Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 4 —

Hanna.

Og du lugter hæg?

Så tydelig ! —

Som du vil. (Gjør så).

Klara.

Luk i alle fald det nederste vindu.

Hanna.

Klara.

Hvem var det, som havde sagt, at vi måtte frygte

for fjældras ?

Hanna.

Den gamle mand, — han, bestmand i baden, som

hentede os. Det regnede og regnede, og så sa' han:

»Det er farligt, dette. Efter så langvarigt regn løsner

det i fjældene her.«

Klara.

Jeg har ikke tænkt på andet inat. Du må vide, at

her har gåt skred på skred. Engang — ja, det var før

vor tid — tog en skred kirken.

Hanna.

Kirken ?

Klara.

Ikke her den nu står. Den stod længre borte den

gang.

Hanna.

Er det derfor, den er flyttet klos ind på havemuren

her?

Klara.

Ja. Når kirkevinduerne nu om sommeren er ta't

ud, kan jeg ligge her og høre Adolf synge for alteret.

D. v. s. da må døren her stå åben, og døren ind til

dagligstuen — og naturligvis vinduet i dagligstuen også

stå åbent. Han synger så dejlig. Når begge dørene

Det er der-

er åbne, kan jeg se kirken herfra. Kom !

for, sengen står her.

More magazines by this user
Similar magazines