Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 33 6 —

Birgit.

Der hvor det spøger, ja ! Og

did må vi endda

gå på brætter. Gud ved, hvad slags fernis malerne

bruger her hjemme i Norge, siden den aldrig tørker.

Vi hænger fast som fluer. — Nu, så flyttede jeg tilbage

på hotellet. Men skulde jeg være i byen, så

vilde jeg gå i teatret og se gamle ansigter. Det var

jo søndag.

Det samme gjorde vi.

Karen.

Birgit.

Der var ganske fuldt. Jeg satte mig helt foran i

en sniploge. Alle glodde på mig, ingen kjendte mig.

Jeg havde også kikkerten foran øjnene den hele tid,

tæppet var nede.

Karen.

Nu, hvad var dit indtryk?

Birgit.

Jeg tænker mig, det måtte ha været det samme, om

jeg havde været borte i ioo år! Det meste nyt, nej

så aldeles nyt ! Så

noget, som aldrig blir nyt. Fru

Holm sad endnu i parket, lige varm og rund og blid

det var bare ikke fru Holm, men hendes datter, vor

lille Augusta. Fru Holms gamle mor sad der også.

Sammenkrøben og tynd — og lige glad i skuespil som

altid. Men det var ikke fru Holms mor; det var fru

Holm selv.

Karen.

Ha, ha, det er virkelig sandt.

Birgit.

Og når der er en forandring, du, så er det den

sort, som at Brunfamiljens store næse er flyttet. Den

sidder nu i Torp'ernes bollefjæs.

Ha, ha !

De

Karen.

familjer er også svært sammengiftet.

More magazines by this user
Similar magazines