Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 374 —

jeg husker det ! (Tar den, ser ud.) Nej, han når hende

ikke her. Jeg må ovenpå for at se det

(Løber. Kåben soper ned af det ene bord ekscerpter og stene, så det

ramler og fyger. Karen skriger.)

OTTENDE MØDE.

Ty gesen

(i døren fra kontoret).

Jeg syntes, jeg hørte ... Men det kan da ikke

Være muligt ? (Kommer nær.) Jo, så pinedød ! (Ser

Karen på gulvet i ivrig opsamien.) Men er du fra forstanden ?

Karen.

Jeg kom til at

Kom til at — ?

Ty gesen.

Kan noget menneske «komme til«

at gjøre sligt? — Vil I drive mig ud af huset?

Karen.

Nej, gud, så skal heller jeg gå.

Ty gesen.

Du gå? — Hvor skal du gå hen?

Karen.

Du mener, jeg har ingensteds at gå hen?

Ty gesen.

Jeg mener, du skal la' mine ting være i fred

Hvorfor vil I ikke også flytte ovenpå og være der? I

måtte dog forstå, at kan I ikke hjælpe mig, så må I

dog ikke forstyrre mig ! Jeg er jo b a g e f t e r med

flere hefter ! Jeg går som på glør ! —

der I på noget at hefte mig med hver dag !

skulde du nu her?

Jeg skulde —

K åren.

Ty gesen.

Og ligevel An-


Hvad

Ja, gråt har vi nok af. — Lad det være altsam-

More magazines by this user
Similar magazines