Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 152 —

Karen.

Det var derom, Frederik vilde tale med dig, far.

Om hvad?

Om hans kjærlighed !

Riis

(forundret).

Karen.

Jeg mener, I er — F ruen.

— Til Anna.

Riis.

Men Karen dog — hys

Riis.

Kommer I n u med det

Fruen.

Det skulde du ikke!

Frederik.

Vi tænkte, Karen og jeg —

Fruen.

Hys!

Frederik.

— at nu, id ag, da I begge har forberedt eder og

skal —

Riis.

Så bør vi forstyrres? Ikke sandt?

Fruen.

Dette er jo virkelig at plage far

Riis.

Synes du ikke, at jeg har nok før? Tror du, det

er så let for mig, kjære Frederik, nu, netop nu, at

samle mine tanker på det alvorlige — lige under en

forfølgelse, som kanske i denne selv samme time, i dette

øjeblik —

F ruen.

Du har jo dog forstand, Frederik ! Du

ta hensyn !

Ak, ak!

Riis.

må dog