikke

bruges, bruges M.\inå.Drachm.GG.17. Holberg

ser op til Martial, men skæver til Owen;

denne er Konkurrenten, hvis Varer aldrig

roses. BilleskovJ.H. 1.263. det Foraar, vi altsaa

maa have gaaet og skævet langt efter,

kom altsaa dog til sidst. MLorent2en.(Pol.* /i

1940.9.sp.6).

VI. skæve, v. ['sgæ'va] (ogs. skrevet

skæbe. se ndf.). -ede. (ænyd. skeffue (FragstyckerocOrdsprog.(1611).N7^);

vel til I. Skæve,

ell. besl. m. (omdannet efter I. Skæve af)

II. skave) I) (nu næppe br.) skrabe, gnide

(noget) haardt for at forme ell. rense det;

spec. m. h. t. hør (ell. hamp): skætte. Moth.

S431. VSO. II om redskab: skrabe, hugge,

skære af (i skiver, tynde flager olgn.). *Meislen

skæver, d. s. s. slaa en skæv (se u. I. Skæv

3;. HHørlyck.BobogTop.(1931).8. dels (sj.):

dreje (en) en skæver, dreje (en) en knap;

narre. CFMortensen.LarsVrist.(1926).47. 2)

handling, som er (viser sig at være) forkert

ell. taabelig olgn., fører til et uheldigt resultat;

fejl(tagelse); fadæse; ogs.: plan olgn.,

som mislykkes, faar et uheldigt udfald; „afbrænder"

; fiasko. Det (9: en plan om

10 tørveskæring) var en Skæver. Den nytter

det ikke at staa og glo Tpa.a,.ErlKrist.S.211.

CFMortens.EF.lO.

IV. Skæver, et (Junge.), (ogs. Skæv,

en. Kalk.IlI.847V(sjæll.)). {vel besl. m. III.

Skab og saaledes til roden i I. skabe; jf.

bornh. sjåwl (Esp.294); sml. I. Skaft 5.3;

dial., nu næppe br.) skeden om hingstens

avlelem; ogs. om selve lemmet (Junge. jf.

dog MDL.694); skab (III). Kalk.III.847b*

20 (sjæll.).

V. Skæver, subst. (i alm. uden art. ell.

andet attrib. ord; som fk., i bet. 1 : Moth.S432.

VSO.(jf.: „urigtigt". Levin.;. D&H. Halle-

by. 189. i bet. 2: Kværnd. — som pi. (i bet. 1):

Levin. Esp.294). i folkeligt spr. (ell. efterligning

heraf) udtalt [sgæuV, 'sgæ-var], uden

for folkeligt spr. ogs. ['sgæ'var] {ænyd. skeffr,

skeffuer olgn., om indvendig sygdom, glda.

skyffuer i lign. bet. (jf. Sky ver. Grundtv.

30 DV.1.60 (i gengivelse af den glda. tekst) samt:

*nu Dannemænd huge . . vildfremmed

|

Mad, Skiverne i deres Bugelsa.

I

Trods

Udv.Y.12), SV. dial. skaver ofi., jf. no. skjæversott,

om kolerine; vistnok overf. anv. af det

fra mnt. laante schever, schiver, skærve olgn.,

der er identisk med Skifer (s. d.; jf. de der

nævnte sideformer og sml. ty. schiefer u. bet.

2) og anvendtes om knude („forhærdelse"),

Slag i Slag af Stenen ski^ewed.Staffeldt.D.I.

349. 2) t i forb. skæve af, om hørskæver:

falde af ved skætningen. Moth.S431. talem.:

der skæver altid noget af, hvor noget handles.

haard svulst olgn. (som gengivelse af gr.

40 skirros, egl. om gips, i den hippokratiske medicin

om svulst, hævelse i (under)livet); se

nærmere MM.1921.25f.) I) (nu kun dial.)

om forskellige (if. folketroen: ofte af onde ell.

usædelige mennesker (jf. Horeskæver^ fremkaldte)

(bør ne) sygdomme, som medfører en

Moth.8431. II overf.: tilfalde (som over- stærk almindelig svækkelse af individet, ytrer

skydende del); falde af; blive til overs. sig ved haarde knuder, en abnorm udvikling

Jernskæg.D.72. jf.: *Kiere lyd mig ad, Du af dele af legemet olgn. (jf. JSMøll.MB.76.

som ved Ploven stræber, Om dig een liden

|

263); fx. om kirtelsyge, skrofulose (Rau.

Stund, Og Timestiid afskiæber, Tag

| 50 Børnesygdomme. (overs. 1838).240. OLBang.T.

David Psalter ior.smst.68.

125. NordConvLex.'VI.233) , om tæring hos

VII. skæve, v. se I. skæbe.

smaabørn, atrepsi (JSMøll.MB.263), ell.

I. Skæver, en. se I. Skæve.

(navnlig) om engelsk syge, rakitis, der an-

n. Skæver, en. se Skifer.

griber skelettets knogler (og bl. a. ytrer sig ved

III. Skæver, en. ['sgæ-var] (vulg. Skæ- opsvulmede knogleender, knuder paa ribbenene,

vert [isgæ'vard] flt. -er. se ndf. u. bet. 1).

fit. -e. (afl. af V skæv; dagl., især spøg.

oppustet underliv olgn.). Moth.S432. Adr.*/i

1762.4. Apot.(1791).427(se angro sp. 607").

ell. jarg.) i) kast, stød med kugle olgn., som Angroet kalder den overtroiske Pøbel et

ikke følger den tilsigtede lige linie (og der- Barn, som er plaget af den Engelske Syge,

for ikke rammer maalet); skæv (1.2), hine 60 eller . . Skæver, der formeenes at foraarsage

udefinable Kurver, vildfarende Keglekugler visse indvendige Deles Sammengroelse. VSO.

beskriver, naar de gaar ind under Betegnelsen

„Skæverter". Skands.DrømmenesHus.

(1926). 5. i videre II anv.; dels i forb. slaa en

1.164. For at helbrede et Barn for Skiæver,

stikker man det i al Stilhed tre Gange ind

igiennem et sammenvoxet Træ, idet man


91 Skæver- ISkævl 92

for hver Gang læser Fadervor. Thiele.111. 113.

en klog Mand, der . . havde hjulpet mange

baade for Skæver og Modersot. Pon


93 skævle skacTt- 94

jf. ndf.). (ænyd. skieffl, skeuel olgn., (flt.:)

skøffle, glda. skiewel, sv. f skafvel; vel til Y.

skæv, maaske (i let. 2) sammenfaldet m. ell.

paavirket af ord som mht. schebel (mnt. schevelj,

ell. holl. schuifel, slyngel (til schuifelen,

merne og set skævmundet op i Loftet. Pon^

D.148. Feilb. en døv (sløv, slet, skams) saks

gør en skævmundet skrædder, se Saks 3.

-mælket, adj. (landbr., nu næppe br.)

om ko: hvis mælkekanal i pattens spids er

skubbe sig, liste, snylte, afl. af schuiven, skraa. Meieribog.(1875).4.

skubbe); jf.

I. skævle; dial.) I) levende skævne, v. ['sgæuna] -ede. vbs. -ing

væsen (menneske ell. dyr), som har en (jf. Skævning 2). {til Y. skæv; sj.) blive

uformelig, vind og skæv figur, er van- skæv; have ell. tage en lidt skæv retning.

skabt, ell. som gaar daarligt, klodset, {o Underlig vild var hans (0: Fr.VII's) Ung-

skævt paa benene olgn.; ogs. om ting, som er doms-tid, For Vinden svaied han hid og

I

uformelig, klodset olgn. Schade. Mors.(1811). did. „Et skjævnende Skud!" det var Ver-

I

341. „et klodset Menneske: meest om Fruendens Dom — „Kommer der en Storm, den

I

timre." MDL.(u. Skiøvl^. Feilb.(u. skjævl kaster ham om\" Rich.ND.128. jf. VSO.VI.

og skjøvl^. 2) enfoldig, dum ell. svagelig per- 342. Skævning, en. ['sgænneii] i) vbs.

son; pjok; skrog; ogs.: vanartet, slet person;

skarn; slyngel. Skefl eller Skevel eller

til Y. skæve (s. d.). 2) {vel egl. vbs. til skævne;

sj.) skævhed; skæv vinkel; smig. D&H.

Skøfl . . kaldes en svar skalk. Moth.S266. 3) (a/Z. af Y. skæv; dial.) skæv ell. pukkel-

Schade. Mors. (1811). 341. Feilb.(u. skjævl rygget person. UfF.

og skjøvl^. hun vil jo . . rokke med, det 20 ^kæv-næb, en, et. \- en i Australien

gamle Skøvl, saa forsUdt som hun er. hjemmehørende vadefugl (af brokfuglenes fa-

Skjoldb.G.115. Jeg tror, det gamle Skøvl milie); Anarhynchus frontalis. BøvP.II.582.

-næse, en. spec. (sj. i rigsspr.) som spot.

betegnelse for skævnæset person. VSO. Bornh

(orig.: det fordrukne Asen^ har gjort jer

knhedelPont.LP.UI.193. *(jeg) er nu kun

et Skøvl af en M&ndl Bergstedt.TR.53. KBecker.VY

11.92. I. skævle, v. ['sgæula]

(ogs. skøvle. ['sgoub] Gadeordb.^307. KBecker.B.326.

UfF. jf. Feilb.III.280. se ogs.

ndf.). -ede. (til Y. skæv ell. Skævl; især dial.)

have en uregelmæssig, daarlig gang; g aa 30

usikkert, klodset og slæbende olgn. (jf.

skovle 2.3;. VSO.VI.342{„ipasi Mors"). Han

gik hele Tiden og smaasnakkede med Øgene

. . „Kan hun tage Skankerne med sig? Se!

se! se! Hvordan er det du gaar og skjøvler

din l?elleksi&n?''Paadetjævne.(1884).302. en

stakkels Landstryger kunde gaa og skj ævle

omkring i megen Søllehed, tU han en Dag

fandtes dinglende ved sin Hals i Herredsgalgen.Aakj.HS.Sll.

Han skovlede afsted 40

med saa krumme Knæ, at han næsten kravlede

hen ad Jorden. Søiberg.HK.94. Feilb.

Kværnd. (gaa og) skævle paa benene:

Hvordan er det, du gaar og skovler paa

dine Ben! Se dig dog toTlKMich.PG.71.

Feilb. Kværnd. UfF.

n. skævle, v. se skovle.

skæv-liggende, part. adj. (nu næppe

br.) som indtager en skæv (krum ell. skraa)

stilling, følger en skæv linie (jf. u. skævt-^. 50

skievUggende og ikke vertikale Flader. KSelsk

NyeSkr.VWS. -niaal, et. (jf. -hage og jy.

skævmaade, smigstok (Feilb.); sj.) redskab til

at maale ell. afsætte vinkler med; smigstok;

skraamaal. D&H. Kaper." jf. MDL.492

(Skiøvmaal). -mund, en. {ænyd. d. s. (i bet.

1>^) \^(nu næppe br.) skævmundet person (undertiden

som spot. betegnelse). vAph.(1772).

III. jf. VSO. 2) t

havesneglen Helix obvolu-

ta. OFMull. Vermiumhistoria. II. (1774). 27. eo

-mundet, adj. (ænyd. d. s.; jf. -mund) som

har en skæv mund. Moth.S265. Høysg.S.337.

VSO. MO. under hele Talen havde (han)

siddet med begge Hænderne i Bukselom-

OS. -næset, adj. (jf. -næse^ som har en

skæv næse. Moth.S265. VSO. MO. han (klynkede)

og snøftede sig skævnæset et Par Gan-

ge. Lwnde.F.24. Feilb.

JSkævr(e}, en. se I. Skæve.

skævre, v. se sjævre.

Skæv-redsel, et. (fisk., nu næppe

br.) bundgarn, der sættes skraat i forhold til

den for stadet gældende (fastsatte) sætteretning.

Forordn.^Vxil750.§3.

ISkævrik, en. ['sgæu'(|)regf] {af. af Y.

skæv, //. Fjolrik, Skidenk olgn.; vulg., 1. br.)

nedsæt., om skæv person. Wied.Thum.134.

skæv-rnnd, adj. (nu næppe br.) som

er uregelmæssigt rund (rundagtig). vAph.

(1772).III. VSO. S


95 fSkævtarm ^kød 96

part., som skævt-Iiggende, -siddende, -stillet

olgn.; jf.: skjævtbrændte Lysestumper.

Schand.SB.76. Enepigen . . i skævtgangne

Dansesko. Bang.lJA.135.

!l$kæv-tarm, en. (ogs. Skæve-. OrdbS.).

{oprindelse uvis; maaske (jf. Krog-, Krumtarm

olgn.) til Y skæv ell. lesl. m. lY Skæv;

sml. ogs. ty. dial. scheibdarm, tarm, der snor

sig; slagt.) d. s. s. II. Skæve. Slagterlogen.

(1931).128.130. AarlHolbæk.1934.64. -ternet,

adj. (jf. skraaternet ; sj.) af form som en

skævterning. Flader af en skævtærnet Figur.

Briinnich.MN.89. -terning, en. (jf. -ternet

og Skraaterning; 1. hr.) terninglignende legeme

med 6 rombiske sider. Sibb.Aa.1.74. D&H.

-vinkel, en. (jf. -vinklet; sj.) d. s. s. skæv

vinkel (se u. Y skæv 2.i^. Amberg. -vinklet,

adj. (jf. -vinkel; fagl.) om figur olgn.:

som (kun) rummer skæve vinkler; ogs. om to

sammenstødende flader: som danner en skæv

vinkel med hinanden. Briinnich.M.8. Forkl

Tømrere.7. En skievvinklet Triangel, som

har tre skieve Vinkler; modsat en retvinklet.

MO. Juul&Rønnau. Lærebog i Matematik.

I.(1936).172. -øjet, adj. som har skæve øjne;

hvis øjne sidder skævt, skjævøjede Flyndere.

Schand.TF. 1.161. *I drømmende Ro sidder

Wang (o: en kineser) bag sin Disk |

med

skævøjet Missen mod Solen. SigfrPed.Slanter

ogSølvtøj.(1938).16. skævøjede (lappe-) Sipæåhørn.

Pol'/il940. 10. sp.l. \\ (dial.) d. s. s.

skeløjet. Esp.294.

I. Skød, et ell. (nu ikke i rigsspr.) en

(Clitau.lR.12. jf. Holb.Kandst.in.4. Feilb.).

[sgøJ6] (Moth.S432. Høysg.AG.35. AxelSøren-

sen.Rim-ordbog.(1900). 536. Mohr.L.), ogs.

[sgø5] (saaledes fx. FruHeib., jf. Tilsk.1908.

199). best. f. -et ['sgøJba^] ogs.: ["sgøb'a^] (jf.

skrivemaaden Skiøådet.Kierk.P.n.l02). flt.

d. s. (i bet. 1.1 : Ew.(1914).III.282. JBaden.

Gram. 189. Grundtv. Snorre. III. 346. Blich.

(1920).X.71. VSO. MO. Holst.R. Saaby."-

(1891). t i bet. 1.2: Skiødene. Eo6i«son./.32;

ell. (nu alm.; i bet. l(i)^ -er ['sgø'Qar] (saa-

ledes (uden sikker adskillelse fra flt. af II.

Skøde i;.- PalM.AdamH.1.293. Kierk.III.

84. Winth.Morsk.82. Goldschm.IIjl.1.45. „opr.

en Form af Talespr."Let;w.; jf. SvGrundtv.).

(ænyd. d. s. (ogs. i bet. l.n), glda. skiøt, skødh

(SjT.86. Fragm.52. Suso.28), æda. skøt

(Fragm.40. Brøndum-Nielsen.GG. 1.89), sv.

(t)^skot, no. skjøt, oldn. skaut, oeng. sceat

(m.), ty. schoss (m.), holl. schoot (m.), got.

skauta (dat. ent.), kjortelflig; rimeligvis til

skyde (m. grund-bet.: noget fremskydende)

jf.

II-III. Skøde, IV-VII. skøde)

I) en fra et større hele udgaaende, frem-

springende del, spids, flig, hjørne olgn. I.l)

m. h. t. klædedragt: den nedre, (fra midien)

mere ell. mindre frit nedhængende del af

en overkroppen dækkende (ydre) beklædningsgenstand;

dels om (sammenhængende,

tidligere ofte folderig, ogs. fliget)

nedre del af en klædning (især i hele dennes

;

omfang), udgaaende fra (fastsyet i) midien

(taillen) og dækkende (den øvre del af) underkroppen

(maven (jf. bet. 2), hoftepartiet, lænden,

det); dels (især i flt.) om (hver af) de

ved en slidse i ryggen adskilte nedre dele af en

dames kjoleliv ell. en mands (over)klædning,

nu: af en diplomatfrakke (jf. Skødefrakke),

overfrakke olgn. ell. især om (hver af) de fortil

skraat ell. i en vinkel afskaarne, bagpaa

10 (langt) nedhængende flige (snipper) paa en

jaket (1), en kjole (I.3) olgn. (jf. Frakke-,

Kjoleskød;. Moth.S432. Høysg.S.302. en gik

med stive Skiød, en anden med slattede.

Ew.(1914).III.282. Sigurd Jarl havde . . en

brun Trøie paa, og derudenover en rød

Kappe med opfæstede Skiød. Grundtv. Snorre.

III.346. (jægerens frakke) bør ikke naae

længere (end) ganske lidt nedenfor Knæene

. . endvidere maa Skjødene være til at

20 hægte baade for og bag; at de ei . . skulle

&iiggTe.Blich.(1920).XVIII.53. en sort Trøje

. . med smaa Skjød eller Flasker.swsi.ZZF//.

46. Byfogden . . bar denne Aften . . sin

røde Kjole (men ved at) stikke Hænderne i

Baglommerne . . blottede (han) den Deel

af Legemet, som Skj øderne vare bestemte

til at skinle. Goldschm.Hjl.1.45. Skødet paa

en Trøje, Skøderne paa en Frakke; Trøjer

med store Skød. Saaby. ^(1891). Omkring

30 1660 indførtes en lang, under Knæene

naaende Kjortel . . mellem Skødets Sidefolder,

der ikke syedes sammen . . fik Kaardefæstet

Fl&ås. Folkedragter. 67. I Slutningen af

det 18. Aarh. (afløstes) den gamle Kjol' (af)

Frakken . . endelig afskares Skøderne fortil,

først skraat bagud . . (som Nutidens Jaket)

. . senere afskares de i en ret Vinkel (som i

vor K]ole).smst.70. komme farende med

flagrende skøder 1

(jf. lY skøde^ med over-

40 gang til bet. 2.i : man kastede (ved salg)

noget Jord i den andens Skiød, som et

Sindbillede paa Jordens Aihændelse. Schytte.

IR.Y.224. Kjøberen (flk) Jorden „tilskjødet",

i det Sælgerne hældte Jord i Skjødet

paa hans Kappe, som de to Vidner holdt.

VorUngdom.1879.234. SaUXXI.716. jf. Skødevest

og Vesteskød: gaae med Skiød og

Tasker paa sin Yest. Rahb.Tilsk.1798.466.

Fløjelsbuxer, af hvilke dog ikkun lidet lod

50 sig tilsyne, formedelst de uhyre Skjød af

en . . sort Yløjelsyest. Blich.(1920).X.71. \\

paa kvindedragt (kjoleliv), en Dame . . i en

stadselig Spadseredragt med Under- og

Overkjole, Skjød og Skørt. Plenge.LivetiKbh.

(1873).17. For at Livet kan sidde godt,

naar det bæres under Nederdelen, maa det

forsynes med et lille Skød, der er 8 å 10 cm.

Isingt. Haandv.114. Kvindetrøjen (blev) forsynet

med et Skød, vel 8 Tommer bredt,

60 der gik rundt om Hofter og Lænder. S'^æH

Bond.75. Folkedragter. 93. 96. 108. 129. Kjole

(med) et lille Skød ioxda\.Yarehus.l935.16.

II

i særlige udtr. for at søge at fastholde en,

følge med en, ved at gribe i hans skøder olgn.;


97 Skød ISkød 98

ogs. m. overf. anv. han har nu Troen i saa

høi en Grad, os er det allerede nok, at holde

i Skjøderne paa ham. Kierk. 111.84. løbe i

Skj øderne paa En {o: handle som han, følge

ham). Afau./.666. En Statsmand eller Diplomat

vilde ikke have handlet som Hørup

(i 1885). Han vilde tværtimod have holdt

Estrup fast ved Skøderne og ikke givet ham

nogen LejUghed til at krybe ud gennem det

meget omtalte „Hul" i Grundloven. £ffen- lo

richs.VH.67. hænge i hans Skøder. Bl&T.

(med overgang til bet. 2.1 ; hibl., foræld.)

II

om kjortelflig (-fold) som opbevaringssted for

penge olgn. En ugudelig tager gave af skiødet

(1871: i Smug; Buhl: tager Bestikkelsen fra

sin Brvstfold^; til at bøye rettens stier.

Ords.l7.23(Chr.VI). jeg (o: gud) vil ikke

tie, før jeg faaer betalt, ja faaer betalt det

i deres Skjød (1931: Brystfold). Es.65.6.

'•2) (jf- Bramskød u. Bramskøde; uden for ia

ssgr. (Skød-barm osv., jf. rumskøds) nu

ved indgangen), jf.: Kongen . . laa i Lyftingen

paa Skibet, og havde løsnet Teltskjødene

(oldn.: langsk&Tix).sa.DH.I.252.

smst.253.

2) {af bet. l.i, spec. anv. om den nedhængende

forreste del af klædningen, kjortelfligene

olgn.; jf. (om den hellige Elisabeth, der ridende

bragte legetøj til de moderløse børn): hun

hafthæ thæt i siit matæl (ell. mantæl^ ^

skøth (Fragm.40) 0: i sin kjortelflig, samlet

(som en pose) i sit skød; sml. ndf. sp.

98'^-^* og lY skøde samt (m. tilsvarende bet.udvikling

som Skødj eng. lap, flig (af klædning),

skød, lat. sinus (fr. seinj, fold (paa

toga olgn.), lomme, skød; i flere tilfælde foreligger

indflydelse fra tilsvarende udtryk m.

ty. schoss, fr. sein, lat. sinus) om del af legemet.

2.1) det (af dragten dækkede) parti

paa legemets forside, som udgøres af 50

(vinklen mellem) underliv og laar; især

(jf.

I. Knæ 3) i forb. m. præp. i ell. paa,

» udtryk for, at noget anbringes (henlægges,

hviler) paa den understøttelsesflade, som dannes

af en siddende persons (uden for særlige

udtryk nu fortrinsvis: en kvindes) ben (og

klæder) nærmest ved underlivet. Skød . . kaldes

knæerne og lårene når mand sidder,

hvorpå mand setter børn og andet kært.

Moth.S432. vor Vert . . lagde (brættet) paa ep

vore Skiød (0: til at spille kort paa).Rahb.

Tilsk.1791.402. *Da tog af sin Sølvkurv i

jmdige Skiød Prindsessen en | Pipling . .

|

Og rakte . . ham den. Bagges.Ungd.il.85.

Her lod Fortællerinden Bindehosen synke i

Skjødet, tog Uldnøglet . . drejede det nogle

Gange og bekikkede det paa alle Sider.

Blich.(1920).XIV48. *Jeg kastede det (o: et

æble med runer) hemmeligt til Eder (o: Re-

gisse) hen . . | Men

. . Æblet trilled' i Ragn-

hilds Sk]ødl Hrz.SvD.62. en liUe Pige . . sad

(paa havediget) med Skødet fuldt (Poni.FL.

428: hendes Forklædeskød var fuldt^ af afplukkede

Markblomster.PonM)Z).33. jf.:(hun)

var i Begreb med at læsse Sukker Candi i sit

Skiørteskiød. Rahb. (ForSandhed. II. 273).

(jf. bet. 3.2 og Skødskind^ m. h. t. person i

stimende stilling: *de mylred ud af Høien, |

Hver med Hue rød, | Forklæd

for sit Skjød.

Heib.Poet.VII.378. || {til dels opr. af bet. l.i,

om kjortel-, kappeflig (lagt over ens knæ), jf.

oldn. bera hluti i skaut, ved lodkastning

(-trækning) lægge lodderne i skødet (og gribe

ml. dem i bliride)) Lodden kastes i Skjødet

(1931: I Brystfolden rystes Loddet^. Ord«.

16.33. billedl.: *Vi vil ei savnes paa den

næppe br.) ^ d. s. s. II. Skøde 2. vAph.

(1759). VSO. MO. S&B. 1.3) (jf. II. Skøde

3; dial., foræld.) d. s. s. Skorstensskød.

MDL. 1.4) (jf. VI. skøde; sj.) en tings, en

flades kant, rand, side, ogs. (verdens)-

Dag, da Tæmingen om Liv og Død skal

I |

rulle i dets (0: Danmarks) Skød. Ploug.NS.

72. jf. bet. 3.2: det hviler i gudernes

skød, se u. II. hvile 3.7. sml.: en ny Natuhjørne.

(Ymers) hjærneskal (satte de) op

over jorden med fire skød eller kanter (oldn.

me6 fjorum skautum^, og under hvert

ralisme . . Ugger endnu i Gudernes Skød.

VilhAnd.Litt.IV831. (især \\ Q}) m. h. t. gave

olgn., spec. (uegl.) hvad man faar uventet,

hjørne satte de en dwæig. NMPet.Myth.61. 30 uden egen anstrengelse, ved lykkens gunst.

II flig ell. kant af et telts væg (forneden ell. en god, knuget og skuddet, og overflødig

Maade skulle de give i Eders Skiød. Luc.6.38.

XX . Benteykt "/, 1940

*0 Hevn! Du falder mig i Skjødet, før |

Jeg

h&&bed.Hauch.DVIII.168. at lægge En noget

i SMødet, at skaffe En noget uden mindste

Møie fra hans Side. VSO. Bergstedt.A.17

(se Skide- sp.402*^). det regner guld i brudens

skød, se u. Guld 1.3. bedre er ven i

nød end guld i skød, se II. Nød 2.8. || i udtryk

for hvilestilling, uvirksomhed: sidde ell.

(nu sj.) staa (Biehl.DQ.IY14. Hrz.XVI.

116) med ell. (især) lægge hænderne

((S haand(en). HCBunkeflod.ViserforSpin-

deskolerne.(1783).6. Hr2.VI.17. NMøU.R.

93) i skødet ^O

i skød. Oehl.NG.(1819).

254. Heib.Poet.X.347. NMøll.R.93) olgn., (jf.

med hænderne i barmen u. I. Barm 1) især

uegl., med forestilling om uvirksomhed, mangel

paa handlekraft, energi, ansvarsfølelse

olgn. Moth.S432. (ejendommen) ødes og sættes

overstyr; vi see det, og dog lægge vi

Hænderne i Skjødet, og lade det skee. Heib.

TR.nr.50.3. De (bør) dog ikke troe, at Regeringen

sover, eller lægger Hænderne i

Skiødet. PalM. IL.I1. 770. (hun) forundrede

sig over (hendes) Hjelpsomhed; hun pleiede

ellers altid at sidde med Hænderne i Skjødet.

HFEw.JF.1.203. JPJae.II.377. Fru E. lagde

træt Hænderne i sit Skød. Bang. UA.39. at

sidde med Hænder i Skød . . det sømmer

sig ikke en M.dLnd.KMunk.EI.97. jf.: Hun

gav sig i Lag med Væven. Cilli maatte ogsaa

tage Hænderne af Skødet. Elkjær. HF.65. \\

som udtryk for sæde, leje, hvileplads for et

5


99 Skød SUød 100

levende væsen, især en kvinde ell. et ham, i

olm. med forestilling om fortrolighed, omsorg

olgn. (jf. let. 3); oftest i forh. m. præp. paa

ell. (nu kun med forestilling om et (omslut-

(1871: Indre). Job. 19.27 (Chr.YI), naar Naturen

. . søger at drive (blærestenen) ud, saa

kommer derved utaalelige Smerter, som i

sær mærkes i Skiødei.WeisbachsCuur.(overs.

tende, vugge-lignende) leje olgn.) i, i udtryk

som sidde paa, ligge paa ell. i ens skød

(ell. skødet^, sidde med en ell. have,

tage en paa sit skød (ell. skødetj olgn.

(ogs. uegl., m. overgang til het. S), den Fat-

1755).252. spec. (især II taj m. h. t. en kvindes

legeme (underliv); dels om underlivet med

særlig forestilling om de indre organer, der

staar i forplantningens tjeneste; liv (13.3);

moderliv; moderskød. *Folkehyrder, |

tige havde aldeles intet uden et lidet Faar 10 Fremblomstre skal af hendes Skiød. Rahb.

. . det aad af hans Brød og drak af hans

Bæger og laae i hans Skiød.2Sam.l2.3. der

Jd'A.108. Barnet rørte sig i Moderens Skiød.

VSO. Da du endnu laae i Moders Skiød.

var een iblandt hans Disciple, som laae op smst. saalænge en Kvinde endnu bærer Livs-

til Jesu Skiød (1907: sad til Bords ved Jesu frugten i sit Skød, er hun svanger, altsaa

Side). Joh.13.23. Efter to Aars Forløb var

hun . . kommet tilbage, med sin lille Christian

ogsaa under Fødselsakten. KPont.Retsmed.I.

115. Saavist som Korn og Frugter mod-

i (nu: paa; S}iiøået.Ew.(1914).IY3. *paa

min Skredders Skiød, med Haanden om

hans Ryg, | Jeg

nedes, modnedes ogsaa Frugten i hendes

Skød. Rønberg.GK.179. jf. bet. 3: *Idag er en

Frelser fød, Af |

kiælen Stemme sige: | Jeg

hørte ham saa tidt med

var hans eeneste,

hans allerbeste Tige.Wess.S. *Barnet blev

dræbt i (nu olm.: paaj Moderens Skiød, |

Saa mildelig det end &m\\Gd.Storm.SD.14:3.

*Naar om et Aar vi sees igien, Har Sara

|

Søn paa SMøåeilGrundtv.SS.II.id. *Dands,

lille Barn, paa Moders S)s.iøå\Ing.RSE.VII.

231. den unge Præstekone, med , . begge de

spæde Børn i ^nw aHm. ; paaj Skiødet.sa.EF.IY

91. *Han tog sin Viv paa Skjødet.^aresir.D.

31. *Naar jeg bli'r stor . . saa vil jeg ikke

|

sidde paa Skiødet. Rich.HD. 85. *Læg dit

Hoved i mit Skød, — nu gaar Solen | ned.

Stuck.FS.20. nogle forsøgte at danse; men

der var ingen Plads. Vi sad næsten paa

Skødet af hinanden (o: sad overmaade tæt,

knehent). Bjarnhof.LE.il. jf.: Denne Uretfærdighed

giorde ham bedrøvet, han udøste

sine Taarer i Skiødet af en gammel Eremit.

JSneed.Y.66. tidt sidder rigt barn paa fattig

kones (ell. modersj skød, se II. rig 2.2.

nære en slange i sit skød, se II. nære l.i.

(nu næppe br.) jf. Skødesynd: *Saa kand

een eenest Synd, som ligger dig i Skiøden, |

Saa vel fordømme dig, som tusind andere.

Clitau.IR.12. II (især Mhl., relig.) med overgang

til bet. 3.1, i udtryk for salig tilstand, i himmerig,

i guds varetægt olgn. den eenbaarne Søn

. . er i Faderens Skiød. Joh.l. 18. *Gud skal

alting mage, Som mig alle Dage Favner | |

sit Skiød. Brors. 79. *Den gamle Sultan er . |

vandret hiem |

i

Til sine Fædre hist, i Allahs

Skiød. Oehl.PSkr. 11.431. *Hovedet hviler

jeg i hans (o: Jesu) Sk]ød.Ing.RSE.VII.

162. spec. (efter Luc.16.22-23) i udtr. i

Abrahams skød, om himmelsk salighed,

fuld tryghed olgn. *Jeg længes at bøde min

Sorrig og Nød I I Abrahams Sk]ød. Kingo.

255. nu kan jeg sove saa roligt som i

Abrahams Skiød. Ing.KE.II. 184. Heib.U.lO.

Winth.Fort.51. 2.2) om de til bet. 2.i svarende

indre ell. ydre organer. (nu næppe br.) i

\\

al alm. om (de indre dele af) et menneskes

underliv, (den nedre del af) bugregionen,

mine nyrer ere fortærede i mit skiød

.

Vaarens, den hulde Marias

20 Skiød.Oehl.PSkr.I.421. dels om en kvindes

ydre kønsorganer ell. (uden skarp adskillelse

fra bet. 2.1^ tillige det disse omgivende

parti (af underlivet). *En stakkels Poet

maa digte for Brød: |

jeg

hæver min Løn i

Suleimas Skød\Drachm.SB.82. Hele (kvin-

(Ze-j Skikkelsen (er) yppig af Omrids, med

stærkt udviklet Bækkenparti og Laar: Skødet

er overgroet med en tæt, lodden Haarvæxt.JLange.BM.I.127.

*Blæsten klapper

din tynde Kjole mod Knæet, Vin-

|

den tegner varsomt | dit unge Skød, der

30 kærligt |

vandrer ! JVJens.Di.28. AndNx.DM.lY.69 (se

u. Løjtnant 3^. Dine Hofters Runding er som

Halsbaand, Kunstnerhaands Værk, dit Skød

som det runde Bæger. Højs.7.2(1931). jf.

aabne 1.3 slutn.: *Dig har jeg aabnet Sjæl

og Sanser for. | Pris være Himlens Jomfru,

at jeg aldrig j fik aabnet dig mit Skød.

KMunk.C.29.

40 3) (især CP, til dels poet., højtid.) overf. anv.

af bet. 2; især i præp.-forb., m. attrib. gen.

ell. poss. pron. 3.1) (jf. I. Barm 4.2^ med

særlig forestilling om noget, der danner et

(delvis) omsluttende rum, et (skjulende, værnende)

opholdssted, et (trygt) skjul, et gemme

olgn., ofte (jf. bet. 3.2) tillige med forestilling

om det (sted, forhold), hvorfra noget (gemt,

skjult) kommer frem, bringes frem olgn.:

indre; dyb; favn (2); gem olgn. *En yndig

I Lænestolens Skiød.Winth.

I

50 Pige hviler

Digtn.159.

Skjød,

|

*Taaren . . fangedes af Rosens

Der

sad ved hendes B&rm. PalM.

Poes.II.328. om opholdssted, naturforhold

II

olgn. *Verden i sit Skiød os længe tumlet

ha,\er.Graah.PT.I.292. *Som Bækken i En-

gens det blomstrende Skjød, |

Saa

stille, saa

klare de Dage henQød.Thaar.HG.3. *I Dalens

Skjød en Hytte la,a.e. sa.PB.50. Forsvind

som Røg i Luftens Skiød. Grundtv.SS.

60 1.427. *Tordener brumle i Bjergets hule

Skiød. Blich.(1920). Y122. *I dit (o: Dan-

i dine

Fred marks) Skiød er Kjærlighed, |

Skowe.Ing.RSE.II.213. *Jeg kjøber Pigen

ind I et fornemt Klosters Sk}ød.Winth.

I


101 ISkød Skødbolt 102

HF.194. *Hist i Hyttens Skjød, |

Savn og Nød . . Der fødtes | i Løn | Gud

Jehovas Søn.CKMolb.SD.7. \\ gravens

(4.1 ) skød olgn. *I Gravens Skiød . . nu de

Alle sove. Rein.ND.118. Graven aabner hende

Under

sit velgiørende S^ød.Sams.II.51. *Han (o:

Jesus) af Gravens Skiød oipstod.Grundtv.SS.

1.597. II jordens skød olgn.; især til Jord

2.2 og 4: * Klinte-renset Sæd i Jordens Skiød

blev lagt. Biehl.FE. 171. ASØrsted.Eaandb.I. To

85 (se u. inden 6.1^. »Han graver Guldet ud af

Jordens Skjød. Bre


103 Sikøddag; skøde 104

Skøds-: Scheller.MarO. -dng, en. [I.2.i]

(katolsk-kirk.) et stykke tøj (silke ell. linned),

som en prælat (biskop), naar han sidder under

pontifikalmessen, har liggende over sit skød,

lægger sine hænder paa og bruger ved salvinger

(for at hans messeklæder ikke skal tilsmudses).

Bl&T.

I. ^køde, en. {ænyd. d. s.; af Y. skøde;

jf.

skødesløs; nu kun dial.) omhu; agt-

(somhed); opmærksomhed. Moth.S416. lo

Feilb. jf. MDL.490. VSO.

n. I^køde, et. ['sgø-Ba] flt. -r. {æda.

skøte, kappeflig (-skød), sv. skote (ogs. om

persons skød; jf.

I. Skød^; jf. hty. mnt.

schote (f.), sejlskøde, oeng. sceata, sejlhjørne

(eng. sheet^; sideform til I. Skød, til dels

(i bet. 1-2^ udviklet (i ny tid) af (flt. af)

I. Skød (1.1-2)) I) (jf. Kjoleskøde; < Saaby.''

(1896)) d. s. s. I. Skød l.i. Saaby. *(1904).

D&H.{„å&gL Tale"). Esp.476. Feilb. 2) (jf. 20

I. Skød 1.2^ ^ tov, der er fastgjort i et

af ell. i begge de nedre hjørner af et sejl

(jf. Skødbarm^, og som tjener til at holde

dette i en vis stilling (ved at skødbarmen hales

hen imod det sted, hvorover tovet løber). Moth.

S417. SøLex.(1808). Fokken har et Skjøde

paa hver 8iåe.Funch.MarO.IL40. *At passe

Gjøs og Skjøde | Og styre paa en Prik.

Winth.HF.126. *Næven paa Roret og Skøderne

klar See det er min Lectie paa Van- 30

I

det. Drachm.D.69. NMøll.H.37. At et Fartøj

kan sejle uden Ballast, uagtet dets Tyngdepunkt

ligger oven for Vandet . . beror alene

paa, at Opdriftspunktet flyttes ad Læ til ved

Krængningen. Det er derfor ikke uden Grund,

at Bygmestre taler om at gøre et Skib „stift

(fyldigt) under Skødet". KuskJens.Søm.105.

Esp.476. II alm. i forb. som fire et skøde

(Moth.S417. Fisker.SøO.35), fire et skøde

af ell. fire (af) paa et skøde (Scheller. 40

MarO.), lade et skøde gaa (smst.), hale

et skøde (RiisCarst.OVS.256), hale et

skøde an (Moth.S417. Drachm.DM.82. Ber

Liisb.S.60) ell. for (SøLex.(1808). jf. u. II.

hale 1.3^ ofl,.; ogs. m. overf. anv., fx.: fire

Skiødet . . figurligen: give sine Lyster Tøilen.

VSO. 3) (dial, foræld.) d. s. s. I. Skød

1.3. Feilb. 4) (nu dial.) hestens forhud

(skede). Abildg.Heste- ogQvæg-Læge.(1770).25.

MDL.694. Kværnd.

m. ISkøde, et. ['sgø-ba] Høysg.AG.41.

flt. -r. (ænyd. glda. d. s., æda. skøtæ, skødning

(ejendomsoverdragelse), no. skjøte (no.

dial. skøyta^; af IV skøde; især jur.) overdragelse

af fast ejendom (ell. skib; jf.

Skibsskøde,^ ved mageskifte, gave ell. spec. ved

køb, ell. nu vist kun: dokument, hvorved

en saadan overdragelse finder sted;

købebrev (jf. Grundbrevj. (alm. i forb. som

faa, give, meddele, tinglyse, tinglæse, ud- eo

stede skøde (paa) olgn.). DL.l— 25— 6. her

udi Landet giøres Forskiæl paa Skiøde og

Sall, saa at det første forstaaes alleene om

ubevegelige Ting, det andet om bevegelige.

Holb.NF.(1728).I.217. Pante-Breve og Skiøder

bleve befalede at Tinglyses 1680. Adr.

^yil762.sp.3. Nørreg.Privatr.II.238. *Denne

Fuldmagt, | Samt Skjødet . . | Blev gjemt

i Yitskøl. Hrz.VA.57. en standsmæssig Jordefærd

med hundred-aarigt Skøde paa Gtslwsted.

Bøgh.JT. 582. Kronens Skøder paa afhændet

og erhvervet Jordegods i Danmark,

fra Reformationen til Nutiden, (bogtitel.

1890 ff.). Torp.259. tinglæst Skøde. Hage.*

136. Pengene forfalder ved Skødets tJdatedehe.

Kirk.D.lOl. \\ uegl. Rigets Grundlov

(Kongeloven) var det Skjøde, Regenten

havde paa Undersaatternes Liv, Ejendom

og Åxheide.HSchwanenfl.H.597. *Der er en

anden Skjald og Præst, |

som

. . ta'r paa

Sandhed Skjøde. Rich.VH. 16.

IV. skøde, V. ['sgø-ba] -ede ell. f -te

(Nørreg.Privatr.III.84. jf. Moth.S418). vbs.

-ning (Nørreg.Privatr.II.239. Hrz.VA.58.

Torp.258). (æda. skøta, sv. skota, no. skjøte

(no. dial. skøyta^, oldn. skeyta; af I. Skød

1.1, egl. som udtryk for den symbolske retshandling

at lægge muld (en græstørv olgn.)

i den tilkommende ejers kappeskød (se I. Skød

1.1 slutn.); især jur.) (paa retsgyldig

maade) overdrage en ejendomsretten til

noget, især (jur. nu kun) til fast ejendom;

give en skøde paa noget, (især i forb. m.

hensobj. ell. præp. til (jf. tilskøde^, ogs. adv.

bort (Moth.S418. VSO. jf. bortskøde; olgn.).

dersom Fader fører Slegfredbarn til Tinge,

og lyser og forkynder, at det er hans Barn,

og skiøder det hvad som hånd vil give det.

DL.5— 2— 70. Paa Tinge skal mand Huus

og Jord skiøde, og ej andenstæds. smsi.

5— 3— 28. Sal. Rentemester Muller . , blev

skiødet Sølv-verket med Inventarium og alt

dertil Uggende Gods for 80000 Bdlr. Holb.

DNB.48. Alle de urolige Gilders Grunde,

Huse, Klokker og Indkomster vare overgivne

og skjødede til Bispen. Ing.KE.II. 171. siden

havde hun ligefrem skødet sine Frænder

dette Land. DanmRigHist.il. 218. I vor ældre

Ret bruges Udtrykket Skødning og at skøde

ogsaa ved Overdragelse af Løsøre . . ogsaa

om Pantsætning bruges det.Torp.258. saa

skøder og overdrager jeg herved Ejendommen

Matr. Nr. 66 (osv.) til Hr. B.JurFormularbog.^212.

\\ uegl. det Rige . . som jeg

kan skiøde og hjemle UdbrdAd.Grundtv.Snorre.

1.195. * dette Under, at Husets Mur . . blev

|

skødet til Lykken en Foraarsdag |

og

skæn-

ket hans Fugle som Len (0: et fuglepar, som

byggede rede i muren). HSeedorf.ID.59.

V. skøde, V. [isgø-6a] -te. (ænyd. glda.

d. s., SV. skota, oldn. skeyta; af I. Skød 2.i,

m. grundbet.: tage (fx. et barn) paa skødet;

egl. sa. ord som skøtte; //. Skøtsel (Skødsel),

skøtsom, forskødt samt I. Skøde; ikke i

rigsspr.) have omsorg for; tage vare paa;

agte paa; passe (paa); røgte; skøtte.

MDL.490.507. (degnen) var uskikket til

Kirketjenesten . . hvilken Præstens „Dreng"


105 skøde Skødehond loe

maatte „skøde" for h&m. PCBBondesen.Degnekaar.

(1896).17. Esp.295(if. smst.§188,g).

Feilb.III.286(u. skjøtte^.

\1. skøde, t'. {'sgø-da] -ede. (sv. dial.

skota, no. dial. skøyta, oldn. skeyta; jf. nt.

schotélen, øge (et stykke tøj); af I. Skød,

egl.: føje kant til kant olgn.; sj. (i da. vist

efter no. ell. oldn.)) sammenføje (to stykker);

øge, forlænge ved tilsætning (tilsyning

olgn.) af et stykke af lignende art. Roding.VII.

Anhang.68. Skjøde. Forlænge en Ting, der

skorter i Længde. (Ordet er forældet og ei

almindelig brugt.) Harftoe.lfarO. At skiøde

et Seil, et Skiørt. MO. jf.: paa (alteret) laa

der en svær, uskødet (NMPet.IslFærd.IY

139: lukt; smst.'III.(1901).6: aaben; oldn.

orig.: motlauss^ Ring. ved den skulde enhver

Ed sværges. ThøgLars.(IslSagaer.III.265).

Vn. skøde, V. [isgø-6a] -ede. (jf. VII.

skodde; af I. Skød 1.2, II. Skøde 2; 4^)

1) (nu 1. Ir.) d. s. s. VII. skodde. SøLex.

(1808). i forb. m. adv. for: Skiød forl smst.

* Vi skøder Undermerssejl for. OscJens.SO.42.

2) (sj.) om sejl: have skødet ført (ved

skødet blive halet) i en vis retning. Genua-

Fokken, et meget bredt Forsejl, der skøder

langt agter efter, langt agten for Stormasten.

DagNyh.**hl935.14.sp.5.

Skøde-, t ssgr. ['sgo*6a-, ogs. 'sgøbs-]

1} af I. Skød (saaledes ndf., hvor intet andet

angives). U) af I. Skød l.i (ell. II. Skøde 1),

i udtryk for beklcedningsgenstand, der er forsynet

med skød(er). 1.2) af I. Skød 2.i (jf.

Skødeskind u. Skødskind^, især (jf. V skøde^

t udiryk for noget (af vedk. person) i særlig

grad yndet ell. værnet, egl. (om barn, dyr):

ofte ell. gerne taget paa skødet (paa omsorgs-

fuld, kcerlig, kærtegnende maade); ogs. (uegl.)

om, hvad man nærer (særlig) forkcerlighed for,

giver fortrinnet, lægger særlig (størst) vægt paa

olgn. (svarende til nuværende ssgr. m. Hoved-,

Favorit-, Yndlings- olgn.; se Skøde-plan,

-sandhed^, især i udtryk for en persons særlig

fremtrædende, (frem)herskende tilbøjelighed

(nu næsten kun: i uheldig, daarlig retning);

kærlig, kælende maade har siddende paa sit

skød (jf. Kælebarn i;. Moth.S432. Skiødebam

(er et) spædt Barn, som endnu ligger

ved Brystet, og altsaa sielden er af Skiødet.

En nu lidet brugelig Bemærkelse. VSO. MO.

Skødebørn kan ikke medtages til denne

Yiim.NordsjællandsVenstreblad.^/iil937.6.sp.5.

FeiW. II (jf. bet. 2) i sammenligninger. *Hvad

er det got, i Jesu Arme Som |

SMøde-Barn

at sove inå. Brors.80.

Skjødebam bortstøder

*Du som et

| den Haand

ægte

som

mader og som klapper Dig. IliaFibiger.Tre

Dramer.(1857).106. 2) (jf. -hund 2) QJ overf.,

om person (ell. dyr), der er genstand for ens

særlige omsorg, kærlighed, yndest; kælebarn

(2.1 ); kæledægge; yndling, (især i forb. m.

10 gen. ell. poss. pron.). (de) smigrer for sig

selv . . med den søde Tanke, at de ere Guds

kiereste Skiøde-Bøm.LTui.i 755.325. siden

det (o: et æsel) er Sanchos Kiæledegge, saa

skal det være mit Skiødebam.Bte/iT.D^./Y

15. Nødtørftighedens Skjødebørn, saadanne

der leve af et allerede oite skuffet Haab, af

Information, en Pension eller deslige. Frz.

ST.61. PalM.TreD.154. || Fortunas (Heib.

Pros.II.220. PalM.IL.II.513) ell. især ly k-

M kens skødebarn, lykkens yndling. Cit.1701.

(Kyhn.PE.a7f). *du er Lykkens Skjødebam

som aX\iå.Erz.lX.144. VSO. Recke.KM.61.

-bog:, en. [III] (jf. Grundbog 1; jur.) d. s. s.

-protokol. Luxd.Dagb.1.19. især (jf. Pantebog^

i forb. skøde- og pantebog. LovNr.

100 »V. 1903. §21. LovNr. 90 »A 1916. §1025.

-brev, et. [III(-IV)] (ænyd. glda. d. s.; jur.,

iscer foræld.^ (skriftligt) skøde. DL.l—8—4.

han (udstedte) til enhver især et Arvefæst«-

30 og Skiødebrev, hvorved de fik Eiendomsret

og Frihed for Bovene. Mali.SgH.657. Gyr

Umche.S.II.215.111. 127. -fejl, en. (nu

næppe br.) en (hos en person) særlig fremtrædende

(fremherskende, karakteristisk, almindelig)

fejl (tilbøjelighed); skødesynd, (sygevogteren)

maae ikke plage (den syge) med

vidtløftig Sladder, som ellers er gemene

Folks især Qvindemes S^øåeteH.Strack.

TvendeTaler.(overs.l784).16. -frakke, en.

40 (Skad-. Dengl.By. 1934.108). (jf. -kjole, -trøje;

især foræld.) frakke (diplomatfrakke olgn.)

med (lange, især brede) skøder. Lakejen i hans

lange, karmoisinrøde Skjødefrakke. JPJac.

(1924).1.134. Pastor P. (har) sort Skøde-

se spec. u. Skødesynd. 2) ^ af IL Skøde 2,

som (nu mindre br.) sideform til Skød- (se

frakke og hvidt SUps. Pont.DD.46. Statuen

af den gamle Landsfader (o: Fr. VI i Frederiksberg

have) (staar) med Sne paa Issen og

Skød- 2). 3) (især jur.) af III. Skøde (ell. i Skødefrakkens lange Folder. FrSkousbo.(Nat

IV. skøde;, -barn, et. ('Skød-. Moth.S432). ogMorgen. 1913.4. sp. 1). Folkedragter. 4iS. 73.

{ænyd. d. s. (Arøboe.Hexaemeron.(1661).114. so 203. -g^lat, en. (sj.) svarende til -barn 2, om

169), jf. SV. skotebam, ty. schosskind; sml. ung kvinde: *Hun er Kron-Princesse her. |

-glut, -søn) I ) lille barn, som man har (sidder Vor Ønskers Skiøde-Glut! vi ønsker dig til

med) paa skødet, iscer: som endnu ikke (godt) Lykke. PraW.5T.7//.26. -haver, en. [III]

kan sidde alene (paa en stol), ikke behøver at

have sin egen siddeplads (i jæmbanetog, sporvogn

olgn.); ogs. (jf. bet. 2; til dels spøg.) om

(større) barn, som man paa omsorgsfuld,

(jur.) indehaver af skøde paa en ejendom. Torp.

264. -bund, en. (Skød-. Moth.S432). (ænyd.

d. s., ty. schosshund; ;'/. -kat, -lam, -moppe)

I) mindre (stue)hund, som ofte ligger paa ens

(sin frues) skød; fruerhund. I skal ogsaa

legge jer en Skiøde-Hund til, hvilken I skal

60 elske som jer egen Datter. Holb.Kandst.il1. 4.

(hun) faaer Ængstelser . . naar hendes

Skiødehund pibeT.LSmith.DN.402. Skødehunde.

£S'oya-Jcnsen.^6ogitfeI.i932;. II t sammenligninger,

hånd (er) ligesaalet sovendes


107 {Skødekat skødesløs 108

som een Skiødhunå. JRPaulU.N.51. *!ydig |

Som en kjælen Skiødehunå.Winth.HF.67.

2) (jf. -barn 2; 1. Ir.) kæledægge; yndling.

Publikum og Kritikken har deres Skødehunde

— vi andre (o : ubemærkede kunstnere)

kan dø af Snit. MarySkotte.IngerKærgaard.

(1927).32. ErlKrist.DH.131. -kat, en. (1.

hr.) svarende til -hund 1. (katten) var Kejserinde

Josephines Skødekat. Leop.GZ.i. -kjole,

en. (jf.

-frakke, -trøje; især foræld.) lo

herrekjole med (lange) skøder, (kadetten)

præsenterede sig i Gaiauniform, Skødekjole

med hvidt Bandoler, lange Bukser og Chako.

EChristians.O.I.155. om diplomatfrakke olgn.:

UfF.(sdjy.). -klampe, en. se Skødklampe.

-knægt, en. se Skødknægt, -kort, et.

[III] (jur., emb.) et (matrikel)kort over et ved

skøde erhvervet grundareal. HFB.1936.681.

685.687. -lam, et. (jf. -hund; sj.) dæggelam

(1). Tullin.III.121. -last, en. (nu 20

næppe hr.) d. s. s. -synd. af enhver i sin

Familie havde (han) arvet alle deres Skiøde-

Laster. £i7sc/i.P.&3. -lyst, en. (nu næppe

hr.; jf. MO.) særlig fremtrædende, (frem)herskende

lyst (tilhøjelighed). det (har) altid

. . været min Skiøde Lyst at vilde kjende

M.enDiskeT.Ew.(1914).IY151. vore Skiødelyster,

vore herskende TilhøielighedeT. Rahh.

Tilsk.1792.202. det er deres Skiødelyst at

leve Qot.Grundtv.Saxo.I.90. -løs, adj. I) se 30

skødesløs. 2) (sj.) mods. skødet, om heklædningsdel:

som er uden skøder (mangler

skøder); anv. (muligvis med ordspils-tilknytning

til skødesløs^ om en person (dreng), der

(endnu) ikke har skøder paa sin dragt (men

hærer (drenge)trøje): er De maaskee forlovet

med dette skjødeløse Mandiolk? CBernh.NF.

III.157. -moppe, en. (jf. -hund; 1. hr.).

en Gammeljomfru, der kæmmer og vasker

sin SkøåemoipT^e. KMich.HE.148. f -plan, 40

en. (jf. Skøde- 1.2^ om yndlingsplan olgn.

Riegels.HS.I.129. -protokol, en. [III]

af GTæstøiy.Skuesp.Y40). {ænyd. skøde(s)løs,

SV. (dial.) sk6te(s)los, no. dial. skøytelaus;

af I. Skøde; jf. II. løs 5.2 og følelses-, ørkesløs

olgn.)

1 ) som ikke viser (tilstrækkelig) omhu,

paapasselighed; uagtsom (og (noget) forsømmelig);

nu i olm.: som ikke tager (spec:

ikke ønsker ell. føler sig forpligtet til at tage)

de almindelige (fornødne, tilhørlige) hensyn

til pligtens ell. ansvarets (almindelige) krav,

nu især: de gældende regler for god, pligtopfyldende,

passende virke- ell. arhejdsmaade,

adfærd ell. fremtræden; ikke (tilstrækkelig)

omhyggelig; sjusket; spec. (m. h. t.

væsen, adfærd, ytringsform olgn.): (bevidst)

nonchalant; ogs.: flot (II.2.3). *Da var

man skiødesløs, nu er man accurat. J7o?&.

Skiemt.B7f. jeg kand ikke lide, hun gaar saa

skiødesløs i sin Dragt. Hendes Top sidder

saa langt frem, (Hun sætter Toppen paa

sned.). KomGrønneg.Y180. det er en Trykfeil,

at X. er glemt . . som hænder sig ofte

ved de skiødesløse Settere i Trykkerierne.

Langebek.Breve.122. Lidt skjødesløs, uordentlig

. . er ]Qg.Ew.(1914).IY.381. En efterladen

Mand forsømmer ofte og ideUg at gjøre

det, han bør; den Skiødesløse bryder sig

ikke om at giøre det.PEMull.^212. Han er

skiødesløs i Alt, hvad han foretager sig.

MO. han er skødesløs med Linned og Slips.

Bl&T. hvor Hans skødesløs er i hus, bliver

snart katten det bedste kvæg, se I. Kvæg 1.

jf. Mau.4049. \\ tidligere ogs.: ubekymret;

sorgløs; ligeglad. Kong Knud lod (staden)

beleyre. Men (da) hans Folk vare blevne

sikre og skiødesløse, giorde Kong Svend et

Udfald om Natten. Holb.DH.1.224. *en Skrid-

Finn, | Som . . skiødesløs sprang over hver

(jf. -bog, -register; jur.) tinghog, hvori indtil

tinglysningsloven 1926 alle tinglæste skøder

en AigT\ind.Ew.Bald.37. Skuesp.V.40 (se ovf.

sp. 107'^^^).

jf. MO. dial. (spec. om barn):

II

uvorn; uartig. Aakj.FJ.172. JørgenNiels.

0.137. Feilh.

2) om (resultat af) virksomhed, ytring, fremtræden

olgn.: som vidner om ell. er præget af

indførtes i afskrift; især i forh. skøde- og de u. bet. 1 angivne egenskaber ell. forhold.

panteprotokol

-register, et.

(se

[III]

u. Panteprotokol^.

(jur.) register over

naar hånd

hånd tiden,

skal betale igien, da forhaler

og betaler med skiødesløse ord,

tinglæste skøder; spec. (indtil tinglysnings- og skylder paa tiden. Sir.29.6(Chr.VI). *du

loven 1926) om register til skødeprotokol; nu er iblandt de Voxne Piger, | Og bør for-

især i forh. pante- og skøderegister, se 50 nemmelig at tage Dig i Agt, For alt for

|

Panteregister, f -sandhed, en. (jf. Skøde- skiødesløs og aaben Klæde-Dragt.PmfeLBJ.S.

1.%). En klog Mand opoffrer ikke een Sand- den alt for skiødesløse og urigtige Skrivehed

for en anden, thi al Sandhed er ham maade, hvortil Ungdommen saa let vænnes,

Mær; en fiin (0: snild, beregnende) Mand ved at skrive hen uden Agtsomhed. Mai!L

tager til Takke, naar kun hans Skiø- SgH.**2v. hun (bad) mig stundom at tænke

desandhed kan faae Gang. PJSMttH.'iS^. paa sig, det blev lovet i en skjødesløs Tone.

-skind, et. se Skødskind.

skødesløs, adj. ['sgø(')68S|lø's] (nu

Kierk.YI.368. alle (udgaverne er) lige skødesløse

og slette. Barfod.(Stuh.6). Hans Sprog

dial. skødeløs. Aakj.FJ.172. Feilh.). intk.

. . er ikke skødesløst. Rubow. KK.58. \\ som

og adv. -t ell. (nu ikke i olm. rigsspr.) d. s. eo adv. Hun er skødeBløB lHædt. Moth.S416.

(Moth.S416. Pamela.I.aSr. Høysg.S.150.178. *Haaret skiødesløst paa Halsen adspredt er.

jf. (som adv. ell. uhøjet adj.): Hyrder og

Hyrdinder skulle blande sig i Dandse, og vi

Jacohi.SBr.257. hun (laa) skjødesløst henstrakt.

Kofoed-Hansen.L.163. skødesløst ind-

to skal sidde ganske skiødesløs paa en Trone pakket (emballeret). Ludv.



109 Skødesløshed ISkødskind 110

Skødesløs-hed, en. (nu ikke i rigsspr.

Skødeløs-. PoulPed.DP.(1937).9). flt. -er

(i bet. 2). {ænyd. skøde(s)Iø8hed) I) den

egenskab ell. det forhold at være skødesløs,

anden Ulykkelig Tilfald . . som Creditor

ikke ved sin Skiødisløshed, eller Forsømmelse,

er skyldig udj. DL.5— 7 1. Tienneste-

buds Skiødesloshed og uforsigtige Omgang i

deres Huuse med Ild og Lys. Borrebye.TF.

364. Forsømmelse eller Skjødesløshed i Em- ip

bedsføreise . . straffes . . med Bøder. Z«ov"/t

1866. §143. JLUss.H.153. om nonchalant væsen:

„Ja," fortsatte S. med en forceret Skødesløshed.

/Jo^ians. J. 33. jf. Ew. (1914). IV.

299. II tidligere ogs.: sorgløshed; ligegyldighed.

de Evangeliske (blev) ved Sikkerhed og

Skiødesløshed . . svævede. Slange.ChrIV774.

2) (enkelt) udslag af, udtryk for en saadan

egenskab; især: (sprog)fejl, der skyldes

skødesløshed (1); sjuskefejl. Der ere vel io

her og der i samme Skrift nogle faa Skødesløsheder.

LTt- *5- ^^ tyndere stykke dug, der paasyes som

forstærkning af sejlets skødbarm. Larsen.

Skøds-: OrdbS. -lig, et. 4> lig (II.l) om

et sejls skødbarm. Harboe. MarO. -løjert,

en. ^ løjert (II) t et sejls skødbarm (-lig).

Larsen, -plade, en. ^ (nu rueppe br.)

skødlap. Larsen.

Skøds-, i ssgr. [isgø(6)s-] ^j- «/ I- Skød

1.2, som sideform til Skød- (se Skød- 2);

saaledes Skøds-barm, -blok, -bolt ofl., se u.

Skødbarm osv.

I. Skødsel, en. se Skøtsel.

U. Skødsel, en. se Skydsel.

Skød- skind, et. f'Skøde-. JBaden.

DaL.PalM.TreD.385(sa.SexDigte.'(1872).430:

SkjødsMndj. VVed.BB.437. CReimer.NB.

SvGrundtv. Glah-

631. AlbDam.B.308. jf.

der.Retskr. FagOSnedk. „imod almindelig

Brug".Jf0.j. {jf. glda. schøtæ klæthe, skødshitid

(Skraaer.II.20), samt ty. schossfell

(sml. Skosfel^; af I. Skød 2.i) skind-forklæde,

især anv. af haandværkere som smede,

skomagere ofl. Moth.S432. Tychon.Vers.

SMødskind for

360. *de Dværge . . Med |

af det sorte Lær | . . gik og støbte Krysta.]leT.Oehl.NG.(1819).

155. En gammel, kroget

Mand . . med bagvendt ombundet Skjødskind

og en liden Hornlygte i Bæltet. Ing.


111 skødskindet iSkøge- 112

YSM. (1826). 73. I Smaastæder have (sUmagerne)

endnu den Vane, at arbeide med

Skjødskind paa; men i større har man ombyttet

dette med et Forklæde af grønt Lbst-

Ted. Skomageren.(1832).12. HCAnd.ML.U4.

442. (smeden) stod foran Essen med Skødskindet

for og Tangen i Haanden. DracTim.

PY13. halvvoxne Opvartere i Trøje og med

grønne. Skiødskmd.CMøll.PF.196. JYJens.

ypperstepræsterne) i Guds 'Rige.Matth.21.31.

et liderligt Spille-Huus, fuld af Skiøger.

Holb.llJ.Yll. Fy, fy, meener I, at jeg er

en Skøge? at jeg skulde faae Børn med

anden, end min Mand, jeg er alt for vel opdragen

til at være min Mand utroe. sa.Bars.

III.5. Skiøgen i Kniplinger og Silke . . er

sit Skiøgenavn . . fuld vel saa værd, som

hendes elendige Medsøster i Vialter. Rahb.

HF.19. lugte efter skødskindet, se lugte 2.

-skindet, adj. (1. br.) som bærer skødskind

(1). *den skød-skinded Horse-skraber

(o: hestepasser). Sort.Poet.79. ChrBorup.PM.

95. -skinkel, en. ('Skøds-. Scheller.MarO.

lo Tilsk.1805.536. Rygtet (sagde) at Du havde

solgt Dig for Guld, som en Skiøge. Hauch.

GM. 379. *Ha! Dankonning! skam Dig . .

|

Den frækkeste Skjøge Har Du | lagt i din

339). 4> skinkel (I), der fastgøres i sejlets

skødbarm (og i sin frie ende har en kovs,

hvori skødtaljens løberblok hugges, ell. et til-

splidset smækrere stykke tov som skøde).

Harboe.MarO.425. Larsen, -stik, et. se Sko-

stik.

skødt, part. af skyde ell. af IV-Y skøde.

iSkød-talje, en. ^Skøds-. Scheller.

MarO.). ^ et skødes talje. Bardenfl.Søm.L

182

iékøffel, en. ["sgøf(a)l] (ogs. Skyffelj.

III. Skøjte ofl.). Der Juda saae hende (0:

Thamar), tænkte han, at det var en Skjøge,

fordi hun havde skjult sit Ansigt. lMos.38.

15. Toldere og Skiøger gaae for Eder (0:

,

Seng.Winth.HF.262. Rich.HD.171. Man har

da ikke nødig at blive hængendes for en

Skøjes Skyld (o: gifte sig med den pige, man

har forført). Pont.FH.lll. „Og hvad er det

saa for noget du snakker om en borgerlig

Skøge? Hvis hun er borgerlig, er hun vel

20 ingen Skøge!" — „Det kan hun godt være,

du." — „Men hvis hun er Skøge, er hun da

i al Fald ikke borgerlig!" — „Altid, min

lille Pige, — det er hun z\.t\d:' SvLa.SD.61.

(sv. skyffel; fra nt. schiif(f)el, schoffel; side-

jf. Hanskøge (DO.Yn.sp.822*''): han er en

Skjøge, ret en forfulet, forbandet Skjøge, og

intet en Mand; han har en Skjøges tomme,

form til Skuffel; uden for ssgr. nu næppe br. troløse 0]ne.JPJac.(1924).L233. Ingen af

i rigsspr.) redskab med skaft og ske- ell. Israels Døtre maa være Skøge, og ingen af

skovlformet blad (jf. Ladeskøffel^. Skyf- Israels Sønner maa være Mandsskøge

fel (d. s. s. Skuffel i;. S&B. Larsen. Skøf- 30 (1871: Skiøilevner). 5Mos.23.17 (1931). IKg.

fel: Fisker. SøO.71. d. s. s. Skuffel 2: UfF. 14.24(1931).

(sdjy.). om lille træskovl (kasteskovl): UfF. 2) m. videre (overf.) anv. 2.1) (især bibl.,

(Ærø). hertil

II

(4>-) ssgr. som Skøffel- højtid.) anv. om (hjemsted for) verdsligaare

(aare med krummet blad. Funch.MarO. hed, ugudelighed, usædelighed, løgn

ILS. IdrætsB.1.375), -blik (metalplade paa olgn.; dels om en stor, verdslig, ugudelig stad,

en ladeskøffels kolbe. Funch.MarO. 1. 12), -kol- spec. (bibl.) om Babylon (jf. Babel 1, Babybe,

-stage (kolbe, stage paa en ladeskøffel. lonj; Aab.l7.1(se 1. Hore 1 slutn.). jf. Nat

smst.II.119).

Tid.'/sl939.7.sp.3f. om Rom: *Store Skjøge,

skøg-agtig, adj. se skøgeagtig.

du som koger dig din feberrøde | Sminke

ISkøg^e, en. ['sgø-qa] (dial. Skøje. Kol- 40 af Martyrers rene Blod, og med | Messelerød.51.

Pont.FH.lll. sa.FL.(1892).235. særkens Hvidhed hyller til din Skam | og

Feilb.IIl.351. DF.X.117. UfF. jf. Skiøger Skdind'&e\.Rich.HD.171. dels om ugudelig,

c\D Optøier. ChrBorup.PM.239. sml. III. umoralsk aandsretning olgn., især i forb. den

Skøjtej. flt. -r. iglda. skøghæ, skøkiæ (i ssg. (store) babyloniske skøge olgn.: Cit.

skøkiæ-hnss. HellKv.76), sv. skoka, no. skjøge,

skjøke, (sen.) oldn. skækja; snarest laant

fra mnt. schoke, rimeligvis besl. m. II. skage,

1820.(Hjort.B. 1.59).

han . . bekæmpe

Skjøge, der bolede

paa Rigsdagen, skulde

den store babyloniske

med Skinnet saavel i

m. opr. bet. „omstrejferske" (jf. oeng. scacan, Stat som Kixke.PalM.IL.lIl.533. den baby-

ile, flygte) ell. ,'forførerske" ell. „forført lonske Skjøge, der hedder Resignationen.

kvinde" , jf. nt. schaken, røve, bortføre (en 50 Kofoed-Hansen.KA.II.229. 2.2) ^ i (dial.)

kvinde), scheken, besove, holl. schaak, kvinde navne paa planter, som har stærkt prangende

rov, forførelse; se Arkiv.XXXII1. 172.XLI. farve, aabner blomsterne om natten olgn.; saa-

133)

ledes: toaarig natlys, Oenothera biennis

I) (i rigsspr. nu GJJ kvinde, som driver (JTusch.356), vild, rød valmue. Papaver

erhvervsmæssig utugt; prostitueret kvinde; (UfF.). nøgne skøger, d. s. s. nøgne jom-

offentligt fruentimmer; ogs.: letfærdig fruer (6), (høst)tidløs, Colchicum (autum-

løsagtig, stærkt (overdrevent) erotisk nale) L. UfF.

præget kvinde, der indlader sig i illegitimt O ISkøge-, i ssgr. af Skøge 1 (jf. delvis

elskovsforhold olgn. (jf. Allemandspige, Glæ- tilsvarende ssgr. med Hore-); saaledes (fordespige,

Hore (I.l), I. Luder 2, Natfrøken, eo uden de ndf. anførte) ogs. ssgr. (ofte m.

uegl. bet., om noget (groft) letfærdigt, uanstændigt

olgn.) som Skøge-blik, -erhverv, -fag-

te(r), -favn, -fortjeneste (jf. -lønj, -lader,

-leje, -lem(mer), -levned, -liv, -mine(r),


113 sli.øgeagtig Skøjte 114

-natur, -node(r), -pak, -stand, -væsen ofl.

•tkgtigf adj. som hører til, stemmer med,

ligner en skøge(s væsen, adfærd olgn.). Moth.

S432. jeg føler mig som besudlet af hans

listende Hænder og hans skjøgeagtige Ord.

JPJac.(1924).L234. Hendes Lader falder

sk øgagtig.ZomGrønn^g./. 722. -barn, et.

{ænyd. glda. d. s.; jf. Horebam; nu 1. hr.)

en skøges barn. Moth.S432. VSO. MO.

-dragt, en. isair om letfærdig, uanstændig

(ogs.: prangende) dragt. *Det, hvor efter

Verden tragter, | Er

Pragt, I

Guld

kun Høyhed, Purpurog

Pærler, Skiøge-Dragt.

Clitau.PT.112. Forordningerne om særlige

Skøgedragter. F3fa«/itess.^Z,26. da møder

Kvinden ham i Skøgedragt (1871: Horesmykke^,

underfundig i Hjertet. Ords.7.20

(1931). -hus, et, {glda. skøge-, skøkiæhuss

(HellKv.71.76)} utugtshus; horehus; bordel.

Moth.S433. MO. FrNiels.KH.I.502. TBier-

(o: de kbh. levemænd) gjennemfare!F(7«Zd6.

1.145. MO. ogs. (foræld.) om myndigheder-

II

nes jagt paa (indfangning af) løsagtige kvinder.

HMatthiess.DK.81f. -jæger, en. {ænyd.

skøgejegere; jf.

jæger; nu sj.}

-jagt

VSO.

og Dumpe-,

-krop, en.

Hore-

(sj.).

*(Lars ku^ks) hustrue (skulde) holde op |

At byde som til falls eenhver sin Skiøge

Kiop.Holb.Paars.287. (jf. I.

overgang til personbetegnelse:

Krop 3) med

een Qvinde

bær Alcidis (o: Herkules') Løve- Klæder, |

En lumpen Skiøge-Krop sig saa omabe vil.

Rose.Ovid.1.92. -kunst, en. (1. br.; især i flt.).

du vil . . Ved Skiøgekunster (o: brug af

I

sminke olgn.) ilde skiænde Den Skiønhed

|

(naturen) har skiænket ^g? Rahb.Tilsk.1791.

126. forbandet . . være . . sledske Blik og

disse Taarer, Der hykkelsk lokke kun med

|

Skiøgekunster |

Vor

Villies Kraft. J?aucft.

DV.1.22. -kvinde, en. (1. br.) skøge; letfærdig,

utugtig kvinde. Anti-Spectator.130.

* Skjøgekvinden Jesabel. Grundtv. SS.V 148.

-løn, en. {ænyd. d. s.; jf.

Horeløn; 1.

br.) en skøges løn (fortjeneste). 5Mos.23.

18(1931: Skøgefortjeneste; se u. Hundefortjeneste;.

ACLars. (StSprO. Nr. 52. 27).

-navn, et. navn (betegnelse), hvormed en

skøge benævnes, et ^t oldtidens Italien) brugeligt

Skiøge-Navn Lupa (Ulvinden). OG«W&.

VH.I.929. Rahb.Tilsk.l805.536(se u. Skøge

1). uegl.: det er saa bitterlig mismodigt, at

se . . Sandheden . . forhaanet . . at høre den

smædet med Skjøgenavne.JPJac.^i924;.//.

163. -regimente, et. (jf. -vælde og I.

Regimente 1.2; 1. br.) om maitresseregimente

olgn. Bl&T. -seng, en. {ænyd. d. s.; jf.

Som

RR.98. -Tis, en. {ænyd. d. 8.) i forb. paa

sk øge vis. Moth.S433. VSO. Det Kys, hun

hin Dag paa Skøgevis havde henslængt paa

hans Mund, spøgede endnu i hans Blod.

Pont.LP.V11.150. -vise, en. vise, der handler

om ell. især synges af, passer for en skøge

(skøger); utugtig vise. Moth.S433. LTid.1740.

171.244. Es.23.15(se u. Horevise;, det (er

ikke) så underligt, om folket har fostret

10 usædelige viser (skj øgeviser, som nogle kalder

derD).Krist.Skjæmteviser.(1901).4. -vælde,

en, et. (jf. -regimente; iscer hos sprogrensere)

navnlig om de fordærvede forhold ved

pavestolen i 10. aarh. (pornokratiet). HDdhX.

100 danskeOrd.(1868).82. FrHamm.Kirkehist.

11.135. FrNiels.KH.II.255.

I. Skøje, en. se Skøge.

n. skøje, V. [isg(oi3] (ogs. skrevet skoje.

Dorph . De jydskeZigeu nere. (1837) . 44. Blich.

freund.Shakespeare.(1898).2. overf.:

2a (1920).XXX.48.

*Vort skoja, føjte om,

jf. MDL.478). -ede. {sv.

tumle sig i leg, lystighed,

Hjærte blev et Skjøge-Hus, | Vor Sjæl en snyde (i handel), no. skøie, støje, drive spøg

selvklog I)&3j:e. Grundtv.SS.V173. -jagt, en. fra østfris. holl. scho(o)ien, strejfe om, betle;

spec. (jf. -jæger; nu sj.): omløben, omstrejfen

paa gaderne efter skøger; dumpejagt. *Smaaegaderne

ved Lygteskin paa Skj øgejagt I

besl. m. oldn. skæva, bevæge sig fremad, got.

skewjan, iU; dial. (jy.), spec. keltring-sprJ)

drive om; strejfe om. „Hvem skøjer her-

|

ude?" lød en huul Røst derinde fra (o: fra

taarnet i Halds ruiner). Blich.(1920).XX.l13.

(vinden) legede Tagfat omkring Kæmpens

30 Grav og jog paa de skøjende Trækfuglesværme.

iS'féen&er^.5^angeni^ørA;d.^i926;. 79.

iSkøjer, en. ['sgmiar] (ogs. skrevet

Skojer. Dorph.DejydskeZigeunere.(1837).44.

FDyrlund.TN.348. Aakj.VF.179). flt. -e.

{sv. skojare, landstryger, bedrager, gavtyv,

pudsenmager, no. skøier, østfris. holl. scho(o)-

ier; især dial. (jy., bomh.) ell. (som gengivelse

af) keltring-spr.) omstrejfende person;

landstryger; især: keltring (l.i); tater;

40 ogs. (til dels som laan fra sv.-no.): listig,

snu, forsoren, lystig fyr; gavtyv. Sydens

varmblodige Børn, Tatere og Skøjere af

Na\n.EHenningsen.FraFolkeliv€t.(1882).102.

MylErich.Den jydskeHede.(1903).439. Baud.

GK.197. de to Mandfolk var et Par værre

Skøjere. CFMortens.EF.214. AchtonFriis.JL.

1.390. Feilb. || hertil forsk, ssgr., dels svarende

til Keltringe-, Tater-: Sk»jer-folk (MylErich.

VJ.186), -kvinde (smst.187), -maal (D&H.),

50 -sprog (Sal.*XX.444) ofl., dels om noget

listigt, gavtyveagtigt olgn.: skøjer-agtig (Ipsen.Br.1.49.

Med det skøjeragtige Smil, der

. . alle Tider gør hende uimodstaaelig, driller

hun mig. KMich.(Pol.*/il925.8.sp.6). Thuborg.DVE.202),

-streg (Aakj.SVVIII.13)

ofl.

I. Skøjte, en. [isgoida] (sj. (m. hoU.

form) Schnit(e). Meyer. *^

flt.:

Schuyteme.

Blich.(1920).XXXIII.37). flt. -r. {cenyd.

60 d. s., no. d. s.; fra holl. schuit; egl. sa. ord

som I. Skude; jf. II-IIL Skøjte, IV skøjte

samt Løbeskytte; især ^) bredbovet,

Horeseng; sj.) Se ei paa Guds Blomster- fladbundet (transport)fartøj (især anv.

eng det var en Skøgeseng. Grwndto. i Holland; ogs. trukket I af heste langs bredden.

XX. Eentrykt »/, 1940 8


116 ISkøjte skøjte 116

jf. Trækskøjte^; uden for fagl. spr. til dels

m. mere ubest. let., om fladbundet, tungt

sejlende fartøj; 4>- sipec. om mindre fartøj med

næsten lodrette stævne oven over vandet, skro-

get rundet af mod begge ender og førende klyver,

stagfok, storsejl og gaffeltopsejl (Kusk

Jens.Søm. 122). Overs.afHolbLevned.74. Jeg

tog med en Skøite igien fra Haarlem og gik

til Leiden. JAdeler.Bemærkninger ved enReise.

(1803).21. et Fartøi, af Bygning som en hol- lo

landsk Skøite. StephJørg.L.112. *Saa maa

vi tilbage igen med din Skøjte (o: færgebaad).

Drachm.M.201. Feilb.in.351.

II. j^køjte, en. ['sgmide] Høysg.A0.127.

(nu dial. Skejte. Moth.S265. jf. Feilb.III.

241). flt. -r. {ænyd. skeite, jf. no. dial.

skeisa; fra eng. skate (den no. form fra eng.

flt.-form), laant fra holl. schaats, stylte,

skøjte (atter laant fra oldfr. escache, fr.

échasse), maaske egl. sa. ord som nt. schake, 20

lægben, skank (besl. m. I. Skankj, idet de

ældste skøjter var dyreben, fastbundne under

forb. som bruge, flytte skøjterne olgn.

FrSkousbo.ES.121. Staun.P.276. Tag Benene

paa Nakken! Sikken et Asen — vil I høre,

hvor han slæber Skøjterne efter sigl Fleuron.

IFA.81. Kan du ikke faa de Skøjter med dig.

HansPovls.HF.41.

in. ISkøjte, en. ['sgmida] flt. -r. (rime-

ligvis dannet af Skøge (Skøje) og Tøjte, vel

med (spøg.) tilknytning til I. Skøjte; vulg.)

letfærdig, utugtig kvinde; tøjte; skøge.

Rasmus skulde nok dy sig for at sige hende

noget om Civisasjonen, for det havde hun

bare grint af, fordi saadan en Skøjte, hun

forstod det naturligvis ikke. KLars.HPE.

138. den Skøjte, du for Tiden føjter rundt

med. CGjerløv.Synd.(1915).68. TomKrist.LA.

23. Glædespige, Fy-Fy- eller Uf-Uf-Pige, nu

Trækker eller i lavere Slang Skøjte. PoZ."/3

1928.Sønd.l5.sp.l. jf. Feilb.III. 351.

IV. skøj te, v. ['sg ooida] ^dmL skejte. i^ei7&.

III.341). -ede. vbs. -ning (JVJens.A.1.94).

{jf. eng. skate; af IL Skøjte (se dog ndf. u.

fødderne, jf. dial. islæg, oldn. isleggr, skøjte af

(heste)ben, ofl,., se u. Isben formen Skøjte

||

(ældste eksempler: Holb.Berg.92. Høysg.S.

bet. 2)) I) (især dagl. (jarg.) ell. sport.) løbe

paa skøjter; øve skøjtesport, man skøiter

paa Isen. Tode.Gyldenaare.(1802).71. Nogle

295. vAph.(1759,1764)) skyldes muligvis skøitede omka,i^.RUss.ME.II.295. Grundtv.

paavirkning fra I. Skøjte; jf. III. Skøjte, PS.IX.141. (to) Herrer . . kom skøjtende ioi-

lY skøjte)

hi.JakKnu.A.lOO. Glædeligt er det at se, hvor

l)et til fastgørelse paa fodens under- Kjøbenhavn er fuld af unge skøjtende Daside

indrettet redskab, hvormed man 30 mer. JVJens.M.II. 91. Der skøjtedes i Gaar

kan glide (let) hen over en glat (is) flade, paa Fnglesangssøen. DagNyh.^^/il923.5.sp.4.

tidligere alm. et træstykke med en i undersiden

anbragt jærnskinne (jf. Træskøjtej, nu bestaaende

af en til fodens form svarende staalflade

Feilb.III.341. jf. IL rulleskøjte: Det er mig,

der løber paa Rulleskøjter . . til Raadhuspladsen

. . jeg skøjter derind fra mit Hjem

med en kantstillet staalskinne under (jf. Skøjtejærn^

og indrettet til at fastgøres til støvlen

(ell. skoen) ved (remme og) særlige skrue- ell.

paa Amager. Pol.^Vd928.9.sp.3. 2) (til dels

ogs. af skejte l.i; især dagl., spøg.) bevæge

sig paa en glidende (slæbende) maade

klemmeindretninger (jf. Skrueskøjte og Rulle-,

Salonskøjte samt Skridskoj; især (i flt.) i

(omtrent som en skøjteløber); ogs.: bevæge

sig skrævende (skejtende) ell. med lange

forb. gaa (Høysg.S.295. Luxd.Dagb.II.167. 40 skridt, ilsomt, i rend olgn. Saa lægger

MCBruun.JSR.280. Bagges.II.243) ell. (nu)

løbe (Moth.L287. Høysg.S. 295. MCBruun.

(haren) Ørene tilbage og skøiter ud i lange

flade Sæt.Bogan.I.156. Han gik og skøjtede

F.37. Drachm.DJ.11.310) ell. (nu især prov., sig slæbende frem over Gulvet i et Par

dial.) rende (Holb.Berg.92. Feilb.III. 351) meget store Sivsko. JakKnu.GS. 57. Ønskede

paa skøjter, ogs. glide (se II. glide 2.2), nogen en Tvebak hentet, skøjtede hun (0:

skride (Høysg.S.295. Feilb.III.241) paa morgenpigen) straks nedad Trappen og hen

skøjter olgn. *Nu let paa Skøiter de sig til Bageren. EllenReumert.ToFruer.(1925).63.

syinge. NordBrun.D.246. *i (nu: paa^ glatte (ællingerne) pjevrede med de sorte Næb og

Skøite rask forfølger En Pog |

en anden Pog skøjtede saa morsomt om paa de flade Fød-

paa frosne Bølger. Bagges.SY93. * Ynglingen 50 der. AaseHans.S.20. jf. Skøjteløber 2: Dam-

paa blanke Skøiter | Svæver hen i krumtægerne skøjter hen over Vandfladen, i^rew.

me Sving. Winth.D.(1828). 28. Sneedronnin- DN.686. om ting, der bringes i (hurtig,

II

gen havde sagt: „Kan Du udfinde mig den glidende) bevægelse: det (gaar) let for mig

Figur, saa skal Du være din egen Herre, og at skrive; Pennen ligefrem skøjter over

jeg forærer Dig hele Verden og et Par nye Fai^iiet.Rørd.BrP.65. grønne Tomater paa

Skøitei.''HCAnd.(1919).II.128. *Der spænd- Tallerkener, der skøjtede hen over Bordet.

te strax han sine Skøiter paa, Og | . . under

Isens Knagen, Han | iilte fremad over

Sneens Lagen. PalM.AdamH.II. 172. Idag var

PoVul928.17.sp.6. (muligvis til I. Skøjte^

II

om fartøj: glide af sted. Med Seil på Kareten,

som det hedder i det glade Sømandssprog,

jeg paa Skøjter. jBMcM.?7fl.20S. spænde skøj- eo skøitede nu Skuden aisied.AWilde.Erindrin-

ter(ne) paa ell. af j

2) (jarg., vulg.) især i flt., om fodtøjet

(„støvlerne") ell. fødderne („benene", „skanger

omJerichauogThorvaldsen.(1884). 10. det

glimtende Ocean, over hvilket nu og da

skøjtede en Skude med rebede Se\\.CFMorkerne"),

især i udtryk for (hurtig) gang, i tens.EF.63.


117 Skøjte- fSkøn 118

ISkøjte-, » ssgr. iscer af II. Skøjte 1;

saaledes (foruden de ndf. anførte) ogs. ssgr.

som Skøjte-fest, -forening, -form, -is, -kant,

-model, -spids, -type, -union, -vinter, -æg

(en) ofl. -bane, en. (jf. -hal, -løber-bane^

bane (II.I.2) til skøjteløi, som islagt sø,

aa, (kunstig) oversvømmet areal olgn., iscer

med forestilling om en vis vedligeholdelse ved

hortfjernelse af sne, overrisling efter nogen

tids brug olgn. henne paa Graven ved Tivoli 10

var der en stor Skøjtebane, hvor alle Mennesker

løb i denne Tid. JakKnu.A.98. i

Nøddegangen . . havde Rømer . . lavet sig

en kunstig Skøjtebane. Eriksholm.JS.106.

-dans, en. (sport.) dans paa skøjter. Idræts

B. 1.725. Vejledning i moderne Skøjteløb

o^Skøiteåans.EmmyAndersen.(bogtitel.l934).

-føre, et. (jf. Kaneføre;. MO. Pont.LP. I.

110. Man har oplevet (julen) i sin Barndom,

med Frost og stille Luft og Skøjteføre. 20

IRaunkiær.ID.144. -hal, en. (jf. -salon^

sportshal med (kunstig) skøjtebane. Bl&T.

-jærn, et. I) en skøjtes jcern (staalskinne),

hvis smalle underflade (med skarpe, skærende

kanter) glider hen over isen. PalM.AdamH.

11.180. Hans Skøjtejem skar i Isen, saa det

hvinede. Schand.AE.156. han (stryger) ud

over den rimhvide Is, der synger under

Sls.ø]teiæTnene.Stuck.F0.43. 2) (jarg., 1. br.)

om jærn olgn. metal i modsætn. til mere kost- 30

bare (ædle) metaller; i (nedsæt.) udtr. som:

det ur er vist af (ægte) skøjtejæm j -løb,

et. i) (især sport.) den virksomhed (morskab,

kunst, sport) at løbe paa skøjter; ogs.: skøjtetur.

*indbudt til et Skøiteløb af Mille, En

|

Morgen han til Fjorden vandred stille. Po/Af.

AdamH.II.172. Rich.BS.72. Sal.*XXI.718.

jf.: Endnu er Skøiteløben den nordiske

Ungdoms Mæreste Forlystelse. Engelst.L.9.

Panum.60. nogle skøjteløbende Drenge. 40

Schand.AE.213. Pol.*'/il935.8.sp.2. Skøjteløbning

kan . . under vore nordiske Forhold

forædles og blive poetisk. Schand.AE.

157. 2) (jf. lY skøjte 2) drivremmens

gliden paa remskiven (uden at trække maskinen).

ARHolm.Maskinelementer.(1935).134.

-løber, en. I) person, der løber ell. kan løbe

(er dygtig til at løbe) paa skøjter. Oehl.Digte.

(1803).210. *Isen synger — der er en Skøjteløber

derude. Blich. (1920). XI. 207. Kierk. 50

VIII.68. Drachm.EO.263. \\ hertil ssgr. som

Skøjteløber-bane (Legeb.I.a.47; jf. Skøjtebane;,

-forening (Krak.1928.1.225), -sejl

(sejl, som en skøjteløber bærer udspcendt for at

drives af sted af vinden. Bl&T. jf. Skøjtesejlj

ofl. 2) (jf. -tæge og IV. skøjte 2; 2ool.) damtæge;

vandløber; Hydrometra. Hag.*II.468.

DanmFauna.XII.41. -løberske, en. kvindelig

skøjteløber (1). Kaper. BerlKonv.XIX.

457. -nøgle, en. d. s. s. -sving, -salon, en. 60

(1. br.) d. s. s. -hal. S&B. -sejl, et. spec.

(sport.) d. s. s. Skøjteløbersejl. IdrætsB.1.735.

-sejlads, en. (sport.) fart paa skøjter hen

over isen v. hj. af skøjtesejl. IdrætsB.1.735.

-sko, en. I ) (vet.) særlig (forlænget) hestesko

til hest med syge fødder. Viborg&Neerg.HB.88.

MilTeknO. S&B. 2) (foræld.) en slags høj

overtrækssko (anv. af fornemme damer). Hjemmet.

1912. 548. sp.l. -sport, en. skøjteløb-

(ning) som sport. IdrætsB.1.679. BerlKonv.

XIX.459. -spring^, et. (sport.) spring udført

paa skøjter. IdrætsB.1.729. -sving, et. spec.

(fagl.) om indretning til at skrue skøjten fast

paa støvlen med. -tur, en. (jf. -løb^. De var .

sammen paa en Skøjtetur paa Fjorden. Jai

Knu. G. 184.

-tæge, en.

LKragballe. Minder. (1904). 35.

(1. br.) d. s. s. -løber 2. KWiinstedt.Sol

ogSorg.(1926).10.

ISkøl, en. se Skølp.

I. Skølle, en. se Skovl. II. skølle,

V S6 skovle

'iSkølp,* en. ["sgørft] ('Skylp [sgyVb]

VSO. FRFriis.KA.60. Wagn.Tekn.526). fit.

-e. {ænyd. skylp, huljærn, sv. skolp (ogs.

(geol.): udgravning), no. skylp ^skjølp ofl.);

besl. m. I. Skulpe) I) hult redskab, spec. (0)

om hugge-, drejeredskab: huljærn; hulmejsel;

drejerør. HMikkels. D.36. Scheller.

MarO. FagOSnedk. Feilb. S køllen eUer

Yi^wcdmeise\eJi.GutsMuths.(1802).60. 2) (jf.

Skølpning u. skølpe 1; ^ ell. dial.) hulhed;

(ud)huling (i en blok olgn.). CoUO. Scheller.

MarO. 3) (bødk.) tørret siv til digtning

(tætning) af bødkergods. Harboe.MarO.

UfF. 4) (efter holl. schulp, schelp^ f mtislingskal(ler).

Cit. 1703. (JensSør. II. 41).

ISkølp-, i ssgr. ['sgølb-] af Skølp 1.

-bor, et.

Tekn.502.

d. s. s. Skebor.

skølpe, v.

Skylp-:

['sgøl&a]

Wagn.

-ede.

(sv. sk5lpa, udhule, no. dial. skylpa, mnt.

schulpen; til Skølp) I) (^ ell. dial.) udhule

(med skølp); som vbs. Skølpning, m. konkr.

bet.: d. s. s. Skølp 1. Harboe.MarO. BornhOS.

2) (nu nceppe br.) udføre mosaikarbejde;

indlægge. Moth.S232. Mosaik . . skjølpet Arheide.

Meyer.* 583. Skølp(e)-jærn, et.

d. s. s. Skølp 1. S&B. Bl&T.

I. Skøn, et. [sgon'] skjøn. Høysg.AG.

36.138. flt. (1. br.) d. s. (AxelSørensen.Rimordbog.(1900).

552. SophClauss.R.191). (ænyd.

glda. d. s., æda. skyn, sv. skon (fsv. skyn^,

no. skjønn (dial. skynj, oldn. skyn; besl. m.

lY skue; ;'/. I. Skønne, Skønnende og II.

skønne; sml. II. skøn || (i bet. 2) først olm.

anv. efter midten af 19. aarh.; jf.: „I Stedet

for dette i Skriftsproget næsten forældede

Ord bruges hyppigen: Skiønnende."3fO.)

I) (i alm. rigsspr. nu kun i tilfælde, der

ogs. kan føles som hørende til bet. 2) evne til

at skønne (II.l); forstand; indsigt; begreb;

skønsomhed, enhver som forstaaer

med godt Skiøn at læse en forstilt Roes . .

skal kunne læse dette Skrift med . . Fornøielse.

LTid.1746.423. han besad meget Vid,

SMøn, og Hukommelse. Franfc.Silf.2S06.7S2.

Til Aser at

Det gav ham Skjøn og Smag |

beværte |

I lifligt Yeimelag.Grundtv.PS.VII.

444. han fandt, at politisk Skjøn hørte med

8*

.


119 Sikøn skøn 120

til almindelig J)a.miehe.Schand.TF.II.287.

Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So,

saa er en deilig Kvinde, som intet Skjøn

har (Chr.VI afvig.; 1931: som ikke kan

skønne^. Ordls.ii.22. én . . der tilmed ejer

godt Skjøn på ægte Skjaldskab. Zorso^

Stjærne.1909.86. hvert Smil og hver Bevægelse,

der betegnede (barnets) vaagnende

Skøn. IngebThorup. MenLivetleves. (1925). 12.

UfF. II hsi\e(NMPet.IV486.) ell. især kun- i'o

ne skøn paa, {glda. æda. d. s. (se Brøndum-

Nielsen.SF. 97); nu kun dial.) have forstaaelse

af; indse; begribe. Moth.K389. Feilb.III.285

(u. 2. skjønne^. || sidde paa skøn, (jf.

Skønsomhed l.i slutn.; sj.) sidde paa vagt,

paa lur (udspejdende, vogtende paa en gunstig

lejlighed). *Paa Skøn sad Ejnar som en Bams

i m.Grundtv.PS.II.477. (jf. Ejnar laa kun

som en Kat paa Lur. smst.).

Læge-, Lægmands-, Overskøn samt 20

2) (jf.

IL skønne 2 og Skønsomhed I.2) m. h. t.

forhold, hvor mekanisk udmaaling, objektiv

beregning olgn. ikke ell. kun i ringe grad

(kan) bringes i anvendelse: bedømmelse

ell. vurdering af en sag ell. en situation

(med hensyntagen til dens forskellige sider,

omstændigheder, forhold) ell. en paa en saadan

vurdering hvilende mening ell.

(mundtligt ell. skriftligt udtrykt) dom, ofte

med forestilling om en saadan vurderings sub- 30

jektive karakter, dens mangel paa almen gyldighed,

sikkerhed olgn.; jugement; tykke;

forgodtbefindende; alm. i forb. som danne

sig (CSPet.Litt.391), gøre sig (Tandr.K.2),

faa (PoVhxl938.1.sp.4), tage (Schand.BS.

234. JVJens.RF.44) et skøn over ell. om

ell. (sj.) paa (0Rung.VS.21), overlade

noget til ens (eget) skøn (Suhm.(SkVid.

X.17). Ludv. VorStand.l939.110.sp.l), hvile

paa et skøn (Pol.*/iil938.Sønd.8.sp.4), t 40

talespr. især: komme an paa et skøn

(Bl&T.) olgn.; spec. ved angivelse af skønsmæssig

(løselig, omtrentlig) vurdering, i præp.forb.

som efter et (løst) skøn (Grundtv.

SS.1.324. BornhHaandvEr.77. Bl&T.), efter

ens (bedste) skøn (VSO. MO. Dannebrog.

^'hl899.2.sp.6. Ludv.), efter skøn (MO.

AOlr.DH.I.281. AlbDam.B.133), paa (et)

skøn (VKorfitsen.TO.1.6) ell. (dial.) paa

skøns (PCKierk.SS.II.112. ARosenkilde. 50

LarsogMette.(1864).25. FrGrundtv.LK.271)

olgn. Moth.S435. Enhver kunde (under den

franske revolution) domfældes efter et blot

Skjøn uden BeYiis. Hauch.CB.351. meget

maa komme an paa et rent subjektivt Skjøn.

HFRørd. Arrebos Levnet ogSkrifter. II. (1857).

VI. Tak til alle dem, som har hjulpet heri

Vil Sognefogden foreløbig dele en Tikroneseddel

efter bedste Skiøn. Schand.BS. 433.

saasnart der er Tale om et Skøn, er der jo eo

noget subjektivt med i Sipillet. MRubin.MB.

214. naar vi Mennesker skal dømme om et

levende, virkeligt Tilfælde, da er vi altid

henvist til et mere eller mindre paalideligt

Skjøn, vor sunde Fornuft, som vi i Almindelighed

kalder det. JakKnu.In.98. hvorfor

have I . . intet Skøn (1819: skiønne I ikke^

om den nærværende Tid? Luc.l2.56(1907).

Oplysningerne er ofte kun baserede paa et

løst Skøn.G'as7wd.7. || (jur.) spec. om be^

skikkede (uvildige, (sag)kyndige) personers

bedømmelse af og (nu: skriftlige)

udtalelse om en sag, et vist forholds

aarsag ell. virkning, en tings egenskaber

olgn.; (paa et (sagkyndigt) skøn hvilende)

kendelse; ogs. om de saaledes beskikkede

personer, skønsmænd (Sal.II.959).

Omsider satte man . . Sagen til forstandige

gode Mænds 8kiøn.Gruridtv.Snorre.III.114.

Erstatning tilkj endes efter uvillige Mænds

Skjøn. Lassen.J.O.'355. I dette Embede skulde

han som Konsulent for Dansk Kancelli

give sit Skøn i tvivlsomme Retssager. Ft2/i

And.Litt.II.643. Hvor Hovedvægten ligger

paa Iagttagelsen, bruges Betegnelsen „Syn",

i Modsætning til hvilket Skøn da betegner

en friere aandelig Virksomhed. Nogen skarp

Adskillelse i saa Henseende kan dog ikke

gøres. SaUXXII.908. spec. i forb. syn og

skøn, se u. Syn.

3) (jf. Erkendelse 3.2, Erkendtlighed 2,

Kendelse 3; dial.) konkr.: lille gave, især

bestaaende i fødemidler; føring (2.3) olgn.;

spec. om madvarer (brød, ost, gryn, mel) som

gave (ekstraløn) til væveren ell. spindersken.

Moth.S435. *Nu kommer Michel-

Væver, Vil have Penge, og sit Skiøn Nu

|

I

Spinde - Konen kræver. Cit.ca. 1710. (NkS4°

820.25). Høysg.AG.138. Blich.(1920).XXII.

168. MDL. Feilb.

II. skøn, adj. [sgon'] Høysg.AG.136.

best. f. i ubest. stilling (jf. en sp.344'^^^,

UllaAlbeck.Da.StiUstik.(1939).36; uden for

enkelte udtryk (spec. en skønne dag, se bet. 6)

især dagl, gldgs. (jf. PEMim.'295. MO.

Rubow.SP.136.182.227) ell. jy.), navnlig i

bet. 4.3-6: Det er en skiønne fiin Kniphng.

KomGrønneg.II.246. En skjønne Indledning

vil de fleeste af mine Læsere sige, til et tørt

Register af Pligter og Byder. Ew.(1914).IV

87. 10000 Rigsdaler! det var en skjønne

KaTpited.PAHeib.sk. III. 318. *Et skiønne

Syn, at skue Den grønne Strand lOe^LF.

|

(1816). 56. Grundtv.Saxo.III. 83. PalM.TS.

46. det er dog et skønne Vejr, vi har faaet

igen ovenpaa Tordenen. Ssm.///.i74. Aakj.

VB.4(se u. II. Lind 2). {ænyd. d. s., glda.

skø(ø)n (Brøndum-Nielsen. GG.I.377.II.380f.),

SV. skon, no. skjønn; fra mnt. schone, nht.

schon (adv. schon, nu m. bet. „allerede"; sml.

skøntj, jf. oeng. sciene, got. skauns; besl. m.

IV skue; grundbet.: synlig, af et vist udseende,

anselig, iøjnefaldende; jf. skønt, I.

Skøn og Skonrog samt I. skaane || mods.

dejlig, køn og til dels smuk tilhører skøn

(i bet. 1-3) fortrinsvis skriftsproget, især den

højere stil, det poetiske sprog, og bruges spec.

om noget, der nærmer sig til et ideal, noget


121 skøn skøn 122

(æstetisk, intellektuelt, cuindeligt) ophøjet olgn.;

jf.: naar (noget) opvækker en høi og dyb

Følelse hos os, sige vi, at det er skjønt. Saaledes

gaaer det os jo, naar vi see en ret

herUg Kuke.0rst.VIII.139. se PEMull*

292ff. MO. VilhAnd. (Festskr. VilhThoms.

307). HarryAnd.JL.231}

1) m. h. t. synsindtryk: som ved sine ydre

egenskaber (rene linier, harmoniske former,

fint afstemte ell. rige farver osv.), til dels i'o

følte som ydre udtryk for tilsvarende (ædle,

ophøjede, ideale) indre egenskaber, fremkalder

(en række følelsesbetonede associationer,

der vækker) en stærk (æstetisk) lystfølelse;

meget (regelmæssigt, ædelt) smuk; (overmaade)

dejlig, (om (modsætn.-)forb. m.

andre adj. m. lign. bet. se ogs. u. dejlig 2,

III. køn 4; om udtr. det skønne se bet. 3.1 J.

1.1) owi (ting ell. forhold i) naturen, det bliver

en skiøn Dag, thi Himmelen er lød.Matth. 20

16.2. Deiligste Roser har stindeste Torne, |

Skjønneste Blomster sin tærende Giit. Kingo.

266. Øyet finder her (3: ved Kronborg) sin

store Forlystelse i en Prospect, som kand

kaldes een af de skiønneste i Verden. EPonf.

Atlas.II.271. *Det Land (o: Danmark)

endnu er skiønt, Thi blaa sig Søen bælter, |

|

Og Løvet staaer saa gjønt.Oehl.Digte.(1823). begge Skjønne (0: ,.sorte Trine" og „smukke

11.363. *Skjøn er for mig den blomster- Line") gik paa Frieri Til Adams |

Gunst med

løse Vang, Min brune Hede er en Edens 30 ligestor Ubændighed. PalM. AdamH. 1. 218.

I

Rs^ye.Blich.(1920).ni.l37. *Skjøn er Vaa- Bøgh. D.11.160 (se u. attende^. Min Elskede .

ren! lifligt Solen | Farver Bøgens lyse Top. siger tU mig: staa op, min Veninde! min

Winth.Lyr.67. *Jeg troer der er skjønnest i

Da.nmsiTkl ECAnd.Digt€.(1847).29. *Du skønne

Land (0: Sønderjylland) med Dal og

grønne Enge og med

Skjønne ('C/ir.F/; deylige; 1931: du fagre;

Højs.2.10. Champagnen skummed. Musikken

lød, Hver havde paa Skjødet sin Skjøn-

I

Bakker fagre, med |

gyldne AgTe.Lemb.D.107. *den skønneste, |

den skønneste unge Skærsommer. JFJens,

|

CT.83 (jf. HarryAnd.JL.172). det skønne

Gmie.CSPet.Litt.173. (jf. dejlig 2.1^ m. bibet. 40

af trivsel, frodighed olgn.: Frugt af skjønne

Træer (1931: smukke Træfrugter;. 3Jfos.

23.40. jf. bet. 4 : (dyndet) spredes paa Ageren,

hvorefter voxer skiøn Sddd.JPPrahl.AC.93.

1.2) om levende væsen, især det menneskelige

legeme, ansigt olgn. han var rødmusset med

deUige Øine og skjøn af Anseelse (1931:

skøn at se t]l).lSam.l6.12. alle disse fortryllende

Træk i det, som man kalder et

skiønt Ansigt, en skiøn Person. J(Sneed./Tr 50

171. Panden, Øinene og Munden kaldes

baade smukke og skiønne, dog saaledes at

det sidste Udtryk siger mere end det første.

Men heller siger man en smuk Næse end en

skiøn Næse, ogsaa Hagen kalder man snarere

smuk end sidøn. PEMull.'293. *Født var

paa Jorderig Kongen af Himmerig, Skiøn

| |

som }iloTgen-Røden.Grundtv.SS.L350. Grev

Ach min allerskiønneste Jomfrue! mit Hierte

vil briste over de ulycksalige Tidender, £foiJ.

Jean.II.I. Den skiønne Helene er bortført

til Troja. so. C7i./.5, Hun var ikke skiøn,

men moderlig yndig, Ba^^es.Z)¥/X. 202. *Det

skiønneste Skiønne, | en Møe | skal Helligdommen

&nde\Oehl.Digte.(1803).77. *Der

Meer skjøn

stod Roser og Lillier paa Enge. |

dog, end LiUien, var Jomfruens Haand, |

Naar Fingrene dandsed paa Strænge. Ing.

HD.43. *Den unge Frøken, yndig, | Skjøn

som en Bajadere, |

pludselig i Dandsen

Slap

Sin sorte Ca,ydMeTe.Aarestr.ED.37. Du

I

skjønne fortryllende Kirsten! — Ak, Du

|

haver røvet min Fied. Bøgh.Fastelavnsgildet.

Øjenslyst, Vidun-

(1855).18. *skønne Pige, ]

derlige ! JVJens. C. 116. (jf. Harry And. JL.

220). sevenbom og singrøn gør mange piger

skøn, se Sevenbom 2. || som subst.: den ell.

de skønne olgn., (jf. Skønhed 2; højtid, ell.

spøg., iron.) om (ung) kvinde som hørende til

det smukke køn, især: som genstand for en

mands elskov olgn. * Jeg før for andre Skiønne

hiændte.Rahb.PoetF.II.lSO. sært de Skjønnes

Luner kan plage. /ngf.Z)M.57. De er en ophøiet,

ridderlig Aand, som lægger kongelige

Skatte for Deres Skjønnes Yod. sa.L.IY81.

ne. Z)racAm.Z).92. JacPaludan.S.231. (spøg.)

om fugle: Hannerne (o: havlitter) var . . optaget

af at gøre Kur tU de skønne. Seier.BornholmsFugle.(1932).33.

\\ (jf. liden 7; poet. ell.

spøg.) som (tryksvagt) attrib. knyttet til et

subst. (i ubest. f.), spec. et propr., i til- ell.

omtale. Skiøn Havmand sig op af Havet

skiød, I

Mogens . . var saa skjøn en Karl med saa Anna (o: en opvartningsjomfru).Woel.DG.37.

dejlige Øine.Pont.S.42. (Orla Lehmann) var 60 II (jf.

skøn at skue, som han stod der, henført af

sit 'Emne. HPloug.CP.86. || spec. om en (ung)

kvinde, den unge Pige var skjøn af Skikkelse

(1931: havde en smuk S]åkkelse).Esth.2.7.

sp. 122'" og 126**) om dyr. Var det icke

ogsaa en aUerkieriste Hund hun havde paa

Armen. Den skiønneste Lencke-Hund nogen

yil loTl&nge. Holb.Kandst.IV6. Tulte var en

Høne, I saa skjøn, saa skjøn af Kxo]^. Rich.

Beklædt

med Tsing.Ew.(1914).III.

205. især om en (ung) kvinde, den elskede, dels

i forb. skøn j o mfru (jf. Skønjomfru;.- Abrah

NyerRahb.IY216. Skiøn Jomfrue! luk dit

her er din Hiertenskier. Oehl.So-

Vindue op, (

vedrikken.(1808).37. Skjøn Jomfru taler til

fangne B.&yn.Winth.SS.33. Ud bare de

skjøn Jomfru | Af Borgens snevre Port,

sa.HF.248. CKMolb.SD.172. dels i forb. m.

kvindenavn: AbrahNyerRahb.in.267. Thaar.

HG.3 (se u. attende},

AV(1810).17. 19.28 ofl.

skiøn Valborg. Oe^/,

Skjøn Ellens Elsker.

Aarestr.D.36. bliv nu her, skøn Karen, aldrig

skal jeg forlade dig. JPJac.1. 129. Abraham

kunde du vise skøn Hagar i Ørknen

hvor I

\id.KBecker.S.III.86. naa, der har vi Skøn-

! .


123 skøn skøn 124

8D.55. *Er det dig, du store Tiger . . | Maa

jeg dræbe dig og drikke | Blodet af dig,

skønne Ksit?JVJens.Di.47. „Ko's, hvor er

hun (o: en kvie) skøn!" ler Syenmng. Fleuron.

KO.80. 1.3) om (andre) ting, der tiltaler øjet

ved farve, glans, (kunstnerisk) form, stil olgn.

du (skal) legge det skiønne guld paa støv.

JoT).22.24(Chr.VI). skiønne Mosqveer. P^m^.

DP.1007. *(havmanden) tog . . af Barmen |

Det perlestukne Baand — Der aldrig saaes

|

et skiønnere Om nogen Dronnings Haand.

1

Bagges.ND.166. *De Sale monne prange I

|

skjønne Fa,rwesk]æT.Heil).TBS.52. *den skøn-

blir dog din, Sante Hans!

neste Krans |

Draehm.DVE.147. *vort skønne gamle Flag.

Rørd.GK.220. Skøn, gi. forgyldt Rococo

Salon. BerlTid. ^'/d929.Aft.l3.sp.6. skønne

rariteter, se Raritet 2.2. (byen med) de

skønne taarne, se u. Taarn. || uegl. *0

Helligaand, du Skat saa skjøn. SalmHus.267.

1. * Kongernes Boe | Er skjøn Uroe (o: for-

alene gjør

gængelig pragt olgn.), \ Himlen

salig og fro. Kingo. 265. \\ paa det skønneste,

(især tidligere) hrugt som adv. hånd

gjorde et billede med konst paa det skiønneste.

Visd.l4.19(Chr.VI). Pflug.DP.555.

2) m. h. t. andre sanseindtryk. 2.1) om lyd,

tone olgn.: som fremkalder en stærk (æstetisk)

lystfølelse ved ren, harmonisk klang, vellyd

olgn.; i høj grad vellydende, smuk, dejlig.

Sangeres skjønne Toner. Sir.32.7. Eng-

| lene sang . . til Markens Hjrrder;

fra Sjæl til Sjæl det lød: Fred |

Ing.RSE.VII.233. Den lille Havfrue sang

skjønnest af dem Alle. HGAnd.(1919).1. 124.

Nøkken , . lytter til Sangen . , Han betages

af den skønne Stemme. 0Friis.Litt.115. en

ufattelig skøn, uforstaaelig Melodi. NatTid.

^'hl939.10.sp.2. 2.2) (1. Ir.) om duft olgn.:

i høj grad vellugtende, dejlig. Mogorin

voxer som Jasmin, mens haver meget skiønnere

483.

Lugt end Jasmin Blomster. P/?wgf.DP.

3) om ting, forhold m. m.: som ved sine forskellige

(især indre) egenskaber fremkalder et

sammensat (ved følelsesbetonede associationer

bestemt) indtryk (af noget stemningspræget, ophøjet,

ædelt olgn.), der vækker en stærk

æstetisk („uinteresseret") lystfølelse,

stemning, interesse olgn.

forestilling om nytteværdi);

(uden (tydelig)

(meget) smuk

(ophøjet, ædel); (overmaade) dejlig.

Skjønt

over Jorden!

3.1) i al olm. Døden er skiøn nok i sig

selv. Jacobi.Hielmst.7. *Lær mig hvad skiønt

jeg føler, skiønt at sige. Bagges. Ep. 231.

Langfredag var en bitter Dag, |

Men skiøn

var 'Pa,diskemorgen.Oehl.Digtn.il.242. det er

det Skiønneste, endnu efter sin Bortgang at

leve i sine Gierninger. Mynst.Jonstr. 6. *Skjøn

er Sjælenes mgrimsgSing\Ing.RSE.VII.233.

skjønne — for ikke at sige smukke — Vers

ere kun de, hvori Udtrykket har Saft og

Kxadt.Heib.Intel.III.SO. vi tabte os i skjønne

Samtaler, stille og med rolig Alvor. Sibb.L25.

Skjøn er Døden, som I fik (o: i kampen for

fædrelandet), | Ingen skjønnere der findes.

Eolst.Album. 31. Du, som skjænkte os den

skjønne Fest (o: julen), Hvad \ der baader os,

det véd Du \ieå?,t.PFdber.VV.115. I mange

Aar stod det for mig som en skøn Opgave at

skrive en Bog om Jesu Lignelser, CKoch.JL.5.

den skønne Alder af 18 Aa,T.BerlTid.^*/iil939.

M.lO.sp.5. II (til dels ogs. spec. til bet. l.i^ i

10 substantivisk anv.: det skønne, hvo som elsker

Det Skjønne, elsker Guå.Oehl.(1841).

I

IX, 1.24. Om det Sk]ønne. Høedt. (bogtitel.

1856). Jeg ønsker det Skjønne ufrisert, ej

|

slikket og Tpleietl Kaalund.EE. 117. CLange.

NF.222. jf. IH. sand l.i : det Sande, det Skønne

og det Gode (er) „en Trillingstjerne, som

lyser for Mennesket paa hans Odysseusfart

gennem Livet". BTDahl. Ordet og det Skønne.

(1891).64. en skøn sjæl, se Sjæl 6.2. (de)

II

20 skønne f ølelser(s tid), spec. (hist., æstet.)

m. h. t. forhold i slutn. af 18. aarh., om (tiden

for de) ædle, rene, stærke følelser, der vidner om

et rigt og letbevægeligt følelsesliv, navnlig følsomhed,

sentimentalitet olgn. Knud Lyne

Rahbeks Ungdomskærlighed. „Fra de skjønne

Følelsers Tid." (bogtitel.1911). de skønne

dage er forbi olgn., {efter ty. die schonen

tage in Aranjuez sind nun zu ende (beg. af

Schillers Don Carlos), jf. fr. ils sont passés,

30 ces jours de féte; se Arlaud.295.346) som

udtryk for, at en lykkelig, (begivenheds)rig tid

er forbi. Schiller. DonCarlos.(overs.l830).l.

Da jeg nu kom ind i Belgien, tænkte jeg

mig „de skjønne Dage torhV'.ÉCAnd.Breve.

11.544. jf.: De skønne Dage i Aranjuez.

Erindringer fra en dansk Latinskole. J.rndaZ.

(bogtitel.1921). beskedenhed er en ynglings

skønneste dyd, se Beskedenhed 2.

3.2) (æstet., nu mindre br.) i særlige udtryk

40 for (udøvere af) litteratur (digtning) og

kunst. II skøn aand ell. (tidligere) gejst

ell. skribent (JBaden.DeskiønneVidenskaber.

(1760). 9. [MCBruun.JKritiskeRandgloser.(1794).3),

se u. Aand 4 (jf. Skønaand^,

Gejst. II (de) skønne kunster, (ty. die

schonen kiinste; efter fr. les beaux-arts) de

kunstarter, hvis formaal er at skabe et kunstnerisk

(skønt) produkt i ell. v. hj. af et stof

(de bildende kunster, tegne-, maler-, billed-

50 huggerkunst olgn., til dels ogs. bygningskunst),

samt musik; (tidligere) ogs. m. videre bet.:

kunst og videnskab; (de) frie kunster. Den

Kunst at anlægge Lysthaver regnes til de

skjønne Kunster. Hallager.34. Leth.(1800).

Om den nordiske Mythologies Brugbarhed

for de skjønne tegnende Kunster. SkandlAtt

Skr. VIII.225. Det Kgl. Academie for de

skiønne Kunster.Fund.^^/il814.§l. han (lagde

sig) efter Lov og Ret, hvorudi han, saa-

60 velsom i andre skjønne, boglige Kunster,

gjorde . . stor YTemgz,ng.Winth.SS.^(1858).

180. EBrand.GG.56. jf. LSal.X.674. || den

skønne litteratur, den digteriske (og

underholdende) litteratur; skønlitteraturen;


k

125 skøn skøn 126

digtningen. Vi mangle i de øvrige Deele af

den skiønne Literatur ulige meere. Vi har

. . ingen Horaz, ingen BespTeaLUX. Fasting.

(DenKritiskeTilskuer. 1775. 289) (jf. FraneisBull.FraHolbergtilNordalBrun.(1916).28).

DanmarkslitterariskeProgresser.I .(1781). 251.

„Var det gavnligt for Nordens skiønne Literatur,

om den gamle nordiske Mythologie

blev indført . . i Stedet for den græske ?"Oehl.

Bidr.1.293. hele den Romerske Literatur, især

den Skiønne, er eftergiort Aiheide.Grundtv.

JJdv.V.398. Udsigt over den danske skjønne

Litteratur. Heih.(bogtitel.l831). Kierk.1.395.

Naar man i Almindelighed taler om et

Lands Litteratur, vU Tanken sædvanligvis

nærmest omfatte den saakaldte skjønne

UtteT&tm.PHans.III.843. OFriis.Litt.lO. ||

(de) skønne videnskaber, {ty. die schonen

wissenschaften ; efter fr. (les) belleslettres

(jf.: en Skole i Rom, hvor han lærte

Grammaticam, eller det man nu kalder

Belles-Lettres . . Thi dem de Græske kaldte

Grammatici, kaldte Romerne Litteratores.

Reenb.II.15); nu sj.) om (kunst og) videnskab,

der vedrører menneskelig (aands)virksomhed

(humanistiske videnskaber) ell. spec. sprogets

brug og form: poesi, veltalenhed, sprog(studium);

ogs. d. s. s. den skønne litteratur.

(tidligst spec. anv. m. tilknytning til det 1759

i Kbh. stiftede Selskabet for de skiønne og

nyttige Videnskabers Forfremmelse, som

1761 ff. udgav skriftserien Forsøg i de skiønne

og nyttige Videnskaber; se Sal.*XXI.208).

(de) Videnskaber (der) sigte tO at forbedre

Hiertet ved at fremsette Sandheden, saaledes,

at den maae opvekke behagelige Følelser

i Siælene . . haver (man kaldt) de

skiønne Videnskaber, og derved (har man)

forstaaet Poesien og Veltalenheden. Underretning

om etSelskab, hvisHensigt er at forfremme

de skiønneVidenskabers og Smagens Udbredelse.

(1759).3^. JSneed.Il.199.IY.88. Zeuthen havde

ogsaa Sands for de skiønne Videnskaber,

skiøndt man egenlig ikke kan sige, han var

en skiøn k&uå.Oehl.Er.iy.30. VSO. MO.

B., der formelt studerede Jura, men reelt de

skønne Videnskaber. Galsch. (Tilsk. 1927. II.

75).

4) (uden (særlig) forestilling om æstetisk

lystfølelse) om person, ting, forhold: som ved

sine nyttige, fordelagtige, behagelige,

tiltalende, passende egenskaber fremkalder

en følelse af tilfredshed, anerkendelse,

behag olgn. 4.1) (nu 1. br. i alm.

rigsspr.) i al alm., som udtryk for anerkendelse

olgn. II om person: duelig; dygtig; ogs.:

venlig; omgængelig; rar; (om barn:) velopdragen;

artig; sød. Det maa have været

nogle skiønne Mænd, som har giort de Ordsprog.

fl'oU.i2J.//.5. Han var . . en sindig

og forstandig Mand, og en skjønne Fjrrste

at have til Drot. Grundtv.Snorre.1.111. Præsten

og hans Svigerinde det er vist nogle

skjønne Folk at være hoa.JakKnu.LS.21.

Barn, kan du være skøn og hjælpe. Søiberg.

SR.224. (han var) tilsidst blevet saa skøn,

at han vilde give Omgange. Han var meget

Mnk. Thuborg.K.90. han er sgu'tt skøn at

spøge med. HansPovls.HF.21. Esp.296. Feilb.

spec. (jf. Hoved 4) i forb. et skønt hoved,

et godt, klogt, snildt hoved; et klogt, begavet,

dygtigt menneske, naar nogen vil sige til mig:

I har et meget skjønt Hoved, og veed vel

10 at raisonnere om en Ting, bliver jeg strax

opblæst. FrHom.PM.lO. Udi Engeland have

for nogle Aar siden visse skiønne Hoveder

foreenet sig i at udarbeide adskillige Materier

i Morale. ffoZ5.JfTfcr.22. *mindre kløgtige og

Prosabreve, fyldt'

skjønne Ho'der Skrev |

med Elskovssnak. Pai3f.D.46. || om ytring:

venlig; smigrende; behagelig. Give skjønne

Ord, smigre; snakke vel for. Leth.(1800).

ved søde Ord og skøn Tale (1819: smigrende

20 Talerj forføre de de troskyldiges Hjerter.

Rom.l6.18(1907). \\ om nytteting, brugsgenstand,

vare olgn.: af god kvalitet; fortræffelig;

god. en skiøn Yun.Holb.Vgs.(1731).

II.2. Steen-Kul, som vel til Smede-Arbeide

ere utienlige, men til anden Brug og Brændsel

derimod meget slsiøime.Thurah.B.72. en

god og skiøn Stivelse. OeconH.(1784).I.10.

(i slagterboderne) hænge paa Væggene skiønne

fede Pølser, Slagtersvenden har et Par

30 skiønne islandske Strømper paa, som kunne

holde Kulden ude. PEMall.'294. (jf. IIL

skønnej talem.: naar skoven er grøn, er flynderen,

rødspætten, skrubben, sletten skøn-

(nest), se u. Flynder (1), Rødspætte osv. \\

om forhold, (resultat af) virksomJied olgn.:

som vækker behag, fortjener anerkendelse,

paaskønnelse olgn.; god; rar;

behagelig. Troels, din Madame har got,

hun faaer saa mange skiønne Visiter. floK».

40 Bars.IV.l. Den gode Mand giør skiønne

Prækner her i Byen, og kand tale om Misundelse,

saa Taarene maa staa een udi

Øjaene.sa.Er.I.l. dersom jeg vilde tale

meere, saa kunde jeg sige sKønne (o: interessante,

vigtige) Sager i denne Materie.

Skuesp.Y.90. en Dram . . killerer saa skønt i

Indvæiket. Skjoldb.A.20. det er ikke skønt,

naar man skal skamme sig ved sine egne

Bøm.ErlKrist.St.97. De, der har deres Arso

bejde i frisk Luft, har i Reglen en skønne

Appetit. Pol. */i»2936.26.sp.J. som udraab: det

var skønt! fortræffeligt! udmærket! bravo!

Moth.S435. JBaden.DaL. med overgang til

bet. 6.i: de skønne spildte kræfter, se

I. Kraft 1.3. 4.2) om forhold olgn.: som er i

den rette, normale, af omstændighederne krævede

tilstand, har den rette (harmoniske) beskaffenhed

olgn.; (fuld)god; nu især om over-

ensstemmelse olgn.: fuld(kommen). *naar

En skiønne Leilighed.

60 Lykken byder mig |

Wess.66. PalM.AdamH.II.234. PEMull.*

294. Under min Tale herskede . . den skjønneste

Orden og TaL\shed.Cit.l812.(Hjort.B.

1.18). i skjøn Overeensstemmelse. Zierfc.


127 skøn ISkønaand 128

VII.546. Jeg fik min Kurv, og hermed var

Alt arrangeret paa den skønneste Maade.

Bøgh.III.45. (de) mødtes iskjøn Enighed.

HFEwJF.IAOe. Forhandlingerne (er) endt

i den skønneste Enighed. PoU'^/iil938.3.sp.5.

i skøn forening, se u. Forening 3.2 og 6.

4.3) („I daglig Tale".7>S'0. MO.; nu især

gldgs. ell. prov. (dial.)) som kvantitativ bestemmelse:

talrig; stor; betydelig; køn

(III.6); net (III. 2.4). (han) maa hafve lo

skiønne Midler, siden hånd kiøber ofveralt

kostbare Bøger. Klevenf.RJ. 70. Skjøn Alder,

en høj A]deTåom..Leth.(1800). der var en

skjønne Flok voxne og uvoxne Børn. RUss.

U.139. Det er en skjøn Skilling (o: betydelig

Sum) at tage ind paa een Gang. FiSO. *saa

satte Ancker i sit Testamente | til Rejse-

Hjælp en skjønne Sum paa Rente, Æicft.

BD.169. navnlig i forb. en skøn(ne)

II

hob(en). en skøn hob mennesker. i^fof/^. zio

S433. Der bliver en skiønne Hob Frugt i

Aar.MO. Jeg har set en skøn Hob fulde

Folk i Norge saa vel som i Sveng.Schand.O.

11.146. Feilb.

Hendes Moder

Til hun blev en

Strangulert og sj^iddet. Rich.

SD.56. en skjøn Morgen vidste de Alle i

Sognet, at Else havde sagt Ja til den rige-

ste Gaardmand. ECAnd. NyeEventyr. 3R. II.

(1872).17. Saa kommer der da en skønne

Dag en Bejler til hende. JPJac.//.4. (jeg) 50

er begyndt at faa lyriske Griller . . jeg frygter

meget for, at jeg en skønne Time nedkommer

med et pukkelrygget Kærlighedskvad.

Pon^G4.74. det ender en skøn Dag

med at de knækker Halsen. Bang.HH.IO.

En skønne Morgen skinnede Solen varmt

og stæTkt.Jørg.HI.62. Saa gaar der en Uge,

hvori jeg ikke ser noget til hende . . Og saa

faar jeg en skønne Aftenstund et pynteligt

„Ansichtskart" fra I>Tesden.Wied.CM.48. eo

hidtil (har meddelelserne om sjældne bogfund)

kun været „Forbiere", men det kommer

nok. En skønne Dag har vi det store Holbergfund.

PoUVb1939.11.sp.2.

6) (jf. dejUg 4, III. køn 6, III. net 3,

nydelig 3 ofl.) iron., om noget ubehageligt

ell. uheldigt ell. om noget, der ikke svarer

til sit navn, strider mod sit begreb, ikke har

(fuld) gyldighed olgn. 6.1) (uden for enkelte

udtryk (især svarende til bet. 3.i^ nu mindre

br.) i al olm. du est en skøn karl. Moth.S433.

Nysted.Rhetor.39 (se u. herlig 3j. Vilde enhver,

som I, M. Herman, naar hånd faar et Ørefigen,

give sig til at tælle til tyve, saa fik vi

en Hob skiønne Koner. Holb.Kandst.il. 3.

alt det Guld, som han (a: en jøde) havde

vundet ved det skjønne Levebrød at aagre.

MCBruun&Horreb.J8P.54. du vil komme

skiønt an.TBaden.Suppl. „dine Bedrifters

Udødelighed vil endnu om tusinde Aar alle

gode Skolemestere indprygle deres Lærlinger,

naar Ingen meer kj ender dig uden de

Lærde." „En skjønne Udødelighed !"/ng'.

EF.III.136. I Handlingens Øjeblik glemmer

man de skønne Teorier . . man handler ud

fra Indskydelser. J.a;Z)aw.F0.22. en Jætte

med det skønne Navn Hængekæft. CrAScMWe.

HH.146. 6.2) (jf. ty. schon sitzen samt III.

køn 6.2; nu næppe br.) i forb. staa (der)

en skøn olgn., fremtræde paa en ynkelig

maade; gøre en slet figur; sidde net i det.

Sort.Poet.74. *(fangen blev) ført til Nyborg

5) {jf. SV. en vacker dag, ty. eines schonen

tages, fr. un beau jour, eng. one fine day;

endnu ikke i MO.; sml. en smuk dag (u.

smuk^; talespr.) med afsvækket bet., i forb.

en skøn ell. (nu oftere) skønne dag (min- Slott,

dre br.: aften, morgen olgn.; sj.: en skønne 30 D.84.

der satt hånd rett en skiøn.


129 Skønaanderi Skønhed 130

esseret (og æstetisk præget) person, der giver

sig af med (den skønne) litkratur, de skønne

kunster (videnskaber) ; ofte spec. (nedsæt.) om

den, der i overdreven grad nærer saadanne

interesser, paa overdreven maade stræber at

lægge dem for dagen olgn. Blich.(1920). Y168.

Hvad siger mine Læsere om saadant Papisteri,

slig mystisk Tendents . . Før har man

dog kun troet, det var Skjønaander, der

kom paa deslige Gn\leT.PMøll.ES.I.217. Den

Apotheker var et godt Hoved, et kritisk

Hoved, han havde allerede fra Skoledreng

leveret Kritiker over Bøger og Theater , .

Han var hvad man kalder Skjønaand.JJC

And.(1919).V.320. Skønaanden — den smagfulde

Kunstkender og Kunstamatør — er

toneangivende ved Akademierne. Wed.B.99.

Peter Løve havde samlet en Skare unge

Studenter og Skønaander.Jilfo^Ms.FJ..^.

-aanderi, et. {jf. ty. schongeisterei; nu

sj. (jf. Levin.); især nedsæt.) det at være en

skønaand, have en skønaands væsen, interesser

osv. Min Hustrue skal ingen Fordring giøre

paa Skiønaanderie, paa Lærdom eller endog

paa Bogskrivene. Gynæol.XI.69. Rahb.Tale.

(1815). 11. AGnudtzm. Idealister. (1896). 95.

-bart, en. (fra ty. schonbart, maske (omdannet

af mht. schemebart, maske med skæg,

af scheme(n), skygge, maske); sj.) 2( orkideen

Calopogon. Kjærbøll.FB.131. -bæger, et,

en. (sj.) Sf d. s. s. Amarant 1. Viborg. PI.

farver. MRubin.MB. 132. -farveri, et. spec.

(jf. -farver 2, -magerij O om forskønnende,

falsk idealiserende udtryksform, (skriftlig)

fremstilling olgn. et Hang til Skønfarveri, en

Tilbøjelighed til at . . give Tingene smukke

Navne. Brandes. 111. 595. (Thiele) beflittede

sig, for ikke at vække Anstød, paa et gennemført

Skønfarveri. Thiele gaar i dette Punkt

indtil bevidst \Jsa.ndiæTdighed.sa.(Tilsk.l920.

1.24). -farvning, en. (jf. -farver 1; fagl.)

farvning (af stof) med stærke (pragtfulde)

farver, fine nuancer olgn. (avivering). Sal.

XV1.198. jf. Skjønfarvningskunsten.

OpfB.WI.493. -frue, en. (dannet efter

-jomfru; sj.) om en (ung) gift kvinde; som

tiltale: *Staa op. Skønfrue, af din Seng! —

Der lysner Dag bag B.viåe.ThBarfod.EF.65.

-frøken, en. (som (spøg.) sideform til

-jomfru; ikke i alm. spr.) om ung pige med

XX. Rentrykt "/, 1940

frøken-fornemmelser (-vaner, -væsen). Jeg gad

se en af vore Skønti-økner til Piger med en

hjemmelavet, rusten uhaandterlig Greb stillet

foran en Maagroog (o: en dynge gødning).

AarbAarh.1934.11. -god, adj. (især som

overs, af gr. kalokagathos, egl.: kalos kai

agathos, skøn og god; filos.) skøn og god (i

eet begreb); retskaffen. Sal.XlV.792. jf.:

Skøngodhed, den antikke Kalokagathi, er

10 Maalet. VilhAnd.A0.III.17. NatTid.*/tl937.

9.sp.3f.

Skønhed, en. [isgouihe-d] flt. -er.

{glda. d. s. (Mand.28. Suso.56); af IL skøn

(1-3) Skønhed svarer ikke blot til IL skøn

II

(1-3), men til dels ogs. til III. køn (4) og

smuk (idet Kønhed og Smukhed ikke tilhører

det alm. spr.) og kan derfor ofte bruges uden

den til II. skøn (1-3) knyttede forestilling om

noget idealt, ophøjet olgn.)

20 I) den egenskab éll. det forhold at

være skøn (smuk, køn); ogs. (m. overgang

til konkr. bet.; jf. bet. 2)

(smukt, kønt), en skøn

om noget skønt

(smuk, køn) del

ell. enkelthed (i naturen, landskabet, kunsten,

en passage i en bog osv.). I.l) (jf. II. skøn

1-2j m. h. t. sanseindtryk (især synsindtryk).

Skjønhed er Eenhed i det Mangfoldige.

0rst.III.134. alt det videnskabelige Stof, der

formaaer at gestalte sig i Skjønhedens Form.

30 Heib.Intel.III.190. Til at besee alle (Roms)

Skjønheder kan man bruge baade Maaneder

(1793).191. jf. VSO. -bæg(e)ret, adj.

(jf. -bæger og -kronet; bot.) i forb. skønbæg(e)retmælde,

Atriplex calotheca (Rafn)

og A.åT. Hjort.Valg.l8. den musikalske Skiønhed.

MO. Yndighed er Bedrag, og Skjønhed

(Chr.VI: deylighedj er Forfængelighed. Ords.

Fr. Hornemann. OP.* 243. Lange. Flora.^

(1851).556. Ment20.Bill.286. f -dag, en.

[L2] i flt., om en sygdoms kritiske dage (der tillader

et skøn om dens udfald). Moth.S435.

31.30. II (jf. Naturskønhed^ m. h. t. naturen.

Den lyse Tid nu kommer Med Lyst og

|

Skjønhed stor. SalmHus.59.1. alting paa dig

er forduncklet, forvisned og affalden som et

VSO. -farver, en. I ) (nu mindre br.) farver, afhugged Blomster, der ingen Vædske meer

der udfører skønfarvning. vAph.(1759). OpfB.^ 40 haver at holde sin naturlige Skiønhed ved

VL493. 2) O overf., om den, der taler, skriver, ]nge.Holb.Ul.I.8. Jeg førte C. . . omkring i

skildrer paa en forskønnende, idealiserende Haven, fra Skiønhed til Skiønhed, fra Yn-

(og falsk) maade (jf. -mageri^. (han) fremhæver

naturligvis gerne, hvad han kan finde

af opbyggeligt, men han er ingen Skøndighed

til Yndighed. Bagges. L.1. 109. *da var

jo al Naturen Saa tom paa Fryd, og hver

|

dens Skjønhed Mmet. Blich.(1920).VI.178.

JVJens.C.116. \\ (jf. II. skøn 1.2) m. h. t.

levende væsen(s ydre). *For Heltens Skiøn-

hed svulmed hendes B&Tm.0ehl.RL.(1849).91.

*Vi har jaget op . . | En sneehvid Hind, af

50 stor og sjelden Skiønhed. Hrz.Svh.69. Han

pleiede med Ømhed hver Skønhed hos sig selv,

Bang.ExcentriskeNoveller.(1885).8. især m. h. t.

kvindens ydre: ved Kvinders Skjønhed ere

Mange bragte til at fare vild. Sir.9. 9. skiøn

er Vaarens Høitidspragt . . ( End

Skjønheds Magt |

større dog

I Qvindens hulde Øie.

Lund.ED.80. Hvor Du er smuk. Susanna!

Hvergang jeg seer Dig, er det som om jeg

opdagede nye Skjønheder hos Dig.CBernh.

60 NF.V228. Det var egentlig sig selv, Jutta

beundrede i Susanne, sig selv forynget og

potenteret i Skønhed. Bu^hh.Su.1. 194. \\ (jf.

bet. 2 og Yndighed ; nu 1. br.) konkr., om skøn

(smuk) legemsdel olgn. Et Par sneehvide,

9


131 ISkønhed 8kønhed8gn>*^n


133 Skønhedsg^udinde SkønhedsTerden 134

ædleste Tone forbandt (violinvirtuosen) et

fyrigt Temperament, som dog aldrig gik

ud over Skiønhedsgrændsen. RBergh.M. 109.

-gudinde, en. spec. (myiol.) om Venus

(Afrodite) ell. Freja. vAph.(1759). PEMull.

Isl.146. •af det vuggende Hav Skj enhedsgudinden

blev iødt.Holst.D.II.29. -klinik,

en. (jf. -salon^ klinik for skønhedspleje.

ERode.JP.138. TelefB.1939.sp.6885.

-konkurrence, en. (jf. -dronning, -stævne^

konkurrence, hvorved den ell. de smukkeste

af de deltagende (kvinder) udpeges. Skj enheds-

konkurrencen paa — , titel paa en farce, opført

paa Casino 1889, se LSwendsen.Dekbh.PrivatteatresRepertoire.

(1907). 153. BerlTid. 'V.

1938.Aft.2.sp.5. U) -linie, en. I) linie (i en

tegning, en (kunst)genstand, det menneskelige

legeme olgn.), som tilfredsstiller skønhedens

(ideale) krav. *l Stolen . . Let henslængt,

|

hviler Hun | . . det dristige Maler- Øie . | .

fulgte skarpt og neie, Hvor Skj enheds-

|

Linien gik. Winth.Digtn.315. VSO. MO. Sal.

XVI.198. 2) d. s. s. -grænse. MO. dog var

han slet ikke flink tU Dans. Bestandig raa

og vilde Spring uden for Skjenhedslinien.

Sehand.BS.272. Intet hos Maria var grimt,

og alt, hvad hun foretog sig, var indenfor

Skenhedslinjen. ^ons.M.42. -liste, en.

liste (rundet kant), der er anbragt ved to

(støbte) fladers sammenstødslinie (for at dække

mulige fejl ved støbningen). Thaulow.M.II.

578. -lære, en. spec. (1. br.) om æstetik.

MO. D&H. -maske, en. (fagl.) maske

(n.1.3), der anvendes i kosmetisk øjemed.

AaDons.S.94. -middel, et. middel, der

virker forskønnende; spec: kosmetisk middel.

Skiønheds-Midler for det smukke Kiøn. (bogtitel.1795).

PalM.U.431. Panum.542. Esth.

2.12(1931). -mælk, en. (jf. -vand; fagl.)

kosmetisk middel, bestaaende af mandelemulsion,

vellugtende olier olgn. VortHj.Il,1.138.

VareL.*80. -mærke, et. d. s. s. -plet 1

(ogs. spec. mods. -plet 1 om (lille) modermærke;

jf. -tegn^. Kissmeyer.Skønhedsplettens

Historie.(1920).18. Es.3.24(1931; se u. -plet

1). -plaster, et. (jf. Skønnings-, Skønplaster;

iscer foræld.) plaster, hvoraf smcM runde

stykker udklippes som kunstige skønhedspletter;

ogs.: kunstig skønhedsplet. Holst.R.

Kissmeyer.SkønhedsplettensHistorie.(1920).30.

NMøll.VLdtt.III .242. -pleje, en. kosmetisk

pleje. Kaper.' Soya.HF.31. TelefB.1939.sp.

6881. -plet, en. I) (jf. -mærke. Skenplet

og Modermærke^ en (medfødt) ved pletvis ophobning

af farvestof (pigment) opstaaet mørkere,

rundagtig plet i huden (ogs. (iscer spøg.)

om fregne; jf. Feilb.) ell. (en kunstig efterligning

heraf i form af) et lille plaster (af

sort taft olgn.; jf. -plaster og Mouche 1),

fastklæbet til ansigtshuden (ell. paa halsen

olgn.), iscer anv. af modedamer i 17. og

18. aarh. (til fremhævelse af hudens hvidhed).

Sminke Floer og Lillie Vand |

Og og Skienheds Pletter |

Jomfrue Melk

hvad meer vor

Af det slags optænke kand.

Tiids Coqueter |

KomGrønneg.II.142. PalM.TS.41. der skal

være . . trang Sæk i Stedet for vid Kaabe,

Brændemærke i Stedet for Skjønhedsplet

(Chr.VI: i deyligheds sted; 1931: for Skønhedsmærke^.£s.3.24.

Af Skønhedsplettens

IUstone.Kissmeyer.(bogtitel.l920). jf.: skjenhedsplettede

B&mer. VKorfiisen.F.79. 2)

overf., om hvad der virker paa lignende maade

10 som en skønhedsplet (1). 2.1) om noget forskønnende,

tiUalende olgn. * Ihvor højt mit

Hjerte sætter Sydens | mageløse Nætter, |

Har dog Lejets milde Ro, | Helst naar

Ogsaa Klokken gaaer til To, |

sine Skjønhedspletter.

Bødi.SD.16. 2.2) en (enkelt) mindre

mangel, skavank olgn. En eneste lille

Skønhedsplet havde hans Karakter: en sund,

kraftig, velskabt Misundelse. Bramfes.F.i 77.

Oversættelsen . . er nydelig, om end ikke

20 uden enkelte Skønhedspletter. £A;siro&i."/«

1939.9.sp.5. -prinsesse, en. (jf. Prinsesse

4.3; 1. br.) ung smuk kvinde. Skjønhedsprinsessen,

som han i Stilhed sværmede for, var

tilstede. Ing.Levnet.1. 133. -ranke, en. ^

den klatrende prydplante Eccremocarpus scaber

(med orangerøde blomster). OJNMørch.

Blomsterfrø.* (1838). 21. Cit. 1925. (OrdbS.).

-rifi^e, et. (jf. -verden; iscer poet.) rige (3.2),

hvor skønheden raader. *Giv Tid og bie paa

— Hans Skjønhedsrige

kommeT.Ing.Huldre-Gaveme.(1831).214. »det

30 Herrens Stund! |

Skj enheds- Rige . . | Hvor

Digteren har

hjemme. Heib.ND.18. VilhAnd.Litt.Ill.406.

-salon, en. (jf. -klinik^ salon for skønheds-

pleje. B.T.^*/itl929.Sønd.8.sp.3. -sans, en.

(udviklet, bevidst) sans for skønhed (i naturen,

i kunsten, m. h. t. anvendelse af stoffer, farver

osv.). Ørst.1.148. Hostr.EF.II.4. væn hende

tidligt til at have Skenhedssans gennem

40 Omgang med Blomster, Farver, Stoffer o. 1.

EGad.TT.80. (Bjørnstj. Bjørnson) blev opbragt

over Tjenestepigernes kluntede Gang.

Det stedte hans Skenhedssans, sagde han,

at se dem gaa saadan omkring i Huset.

DagNyh.'/iil932.14.sp.2. -stævne, et. stævne

med skønhedskonkurrence. VoreDamer.'/*

1930.5. -søvn, en. {efter eng. beautysleep;

især dame-spr.) søvnen før midnat;

ogs. om søvn (fx. midt paa dagen), der navn-

so lig har til formaal at bevare (ansigtets) friskhed

og skønhed. MadameTildi.Hvorledesholder

jegmigung?fl935j.ll9. -tegn, et. (jf. -mærke)

riaturlig egenskab, der (efter alm. opfattelse)

forhøjer vedk.s skønhed, stærkt udviklede

Armmuskler betragtes (hos kvindelige

studenter i Amerika) som et nyt kvindeligt

Skenhedstegn. DagNyh.^^'tl907.2.sp.4.

Kissmeyer.SkønhedsplettensHistorie.(1920). 19.

-vand, et. (jf. -mælk; fagl.) særlig tilberedt

60 (vellugtende) vand, brugt som kosmetisk middel.

Eau de Beauté eller Skienheds Vand.

LTid.l722.Nr.ll.2. VSO. Toilette- og Skenheds-Y3Liide.FrisørKat.70.

Cp -verden, en.

(jf. -rige) skønhedens omraade ell. verden.


136 ISkønhedsværk skønne 136

efter en sikker grammatisk Undervisning . .

fører (jeg) den Unge ind i den hellenske

Sk]ønheåsyeTden. Schand.AE.176. Du . .

begynder at tages fangen af Troen paa fjerne

Skønhedsverdener. FOAndersen. Et Brud.

(1891).10. O -værk, et. (kunst)værk, der

er udtryk for skønhed. MO. (Venedig) hvor

hvert Vindstød vifter i heroiske nationale

Minder og tørner imod nationale Skjønhedsværker

af den usædvanligste Ait.Goldschm.

Fort.III.257. -øje, et, en. (jf. Skønø]e) ^

d. s. s. Pigeøje 2. PMeyer.Blomstervennen.

(1835).28. BerlKonv.XIX.459.

JSkøn-jomfrn, en. [sgon'jcomffu] (o/

skøn jomfru (se u. II. skøn I.2), til dels (i ent.

hver Skjønjomfru saa mangen en Godnat.

ARecke.P.25. (vi havde) faaet en meget

lystig Skønjomfru til Stuepige. JBøg'^.JT.253.

en fed 46årig skøn]omtT\i.ZakNiels.B.29.

i alt er den hellige Jomfru ret en Modsætning

til de mundrappe, tankeløse Skønjomfruer

nuomstunder. VVed.BK.142. det

tykke stortuede Græs var bleven saa mangen

Byens Skønjomfru det sødeste Brudeleje.

Jørg.LT.ål. Jeg er ingen Herre, Skønjomfru.

Jeg er kun Svend. CJ5^M).(7a«to.27. Skøn-

Jomhn.Reumert.(bogtitel.l908). -kranis, en.

2( prydplante af slægten CalUstephus af de

kurvblomstrede (astersgruppen) ; sommerasters.

Kjærbøll.FB.130. f -krave, en. ^ d. s. s.

Jakobsstige 4.1. (Blaae) Skiønkrave . . Polemonium

(coeruleum). Viborg. PI. (1793). 46.

VSO. -kronet, adj. (jf. -bæg(e)ret; bot.,

nu næppe br.) om blomst; sadledes: s kønkronet

brandbæger, (jf. Jakobsblomst(er)

2,) Senecio elegans. VSO. -laveri, et. (sj.)

d. s. s. -mageri. den friske Sansning, hvormed

(digtene) uden nogen Slags Skønlaveri

meddelte Naturindtryk. Børd.(9L.8i. -lilje,

en. 2? (sj.) skærmlilje; Agapanthus. Stuegart.

(1882).15. -litterat, en. (1. br.) skønlitterær

forfatter. HSchwanenfl.Be.95. -litte-

ratur, en. « Holst.R.; jf.

den skønne

litteratur u. II. skøn 3.2; nu især bibliot.,

bogh.) om den digteriske (for almenheden

bestemte, underholdende) litteratur (ofte spec:

fra nyere tid, samtiden); (den) skøn(ne)

litteratur; jeg har ikke i de sidste Aar fulgt

synderlig med vor egen Skjønliteratur.

Schand.UM.223. I vore Dages Skønliteratur

har . . Samfundsspørgsmaalet fortrængt de

politiske. Brandes. III. 302. PHans. III. 835.

8000 Bind SkønlitterBitvLT. (titel paa antikvarkatalog.1934).

-litterær, adj. som vedrører,

hører til skønlitteratur(ens omraade).

PHans.UI.622. Som skønlitterær Forfatter

spillede han slet ingen RoUe.JClausen. Ver-

dens - Litt. hist. III. (1901). 661. Rigsdagst. A.

1930f31. sp. 1643. Haandskrifter paa Latin

med skønlitterært Indhold. LiVteJsen.Don-

marks middehlderligeHaandskrifter. (1937).114

-lokket, adj. (poet., 1. br.) som har skønne

lokker (skønt haar). Hvor est du hengangen

i din Skjønhed, Nuaths skjønlokkede Dotter?

Blich.(1920).1.103. -lyngkrone, en. ^

(sj.) d. s. s. Klokkelyng. OmVesterJyllands

10 Opdyrkning.(1847).viii . -læsning, en.

(sj.) oplæsning efter oplæsningskunstens reg-

ler; smuk højtlæsning. S&B. -mag^eri, et.

(ty. schonmacherei ; jf. -farveri, -laveri, -maleri,

-virke; især O, 1. br.) nedsæt, betegnelse

for (resultat af) virksomhed, der er bestemt af

uden art.) kun som ortografisk variant heraf; stræben efter (især: paa en forskønnende, falsk

jf. -frue, -frøken, -mø; især poet. (arkais.)

ell. spøg.) ung smuk (ugift) kvinde; ogs.

(spøg., tron.) med mere ubest. bet., om ung

idealiserende maade) at frembringe noget efter

en lidet kræsen (banal, jævnt folkelig) smag

smukt og tiltalende (paa kunstens, digtningens

(livsglad, omsværmet) pige, (ens) kæreste 20 omraade olgn.). tegne et Portræt som For-

olgn. *0g med det samme letter han (o: søarbejde til et Kobberstik og ikke noget Skønmanden)

paa sin blanke Hat, | Og byder ma,gen. GNygaard.EwaldPortrætter.(1919).49.

Ludwigs. Kingo. (1924). 73. Pont. Fam. 67.

-maleri, et. (især æstet.; nedsæt.) skønmageri

paa maleriets (malerkunstens) omraade

ell. (uegl.) m. h. t. (forskønnende, falsk

idealiserende) fremstilling i ord, skildring

olgn. en til Skønmaleriet forfalden (kunstner).

EHannover.E.52. Skønmaleriet i „Amor og

30 VsychQ'\VilhAnd.Litt.III.510. -mejsel, en.

(nu næppe br.) mejsel til frembringelse af

forsiring olgn. Amberg. O -mø, en. (især

arkais., sj.) skønjomfru. *Eva, den første

Skjønmø. Cit. 18. aarh. (AarbSkive. 1920. 122).

ridderen

KM.162.

(møder) den unge skønmø. 6rrøn&.

-navn, et. (1. br.) nedsæt., om et

efter en jævn (lidet kræsen, uudviklet) smag

smukt navn. et malplaceret Skønnavn, saasom

Dyveke, Solvejg, Sjnnø've.Pol.^*/sl934.

40 12.SP.2.

I. I^kønne, et. ['sgona] {af II. skønne;

jf.

I. Skøn, Skønnende; sml. Paaskønne; nu

1. br.) I ) (i rigsspr. nu vist kun med overgang

til bet. 2) d. s. s. I. Skøn 1. *en Mand af oeconomisk

Skiønne.i5agrgfes.///.72. Det gaaer

denne Mand som Mange, der burde have

bedre Skjønne . . han drømmer om Forræderi

i hver en Krog. CBernh.NF.XI1.246.

der var Tider, hvor hun ei kunde føie ham,

50 for han havde ej Skønne til at forklare

hende sit Behov. ThitJens.AB. 17 7. 2) d. s. s.

I. Skøn 2. dersom Gud havde overladt dem

til deres eget Skiønne, da skulde dette

Skiønne . . ey altid binde sig til en og den

samme Maade at handle p&a. LTid.1738.586.

Ruge.FT.137. *til hine Sortes Ord |

.

Han

meer end til sit Skiønne Tillid fæster.

Bagges.ComF.(1807). 1.99. jf. Menneskeskønne.

TroelsL.Z/Tr273. i forb. efter

II

60 mit skønne olgn. LTid.1737.667. Bagges.

DVIX.30. Cit.l836.(Galster.Ingemannshist.

Romaner.(1922).207).

n. skønne, v. ['sgona] Høysg.AG.72.

-ede ell. (nu ikke i alm. rigsspr.) -te (Chr


I

137 skønne skønne 138

Flensh.DM.1.144. jf. Moth.S435. Feilb.). vhs. delse; nu begynder han at skjønne. ScAamJ.

jf.

I. Skøn, I. Skanne, Skønnende, Skønning.

(ænyd. d. s., glda. skønie, æda. skynnæ

(DGL.11.496), SV. skonja, no. skjønne, oldn.

TF. 1.80. Daudet (har) med Klarhed skønnet

de protestantiske Sekters Aandssneverhed.

Bråndes. Y11.138. hun er mig vred, det

skynja; til I. Skøn || under indflydelse af skjønnede jeg stundom af Eders Tale.Hi^

dial. og no. (og sv.) har ordets brug (i bet. 1-2) Ew.NielsEbbesøn.(1886).14. Skønne I (1819:

været tiltagende efter midten af 19. aarh.; jf. Besinde I Eder^ ikke endnu, og forstaa I

HjælpeO.)

ikke? Marc.8.17(1907). m. h. t. et (fremmed)

i) (i rigsspr. nu uden for enkelte udtryk sprog: *Nordens mand ej målet skjønned.

næsten kun i tilfælde, der ogs. kan føles som lo Rosenb.SjælenesØ.(1875).38. D&H. (med

\\

hørende til bet. 2) som udtryk for en ligesom overgang til bet. 2 og S) m. h. t. en tings værd

umiddelbar aandsmrksomhed, et normalt tid- olgn.: have forstand paa og forstaaelse

viklet individs olm. bru^ af sine aandsevner:

tyde et sanseindtryk, en (udefra fremkaldt)

(erkendelse) af; erkende; skatte (L2).

han skjønnede hvad saadan Mand var værd.

forestilling paa den rette, normale maade (i Tullin.II.222. *Selv fjernest Fremtid skjøn-

overensstemmelse med almengældende, normal ne skal hans YæTd.JHSmidth.Haver.273.

vurdering); opfatte; forstaa; begribe; de unge Borgere (skal lære) at indsee,

erkende; o te (med overgang til bet. 2) med skiønne og føle de Fordele, deres Moderland

forestilling om visse ydre eU. indre (sub- hdLr.Engelst.Nat.31. ogsaa Udtrykkets Fylde

jektive) hindringer for den sikre iagttagelse, 20 og Ejendommelighed maa man gøre sig

Rede for, naar man vil skønne hint Aands-

fulde forstaaelse olgn. I.l) i al alm. \\ m. h. t.

sanseindtryk: (kunne) skelne (II.l.i); især

m. h. t. synsindtryk: (kunne) se

lunde tydeligt). Hun havde . .

(nogen-

en spæd

Stemme, saa at med hvor stor Fermeté hun

end udtalede sine Ord, saa kunde man dog

klarligen skiønne, at det var en Fruentimmer-

Stemme. Hoi6.DS.//.873. »Biælkehusene de

(0: nordmændene) brune male . . | I det

Grønne |

Kan man dem alt langtfra skiønne. 30

Oehl.Norgesreisen.(1834).87. Da lettede Taagen:

vi skimtede Landet et kort Bøsseskud

om Bagbord .. og da vi nu kunde skjønne,

hvor Renden (a: sejlløbet) var, fik vi snart

Baaden ud i den. Blich.(1920).XXIX.3. Kraniets

ejendommelige Form . . skønnes ganske

tydeligt under naaret.JLanye.JfF.63. I faar

nu sætte Smag paa en Tønde ægte Mumme

. . hun er baade god og tysk, endda jeg ikke

kan skønne, at Tolderen har mærket hende. 40

JPJac.1.14. II om barn paa et tidligt aandeligt

udviklingstrin: (begynde at) forstaa,

begribe, fatte; nu spec. (om spædbarn):

(kunne) opfatte sanseindtryk; vise

(vaagnende) bevidsthedsliv. Jeg har fra

det første jeg begyndte at kunde skjønne,

altid havt den største Lyst til Krigsstanden.

Æuj.^'iSI^j./YSSS. han skjønner alt: du

gjør ham ordentlig skinsyg ved at kjæle for

Erik. iny. 75.7/7.69. MO. den Lille var be- 50

gyndt at skønne, han var saa fortænkt, der

tegnede sig et Under i hans spæde Træk.

JVJens.NG.2. Det lille Barn dier . . Efter

faa Ugers Forløb kan det „skønne". HKaarsb.

M.II.8. II (med overgang til bet. 2) i al alm.

som udtryk for (brug af) forstand, begreb, indsigt

olgn. *Taaben ene veed det ej, | Vanvid

kun det ej kan skjønne: |

Syndens Vej |

Stakket Dans paa

Gaar igjennem Enge grønne.

(irundtv.SS.IY379. Han var redelig af inder- 60

ste Sjæl, og hans Viden og Skjønnen svulmede

ikke i håm.Sibb.11.45. Thomas gik

hen og lavede en Fidibus. — Se, se, sagde

Svenden med et svagt Anstrøg af Anerkjen-

livs Væsen og Betydning. 7Zosen6.7.262. ||

part. skønnende brugt som adj.: som opfatter

(sanser) og forstaar noget; ogs. (m.

overgang til bet. 2 og 3): forstaaende;

skønsom. Verdens almindelige Siæl, hvilken

kand giøre døde Legemer levende,

følende og s^øimeiide.Holb.Ep.I.lOS. denne

Betragtniug skal opmuntre en stor Deel af

vore fornuftige og skiønnende Landsmænd

til at række en hielpende Rand. LTid.1745.

594. Forfatteren (haaber, at) det, han her

har sagt . . ikke maatte befindes skiønnende

Læseres Bifald uværdigt. ffGCiaus.^For

Sandhed.111.69). jf.: Han var fra Ungdommen

af oplært i disse Lærdomme. Men da

han naaede sin skiønnende Alder, blev det

ham ikke nok at han havde hørt saadant sige.

Mall.SgH.3. I.2) i forb. m. præp. || » forb. m.

(i)mellem: skelne {II.B.i). Almuen . .

skiønner (ikke) mellem gode og slette Skiiiter.

Holb.Ep.Y2. Dumetius.111.89. \\ (med

overgang til bet. 2 og 3) m. præp. om eU.

især paa: forstaa (sig paa); (med forstaaelse)

dømme om; ogs.: ænse; agte.

fanger (en mand) falskt Guld, Sølv eller

Penge, og bær dennem til Myntemester . .

eller anden Mand, som derpaa kand skiønne.

DL.6— 18— 3. nu savner jeg dig først, nu

kand jeg skiønne paa, hvilken from Mand

jeg har mist. Holb.Jep.Yl. *For ingen kand

jeg her oplæse, hvad jeg skriver, | Jeg har

ey nogen, som kand skiønne om min Stiil.

Falst.Ovid.82. (han) mumlede noget ved sig

selv. Man skiønnede ikke paa det, og hvad

veed jeg, hvad det yax.Rahb.(Skuesp.lX.

160). et ganske nyt Hielpemiddel til at kunne

skiønne paa de ældgamle i Hellas og Latien

indvandrede Slægters Sprog, Begreber og

Kulturgrad. PFJfuH.7sI.i89. Man agte vel

paa Aarstiden og Veiret! for at skjønne paa,

hvor Haren helst sidder. Blich.(1920).XV11.

48. (dial.) refl.: „Hvem skønner sig paa de

Ting, Barn, at det er til det gode, at Sofie


139 skønne skønne 140

er draget herfra," sagde han. Søiberg.SR.236.

II skønne paa m. flg. inf., (dial.) have

forstand (og aandsnærværelse) til; sanse.

Saa kunde du vel da skønne paa at seje (o:

sige), det var JjøgnlLunde.F.lO. Korch.Godtfolk.II.(1924).19.

Han kunde ikke skønne

ipaa at flytte sig, da Bilen kom. UfF.(Fyn).

2) m. h. t. et (mere sammensat) virkeligheds-

ell. forestillingsindhold, som ikke (iso-

leret) lader sig bestemme entydigt paa helt lo

sikker (eksakt) maade (ved udmaaling, beregning

olgn.), men som kræver (vurderende)

sammenligning med nærstaaende forhold og

i nogen grad giver rum for den subjektive

(efter indsigt, erfaring, følelse osv. bestemte)

vurdering (det personlige, individuelle skøn

(I.l)^; ved sammenligning, overvejelse,

vurdering danne sig (og udtrykke) en

vis mening om noget; (efter et skøn)

dømme om noget; ofte i forb. som jeg skøn- 20

ner ikke ell. kan ikke skønne rettere

^end at osv.), om jeg skønner ret olgn.

(Kierk.Y.62. Lehm.II.151. CKMolb.Amb.5.

D&H.), saa vidt jeg skønner ell. kan

skønne olgn. (Moth. 8435. Stampe.VI.89.

AOlr.DH.1.41), efter alt at skønne

(Brandt.CP.338. AGarboe.Agersø.(1938).78),

ell. (jf. bet. 1.2) i forb. m. præp.: skønne

over ell. især om noget olgn. Man skjønner

om en Gjerning, naar man overvejer og 30

dømmer, hvordan den eT.Høysg.S.323. (jeg)

vidste (at et kær) skulde befinde sig i den

Retning, jeg fulgte; hvor langt det var

borte, kunde jeg ikke skjønne, da der paa

denne flade Hedestrækning ikke fandtes

nogen ophøjet Gjenstand til Msdrke. Blich.

(1920).XIY207. (man) vinder Dristighed

til at gjøre og sige, hvad man skjønner, er

Ret, uden at see til Høire eller Venstre.

Monrad.BV.99. Han skønnede straks, at der 40

var noget Galt paafærde. JPJac./.220. Han

lærte sig til at skønne i en Fart over de forskellige

Slags Mennesker og bøjede sin Fremgangsmaade

efter deres Karakter. ydndiNTx.

PE.in.83. Da skønnede (1819: mærkedej

Faderen, at (sønnens helbredelse) var sket i

den Time, da Jesus sagde til ham: „Din

Søn lever.'' Joh.4.53 (1907). hvor mange der

staar paa Pladsen, er det i Mørket umuligt

at skønne om. KMunk. El.83. jf.: han sad 50

og lokkede (0: forsøgte at danne) et Redskab

ud af Stenen, han funklede af Klogskab saalænge

han prøvede og skønnede sig frem.

JVJens.Br.3. om udvalgte skønsmænd: Kongen

(beordrede) 4 Laugmænd at skiønne

og kiende udi disse ^agex.Eolb.DH.II.430.

Mænd ønskes udmeldte til at skønne over,

hvorvidt . . vedkommende Varer „er kontraktmæssige",

ffage. *268. II m. h. t. (skønsmæssig

vurdering af) størrelsesforhold. Men- eo

nesker, hvis Forretninger fordre, at de meget

hyppigt udføre Maalninger . . opnaae en

Færdighed i strax at skjønne baade Størrelser

og deres Forhold uden foregaaende

Overveielse. Ørsf.///.208. at Bøssen ikke

holdes rolig, ikke trykkes jævnt af, at Frastanden

skjønnes galt (paa Sagt). VigMøll.

HJ.73. man (kan) tænke sig Gasforbruget

skønnet paa følgende M.aaåe.GasK.4.sp.l.

(især II (S) med nærmere bestemmelse ved

præd., inf. olgn. *Seer, Europa eder skjøn-

Værdige sin Borgerkrands. T/ioar.£/S'.

ner 1

362. Dette skjønnes dog ikke at være nogen

Ulykke. Heib.Pros.V1. 121. I de første Dage

efter sin Ankomst til Skolen blev Kjeld

iagttaget (af kammeraterne). De mente at

kunne skønne (0: anerkende) ham som en

af åeies. Rørd.KK.23. Straffen . . skønnes

ikke at ville overstige en lavere Grad af

StTaiarheide.JurFormularbog. ^41. Ekstravogne

udsendtes . . naar det overordnede Trafik-

personale skønnede det nødvendigt. Z6/i.

Sporveje.(1936). 121.

3) med mere ell. mindre fremtrædende forestilling

om følelsesbetonet vurdering olgn.:

skønne paa ell. (uden skarp adskillelse fra

bet. 1 og 2) m. obj., uden præp. (nu ikke i

olm. spr.) .skønne (Lucopp.(Falst.Ovid.a8^)

RasmWinth.S.146. Rahb.PoetF.II.104. Bag-

ges. Gieng. 121. HuldaLutk.L.I.189) ell. (dial.)

refl.: skønne sig paa (Søiberg.SD.82.

HuldaLutk.L.1.264), vurdere (paa rette maa-

de, efter fortjeneste) med følelse af (interesseret)

behag, tilfredshed, især: taknemmelighed;

føle, vise taknemmelighed for ell. over;

sætte tilbørlig pris paa; finde behag i; paa-

skønne (II. 2). *Hvor kan jeg noksom

Verden, som i Synden

skjønne paa . . At |

laae, Gud vilde dog forunde | |

Sit

s.

salig-

gjørend' hellig Oxå. Kingo.285. Det er dog

nogle underlige Dyr disse Fruentimmer.

Naar de kommer til at besidde det, som de

længe have attraaet, saa skiønne de ikke

Åex^aa. Holb.Pern.1.8. vi skiønner ikke paa

Foraar uden vi først har \mier. sa.Usyni.

1.4. *Af Venlighed, ei for sin Fordeels Skyld,

Bød han Forsoningshaand ; det burde

I

skiønnes. Oehl.EA.(1820). 119. *moderløs' vare

de arme Smaae (0: ællingerne) — O har

|

du en Moder, da skjøn derpaa ! Zao?wnd.

FB.nr.l7. Jeg, som ellers ikke skønner stort

hverken paa 01 eller Akvavit, maatte erklære,

at den Dram var prægtig. /Sc/iond. O.

11.140. Jeg har vist ikke skønnet nok paa,

hvor der var rart og smukt ]x\eva.me.KMich.

LM.19. Ingen af dem skønnede sig paa

Æbler, for det var de første de nogensinde

. . havde set, end sige smagt. JVJens.J. 32.

uegl.: Den (0: en bygsort) taaler at saas

meget tidligt, men skjønner ogsaa paa en

ren

jf.:

og vel behandlet Jord. MøllH.I.340.

*det umælende, som vel paa Gaven

Men skiønner, |

ey paa GiYeTen.Ew.(1914).

1.177. II t part. skønnende brugt som adj.:

som paaskønner noget; erkendtlig; taknemmelig.

Den skiønnende General gik ham i møde,

for . . at overlevere ham den udlovede Belønning.

£;w.(^2924;.ZTr283.


141 skønne Skønrian 142

III. skønne, v. ['sgona] -ede ell. (sj.) -te Yndigheder — og en Underholdning i 24

(jf. Moth.S434). vbs. -ing (se Skønningsplasterj.

(ænyd. d. s., ty. schonen; af II.

skøn; nu ikke i alm. spr.) gøre skøn-

Minuter, som enhver Skiønner af Vid og

Naivitet maa vurdere for 24 Livres. Bagges.

DYX.395. VSO. MO. HSchwanenfl.OK.342.

(nere); forskønne. Moth.S434. \\ især i

pass.: skønnes, hlive skøn(nere). Moth.S

435. *Han havde ikke tænkt sig . . at nogen

|

kunde skønnes Dag for Dag. Marion.HB.164.

(jf. II. skøn A.i) gi. talem.: naar Skoven

den grønnes, da Flynderen skjønnes.

Fiks vilde . . selv drevne Skønnere af Kvinders

Udseende kalde hende . . Men (hverken)

Jens eller Niels kunde henregnes til Skønnere.

Egeberg. M. 34. ISkønne-teg:n, et,

(nu næppe br.) særegenhed (tegn), hvorefter

man skønner (om noget); indicium, danske

Tidsskr. f. Naturvidenskaberne. II. (1823). 368. Aviser . . berettede: hvorlunde, ifølge de

Krøyer.11. 296. Sal.WIII.288. jf. UfF.

iSkønne-, i ssgr. af II. skønne (1-2).

CP -evne ell. (nu 1. hr.) -kraft, en. evne

mest sandsynlige Skjønnetegn (Indicia) og

Sammentræf, en Fodreisende blev anseet for

Morder, indtil den virkelige Morder angav

til at skønne, en god Skiønne-Kraft. LTtrf. sig selv. NC0st.Minerva.il. (1837). 74. Thiers.

1748.157. al den hysteriske Geniforgudelse, Denfr.Revolulion.IY(overs.l843).363. ^køn-

som nødvendigvis medfører, at man svækker ning, en. flt. -er. (nu dial. (bornh.)) vbs.

sin . . frie, smukke Skønnekrait. DagNyK^'/i til II. skønne: skøn; synsforretning. Og

1927.1.sp.5. I^kønnende, et. {af II. skal gildesbonden . , huse samt grund i et og

skønne (2); jf. u. I. Skøn; O, nu sj.) virk- 20 alt at holde i forsvarlig stand, hævd og magt,

somheden at skønne; skøn (1.2); næsten hvilket kan af bønderne . . og om de det for-

kun i forh. m. præp., i udtryk som overlade

noget til ens (bedste) skønnende olgn.

langer, årlig skiønnes . . og er sidste skiønning

holdt den 13. Augusti 1809, som den der

(LTid.1726.444. Birckner.Tr.l2. ASØrsted. over holdte skiønningsforrætning udviser. Cit.

Haandb.1.33) ell. især m. præp. efter: efter

(mit, eget, bedste) skønnende olgn.

ligesom . . min Kiære Herre efter beste

Skiønnende finder selv for got. Langebek.

1809. (Vider.111. 163). Esp.476. BornhOS.

t iSkønnings-plaster, et. (2. led

vbs. til III. skønne; jf. Skønplaster) skønhedsplaster

(-plet). Hillemænd hvor fuld af

Breve.406. Men, som jeg ikke forlader mig Sminke og skiønnings Plaster er hun ikke!

paa mig selv, eller paa mit svage Skiønnende, 30 Holb.Forv.5sc. jf.: S kiønnings- Plastersaa

vilde mine Brødre undersøge Sand- Æsk e. sa. r?/6.///.2.

heden meå.OeconT.III.19. De ville . . be- ISkøn-plaster, et. (ty. schonpflaster;

hage at gjøre (af disse anekdoter) det passeligste

Brug, ved at antage og forkaste

Anekdoterne efter eget Skjønnende. PAHeib.

nu næppe br.) d. s. s. Skønhedsplaster.

Moth.S434. VSO. MO. -plet, en. (jf. ty.

schonfleck; nu næppe br.) d. s. s. Skønheds-

B.161. efter mit Skiønnende læste han Stykplet. I) i egl. bet. (damerne) sminke sig og

ket . . godt. Cit.l806.(Oehl.Er. 11.40). Det var sette adskillige Skiønpletter i Ansigtet ud-

et Kvindemenneske . . efter Skjønnende af klippede, som Heste, Træer, Carosser og

halvtolvte Qvarteers Højde s&ayel. Blich. deslige. LTid.1725.688. Igiennem det Ansigt,

(1920).XX.94. Lehm.II.107. efter Overbe- 4o som De har . . saa rigelig besaaet med

viisning og bedste Skiønnende. Hylling.HJ. Skiønpletter, opdager jeg dog Deres natur-

31. DagNyh.^*/d893.1.sp.3. jf.: jeg (har)

fulgt . . mit selwskiønnende.PSchuk.DS.

94. ISkønner, en. f(t) Skønnere. Langebek.Breve.509.

LTid.1757.82). p. -e. (a/

lige Linea.menteT.Ew. (1914). II. 74. *„Fy,

hvad giør du? Fordærver |

du mit Bryst?"

— „En lille Skiønplet Kun paa det Ven-

|

stre." — „Tag den af igien, |

II. skønne (1 og 2 og til dels S); nu 1. br.

(jf. Levin.)) person, der har forstand paa,

kendskab til, indsigt i (ogs.: interesse, sans,

smag for) noget og (paa dette grundlag) dømmer

derom, udtaler sin vurderende mening om 50

det (især m. h. t. litteratur, kunst olgn.);

kender (af litteratur, kunst osv.); (kyndig,

(velvilligt) forstaaende) bedømmer;

spec: recensent. Deres Excellence vil hos

alle Skiønnere nu og i Eftertiden fortiene en

udødelig Roos, om . . Verket vorder tuldtørt.Langebek.Breve.487.

jeg seer skiønneren

. . beundre mesterens lykkelige meysel.

Rothe.KF.192. en Lærdoms Skiønner og Ven.

Rahb.Suhm.9. Skuepladsen er saa lykkelig at 60

eie en Theaterrecensent, som Morgenbladets

Y. Z. Jeg kiænder ikke den Skiønner, der

dølger sig under dette Monogram. sa.É./TT

168. Udfoldelsen af alle hendes Ansigts

Den skiæmmer

mig.'' Oehl.F.(1816). 144. Han forærede . .

mine Døttre et Par Boddiker, hvori de kunde

gjemme Oblater, Skjønpletter og Penge.

Blich.(1920).IX.71. Aarestr.ED.182. PWorm.

VaarogHøst.(1874).112. jf.: En tynd afskaaren

Skiønplet af den guule Citronskal, lagt

paa Tindingen, medens den endnu er fugtig,

fordriver ofte den hastig paakommende

Hovedpine. Aaskow.MH. 306. 2) (jf. Skønhedsplet

2) overf. de mange i dette Skrift

indmængede Franske Ord og Talemaader,

hvilke de venteligt ville ansee for lige saa

store Flekker og Smitter, som mueligt Autor

selv har agtet dem for Smykker og Skiønpletter.

KbhSaml.II.Fort.d3r. Biehl.DQ.III.

28.

^kønrian, en. [>sgdn'ri(|)an] (dannet

efter Dumrian, Grimrian olgn. til II. skøn

1.2; jf. Smukrian; talespr., spøg., sj.) (meget,


143 Skønros Skønskrift 144

regelmæssigt) smuk (mands)person (spec:

som svarer til et populært skønhedsideal), den

blege Gaston, du skønrian med de lige øjenbryn

! Svedstrup.EG.1.154.

Skøn-rog(ge), -mg, en. se Skonrog.

skøns, adv. [sgon's] {sv. dial. (på)

ekons, no. (på) skjøns(k); jra nt. schiins,

skraat, holl. schuins; af holl. schuins (adj.

8chuin(sch)^, nt. schiins (adj. schiinj; jf.

skønse samt skunse; nu næsten kun 4>- ^Hdial.)

1) i en skraa retning; skraat;

paa skraa. I.l) i al olm. (vi) sejlte skøns

over Fjorden. Cit.l70S.(JensSør.II.44) . bruge

de tvende agterste Kanoner . . til at skyde

skiønds agterud. JJPaludan.Er. 109. (silden)

nedlægges . . skjøens paa Ryggen Lag

for Lag i den Foustagie hvori den skal

blive liggende. Handels- ogIndustrie-Tid.1803.

368. (der) kommer en Ræv farende (præsten)

skjøns toihi. Blich.(1920).XXVIII.141.

Funch.MarO.II.51. nu kunde der skelnes

en Damper, der satte Kursen skøns ind paa

Øen.FB6n.Ejemstavns-Billeder.(1892).4. Bardenfl.Søm.I.107.131.244.

Esp.296. UfF. \\

komp. Stavnene paa Baaden løbe mere

skjønds til.PhysBiU.VIII.348. StiUe Ræerne

skjønsere paa Skibets Diametralplan. Har&oe.

MarO.62. vanDockum. Gl.Minder. (1888). 43.

1.2) i forl). paa skøns. Cit.ca.l760.(Thott

4°1416.71). De i Trave satte Neg tilhylles

med Neg, som lægges paa skjøns, med

Roden OTp.Begtr.Sjæll.II.140. Fuglen . .

dreiede sit Hoved paa Skjøns og sagde

(osv.). PMøll. ES. 1. 149. Winth. NDigtn. 104.

Kom nu med ned i Kahytten. Jeg maa gaae

lidt paaskønds for min Smule Trivelighed.

ECAnd.KS.1.134. Drachm.STL.135. Præsten

sad og skelede paaskøns over til Stoben.

JPJac.1.13. (de) sad med Hatten forsorent

paa skøns og røg Cig&Ter. Pont.Sk.l65. And

Nx.PE.II.204. Rietz.617. Esp.296. Feilb.II.

914.111.340. UfF. 2) (mindre Ir.) som adj.:

skraa. ArchivSøvæsen.1.212. i en skjøns

Retning. StBille.Gal.1.131.

Skøns-, i ssgr. I) (jf. Skøn- 1) af 1. Skøn

; (2) sadledes foruden de ndf. anførte ogs. mere

tilfældige (især emb.) ssgr. som Skøns-genstand,

-institution, -komité, -pris, -syn, -tema

ofl,. (se spec. Bl&T.). 2) af skøns ; se Skønsknæ.

Skøn-sag, en. se Skønssag, -sang,

en. I ) (1. Ir.) regelret

Arien maatte gentages.

smuk (kunst)sang.

Men Skønsang var

det ikke.NatTid.^'/d928.M.10.sp.2. 2) (især

teat.) en (især: rørende, sentimental, sværmerisk)

sang (i en revu olgn.), hvis (tekst og)

melodi (samt foredrag; jf.

bet. 1) tiltaler en

jævn, folkelig smag, en lidet udviklet skønhedssans.

DagNyh.^^U1921.6.sp.2. (hun) sang

Skønsange om Kærlighed, saa intet Øje var

tøit.PoU^U1926.11.sp.l. den sentimentale

Revusang, 8kønsa,ngen.TomKrist.(Tilsk.l929.

11.147). -sanger, en. (især teat.; 1. br.)

person (sanger), der synger skønsang(e) (1 ell.

(især) 2). PoVyz-'U1938.Radio.7.sp.3.

skønse, v. ['sgonsa] -ede. {jf. holl.

schuinen, gøre skraa, afskære skraat, fris.

schiinen ; af skøns ; jf. skunse ; fagl. (især ^)

ell. dial.) I) bevæge sig (spec: sejle) i

skraa retning, paa skraa, ogs.: i siksak

olgn. Man maatte . . skiønse ind paa Fienden

i en S]pii3il.ArchivSøvæsen.l849.472. Da (kut-

teren) kom længere fra os Norden efter,

skiønsede han indad mod Landet meer og

10 meer. HBDhlp. 1. 221. VKorfitsen. TO. 1. 56.

Bardenfl.Søm.1.249. \\ (bornh.) bevæge sig

tæt forbi noget (med ell. uden berøring);

strejfe, kækt skønser de Vandet med de

forunderlige latinske Sejl i skraa Flugt, som

sultne Søfugle der strejfer Havet med den

ene YmgesTpiås.AndNx.PE.n.l49. Esp.296.

2) tildanne (afhugge osv.) med en skraa

kant (endeflade); give en skraakant,

skraaflade; hertil vbs. Skønsning m.

20 konkr. bet.: skraa kant; skraaflade; (snedk.:)

fas, skraafas (OrdbS.). Slæbested. En Skjønsning

ved et Bolværk, hvor man fra et Fartøi

kan ophale Fadeværk og andet Gods. Harboe.MarO.373.

jf.: Sax (se Saks 2) . . kaldes

den Afskjønsning, som gives et . . Eggeredskab

paa det Sted, hvor Eggen skal være.

Funch.MarO.11.115. Tidsskr.f.Søvæsen.l934.

535.

Skøns-forretning, en. (jf. IL For-

30 retning 3.1 slutn.; jur., emb.) skønsmænds

(udførelse af det dem paalagte) hverv. ASØrsted.(Nytjur.Arkiv.V(1813).147).

VSO. MO.

LovNr.244'U1917.§12. -knæ, et. ^ d. s. s.

skævt knæ (se u. Y. skæv 2.ij. SøLex.(1808).

75.

skøn-skrantende, part. adj. {vist

dannet af Brandes; jf. de skønne videnskaber

osv. (u. IL skøn 3.2^ samt ty. schonselig,

æstetiserende, sentimental (egl.: skøn-salig);

40 wu næppe br.) paa overdreven, daarlig, sentimental,

sygelig maade præget af æstetiske

interesser, skønaanderi olgn.; æstetiserende;

ogs.: sentimental, den moderne Orthodoxis

skjønskrantende Holdningsløshed. Brandes.

Eierkegaard.(1877) .112. Kejser Alexanders .

følsomme og skjønskrantende Gemalinde,

Kejserinde Elisabeth, sa. /Æ. 3(?2. Ungdommen

fra 1840 fandt det unge Tyskland altfor

skønskrantende (sa.UT.424: belletristiskj,

50 altfor iiyde\seskæTt.Brandes.VI.596. Wed.B.

78. AdEansen.Den eng.LitteratursEist.(1902).

172. -skranteri, et. (nu næppe br.) skønskrantende

aandspræg, interesse, virksomhed

olgn. Trods Skjønskranteriet gaaer Chateaubriand

tilværks med det største Pedanteri.

Brandes.RF.128. hans Virkelighedssands har

rejst sig imod al Tidens Æsthetik og SkønskrsinteTi.FrLa.PM.143.

-skrift, en. 1)

vbs. til -skrive 1. I.l) GJ skønskrivning (1);

60 kalligrafi. MEamm.FO.II.26. Jesp.Levned.

202. 1.2) (jf. I. Skrift 2) den ved skønskrift

(1) udførte skrift; kalligrafisk skrift, Amberg.

VSO. MO. Pers Brev . . en firesidig Skrivelse

i Skønskrift uden en Rettelse, i kaligrafisk

.


)

145 skønskriTe skønsom 146

Henseende et lille Mønsterværk. Pon^.LP.

VII. 183. VVed.BB.122. 2) 03 overf. 2.f) svarende

til bet. 1.1 (og -skrive 2): skønskrivning;

skønskriveri, æsthetisk Skjønskrift er

Løsnet (for julelitteraturen), og . . man uddanner

sig i den ved at lade Idee og Tanke

fare.irterfc.Y27. 2^) svarende til bet. 1.2, om

kunst(form), der er præget af ell. iestemt efter

en lidet kræsen æstetisk smag, er af meget

regelret, lidet personlig, idealiserende art olgn. {q

SMich.BJ.35. der er Værker af (Thorvaldsen)

hvor den rene Linjeskønhed har skadet

. . Udtrykket for det personlige Liv. Men

dette er ikke Thorvaldsens Haand, det er

kun dens Skønskrift. Ft7;i4Md.T.66. -skri-

et (sagkyndigt) skøn; især (jur., emb.) om

den, der (sammen med andre) er udpeget ell.

beskikket til at foretage et (syn (jf. Synsmand^

og) skøn for at tilvejebringe et (sagligt) grundlag

for en (retslig) afgørelse. Goldschm.Hjl.il.

1049. man foreviste Kirkens Hovedskib for

en fordomsfri kunsthistorisk Skønsmand.

JLange.1.295. af Retten udmeldte Skjønsmænd.

Lassen.AO.*355. -mæssig, adj. (jf.

skønslig, skønsvis; iscer iQ) som hører tU,

hviler paa et skøn (især m. h. t. størrelsesforhold,

antal, beløb olgn.). skønsmæssig YmdeTmg.Tidsskr.f.PlarUeavl.1918.642.

PoulAnd.

OE.47. II som adv.: paa grundlag af et skøn;

efter (et) skøn. Er det sandsynligt at de store

italienske Digtere . . skønsmæssigt skulde

have anet, hvilken Betydning Platons Ideer

skulde faa. MDrachmannBentzon.Michelagniolo.(1908).44.

det Beløb, som Kommunerne

skønsmæssigt maatte yde udover, hvad Aldersrenten

andrager faist.ORode.KY210.

ISkøn-snak, en. (jf. -tale 2; især CO;

nedsæt.) mundtlig eli. skriftlig fremstilling,

der ved sin form, sine ord og tanker tiltaler

en lidet kræsen (folkelig, banal) smag, men

ve, V. vhs. -ning, ;/. -skritt, -skriveri.

1 (med pen, blyant olgn.) skrive smukt, regelmæssigt,

pynteligt, efter skrivekunstens regler

og krav (kalligrafisk), man ændrede lidt hist

og her (ved kladden til en sprogstil) og skøn- 20

skrev derpaa det hele saa pænt som muligt.

KLars.GHF.L86. jf. Skønskrivekunst.

ConvLex.XV.186. D&H. \\ især dels i part.

skønskreven brugt som adj. det skønskrevne,

i et . . Omslag indesluttede Dokument.

Pont.LR.28. Tilsk.l933.II.412. dels som vbs. er uden solidt, reelt indhold, vi (tror) &ke . .

Skønskrivning. Amberg. Hans Kone har at Poesie er rimet Skiff&snåk.Rahb. Tilsk.

været min Elev i Skjønslmvning. 5r2.Z.357. 1803.456. at (Iffland) uiid«rtiden istedenfor

2) d m. h. t. (litterær) fremstillingsform: ædel Hiertelighed giver os declamatorisk

skrive i overensstemmelse med en lidet ud- 30 SMønsnak, vil jeg ikke fragaae. so.£.///.273.

viklet ell. kræsen (folkelig, banal) æstetisk Mynst.Vis.1.77.11.14.136. opbyggelig Skjøn-

smag, paa en forskønnende, (falsk) idealiserende

maade olgn.; som vbs., om normaliserende,

formentlig forbedrende tekstbearbejdelse

(omarbejdelse): Rubow.KK.82. -skrisnak.

JLHeib. (Tilsk.1924. 1. 14). GadsMag.

1928.253. -snakkeri, et. d. s.

Skønsning, en. vbs. til skønse (s. d.).

skønsom, adj. [sgon(|)S(om(')] {ænyd.

ver, en. (nu 1. br.) skønskrivende person. d. s. (i uskønsom og sMønsomhed; jf. gMa.

I) kalligraf. Amberg. JLRasm.1001Nat.141. uschøn[som]heet. Fragm.80), fsv. skynsam-

(Origenes) havde en hel Bogfabrik med ber, no. skjønnsom, oldn. skynsamr; af L

Stenografer, hvem han dikterede sine Vær- Skøn ell. IL skønne)

ker, og Skønskrivere, som skrev dem rent. 40 I) f'„ifærd med at forældes." Z^mn.; nu

NMøll.VLitt.II.13. 2) svarende til -skrive 2.

(en) Exempelsamling (med) begeistrende

iscer C) og i visse scerlige forb.) svarende til

I. Skøn 1-2, II. skønne 1-2. I.l) om person(s

Forskrifter for alle æsthetiske Skjønskrivere. aandsevner olgn.): som er i besiddelse af (nor-

Kierk.y.27. (P -skriveri, et. (nedsæt.) malt, sundt, godt) skøn, har evne til at skønne

vbs. til -skrive, iscer i bet. 2. (uforstaaelighed (normalt, godt); indsigtsfuld, forstaaen-

bliver) i vort nyere Skiønskriverie ofte forde, forstandig (og sundt, klogt dømaarsaget

ved det, at forskiællige — tildeels mende, skønnende). Moth.S435. deraf (ses),

søgte og figurlige — Udtryk bruges om een udi hvilken Agt Comoedier have været hold-

og samme Ting eller Person. 50^6.5^11.27. ne af de meest skiønsomme Nationer i gam-

Naturen er ikke for (denne forf.) Død og 50 le T)si^e.Holb.JJBet.a3r. Skulde den Knegt

Liv, (han) drapperer den smukt . . Det er understaa sig at forsvare det, som alle

Skønskriveri, tyndblodet og tyndbenet. Tilsk. skiønsomme Folk, der er kommen til Alders,

1934.11.99.

skønslig, adj. ['sgon'sli] (hos sprog-

fordømme. sa.ifosc.//.3. de er nok saa skiønsom,

at de tår det i dend heste Meening, som

rensere) skønsmæssig, et Spørgsmaal af en

formel og skønslig KåiakteT. EMøller.Dækningsadgang.(1892).

144. D&H.

skøns-løs, adj. (sj.) som mangler (er

det er i sig se\\.KomGrønneg.I.109. *Spør

andre dig om dit; vær skjønsom i at svare.

LTid.1727.463. af skjønsomme Forældre tidligt

overgivet til videnskabelig Underviis-

uden) skøn (LI), skønsomhed, vi ere dog . . mng.Ørst.VIII.4. (Svend Estridsøn) var

ikke skjønsløse, vi kritisere ogsaa.Do^ftT.**/« 60 skønsom, fremskuende, langt forud for sin

1878.2.sp.5. -maal, et. (sj.) skøn (L2). Tid.GScAutfe.FL.67. || især, med overgang til

hun tog et Skjønsmaal over, hvor mange bet. 2, anv. som (elskvcerdigt ell. ærbødigt)

Favne Brænde der laa deT.Schand.BS.235.

-mand, en. person, der foretager (afgiver)

udtryk for

navnlig i

(en forfatters) læsere, publikum;

forb. den skønsomme læser

XX. Bentrykt »/, 1940 10


147 Skønsomhed skønsTis 148

olgn. (Holb.Paavs.^a^. VSO. MO.). *Her er

ey nogen Bog, ey noget skiønsomt Øre. Falst.

Ovid.135. hvor er den skiønsomme Læser,

som ikke røres af dette lille Stykke? Oe^L

EwS.1.13. Tylvtens Kaadhed (vilde) hos et

skjønsomt Publicum vakt . . Harme. Grundtv.

Udv.III.632. Heib.Pros.VII.87. En mindre

skønsom Tilhører vil endog føle jo mere Ær-

bødighed, jo rigere Ordflommen er. FlensbA.

især: evne til at skønne (II.2), ved vurdering,

valg olgn. hånd har tilforn ladet see sin

Skiønsomhed i at dømme udi mange dislige

vigtige Sager. Holb.Pern.III.4. siden jeg er

kommen til Alder og Skiønsomhed, haver

jeg intet giort.sa.Tyb.lII.2. denne Skiønsomhed

og sunde Dømmekraft hos Herodot.

Molb.F.346. Oftest er Stedet (hvor madonnabilledet

er anbragt) valgt med naturlig Skjøn-

/il895.1.spj. II skønsom alder, alder, da lo sorahed.VThist.RM.28. JPJac.II.188. den

man kan (begynde at) skønne. Jeg har . . kendt

Landet fra min skønsomme Alder at regne i

42 kar.0Guldb.(HistMKbh.I.31). VSO. MO.

1.2) om persons virksomhed olgn., der er udtryk

for, vidnesbyrd om (normalt, sundt, godt) skøn.

(nu især i udtryk som et skønsomt udvalg

olgn.). (versene) ere ikke saa skiønsomme,

som de ere sindrige. Holb.Ep.IV469.

ziirlige og skiønsomme Jorig.^ judicieusej

klog er, gjør itide |

Heib.Poet.V300. han (bad) dem

Bogsamlinger . . med skjønsomt

anlægge

Valg af

deres Indhold.'Br


149 skønt skønt 150

adv. (og adj.). I) paa skønsmæssig maade; efter

et skøn. (især m. h. t. størrelsesforhold olgn.).

Det samlede Tab er . . ikke engang skjønsviis

antydet. Dagbl.**/tl864.1.sp.l. I Politik

spiller Skjønnet en stor Rolle . . Man maa

gaa skjønsvis tilværks, naar man vil danne

sig en Opfattelse. Tops.iV.2S9. Smømotering

er altsaa . . en Kjøber-Kurs, der sættes

skjønsvis og foT\id.VortLand.^/iil903.2.sp.3.

HFB. 1936. 629. 631. 2) (1. br.) som adj.: skønsmæssig.

JohsSteenstr.VoreFolkeviser.(1891).

227. en skønsvis Bedømmelse af Afsmeltningens

Varighed. JohsBrøndst.DO.I.123.

skønt, adv. og konj. [sgon'd] Høysg.AG.

99. ogs. (især tryksvagt) [sgond] smst.lOl

end 4.3 og III. end 1-2.1 : End døer hånd

skiønt i dette Onde, det er dog icke, som

hånd med Vold bliver taget af Dage.Huwmer.JS.II.97.

2) som underordnende konj., ogs. (i bet.

2.1-2; nu ikke i alm. skriftspr.) i forb. m. at

(1.4.1): *skiønt at Gunnild ej kand synge

selv et stykke, Hun dog kand brugis, | at

slaae Tact med hindes krykke. Holb.Pcuirs.

239. *Hvad giør, at Rovdyr ei Naturen

oversvømmer; | Og skiønt at Ulv er til, dog

aldrig fattes FådiT?Tullin.SkY.24. 2.1) (jf.

endda 7, endskønt 2.2, omendskønt 2; nu

1. br. uden for tilfælde, der ogs. kan føles som

hørende til bet. 2.^) med hypotetisk bet., m. h. t.

et tænkt forhold ell. et forhold, som indrømmes

10 at (kunne) være til stede: selv om. Men alt

dette er utilstrækkeligt, og skiønt det var

tilstrækkeligt, saa blev derved sygen ikke

læget. Holb.DNB.181. (Luther) sagde, at han

vilde (til Worms), skiøndt der vare ligesaa

mange Dievle tilstede, som der vare

(jf. Feilb.). {ænyd. d. s. ((især) i bet. 1), sv.

skont (sj.), no. skjønt; dannet (i bet. 1) af

adv. skønt (af II. skønj efter ty. (ob)schon

(adv. til schon, se II. skøn; egl.: paa behørig

Tagsteene paa Huusene udi Staden. sa.Kft.

996. med fornødne Møisommeligheder tilkiøbe

vi os Forventelser om en uvis Roelighed;

skiønt du ikke var en Fader, maatte

maade, rigtig(nok), fuldstændigt, ganske (vist), 20 dette dog aftvinge dig et Suk. Lodde.NT.273.

jf. hvorvel samt fr. bien que), i forb. som *0g skiønt Du vel kan i Løndom sukke, |

huad der aff skønt skulde effterkomme, Saa tie, buk atter, Hold Munden, | buk

der som du end sMønt dicter vel, om hånd atter Og tiel Abrah.(Rahb.Min.l790.L285).

|

end skønt det hører, det (o: selv om) nogen Hvo Frøet, Saaningen og Jorden kiender,

skønt siger hannem noget ost'.; ogs. (m. over- Kan ogsaa give Nys om Blomstens Art, I |

gang til konj.) umiddelbart efter om olgn.: Skiøndt endnu ey den er af Jorden brudt.

om skønt den wgudeUge gierning icke Oehl.PSkr.II.338. Skjøndt man er skabt

bliffuer fuldkommen, omendskiønt hånd som Rundetaarn, Er man derfor ei høivel-

|

gammel er olgn.; jf.

al-, end-, om(end)skønt; haiaLfn.HCAnd.(1919).in.264. 2.2) (jf. endse

FalkT.Synt.236f.265f. Mikkels.Ordf. 540) 30 da 6, endskønt 2.i, omendskønt 1) med kon-

1) ^„i nyere Tid sielden".3fO.; jf. endstaterende bet., m. h. t. et faktisk forhold:

skønt 1^ t *o"* adv., i indrømmelses- ell. uagtet. Jeg mercker nok, at du har faat et

betingelses-bisætn.: end (II.4.1-2); endog- Nys om Sagerne, skiønt du stiller dig saa

(saa). i bisætn., der indledes med naar

II

(5.4), om (Vl-2), saa (VI.4.7) olgn. PoulPed.

DP.36. *Gud skal alting mage, Naar du

|

skiønt skal smage Dødens beske Skaal.

|

Brors.80. Saa sMemptefuld og ridicule nu

denne Indgang skiønt lyder, saa alvorlige . .

fremmet a,n. Holb.Kandst.IY2. (de) vil have

danske Konst-ord (skjønt det er umueligt

at faae alle de fremmede ræt fordanskede).

Høysg.S.a8^. Rømer, skiønt han endnu var

ung, havde dog allerede . . giort sig bekiendt.

Mall.SgH.582. Barmen er svulmende, Kinderimod

ere de i denne Tractat overflødig 40 den er rød, | Skiøndt hun (o: søsteren) be-

forekommende BetæTikmngeT.LTid.1734.732.

Undertiden fomøyer mig denne Reise, om

græder vor tidlige T>ød.Oehl.Helge.(1814).18.

han er opblæst, skiøndt han Intet veed (Chr.

jeg skiønt ikkun forretter den i Tankerne.

Eilsch.Font.112. sa.PhilBrev.l41. \\ især i

betingelses-bisætn. m. omvendt ordstilling (uden

VI: og veed ia.tet).lTim.6.4. Lyksalig dog

Sjælen, som kjender Guds Fred, Skjøndt

|

Ingen kjender Dagen før Solen gaaer ned.

indledende betingelses-konj.). *Er skiønt hans Ing.H.132. skjøndt en Deel deraf var

lærde Navn saa stort, som det kan være, sandt, Var der dog megen Løgn iblandt.

(

I

Dog ynde Muser selv de Vers til Mandens Wilst.D.in.9. I (sagde) til mig: . . en Konge

Ære.Stub.lOO. Og er der skiønt en liden skal regjere over os, skjøndt (Chr.VI: alUge-

Stund Endnu for dig i Vente, Saa tænk,

| 50 vel; 1931: uagtetj Herren Eders Gud var

I

du har saa stort et Pund | Og end slet ingen Eders Konge. lSam.12.12. hun dyrkede (læ-

Rente. Brors.iS. har skiønt Konsten noget gen) med en overtroisk Beundring, skønt

at udsette paa denne Forklaring, saa er dog han var temmelig ung, skønt han var Jøde,

Sandhed der med tiUreds. Eilsch.Anv.25. er skønt han næsten ingen Recepter skrev . .

han skjøndt Kaper, saa kan han dog nok og skønt hun derved paadrog sig Distrikts-

ikke have Lov at kapre . . inde i Byen.

Pram.1.319. Rahb.B.311. sa.E.III.25. jf.

I.

lægens . . Ead.Gjel.GL.62f. jf.

bet. 4: Hosbond

. . vilde endelig med Dievels Magt

forleeden Uuge, at Mutter skulle gaae med

Adriane, skiønt hånd kom ingen Vej der-

60 med. Holb.Kandst.l.2. 2.3) (jf. bet. 3; især (S)

svarende til bet. 2.i ell. (nu næsten kun) 2.2,

t ufuldstændig sætn. knyttet (adverbielt) til et

enkeU led. Naar kun Tilskuerne fornøyer

Saa, skiønt mod Reglerne, det

sig og leer, |

10*


161 skønt ISkønvirke 162

dog Comædi' eT.Holb.VHH.Prol.lsc. Ligesaa

kan man og baade sige: i de Dage: og: paa

de Dage: skjønt ikke i fLeng.Høysg.S.144.

(han) nyder, skjøndt ikke rige Kaar, dog

et Liv, som han ønsker sig det. Pram.V1. 131.

André (var) ikke mere . . saa hjertelig,

skjøndt altid velvillig og høfiig. Goldschm.

HjU.129. *Tulte var et Barn; Dog, skjøndt

|

Ei ganske uerfaren.

ung og ganske guul, |

Rich.SD.56. I spørger, skønt uden Ret til

at spørge. KMunk.EI. 15. \\ Qp knyttet til et

subst.; dels i sideordningsforhold til sætn.s

subj.: *Jeg ærer Christendommen, skiøndt

en 'H.eåmng.Oehl.P.(1809).99. skjøndt Ægtefolk,

nød de Kjerestedagenes hele Lyksalighed.

BJtc;i/292(?;. ¥52. Den unge Junker

Kuno V. Habenichts, skjøndt en smuk og

begavet Yngling, befandt sig i en ingenlunde

misundelsesværdig Stilling. Tops.S.87. det

nyoprettede Nationalteater, hvis Virksomhed

Schlegel skønt Udlænding havde imødeset

med saa megen Forventning. /Sc%&ergf.

DT.40. dels (1. Ir.) i sideordningsforhold til

obj. olgn.: *Min unge Ven! De boer tilveirs

som Høgen, |

Men skjøndt en Rovfugl, maa

jeg dog besøg'en. PalM.AdamH. 1. 127. vi

saae, hvormegen Betydning . . Mill tillagde

Luther skjøndt en enkelt Mand. Brandes.

Den fr.Æsthetik i voreDage.(1870).172.

3) (udviklet af bet. 2.3 (under paavirkning

af trods og uagtet m. lign. dobbelt anv.);

(nu) især i lidet omhyggeligt spr.; se Dania.

111.83. 'Wiwel.229) anv. som præp.: til

trods for; trods, (mit) Hjærte . . føler og

skjønner, at De, skjøndt vores saa korte

personlige Bekjendtskab, dog vil opofre

nogle ØjebUkke for mig. Cit.l809.(NBøgh.

CW.I.75). *Søen er jo blank og reen, |

Skjøndt bdt lis paa Skibets Unde. Meisling.

B.7. * Opdrageren just ned bør stige, | Og,

skjøndt (PalM.AdamH.U.(1849).49: trodsj

sin Viisdom, blive lig de Smaae.Paiilf.

AdamE.1.50. CMøll.NE.65. I lignende Grad

var Kassebeholdningen stegen, skønt de

mange Udgifter den uheldige Sæson . .

havde medført. PoL^Ao 2885. 2. sp. 5. (Bismarck)

var ilde lidt i Berlin, hvor han bestandigt

gjorde Vrøvl og Kvalm om sin

Kommuneskat — skønt sine umaadelige

Indtægter. Fabricius.Danmark,Preussen og

Bismarck.(1900).57. Skønt Alvoren i sin

Stemme gav hun til Kende, at der ingen

Grund var til at sørge saa meget over det.

Søiberg.EK.1.83.

4) (jf. endskønt 3; talespr.) nærmende

sig til anv. som sideordnende konj. ell. selvstændigt

sætningsled, som udtryk for, at et

foreg, udsagn (efter nærmere overvejelse) findes

at kunne behøve en rettelse olgn.: og dog

(alligevel); nej for resten. Du kan godt

komme i morgen, skønt vent heller til på

sønda,g\ Mikkels.Or df. 480. jeg har ikke megen

Lyst til at gaa til Bekendelse. Skønt —

alligevel. OBenzon.Forældre.(1922).154. „Nej,

det tror jeg nu alligevel ikke — " sagde Fru

H. — „for — skønt nu du siger detdet

er vel ikke helt utænkeligt." T^Mfeorgf.DFS.

310. Hvad var det, de mindede ham om.

Jo, det var nogle Illustrationer til et Digt

af Novalis, skønt — næ, det var jo gamle

Vilh. Pedersens Tegning til „Isjomfruen".

Woel.DO.8.

skønt-, i ssgr. af (intk. (adv.) af) II.

10 skøn (1-3), i forsk, ([g, mere tilfældige) ssgr.

m. et part. som sidste led, uden skarp adskillelse

fra ikke smsat. forb.; fx. skønt-farvet,

-formet, -klædt, -ombæltet (se u. ombælte 1^,

-tonende olgn.

iSkøn-tale, en. I) (sj.) om god, rigtig

artikulation, (ud)tale (som undervisningsfag).

Jesp.MFon.H. 2) {jf. -talende, -taler samt

ty. 8ch6nred(n)erei; O, 1. 6r.) udtryksform af

et smukt (poetisk, retorisk) præg, især: uden

20 solidt, reelt indhold; skønsnak. Naar det (i

Blichers digt) hedder: „Dog under Lyngtoppen

Blomsterne staa" . . er det her kun

Skøntale. Raunkiær. Hjemstavnsfloraen.(1930).

27. Lehmann med sin intelligente Skøntale.

BiogrL^XVLlOe. -talende, part. adj.

{jf.

ty. schonred(n)erisch ; tp, 1. br.) som

bruger en smuk (retorisk, poetisk) udtryksform

(især: uden tilsvarende indhold; jf.

-tale 2). Sverrigs skiøntalende Gustav den

30 Tiedie. Rahb.E.IY102. -taler, en. {jf.

ty.

sch6nred(n)er; O, 1. br.) skøntalende person.

en Skøntaler med Tendens til Ordgyderi.

HSchwanenfl.A. 15. EHenrichs. (Tilsk. 1905.

119). -ting, en. (jf.

med ballet-arrangement

-sang; teat.-jarg.) et

olgn. ledsaget sangnummer

(fx. i en revu), afpasset efter en

lidet kræsen smag (skønhedssans). DagNyh.

^ysl929.10.sp.6. -traad, en. ^ plante af

den til myrtefamilien hørende slægt Metro-

id sideros (der har røde ell. hvide blomster med tal-

rige støvdragere). Bentzien.Vinterflora.(1860).

186. -tryk, et ell. f en (Hallager. 121).

{jf. ty. schondruck; bogtr.) den først (paa

papirarkets ene side) trykte halvdel af et ark

(mods. Gentryk 2). NordConvLex.Y.291. Selmar.^104.

-tæge, en. (zool.) tægen Calocoris

striatellus (med grøngul krop og brunstribede

dækvinger). Brehm.Krybd.689. -tøj, et. (jf.

-virke, -værk; nu næppe br.) om industri-

so ell. kunstprodukter af finere art (silkestoffer

olgn.). Pflug.DP.222. -virke, et. {dannet

1907 af arkitekt C. Leuning Borch; jf. -tøj,

-værk; især fagl., nu 1. br.) (udførelse af)

kunsthaandværk, præget af samarbejde ml.

kunstnere og haandværkere og med det maal

at skabe smukt, borgerligt boligudstyr (af den

efter aarhundredskiftet yndede stærkt prydede,

stiliserede art; jf. tidsskriftet Skønvirke.

1914-27). „Skønvirke" . . skal erstatte Be-

60 tegneiser som: Anvendt Kunst, Kunstindustri,

dekorativ Kunst, Kunsthaandværk.

Æ;Å;s


153 Skønværk skør 164

27. Klassen bestod . . af unge Damer, der

blev oplært til Skønvirke i Hjemmet, mest

Døtre af VTtekræmmeTe.ORung.VS.lOS. jf.:

den stærkt prydede, af Væsen lyriske, dekorative

Stil, der udviklede sig herhjemme lige

efter Aarhundredskiftet, og som populært

kaldes „Skønvirke- S til en ".Bto^r.fl^oandleks.III.(1926).721.

-værk, et. (jf. -tøj,

-virke; sj.) smuki (kunst)haandværk. gammel

bondehaandværk (skønværk). JoafciSiovgaard.(Tilsk.l908.310).

-øje, en. 2( d. s. s.

Skønhedsøje. LandmB.III.204. DanskArbejde.'*Ul925.4.sp.l.

I. l^kør, subst. (en: VSO. et: Rask.

FynskeBS.52). (ogs. Skyr. se ndf.). (glda.

skyr (Harp.Kr.215), sv. dicU. skyr, skor

(m., n.), no. skyr, skjør (n.), oldn. isl. skyr

(n.); til lY skære 12 (jf. oldn. skerask, dele

sig, SV. skåra sig, om mælk: blive sur, løbe

sammen); jf. III. skør, IV skøre og Skørost

samt Skørbug, II. Skør, IV skør; nu dial. ell.

om no.-isl. forhold) sammenløben mælk;

tykmælk, god køUg Sommer-Kost . . tillavet

af Skiør eller suur lILælk.HStrøm.

Søndmør.I.(1762).548. VSO. Rask.Fynske

BS. 52. UfF. II ogs. om en islandsk sommermælkeret,

der minder om oplagt mælk. Landhuushold.IY121.

PEMull.Isl.182. især i formen

Skyr: Benedicte.Smaaskizzer fra enlslandsreise.(1869).178.Kemisk-tekniskHaandbog.(1938).128.

n. Skør. en (HesteL.(1703).C4^. jf.

Negleskør; etl. et (Moth.S430. Høysg.AG.

34.138. CPont.HR.73. JPJacobs.Manes.III.

94). skiøT.Høysg.AG.34.138. (Skøre. Brenderup.

§§59.161). {ænyd. d. s.; rimeligvis dels

(vbs.) til æda. skyria, gøre indsnit (se V

skørej, dels (som sideform til Skurd^ d. s. s.

glda. skyrdh, æda. skyrth (Brøndum-Nielsen.

GO.I.343), SV. skord, høst (sv. dial. skor,

skyr, (af)savning, indskæring) ; af IV skære;

jf. Opskør og II. Skaar, I-II. Skure, I. Skør,

III. skør; nu næsten kun dial.) I) handlingen

at skære; snit (med en kniv olgn.);

ogs. spec: afskæring af korn; høst (se

Skør-gilde, -grød;, hver (deltager i sælfangsten

har ved fiensningen) sin vel skarpe

Kniv i den høire og en liden Krænghag i

den venstre Haand, hvormed han holder

imod Skiøret af Kniven. CPon^.JIfi.73. et

hug med leen i komet: Feilb.III.354. jf.:

(sankt) Felix har han alt i sin Ungdom ofret

den voxne Alders Førstegrøde og ved det

rituelle Skæg-Skør viet ham sit Liv.

JPJacobs. Manes.

I

II.94. 2) noget ved skæ-

ring frembragt. 2.1) (jf. Negleskørj ved skæring

frembragt indsnit (skaar, savspor, saar).

Moth.S430. skier (hesten) en Skør i Spitzen

af Halen, at det hløder. HesteL.(1703).C4'.

At læge Hug og SkøT.Cit.ca.l820.(Krist.

GamURaad.(1922).250). Feilb.III.354. Fr

^ Grundtv.LK.45. Brenderup.§§59.161. 2.2) (jf.

Museskør; noget af skaar et (noget afklippet,

et afsavet træstykke, savspaaner olgn.).

(jeg) havde med mig første-grøde og tiende

af det, som blev til, og første skøer (1871:

den første Uld). Tob.l.6(Chr.VI). Moth.S

430. DSt.1918.71. 2.3) ting, hvoraf (eU.

sted, hvor) noget er afskaaret; om tørveskær:

Lyng-Hugst og Fladtørv-Skiør kan

paa 6 til 8 Aar voxe til igien.JPPraW.^C

100.

m. skør, adj. (dannet til IV skære (paa

10 lign. maade som I. Skør; ell. af I. Skør (fra

ssgr. som Skør-mælk, -ost;,* ;'/• I^ skøre,

I. skørne; nu kun dial.) om mælk olgn.:

sammenløben; tyk; sur. Feilb. UfF. jj

skør ost, d. s. s. Skørost. Hun er vant til

at leve ved ringe Kost, en Skee fuld suur

Melk og skiør Ost. KomGrønneg.1.85. jf.:

Jeg vil have syf skilling og en skør ost

derfor (o: jeg vil ikke sælge det).Moth.S990.

IV. skør, adj. [sgøJr] intk. -i ell. (nu

20 ikke i rigsspr.) d. s. (KomGrønneg.11.257);

(arkais.) gi. bøjningsform (egl. akk. m. ent.)

-en ^*Verdens Levnet er hgerviis |

Som

Huset, bygget paa skjøren Is.GamleogNye

Psalmer,udv.afPHjort.(1840).308. jf. SalmHj.

635.3). {ænyd. d. s. (glda. d. s. i bet.: ukysk,

utugtig; se Skør-hed, -levned;, sv. skor, no.

skjør (no. dial. skøyr, ogs. skyr ofl.), nt.

schor; rimeligvis besl. m. IV skære (i nord.

muligvis som laan fra nt.; jf. mnt. schoren,

30 sønderrive(s), sønderbryde(s); se VII. skøre;;

VIII. skær)

jf.

I) om (forholdsvis) fast ell. haard ting

(masse olgn.): som har ringe sammenhængskraft,

ringe modstandsevne over

for tryk, stød, træk olgn. og derfor (ved

saadan paavirkning) er tilbøjelig til at

skilles ad, er let at bryde (over ell. itu)

osv. I.l) med forestilling om beskaffenhed,

der gør tingen (særlig) egnet til sit formaal.

40 II (jf. VIII. skær 2.2) om noget spiseligt: let

at sønderdele (med tænderne, kniven olgn.);

let at tygge; ogs.: sprød. Moth.S436. Du

skal have en Kop Kaffe og en Knægt og en

Bitte skørt (o: lækker mad, steg olgn.).

MHans.(SvendbAmt.l922.89). Kværnd. i

rigsspr. især om (fast, haard) frugt, grønsager

olgn.: skør lysegrøn Sa.la,t.ERode.JM.21. Radiser

saa skøre som Glas. Hjemmet.^*/zl940.

lO.sp.l. det er et dejlig skørt æble j (dial.)

50 om kød: mør (I.2). Feilb. UfF. \\ (nu spec.

fagl.: landbr., gart., forst.) om (muld)jord

olgn.: ikke fast sammenhængende; løs (og

muldet); egnet til behandling (med spade,

plov osv.) og udnyttelse (dyrkning), man

(havde) lært, at en sMørere og bedre rensed

Jord . . gav fyldigere Frugter end en fastere.

Kraft.VF.169. jeg har renset Dyndet af adskillige

Huller og lagt det paa min Jord, deraf

er den bleven muldet og slåør. Adr."/il762.

M sp.l. de pene Smaablomster myldrede frem

af den skiøre, lune JoTd.Oehl.PSkr.II.il.

Schaldem.EB.1.7. CVaupell.S.69. Hindbær

trives bedst i næringsrig Jord med et godt

Lag skør }A\ild.Hjemmet.*M929.29.8p.l. I.2)


156 skør Skørbag 156

som udtryk for en uønsket egenskab: som ikke

har megen (ell. den ønskede, rette) sammenhængskraft,

modstandsevne (over for tryk osv.),

mit Blod, og skørt var mit Hjerte. Drac/im.

soliditet, holdbarhed (ved brugen); som let

brydes itu (ved en ringe formforandring),

D.16. (sj.) om søvn: ikke fast, tryg, rolig.

II

hele Natten laae jeg i en skjør Søvn for at

vaagne betids. HCAnd.BC.IlI. 357. || (jæg.)

om vildt: som ikke ligger fast, kun taaler

let brister, slaas, rives itu olgn. (landmænd,

der har lidt tab) ere nu som skiøre

lidt skud. (sumpsneppen) er skiør. Blich.

(1920).XVII.195. e. br. 2.3) (talespr.) om

Egg, der ikke taale at røres meget ved. en person(s aandsevner, sindsart, forstand

Holb.Qvægs.400. deres Hjelme var skjøre

under det blinkende S\adTå.Ew.(1914). Y147.

olgn.): som (helt, ofte,

10 mangler de normale

ved en vis lejlighed)

aandsevner, normal

Agerbech.FA.1.15 (se u. ludderigj. Skjør Sten- tænkeevne, skønsomhed olgn.; svaghovedet;

gel (Caulis rigidus) naar den er saa stiv, skørhovedet; forrykt; ikke rigtig klog;

at den ikke lader sig bøje uden at brækkes.

CGRafn.Flora.1.56. *De Fleste . . sigted i Ga-

nu ofte (dagl., til dels spøg.): som har ell.

(om ytring, adfærd) vidner om urimelige,

bet (o : paa lindormen) Der mødte Tænderne overraskende, ekstravagante meninger, tilbøje-

\

Stangen . . Og knækked den, som det skiøligheder, indfald; (smaa)tosset; (helt) ube-

|

reste EøT.Oehl.RL.(1849).50. *DejUgste Roregnelig; ekstravagant; (højst) snurser

har stiveste Torne, Skjørest er gjærne det rig; ofte i forb. som skør i hovedet (Moth.

|

klareste Gla.T.Grundtv.SS.Y561. Tøiet er S436. VSO. MO. TomKrist.H.lO) ell. (jarg.,

blevet skiørt ved at farves. MO. Som en 20 vulg.) i gesimsen, kernehuset, kuplen,

skjør (ChrVI: braadden; 1931: ormstukken^ pæren olgn. (se u. Gesims osv.); en skør

Tand, og en Fod, der snubler, er Tillid til rad (Herdal.Enegnaflandet.(1939).52), en

den Troløse. Ords.25.29. Jeg skar mig lidt

til Morgen, da jeg barberede mig, min Hud

skør s j æl fse Sjæl 5.2^ olgn. (jf. skrupskør^.

Menneskets Hierne er alt for skiør til at tage

er saa skør. AAndreasen.DN. 69. skørt liv, imod nogen ret Knnåska}). Bøeg.S. 191. den

se Liv 13.5. det er skørt, det skidt, sagde mathemathiske Metode . . begyndte at for-

degnen om drengens øre, se I. Skidt 3.1. tumle skiøre Roveder. NyerupRahb.IY258.

skør pil, 2( Salix fragilis L. (hvis grene er Det samme Befindende som de andre Dage,

retvinklet udspærrede og let brækkes af i Benene tunge. Hovedet skiørt. HCAnd.SL.

vinklen; jf. Skørpil samt Knækpil^. Funke. 30 79. „Hvad er det for et Mærke?" „Mumm"

(1801).II.117. MentzO.BilUIII.315. || spec.

. . „Ja, saa tror jeg s'gu, hun (o: værtinden) er

(jf. blaa-, kold-, raa-, rødskør ofl.) om skør." J5an3.i2.73. Stakkels Bror, han var helt

metal olgn. vAph.Chym.III.324. Mangler et skør nu, lignede slet ikke sig selv mere. Der

Metal Sejhed, det vil sige, at dets Elasti- var for meget, der havde pillet ved ham.

citetsgrænse ligger nær ved dets Brud- Tabet af Konen, Tabet af Drengen. ^.ndiVa;.

grænse, kaldes det skiøTt.Wagn.Tekn.103.

2) overf. anv., især af bet. 1.2. 2.1) (især Qi)

om noget sart, fint, spinkelt olgn., der

sammenlignes med (skrøbeligt) porcelæn, glas

osv. Skør og fin som Porcellæn var Cloe.

S.llO. (de mente) det var Sagn og skør

Snak, hvad man iortalte.Thøg Lars. Frejas

Rok.(1928). 147. Gamle Nielsen . . plager hende

altid, om hun ikke vil se hans Børnebørn

. . hun vil blive helt skør med deml Ruths

EmilRasm.DL.19. Meget varsom og skør er

Olaf Hansens Foesi. Rimest.DF .129. (dial.)

||

sart; blufærdig; følsom for smerte.

Feilb. om lyd (stemme): spinkel, sprød,

II

bristende olgn. *en Røst, der savner |

Klokkemalmen . . og hvis Klang | . . dirrer

|

skør og ender hmsten. Blaum.Sk.i. man

(saa ofte den gamle fisker) sidde i Solskinnet

uden for Huset med en hvidtoppet Unge

paa hvert Knæ og synge for dem med sin

skøre Røst. AlbaSchwartz.Skagen.il . (1913).

82. 2,2) (jf. bet. 2.8; især oj om forhold, tilstand

olgn.: som ikke har den normale (rette,

Bog. (1931).86. \\ m. præp. efter med angivelse

af noget (heftigt) attraaet olgn. U. er ved

at vise et Maleri, han lige har købt. Han er

helt skør efter Billeder. KnudAnd.H.180. spec.

ved udtryk for forelskelse, erotisk betagelse: jeg

(har aldrig) været, hvad man kalder „skør"

efter Msindiolk.GyrLemche.T.in.l78. Har

Du set, hvor skøre CecUie og Frode er efter

hinanden. Buchh.GT.36.

i^kør-, i ssgr. ['sgø(')r-] især af IV skør

(1(2)). -and, en. (fra no. skjorand, af skjor

(skjør), skade (ILl); jf.: „Norsk Benævnelse".

VSO. ; sml. sp. 9*^) \- stor skallesluger,

ønskede, ventede) styrke, modstandskraft olgn.; Mergus merganser (der ved sine sorte og hvide

skrøbelig; svag; ogs.: forgængelig; upaa- farver kan minde om skaden). EPont.Atlas.I.

li delig. *Saa skiør er Verdens Fryd, naar 620. Kjærbøll.696. DanmFauna.XXin.181.

mindste Vanheld trykker. Stub. 106. *Skjør -bregne, en. S? bægerbregne, Cystopteris

som Glasrude Er ] Vaartidens Lyst.Grundtv. fragilis (L.) Bernh. (med skøre, fine blade).

PS.VII.157. »Livsalige Land . . Hvor JFBergs.G.89. SaVY382. -bug, en. (fagl.

|

Lykken er skinnende klar, men ej skør. sa. 60 (m. lat. form) Skorbut [sgcDr'bud] OeconH.

SS.IY322. *Hun er . . | Saa falsk, som lis (1784).III.39. Ugeskr.f. Læger. 1931. 129. jf.

paa Mosen, og skjør, som B,udegla.s.Winth. skørbutisk (skor-)^. (ænyd. skørbug (ogs.

D.(1832).274. Mit Helbred var endnu skørt. skørbutj, glda. skewer-, skyrbugh (MM.

BMunter.E.I.118. jf. bet. 2.3: *Hedt var 1937.40), SV. skorbjugg, no. skjørbuk, oldn.


167 skørbntisk køre 158

skyrbjugr; ordet (der tidligst er truffet i oldn.)

er maaske et o-pr. nord. ord, hvis 1. led kunde

være I. Skør (om materie olgn.); se MM. 1937.

35ff.;

ell. det er omdannet (m. tilknytning til

lY. skør 1.2 og Bug 1 ; jf. dial. anv. om diarrhé

(FeiU).)) af mnt. schorbuk (jf. hty. scharbockj,

holl. scheurbuik (m. tilknytning til

mnt. schor, holl. scheur, (en) sprække), jf.

nylat. scorbutus (-um), ital. scorbuto, fr.

scorbut, eng. scurvy; muligvis dannet (af

holl. grønlandsfarere) efter holl. schurft

(schorft), skurv; med.) en tidligere alm. sygdom,

hvis mest karakteristiske symptomer er

blødninger (under huden, i tarme, nyre) og

tandkødslidelser (jf. Mundskørbugj, og som

fremkaldes af mangelfuld ernæring, især mangel

paa frisk frugt og grønsager (c-vitaminer),

og derfor har været alm. under lange sørejser,

i belejrede byer og fængsler, i polaregnene (bl.

Grønlands eskimoer) og (her i landet) hen

mod vinterens slutning; Scorbutum. Urter ere

der, saa som Petersilie . . Syrer, vilde Romerske

Cameler; som alle tiene mod Skiørbug.

Pflug. DP. 1061. Den største svaghed

som de lislænder inclinere til, er skiørbug.

Holb.DNB.29. Ew.(1914).Y37. OLBang.T.

92. vi sank ned i det dybeste Vintermørke . .

og det varede ikke længe, før der viste sig

Tegn til Skjørbug imellem Mandskabet.

Hauch.ND.276. AKrogh.Fysiol.74. \\ hertil

forsk, ssgr., især (ældre, folkelige) betegnelser

for midler mod skørbug, som Skørbugs-draaber

(VSO. FolkLægem.1.59), -græs (d. s. s.

-kløver (jf. JTusch.319) ell. -urt. Larsen.

D&H. jf. JTusch.293), -kløver (alm. bukkeblad,

Menyanthes trifoliata L. Garboe.LH.29.

VSO. jf. JTusch.146). -saft (FolkLægem.

111.98), -salt (smst.1.60), -urt (kokleare,

Cochlearia officinalis L. (og C. danica L.).

JTusch.61. HaveD.(1762).44. Nytteplanter.

134. ogs. (jf. -græs, -kløver^ om andre mod

skørbug anvendte planter. Tode.VII.105.

VSO.), -vand (Moth.S437. VSO.) ofl. -butisk,

adj. (nu vist kun (m. lat. form) skorbutisk

[sg(or'budis^]j. (o/ skør-, skorbut,

se u. Skørbug; med.) I) om sygdomstilstand

olgn.: som hører til ell. minder om skørbug.

skørbutiske Sygdomme. LTt'd.J 763.325. sMørbutiske

Yædsker. JCLange. B.23. VSO. en

scorbutisk CoUqxe. LTid.1739.29. Tode.

VI1.102. BiblLæg.XXVn.l. Meyer.* 2) om

person: som lider af skørbug. Apot.(1791).lll.

VSO. Skorbutiske Folk. LTid.1737.695.

Tode.VII.103. Meyer." -deJCg), en. (bag.;

nu 1. br.) kagedejg af lignende art som mørdejg,

men med mere smør og mindre suk-

ker. Mangor. KogebogsFortsættelse.*(1854).99.

LAdeler.Kogebog.(1893).97. \\ overf.: ikke

være af skørdejg, ikke være skrøbelig,

sart; være robust, kraftig. Hun er ligegodt

Krabatens, den unge Frøken, hun er ikke

af SkiøTde]g\CMøll.F.164.

I. S»køre, en. se II. Skør.

II. Skøre, en. ['sgø-ra] (•\ Skyre. Moth.

S430). flt. -r. {rimeligvis fra mnt. schore

(holl. scheur^; ;/. VII. skøre, skøret samt

IV skør; fagl., især tøm., ^) (antydning af,

tilløb til en) sprække, revne, især i træ (jf.

Is-, Kalve-, Kerne-, Lang-, Marv-, Ring-,

Rundskørej, ogs. i sten olgn. ArchivSøvæsen.

11.376. StBille.Gal.lIl.183. de naturlige ridser

og skører i stenen. TFtni.FjR.68. Wagn.

Tekn.433.463. Suenson.B.111.319.

10 ni. Skøre, et. (af IV skør (l.i); nu

næppe br.) mørbrad (paa kreaturer). Skøre

. . kaldes det bløde kød, som sidder inden på

hoftebenet på kreaturer. ilfo


169 skøre ISkørlevned 160

(1752).§500. AWilde.Erindringer.(1885).99.

Bardenfl.Søm.II.53. dels (jf. opskøre^ om

træ: Wagn.Tekn.455.476J78. Bardenfl.Søm.

IL54.

Vin. skøre, v. ['sgø-re, '/ø-ra] ^skyre

[isgyr9, 'Jyra] VSO.). -ede. (sv. dial.

skora, rage op i ilden, no. dial. skjøra; fra

nt. schoren, hty. schiiren, fyre op, egl.: drive,

skubbe frem(ad); besl. m. oldn. skora, gnave

(ved gnidning), (op)ægge olgn.; jf. kold- lo

skøre) røgte fyret i en (glas) ovn (rage

slagger ud, indlægge mængen i ovnen olgn.).

hertil: Skører, en. ('Skyrer. Bille-Top.23.

AarbTurist.1933.242). arbejder (ved glasfabrikation),

hvis arbejde bestaar i at skøre;

smelter. Bille-Top.20.

skøret, adj. ['sgø-rai] (a/ II. Skøre ell.

(perf. part. af) VII. skøre (1); fagl., især

tøm., 4>-) som har (faaet) en skøre, revne

(rift, flænge); revnet; om sejl: SøLex.(1808). 20

136. NatTid.'"'/^1922.Aft.5.sp.4. om træ (mast

olgn.): Scheller.MarO. KuskJens.8øm. 310.

ISkør-gilde, et. [II.l] (ænyd. d. s.; dial.

(foræld.)) d. s. s. Skurgilde. Moth.S431.

MDL.507. VSO. -glans-malm, en. (mineral.)

en af sølv, antimon og svovl bestaaende

sprød sølvmalm (stefanit). NordConvLex.V.

291. VareL.*778. -grød, en. [II.l] (dial,

foræld.) d. s. s. Skurgrød. Moth.S431. MDL.

508. VSO. jf. HPHanss.T.46. Feilb.III.349. 30

IV339. -gøre, v. [-|g6?ra] (jf.

VI. skø-

re; nu 1. br.) gøre (jord) skør; skørne.

Schytte.IR.II.104. Fleischer.HB.35. -hat,

en. (jf. Hat 3.8^ Sf svamp af slægten Russula

Pers. (med stive, skøre blade). Rostr.BP.45.

Blodrøde og rosenrøde Skørhatte, faste i

Formen og med kridhvide Bl&de. IRaunkiær.

ID.102. KoldRo.Sporepl.238. -hed, en.

{glda. d. s. i bet. „løsagtighed" ; O ell. fagl.) den

egenskab ell. det forhold at være skør. I) sva- 40

rende til IV skør 1(2), især om metal (jf.

Hærde-, Rødskørhed), glas olgn. LTid.1720.

Nr.8.7. *Stilkens grønne Skiørhed | Og

Sommerpærens gule Møihed. Bagges. Ep.l25.

Christians. Fys.639. PapirL.375. jf. Benskørhed:

der kommer Skjørhed (Chr.VI: roddenhed;

1931: Edderj i mine Been, og jeg

ryster, hvor jeg staaer.fla6.3.26. 2) svarende

til IV skør 2(3). JLange.lI.379. Maaske er

det blot Daarskab og almindelig Skørhed 50

oven paa Eksamensslidet. Snart fjorten Dage

igennem har jeg flakket om. Stuck.FO.32.

AndNx.MJ.1.223. -hjernet, adj. [IV2.3]

(mindre br. end -hovedet; jf. VSO.) som

har en skør hjerne; skørhovedet; tidligere ogs.:

hidsig olgn. (Moth.S436). VSO. MO. en

skørhjernet Persons Fantasterier. i2igre



161 (Skørlevner {Skørost 162

(BerlTid^yil925.Sønd.9.sp.l). TomKrist.LA.

191. -levner, en. [-jlæunar] (arkais. -lernere.

JPJac.(1924).I.20). flt. -e. (ænyd.

skørlevner(e) ; af cenyd. skørlever(e) ved tilknytning

til -levned; især højtid., bibl., re-

lig.) (mands)'person, der er hengiven til skørlevned;

løsagtig, utugtig person. Horkarle,

5— 25. ingen

I. iskørne, v. ['sgø(-)rn8] -ede. (o/ III.

skør; jf. IV. skøre; især dial.) om mælk olgn.:

blive skør; løbe sammen. JHSmidth.Ords.

135. Melken skiørner, skiørnet Melk.VSO.

MO. Øllet bliver surt, Fløden skørner. Fleuron.IN.61.

at liste ned i Mejeriet og faa sig en

Drik skørnet Fløde. AndNx.PE.1.258. Mon

de ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig

skørne som Oat?Job.l0.10(1931; jf. II. løbe

38.2 slutn., III. løbe;. Halleby.227. UfF.

(sj.) om blod: Jeg har skjørnet Blod, fornemmer

jeg. Omløb til Apoplexi. fiCJ^nd.

SL.19. (jeg føler mig) Meget nerveus og

skjørnet i Blodet. smst.69. || i sammenligning,

samtlige Trøstere og Trøstegrunde

løbe sammen i lavcomisk Forfærdelse ligesom

sød Melk skj ørner mod Uveir. Kierk.VII.

384. HCAnd.(1919).Y335. JakKnu.Va.l2.

n. skørne, v. [isgø(*)rna] -ede. vbs.

-Ing (JohsBrøndst.DO.1.191. jf. u. ildskørnetj.

{af IV skør (1); jf. VI. skøre; ogs. (4^)

som sideform til VII. skøre)

I) (mindre br. i alm. rigsspr.) intr. i. I)

(begynde at) blive skør (IVl.(i-)2). Amberg.

Jorden skiørner deraf o: løser, aabner

sig, bliver let og smuldrende. 750. Bejtser

En for stærkt, saa brænder En Garnet eller

Tøjet . . saa det gaar hen og skj ørner i alle

TTSiSidene.JPJac.(1924).I.42. Bladene . .

skørner i Stilken. JVJens. M. II. 44. *Frosten

var haard |

i Dag og i Gaar, |

og

Straaet

stivner og skørner. ]^Jeppesen.(?/S'.20. Pol.

*ya935.Sønd.l8.sp.3. UfF. uegl.: *selv skal

„ vi en Gang skørne som skrøbelige Kar.

AxJuel.KK.83. Stjærnerne tændtes . . hang

knitrende kølige og smaa. Skørnende Lyd

saaedes ud over Jorden. JVJens.NH.85. jf.

IV skør 2.8: Hovederne begyndte saa smaat

at skørne paa Folkene, de saa Havuhyrer

i enhver Bølge der krummede sig. sa.C.198.

Skørlevnere, Aagerkarle. Z)L.2

af Israels Sønner skal være en Skjørlevner

1.2) ^ om sejl olgn.: d. s. s. VII. skøre 2.

Storseilet skj ørnede tvers over, da vi skulde

klare Hukken. Bom. MineHændelser. (1834).

(1931: Mandsskøgej. 5Mos.23.27. I skulle

Intet have at skaffe med Skiørlevnere (1907:

10 124. Drachm.SS.97. KuskJens.Søm.Till.20.

2) trans.: (ved paavirkning, særlig behand-

utugtige;. 7Cor.5.9. Ew.(1914).II.357. *Freya ling) gøre (mere) skør (IVl.1-2); i pass.

vender bort | Sit rene Blik fra dit (o: Hakon

Jarls) fortrukne Aasyn, | SkiørlevnerlOe^J.

ND.297. PVJac.Trold.27. Jeg har været et

lystigt Asen og en Skørlevner, som alle

glade Sømænd. FrPoulsen.MD.162. -levner!,

et. (1. hr.) en skørlevners levevis; skørlevned.

Rahi.Tilsk.1791. 445. Kongen forfaldt

til Drik og SkiøT\evnen.Jomtou.CM.14.

-mælk, en. [I] (dial.) sammenløben (skør)

nwelk; tykmælk. Moth.S436. JHSmidth.Ords.

135. MDL. VSO. CReimer.NB.199. Feilb.

-nagle, en. (no. skjørnagle; muligvis af se III, mørne 2.i. spec. (jf. IV skør l.i;

II. Skør 2.1 (ell.

nagle, hvormed to

II. Skørej) 4> fyrretræs-

planker samles, idet den

m. h. t. jord (muld): OeconJourn.1757.35.

Ærter eller Boghveede, som meget skiørner

drives ind lige ved (halvt inde i) det i den ene Jorden. Fleischer.S.605. Naar Jorden om-

planke dannede indhug (spunding). Harboe.

MarO.367. Funch.MarO.II.119. Fradetgl.

Gilleleje.1937.11.

kring

Pind,

Planten er bleven skjørnet med en

bedækker man den med Maltkiim.

ogs.: blive skør; skørne (II.l.i). (skibet) vil

dog omsider skjørnes, opløses, forgaae af

Ælde. Blich.(1920).XXIV171. (man) begynder

at . . skj ørne Stænglen ved en Gjæring.

Wilkens.Tr.lOO. Elmen staar klædt i sin

gule Kjole, da kommer Nattefrosten og

skørner Stilkene. ErnestoDalgas.LddelsensVej.

20 (1903).319. Forvitring skørner Stenarterne.

NaturensV1915.235. Badehuse og Badetelte

(tages) ned for ikke at skørnes af Vind og

Vejr. KnudPouls. Va. 56. skørne og mørne,

30 Schaldem.HB.1.7. HavebrL.UI.411. UfF. \\

i sammenligning ell. overf. Det Baal, der fortærede

. . Johannes Hus, skiørnede Lænken,

saa at Luther var i Stand til at bryde dem.

Rahb.Tilsk.1796.575. *Støvets Baand maa

skjørnes, briste. Grundtv.PS. 111.421. den milde

Kærligheds smeltende Tøvarme kan

skørne Hjerternes Is. ErlKrist.S.lOl.

3) (af bet. 1 ell. 2) part. skørnet brugt

som adj.: som er blevet (gjort) skør. *Du (0:

40 Koldinghus) svøbtes i Luers Favn, | og

ikkun skørnede Sten og dit Navn |

tilbage

blev paa din Grund. Ploug.NS.190(jf. ildskørnet;.

Landevejen var ét Ælte af skørnet

Is og Sne.Kidde.AE.il. 117. Husets skørnede

Straatag. NJeppesen.GH.143. hans Baand

faldt skørnet (1871: smulrede og faldt; af

hans Hænder. Dom.l5.14(1931). Konservering

af de skørnede Blade (i arkivalier).

HistMKbh.3R.III.307. \\ i sammenligning

50 ell. overf. Mildt kom Forløsningens Engel

(0: døden) og overskiar uden lange Lidelser

den skiørnede TrB.^d.Mynst.Heger.7. da

frem det Nye mod Lyset trængte, | og Vanens

skørnede Skorpe sprængte. Ploug.NS.

182. den store Skare . . der overalt i Verden

staar Riddervagt omkring den arme, skørnede

S&vainndsmordil.SvLa.(Pol.^Vil926.2.sp.2).

!Skør-ost, en. I ) {no. skyrost, surmælksost;

af I. Skør (ell. III. skør;; jf. -mælk og

60 Posemælk; nu især dial.) ost af sammenløben

mælk, som vallen er siet ell. presset fra;

(tidligere) ogs. (jf. bet. 2) om knapost (Moth.

S436). Høegh.AJ.515. JHSmidth.Ords. 135.

Hans (0: gaardsdrengens) Guder ere sød

XX. Rentrykt "/. 1940 11


163 8kørpil iSkørt 164

Velling og Sk]øTost.PMøll.ES.L217. jeg

lærte hende Maaden at tilberede fyensk

SkiøTost. HCAnd.Sk.216. MDL. CReimer.

NB.198. BerlKonv.XV1.337. jf. Rygeost: Røget

skiøTost.Skattegraveren.l888.II.93. UfF.

2) [IVI] (nu næppe br.) potkæs (potteost).

Moih.8436. -pil, en. (ænyd. d. s. (JTusch.

212.214)) ^ d. s. s. skør pil (se IV skør

1.2;. Moth.S436. JTusch.214. Viborg.(Landhuushold.VL85).

CVaupellS.llO. ForstO. 10

skørre, v. se V skøre.

Hkør-sav, en. (nu dial. Skørt- ofl. former.

Moth.S431. Feilb. SvendbAmt.1908.145.

UfF. jf. Rask.FynskeBS.52. Kværnd. Fort

Nut.XII.184). (ænyd. skørt-, skyrtsav (jf.

ænyd. skørte, oversave, fælde, dial. skørte

(Feilb.), skyrte, skurte (Kværnd.), skiurte

(Rask.FynskeBS.52), egl.: gøre kort, afskære,

besl. m. skorte. Skørt, II. skørte osv.); formen

Skør- muligvis (af ell.) m. tilknytning 20

til II. Skør 1, jf. æda. skyria, gøre indsnit,

(over)skære (se u. V skøre^; tøm.) stor sav,

bestaaende af et bredt savblad med opretstagende

haandtag i hver ende; skovsav. Moth.

S431. Wagn.Tekn.463. Konen . . havde

hjulpet ham at fælde Træer og trække den

store SkøTssiY.Fleuron.S.22. FagOSnedk. jf.

FrGrundtv.LK.45.270.

SSkørsel, en. (vbs. til (et ord svarende

til) æda. skyria, gøre indsnit, (over)skære; 30

se V skøre; „især i Norge". F/SO.; nu næppe

br.) handlingen at skære ell. save; ogs.

om det derved frembragte resultat: (mængde

af) fældede træer olgn. Cit.l705.(Rescripter f.

Norge.I.(1841).325). Forordn."/d770. Heede-Tørvs

Skiørsel paa saadanne Steder, hvor

Sandflugt deraf kan opkomme, tillades

aldeles ikke. Forordn.''/,1792.§18. jf. VSO.

Skør-selleri, en. (1. br.) haveselleri,

hvis (skøre) bladstilke spises; bladselleri. 40

BerlTid.'''/iol931.Sønd.l0.sp.3. -sten, en.

(jf.

Skærsten ; nu næppe br.) d. s. s. Raasten

2. Brunnich.M. 178.233. VSO.

!Skørt, et ell. (nu kun dial.) en (Pflug.

DP.1164. jf. Feilb.). [sgørd] Høysg.AG.36.

138. flt. -er ell. (nu ikke i rigsspr.) -e (IMos.

3.7(Chr.Yl). Eolb. Ep.II. 408.111.25. Reiser.

IY.35. ChrBorup.PM.392. jf. Feilb.). (ænyd.

skørt, skyrt ofl. (ogs. i bet.: forklæde), sv.

skort, (frakke-, kjole)skød (tidligere ogs. i 50

bet.: kort kjole olgn.; fsv. skørta, panserskørt),

no. skjørt; fra mnt. schorte,