Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— n8 —

Rakel

(begyndelsen høres udefra).

Halden vilde melde mig. Men jeg burde ikke hindre

arbejderne i at få tale med Dem?

(De er nu inde.)

Holger.

Ja, de har trakteret mig med lidt af det sure øl,

deres blad har brygget. (Det gjør et ryk i Rakel. Han

ænser det ikke, men fører hende til sæde og tar selv plads ved siden.)

Jeg har fåt høre, at de har skabt min formue, at jeg

følgelig sidder her som en stortyv. Hvad? En ganske

lystig historie! Her gjør jeg arbejdsmarked for flere

tusen. Læg dem til, der lever af disse tusen, og vi

får en by. Så en vakker dag, før jeg endnu er færdig,

vender de sig om imod mig og siger, det er deres

Hvad? Og når jeg ikke straks er villig til alle indrømmelser,

gjør de oprør. Jeg tilgi'r dem, det blir

godt igjen; — men så falder en gal præst ned blandt

dem og forkynder guds ret ! Guds ret er, at alting

skal vendes op og ned. Nu må vi ikke engang bygge

og bo, som vi lyster, ti så tar vi solen fra dem! Storbyen

skal i vederlag bygge for dem oppe på solsletten,

— solsletten, hele byens pragt og lyst. Hvorfor ikke

indlogere dem i vore huse ? Siden det er »guds ret«

—• hvorfor ikke i himlen? Hvad?

(Rejser sig.)

Jeg siger Dem, frøken, at om de fik udleveret alt,

vi ejer, r ub og stub, — in den ét år var det forbi med

fabrikkerne, formuerne, handelen, og vi var fattiglem-

mer alle ihob ! Hvad

?

Men undskyld, kjære frøken, her trakterer jeg Dem

med det samme sure bryg, — bare tappet af den

anden tønde.

(Sætter sig.)

Beste frøken, der er ingen, jeg har den agtelse for.

Men det er så med mig, at lidenskaben er en del af

More magazines by this user
Similar magazines