Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

II

Hanna.

Vi har slet ikke talt om noget sådant.

Klara.

Men så har de jo ikke ... Å, de har tænkt, du vidste

det! For Sang — ja, det er »mirakelpræsten« , det, for

hele landet ! De har tænkt, du kjendte til det ! De

er så beskedne, barnene.

Hanna.

Men gjør han mirakler? Mirakler?

Klara.

Fik du ikke, straks du så ham, indtryk af noget

overnaturligt ?

Hanna.

— men

Jeg havde aldrig faldt på at bruge det ord ;

når du siger det ... Han gjør et højst — ja, hvad skal

jeg kalde det? — åndigt indtryk? — et meget sælsomt,

gjør han. Som hørte han ikke til her

Nej !

Ikke

sandt ?

Jo, det er sandt

Klara.

Hanna.

Klara.

Ved du, at jeg kan ligge sammentrukket, med benene

op til brystet og armene ... ja, jeg tør ikke gjøre

det efter ; for så kan det let komme .

. . Jeg

kan ligge så

i hele dage, når han er borte, uden at kunne få lem-

inerne tilbage igjen. Du kan tro, det er forfærdeligt

Engang -— han var over fjældene; å, disse turer over

fjældene! — da lå jeg i 8 — otte — dage således.

Og han stod ikke før der i døren, og jeg så ham, og

han så mig, så begyndte armene og benene at gi efter,

og han kom og strøg, og jeg lå så rank som nu ! Og

bestandig således — op igjen, op igjen ! Bare

i rummet, så viger det

Besynderligt

Hanna.

han er