Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

-7i —

Å, det er synd at bedrage således ! Ikke med ord,

det er sandt ; men ved at la' os sværme og gi os hen.

Ikke med ord, nej. Og dog med ord. For de tar jo

mod vores og tier til dem og gjør dem derved til sine.

De fryder sig ved vor troskyld som stykke af en ufordærvet

natur; — men netop derved bedrager de os.

For der opstår en fortrolighed og spøg af det frem og

tilbage, som bare kan ha én forudsætning ; så tænker vi.

Og så var det tvetydigt.

Jeg forstår ikke, at nogen kan handle så

de elsker. For han elskede mig —

mod den,

— han elsker dig

Nor dan.

S vava

(idet hun re j ser sig).

Men ikke, som jeg elskede ham! Jeg har i disse

år ikke gi't mig bort i småt. Dertil har jeg tænkt

for stort om det at eiske og bli elsket. Men just derfor

var min trang stærk; dig tør jeg sige det. Da den fik

lov, tog den næsten magten fra mig. Men jeg følte

mig så uendelig tryg hos ham, og derfor lod jeg ham

se det og havde min fryd af, at han så det.

Dette er det, som nu krænker mig ! For dertil var

han ikke værdig.

Han siger til mig: jeg tåler ikke, nogen anden

rører ved dig! Han siger til mig: når jeg ser et glimt

af din arm, så tænker jeg, den har

om min og om ingen, ingen andens.

lagt om min hals,

— Og jeg kjender

mig stolt og lykkelig ved det; for det er sandt. Jeg

har de hundre gange følt, at det vilde én engang

sige mig.

Men jeg har

skulde selv — å,

ikke følt,

afskyeligt !

at den, som sa' det, han

Da får det en betydning,

som gjør, at jeg hader ham! Ja, når jeg bare tænker

på, at han har omfavnet mig, har rørt ved mig, — så

skjælver det i mig.

Jeg sætter ingen regler for nogen anden; men min

More magazines by this user
Similar magazines