Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

20

Klara.

Men at bringe sig selv i livsfare?

Hanna.

Når det sker for at frelse andre? Det kan da ikke

kaldes at friste gud.

Klara.

Hør, — slut med det der ! Jeg orker det ikke.

Jeg ved bare, at vil han ta det, barnene skal leve af,

og gi det til onde, dårlige mennesker, eller vil han selv

gå afsted tilfjælds i tåge eller drage tilhavs i orkan,

— da, ja da lægger jeg mig klos ivejen ! Jeg gjør

alt, ubetinget alt, hvad jeg kan finde på, for at hin-

dre det

Jeg sætter, han vilde det nu .

. . ? Jeg har ikke

kunnet rejse mig på mine ben

Da

i mange måneder; ...

men da kunde jeg !

kunde jeg ! Jeg

er sikker

Da gjør også jeg mirakel. For jeg elsker ham og hans

barn.

(Lrvn^rc stilhcd.)

Hanna.

Er der ikke noget, jeg kan hjælpe dig med ?

Her

Klara.

Lad mig få eau de Cologne !

gerne. Og lad mig få lugte til ! Af

over tindin-

den, du gav mig

igår. Lidt snart! Du får ikke op korken? — Der er

korketrækkeren !

Det nederste også

Der, der ! Og det nederste vindu op.

Ja, ja!

Tak !


Hanna.

Klara.

Var ikke jorden så fugtig efter det for-

færdelige regn, vilde jeg ud. Får du ikke korken op ?

Jo, nu straks.

Hanna.

More magazines by this user
Similar magazines