Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 37i -

Henning.

På højre øje må De så gjærne gråte. Men venstre

holder jeg på med.

Ha, ha !


Karen.

De må få underlige tanker om mig,

at jeg sådan kan gråte og le på én gang. Det er biet

så i senere tid.

Men, frue —

(Brister i grad igjen og går.)

Henning.

Karen.

Ja, det er, som jeg ikke var frisk ! ... Men det er

jeg dog.

Henning.

Prøv nu at tænke på noget andet ! Bare et lidet

øjeblik — ! Så kommer resten af sig selv ! Vi skal

finde på noget, som er «morsomt « . De

Karen.

Der er snart ikke mere, som er morsomt

Henning.

ved, vi kan det.

End sommeren da ? Nu kommer sommeren !

Karen.

Til dem, som kan nyde den, ja. Men det kan ikke

vi. Vi har ikke engang havestuen.

(Gråter igjen.)

Henning.

Men, frue, De er næsten ligeså nervøs som Deres

mand. —

Karen.

Ja, jeg er det. Jeg kan ikke hjælpe det. Det er

for galt. — Men nu vil jeg prøve

Henning.

Igår stod jeg og så på åserne her, og da blev jeg

med engang som tullen af rejselyst. En tur på en

More magazines by this user
Similar magazines