Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 320 —

Ri is.

Vi

Altså : godt humør, mine damer !

ting hændt ! Absolut ingen ting !

Her er ingen

begynder rent

og fint på en ren og fin dug, hvorpå der aldrig er

spildt er dråbe! — Fru R i i s.

Det var jo heldigt

Riis.

Ja, ikke sandt ? Denne vor datters noget stærke

udladning har lettet hendes eget sind, rensket de andres

begreber, — luften er behagelig let, for ikke at sige

frugtbar.

Og på slottet ?

Fru Riis.

Hvorledes var

Riis.

det der ?

Ja, du ... når jeg så mig om blandt alle os ny-

bagte, så kan jeg jo ikke glat væk sige, at det er dyden,

som belønnes her i verden.

Man præsenterte os alligevel et gruelig højtideligt

opråb. Der var noget, vi skulde redde ... jeg tror

sågu det var staten? ... eller det var kirken? ... ja,

det ved jeg ikke; for jeg læste det ikke. De skrev

under allesammen

Fru Riis.

Du også?

Riis.

Jeg også ! Hvorfor skal man ikke være med i så

godt selskab? Deroppe paa højden af livet får man

et gladere, et friere syn på tilværelsen ! Al verden deroppe

var venner ! Man kom hen og gratulerte mig —

jeg vidste tilsist ikke, om det var på min datters

vegne eller på mine egne; heller ikke vidste jeg, at

jeg havde så mange venner her i byen, end sige ved

hoffet ! Men

i så strålende selskab og i en luft af

ros og komplimenter og elskværdighed tar man det

ikke nøje med nogen ting ! Og så mandfolk, bare

mandfolk ! Der er dog — om forladelse, mine damer

More magazines by this user
Similar magazines