Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 143 —

ha offentlig angrebet Deres far, — skjønt også han har

sine fejl.

Kjære Karen !

Hans.


Karen.

Nej, dette oprører mig!

Hans.

Jeg vikle bare — Karen.

De må så gjærne anfalde min far, når det er Deres

trang. Men ikke samtidig lade, som om jeg var noget

for Dem.

Hans.

Og dog —

Karen

(i stærkt oprør).

Bare et spørsmål, så kan De selv afgjøre det. Havde

det været — ikke min, men Deres far, havde De så

gjort det ? gjort det offentlig ?

Hvor kan De tænke !

Hans.

— Min egen far

Karen.

Der ser De! — Ti dersom — ja, det koster mig

lidt at sige det, men det skal frem !

— dersom en kvinde

havde været det for

at sige mig —

Dem, som, som jeg forbød Dem

Hans.

Været mig kjær —

Karen.

Så blev jo hendes far i grunden også Deres.

Hans.

Men tillad mig — Karen.

Ja, misforstå mig ikke! Det er ingen bebrejdelse,

langt fra ! Nej, jeg er selv så usand, så uduelig, at det

går lige til forbrydelse. Men jeg så op til Dem, derfor

gjør det mig nu så ondt, — ikke at du har angrebet

More magazines by this user
Similar magazines