Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

• —

284 —

Fru R i i s.

Jeg? Nej, hvad er det, du siger?

Riis.

Jeg siger, at dette er et vigtigt øjeblik ! Og

i slige

stunder falder der ligesom klarhed ... ligesom ... ja,

det gjør

Christensen.

Deres mand, frue, får pludselig samme åbenbaring,

som vor præst nylig fik, — d. v. s. min hustrus præst.

Det var lige efter en middag, en ganske god middag

for resten, — og da får man ofte også gode ideer.

Vi talte om alt det, som kvinden må lære nu mod før.

Det kunde være slig slag, mente somme; for hun glemte

det igjen i ægteskabet. »Ja,« sa' vor præst meget

glad, »min kone har ganske glemt ortografi; jeg håber,

hun også snart glemmer at skrive !«

Fru Christensen.

Du taler så ligt efter folk, at man må le, — skjønt

det er synd.

(Christensen ser på klokken.)

Riis.

De kommer jo ikke tilbage! — Vil du gå, eller

skal jeg —

Fru Riis

(rejser sig).

Jeg skal gå.

rede nu —

Men du kan

Riis

ikke vente, at de alle-

(tæt hen til hende).

Dette er d i n skyld ! Jeg skjønner det fuldstændig !

Fru Riis.

Du ved vist ikke, hvad du siger. (Går.)

Riis

(frem).

Jeg ber meget om undskyldning ! Dette var det

siste, jeg havde ventet af Svava. Ti mod høflighedens

More magazines by this user
Similar magazines