Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 242 —

igjen ærter mig med dine gruelige grundsætninger. For

du er da, trods dem, det kyskeste og fineste mandfolk,

jeg kjender.

Fru Riis

(lægger bogen fra sig).

Vil du beholde din morgenkjole på, mit barn? Vil

du ikke bytte, før Alf kommer ?

S v a v a.

Nej, mor, du får mig ikke bort fra dette! — Nu

har jeg set så mange af mine veninder lægge sig op til

»sit hjærtes prins« , som det heder i visen, og vågne i

armene på et dyr. — Jeg skal ikke ha noget af det ! Jeg

skal ikke ta fejl

Fru Riis.

Her er jo ingen lejlighed til at ta det heftigt. Alf

er en hæder lig ung mand.

S v a v a.

Det er han. Men jeg har oplevet den ene oprørende

historie efter den andre. — Og nu for en måned siden

den med Helga! — Og så har jeg ... ja, nu kan jeg

sige det; for nu er jeg lykkelig og tryg, — nu kan jeg

fortælle eder, hvorfor det har varet en stund med mig.

Jeg turde længe ikke tro mig selv. For også jeg har

engang været på veje til at bedrages.

Du, Svava?

Begge forældre

(re j ser sig).

S v a v a.

Jeg var ganske, ganske ung. Jeg søgte, som de fleste

unge piger, efter mit ideal, og jeg fandt det i en ung,

kvik mand ... jeg vil ikke nærmere betegne ham. Han

havde — å, de ædleste grundsætninger, de højeste mål,

— i det stykke fars fuldstændige modsætning !

Det

vilde være for lidet at sige, at jeg elskede ham. Jeg

dyrkede ham. —

Men så kan jeg ikke fortælle, hvad jeg opdagede, —

More magazines by this user
Similar magazines