Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

- 3^4 -

Ane.

Jo, nu er'n så vidt. Han må sove om morningen,

når han ikke sover om natten. Han er rent skiplet.

Turman.

Hvad mener du med det?

Ane.

Ja, jeg er nå ræd'n, jeg. Han svæver om her på

filttøfler og kjender på dørene. Ret som det er, står

han bag i kjøkkenet, uden at jeg har hørt ham. Han

skræmmer mig, så jeg slipper, hvad jeg har i hænderne.

Engang stod han i mit kammers kl. 2 om

natten ! Han stod rigtig over mig. Siden har jeg

stængt. Nu hører jeg ham sommetider på låsen. —

Og i trapperne hører jeg ham, og dørene op og igjen,

så lang natten er.

Turman.

Det der fortæller du mig hver dag, Ane.

Ane.

Jeg ved ikke mere, hvad jeg gjør. Nejgu, om jeg

ved. Disse tre dagene og nætterne har ta't på mig.

Før var det bare det, at han kom, før han kom. Først

hørte vi ham, så var det ikke ham. Så hørte vi ham

igjen, og så var det ham. Men nu er det ham både

nat og dag i en eneste ening.

Turman.

Og grinderne har han fåt op, ser jeg?

læss

Igår ja ! Så

Ane.

måtte vi til at slæbe karter. Hele

Turman.

I har begyndt at hænge op ?

Ane.

Uden stige! Stigen gik straks istykker; jeg måtte

til smeden med den. Men han kunde ikke gi tid, til

jeg fik den hjem igjen. Nej da !


stod ikke ram-

More magazines by this user
Similar magazines