Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

22

stod og gav én så megen glæde. Og så gik jeg til-

side og fandt mig en sti, og derfra gik jeg og så ned

i de våde øjnene. Slig trængsel der var blandt dem,

du ! Slig selvopholdelsesdrift i trængselen !

trå ! De

Slig at-

mindste forsøgte at strække hals mod solen,

de også. Så åbne, så forslugne ! Sandelig var ikke

somme så for tidlig på færde, at jeg tror, de skjælmer

sender støv på frieri, før dagen er omme ! Jeg så nogle

humler allerede ! De vidste ikke, hvor de skulde hen i

alle de duftstrømme! For det ene tusen duftede og

lokkede hidsigere end det andre tusen, og der var tusen

gange tusen ! Ja, nu går det for sig. Er der ikke

individualitet i denne millionmangfoldighed også ? Å,

der er ! Og

så kunde jeg ikke ta nogen af dem.

Men jeg har noget andet til dig idag

Klara

(som, mens han talte, har gjort tegn til søsteren).

Har du?

Sang.

Også jeg skal forsøge at åbne bæger idag.

Kjære, hvad er det?

Klara.

Sang.

Ja, du tror nu ikke så slet om mig, som at jeg kan

gjemme på noget ; men jeg kan

Klara.

Jeg har længe mærket, at der var noget —

Sang.

Nej, har du virkelig? For sandelig har jeg tiet

denne gang.

Men når jeg ikke har været så forskrækket over

din sygdom som alle de andre, så har det havt sin

grund.

Men hvad er det?

Klara.