Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 74 —

sætter sig endelig på trappen, der, som sagt, står for sig selv ude

på torvet.

En mand blir synlig oppe på stien, der ligfølget gik op; hans klæder

er svært medtagne, luvslidte og fedtede. På det store hode bærer han en

liden kaskjet. På højre fod har han en nokså ordentlig sko, men på

venstre en lab, der er snøret fast med en såle under. Ildrød af ansigt,

hans hænder rødblå, hans hår kort og mørkt. Nu skrider han frem

med rejst holdning, svingende bevægelser, ser hin mand på trappen,

stanser, går derpå langsomt frem.

Manden på trappen ser ham ; men vender sig væk. Anders Koll

er hans navn, men kaldes :)

Markmusen

(mumler).

Jagu er'n laus nå.

Otto Herre.

Beskedne markmus ! Udenfor din ødelagte hule.

I dybe tanker. — Markmusen

(som før).

Han har alt fåt idag, hører jeg.

Otto Herre.

Vinduerne knuste! Skiltet hængende sørgeligt ...

som en dram, der drypper væk. Trappen båret bort

af en orkan, kastet ud i din skjæbnes ocean. Og du

klamrende dig fast til denne rest af dit livs farkost.

Og døren ! Den

(Det klukker i Markmusen.)

dør, der så så mangen tigger gå ind

og så mangen konge gå ud. Hænger den ikke nu som

en fuld mand, de holder på at hive på gaden?

Sådan ser

rammet.

det ud, der dydens fortørnede hånd har

Markmusen.

Så døm hører nyt på mangelsgår'en au?

Otto Herre.

Af dit møblement lavede de æggerøre! Dine glas

og dine butler blev luftspringende dansere til lyden af

deres egne toner.

More magazines by this user
Similar magazines