Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 3°4 —

Nor dan.

Og De kaldte mig til for at hjælpe Dem med at

skaffe betænkningstid.

Christensen.

Mødrene har i disse sager en viss afstand mellem

teori og praksis, skal jeg sige Dem.

Nordan.

Det var først, da jeg så Svava, - hvor dybt hun

tog det, og " for en rædsei hun havde for det, — at

jeg begyndte at få øjnene op. Og så længe hørte jeg

på hende, til jeg fik medfølelse. Også jeg har engang

været ung, har trod — og elsket. Men det var biet

så længe siden. Og jeg var gåt træt.

Fru Riis

(som har sat sig ved doktorens lille læsebord).

Å, gud!

Nordan.

Ja, frue! Lad mig få være oprigtig: det er netop

mødrene, som efterhånden har gjort mig sløv. Mø-

drene ser så sløvt på det.

I regelen ved de nemlig god besked.

Christensen.

De gjør det, de kjære, ja! Og fru Riis danner

ingen undtagelse.

For De må tilstå, frue, at De gjorde, hvad De

kunde, for at holde fast en ung mand med en ganske

livlig fortid ? — Han havde for resten en ganske pen

stilling i samfundet, den samme unge mand, — noget,

jeg bare lejlighedsvis lægger til.

Nordan.

Nu-ja? —

Ikke før får døtrene udsigt til, hvad mødrene kalder

»godt gifte« , så glemmer de gamle straks, hvad

de selv har lidt.

Fru Riis.

Vi ved jo ikke, at det er det samme.

More magazines by this user
Similar magazines