Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

*45 —

H a n s.

Jeg gir mit ord paa, at der er intet, som De ikke

kan høre.

Karen.

Jeg tror Dem ikke! At De og Deres far virkelig

er her idag, er en så stor — dristighed, at jeg kan tænke

mig hvadsomhelst.

Hans.

Jeg kom her alene for at få tale med Dem; min

far, fordi han vilde vise sig, når han var buden. —

Tør jeg så sige Dem det ?

Karen.

Det tør De vist. Men jeg tør ikke høre på Dem ...

Der er herrerne i haven.

Hans.

Jeg skræmmer Dem, fordi jeg ser urolig ud. Jeg

har havt en slem tid, siden jeg sist talte med Dem

De?

Kare n.

H an s.

Det er intet under, at De misforstår mig. Jeg har

jo misforståt mig selv ! —

Ja, se på mig !


Jeg havde

intet gjennemtænkt, da jeg sist talte med Dem; jeg gav

vildledende svar; — og ét må jeg skynde mig at få

rette! Tillader De det?

Karen.

Nu ja — hvis det ikke er —

H ans.

Vær ikke bange! Jeg sa', at om det havde været

min egen far istedenfor Deres, — jeg havde ikke offentlig

angrebet ham.

Karen.

Ja?

Hans.

Nu har jeg tænkt dette helt ud; jeg har også talt

med far om det, og vi er fuldkommen enige. Havde

More magazines by this user
Similar magazines