Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

korn ! At

Så det gjør jeg ! Der

— 355 —

Malla

(skriger).

kunde jo være spildt nogen

drikke snus er en styg vane. Men jeg tak-

ker min gud, det ikke er morfin. Det skylder jeg altsammen

det asen derinde!

Karen.

Men, Malla! — Malla.

Å, nu vi skal til at omgåes, kan det ikke skjules

ligevel. Ser hun det ene, så ser hun det andre også.

Du må vide, han tar livet af mig ! Jeg har biet så

nervøs, at jeg ryster, bare jeg hører ham. Så har jeg

også mistet al min hukommelse. Det er virkelig bare,

fordi jeg aldrig får fred !

Jeg

er for gammel til det,

jeg tåler det ikke. Og var det ikke for Karens skyld,

så var jeg rejst for mangen god dag siden ! (Sætter sig^

gråter.) Jeg trænger ikke at være her

Karen.

Men, Malla! Kjære!

(Kaster sig på knæ hos hende.)

Malla.

Jeg har jo, hvad jeg kan leve af. — Men jeg holder

ikke ud at tænke mig, at Karen skulde være alene

med ham. Så går også hun tilgrunde.

Således ! —

(K åren bevæges også.)

Birgit.

— Og dette skriver sig fra hans store

sygdom ?

Malla

Det vil jeg ikke sige. Men dengang galdt det livet

og et kostbart liv er det jo. Måneder efter var

han ganske hjælpeløs, så vi måtte bestandig stå færdige-

Birgit.

Og så kom han i vane med det ?

More magazines by this user
Similar magazines