Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 248 —

Alf.

Jeg mener ... ja, jeg mener vel i grunden det samme

som du, at jeg har ikke altid været den, jeg nu er. —

Men jeg må skynde mig afsted. Der står i brevet, at

det haster. (De går opover.)

Sv ava.

På minuttet kommer det vel ikke an ? — For der er

noget, jeg først må sige dig

Hvilket ? (Stanser.)

Alf.

Svava.

Da jeg så , dig stå mellem alle de andre, så var det

først, som jeg ikke kjendte dig. For der var kommet

noget nyt over dig, noget fra de andre; ja, du var

også på en anden made.

Alf.

Naturligvis ! Det er man da altid blandt de fremmede.

Da d u kom ind blandt damerne, var det, som

jeg ikke havde set opmærksomt på dig før. Der er jo

også visse mål, en ikke kan ta, før andre kommer til.

Nu først ved jeg, hvor omtrentlig stor du er, også hvorledes

du bøjer dig — å, lidt ! — til den ene side, når du

hilser . . . Og

dine farver ! Jeg har i grunden ikke set —

Svava.

Nej, vil du nu tie stille og la' mig komme til

— Slet ikke ! Vi

Alf.

jeg afsted ! (De går atter opover.)

Men bare ganske lidt ! Du

er jo kommen hid igjen, og nu m å

Svava.

tog jo ordet fra mig.

Da jeg så dig stå borte blandt herrerne, var det først,

som jeg ikke kjendte dig. Men i det samme fik du øje på

mig og nikkede. Jeg ved ikke, hvad der skede for en

forvandling med dig eller mig; men jeg følte, jeg blev

ildrød. Og det vårede en stund, før jeg vågede at se' på

dig igjen.

More magazines by this user
Similar magazines