Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 61 —

syg mand bli båret til kirken, men under præstens

salmesang derindefra rejse sig, takke gud og gå. Må

jeg få ordet?

Naturligvis.

Bispen.

Bratt.

For jeg er en mand i nød, som kommer og ber eder

om hjælp, brødre!

B ispen.

Tal, kjære

Bratt.

Jeg siger til mig selv: her står jeg endelig foran

miraklet. Og i næste øjeblik: ja, er det også mi-

raklet ?

For det er ikke det første sted, jeg har søgt til for

at få se det. Jeg har vendt skuffet tilbage fra alle de

store mirakelsteder i Europa. Her, det er sandt, er

troen større og enfoldigere; denne mand er stor. Det

har ta't mig med overnaturlig magt, hvad jeg her har

set. Og i næste øjeblik tvilen ! Se, dette er min forbandelse!

Jeg har pådraget mig den ved i syv år som

præst at love den troende miraklet. Love ham det,

fordi det stod så, — skjønt jeg selv tvilte; ti jeg havde

aldrig set en troende få det ! I syv år har jeg for-

kyndt, hvad jeg ikke trodde på.

I syv år bar jeg derfor også, hver gang de tunge

dage kom (og de kom ofte, ligesom de vågne nætter !),

bedt brændende: hvor er den mirakelmagt, du har

lovet dine troende?

Å, du taler ud, du !

(Brister i grad.)

Du

Bispen.

har altid gjort det.

Bratt.

I bindende ord, det ene stærkere end det andre, har

han sagt det, at den troende har denne magt. Ja,

More magazines by this user
Similar magazines