Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

20

Fru Falk.

Du bar dig dumt ad id.

Aagot.

Å, så græsselig

F r u Fal k.

Hvad gjorde du da?

Aagot.

Jeg

— løb

satte i et skrig, et virkeligt

hjem, pakkede min kuffert

stort skrig, og løb

og på dampskibet

med én gang.

Fru Falk.

Og det var altsammen?

Aagot.

Altsammen? Det skede ude mellem alle mennesker.

Fru Falk.

Men, Aagot

Aagot.

Det kom så aldeles forfærdelig uventet. Jeg er

aldrig biet så ræd i mit liv. Og bagefter så skamfuld.

Jeg gjorde ikke andet på dampskibet hele vejen end

gråt.

Fru Falk.

Men han kom jo på det samme skib.

Aagot.

Tænk, han havde rejst landvejs over tangen og

ta :

t dampskibet igjen på den anden side. Ja, det

vidste ikke jeg, før han sad der lige foran mig ! Jeg

trodde, jeg skulde synke i dækket. Jeg vilde også

da løbe, men — å, tante, jeg kunde ikke. Han så så

vidunderlig på mig og tog begge mine hænder. Han

talte; men det ved jeg ikke, hvad var; det gik ligesom

rundt. Men de øjne, tante! Ja, du har ikke set

dem, — derfor må du føle det så — ja, så ...

Fru Falk.

Nej, barn.

Aagot.

Der er noget ved ham, når han sådan sidder stille

More magazines by this user
Similar magazines