Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 184 —

nogen made optages her af medlidenhed. Det er en

brav pige.

Riis.

Så meget desto bedre! Hvad er der så videre?

Når hun ikke selv vil?

Det synes jeg også.

Fruen.

Når hun rejser?

Ja, men jeg vil ! Og

Frederik.

for at overvinde hende, må

jeg kunne sige: Mine forældre har intet imod dig.

Mine forældre er gode. — Hvis I bare forstod ... jeg

kan ikke udsige det.

Riis.

Nej, moderer dig bare, Frederik

Karen.

Men jeg, som nu har set dem sammen, jeg ved det

Riis.

Du er så febrilsk, du Karen. Du havde bedre af

at være i seng.

Hør, lad os i det hele ikke forivre os ! lad os, om

det er muligt, børn, vælge en anden tid

Fruen.

Far og jeg skal i kirke. (Hen til Riis.) Ellers synes jeg

nok det, du Riis'en min, at når de virkelig elsker hverandre,

så — ? Herregud, det er da kjærligheden, som

er det største.

Riis.

Frederik siger, han elsker, ja! Frederik siger vist

også, at han elsker os?

Det gjør han også.

F ruen.

Riis.

Og han går ikke engang op i rigs dagen for at høre,

Så om hans

heden !

fars livssag står godt !

Far!

Frederik.

stor er kjærlig

More magazines by this user
Similar magazines