Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 270 —

sist rørte ved dem?« spurte jeg. — «Det var en liden

pige, som du ligner, « svarte du.

Nord an.

Nej, så jeg har fortalt dig det der?

Sv ava.

— »Og hun var en yngre søster til din bestemor,

sa' du til mig.

Nor dan.

Hun var det. Javist var hun så. Og du ligner

hende, mit barn.

Sv ava.

Og så fortalte du mig, at det år du blev student,

stod hun engang ved siden af dig, og så tog hun flere

af dine lokker i hånden på én gang. »Du skal aldrig

bære lokkerne kortere end som så,« sa' hun.

Hun rejste, og du rejste. Og om en tid skrev du

og spurte hende, om ikke det var så, I to skulde holde

sammen ? Jo, svarte hun. Og en måned efter var hun

død.

— var hun død.

Nor dan.

S v a v a.

Og siden har du, underlige onkel Nordan, holdt dig

for gift med hende. (Han nikker.) Og fra den kvældstund

du fortalte mig dette, — og jeg lå længe vågen og

tænkte det over igjen ... fra den gang vilde også jeg

i min tidlige ungdom vælge mig en at gå og være sikker

på ... Og så valgte jeg ilde.

Virkelig, Svava?

Nordan.

S v av a.

Spørg mig ikke mere om det ! —

Men så valgte jeg

én gang til, og da var jeg sikker ! For aldrig har kla-

rere øjne set ind i andres. — Og som vi havde det

sammen !

Dag

efter dag, bestandig ny, bestandig for

kort. Nu tør jeg ikke tænke på det.