Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

220

skulde ha ladet mit liv end bli nødt til at sige sligt. Jeg

må bort — også af den grund, at oftere kan jeg ikke.

Frederik !

Riis.

Frederik.

Mishandl ikke mere mor

Hvad siger du?

Riis

(hviskende).

Frederik.

Mishandl ikke mere mor !

at bedrage hende.

Riis.


Du har begyndt med

Men, Frederik — Frederik.

Hun ved det ikke. Mor forlanger så lidet ; hun

tror alt godt. — Hvad kunde der ikke være biet af

mor? — Å, du skulde ha lært os at tro på mor! Hun

er i sin uskyld, i sin uudvikling det dejligste, jeg ved,

mor ! (Riis bevæges.) Vær god mod mor ! Vær det, far

Riis

(kommer til ham. De falder hverandre om halsen).

Frederik.

Tak for, hvad du har gjort for migJ Mod mig har

du været god

Riis.

Jeg har tænkt at gjøre det beste. (Bevæges.)

Frederik.

Jeg ved det. — Men tag det nu noget anderledes !

Begynd med Karen

Ja.

Riis.

(De slipper og tar hverandres hænder.)

Frederik.

Tak ! — Denne stund tror jeg en gang dra'r mig

hjem igjen. (De omfavner atter hverandre. Stilhed. Da de har

sluppet:) Nu får jeg først se til at bli noget.

More magazines by this user
Similar magazines