Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 292 —

heder, Alf, kom og sa' det samme, — hvem vilde tro

hende ?

(Stilhed.)

(S v a v a brister i grad.)

Fru Christensen.

Stakkars barn

Riis.

Tro hende?

Fru Riis.

Ja, tro hende. — Tro hende, når hun efter en slig

fortid kom og forsikrede, at hun skulde bli en ærbar

ægtefælle ?

Christensen.

Efter en slig fortid?

F ru Riis.

Kanske er det galt udtrykt. Men hvorfor forlange,

at hun mere skal tro manden, end manden vilde tro

hende? For han vilde slet ikke tro hende.

Riis

(bag fruen).

Men er du biet aldeles gal?

Christensen

(rejser sig halvt).

Om forladelse, mine damer og herrer; nu bør de

to unge få afgjøre sagen

(Sætter sig igjen.)

Alf.

Jeg må tilstå, at det, fru Riis siger, har jeg aldrig

tænkt over, fordi det aldrig kan forekomme. Ingen

hæderlig mand vælger en kvinde, på hvis fortid han

ikke er tryg. Ingen !

Fru Riis.

Men en hæderlig kvinde, Alf?

Ja, her er forskjel.

Alf.

More magazines by this user