Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 300 —

mit barn på armen og vilde gå fra min mand. Da

nævnte han et navn ; han brugte det som skjold ; ti

det var en mægtig mands navn. »Læg mærke til,« sa'

han, »hvor overbærende denne mands hustru er. Og

fordi hun er det, er hele samfundet overbærende. Og

det kommer deres barn til gode.« — Så faldt ordene.

Nu ja?

Christensen.

Forsåvidt der skulde ligge et råd i det, så

var det et godt råd. De fulgte det jo også.

Fru R i i s.

I vort samfund er det en skam at være en fraskilt

hustru. Og det er ingen ære at være hendes datter.

De rige, de mægtige, de toneangivende har fåt det til

at være så.

Christensen.

Nu ja —

Fru Riis.

Her er min undskyldning, når jeg for mit barns

fremtid ikke vågede at gå.

Men her er også min mands undskyldning ; ti han

er af dem, som følger eksempler.

Christen sen.

Det gjør vi alle, frue.

Fru Riis.

Men de mægtiges er de stærkeste. Og i dette ka-

pitel gir de fristende eksempel.

Jeg fejler vel neppe, når jeg i disse dage tror at

ha hørt Deres opfatning gjennem min mands mund?

Eller tar jeg fejl heri, så hørte jeg vel rigtigere igår,

når jeg hørte Dem i det, som Deres søn sa'?

Christensen.

Jeg vedstår hvert ord, som min son sa'.

Fru Riis.

Det tænkte jeg. Ja, det blir en underlig krig,

er i alt, som her er hændt fra først

denne Deres ! De

til sist. De er i hele krigen — på begge sider