Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 348 —

T y g e s e n.

Ikke så besynderligt endda. En mor, det er slægten.

Birgit.

Var der da hændt noget ?

Tygesen.

Om morgenen sendte jeg telegram. Om eftermiddagen

svar, at netop da (altså dagen efter drømmen)

havde de begge været i livsfare. Helga dårlig.

Birgit.

De skyndte Dem til Pest

Ja, De kan tro

Tygesen.

Birgit.

Jeg kjendte Deres mor. Hun samled på planter og

insekter.

Tygesen.

Min mor lærte mig at se. Spared min barnefantasi

for alt pjank og retted den på selve livet. Jeg skylder

mor, hvad jeg er. En mor, ser De, fru Rømer, føder

os ikke bare én gang; hun føder os tusen.

Karen.

Tygesen, skal du ikke bytte?

Du har ret ! Du

Tygesen.

har ret ! Om

forladelse, frue.

En kan ikke være forsigtig nok. Jeg har ikke tid til

at være syg, skal jeg sige Dem.

Birgit.

At være så opta't er den største lykke, jeg kan

tænke mig.

Tygesen.

Ikke sandt? Uden det vilde jeg ikke leve! Nej

Man taler om ungdommen som den lykkeligste tid. Jeg

vilde pinedød ikke ha den op igjen — al denne sanse-

lige galskab, dumhed, forfængelighed, alt det sludder

More magazines by this user
Similar magazines